Holdet 2024 Fy/z - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2026/27
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Pia Møller Jensen
Hold 2024 Fy/z (1z Fy, 2z Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV Kræft forløb
Titel 2 0. Det første tværfaglige forløb
Titel 3 Forløb 1.1: Fysikkens Metoder
Titel 4 Unge Forskere
Titel 5 Forløb 1.2: Energi
Titel 6 Forløb 1.3: Verdensbilleder
Titel 7 Forløb 1.4: Jorden og Solsystemet
Titel 8 Forløb 1.5: Bølger - Lys
Titel 9 Forløb 2.1: Kosmologi
Titel 10 Virksomhedsbesøg - Gdundfos
Titel 11 Forløb 2.2 Kernefysik
Titel 12 Forløb 2.3: Elektricitet
Titel 13 Forløb 2.4: Mekanik
Titel 14 Forløb 2.5: Mekanisk Energi og Arbejde
Titel 15 Forløb 2.6: Tryk og Opdrift
Titel 16 Opsamling - Eksamen
Titel 17 Mundtlig Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV Kræft forløb

NV forløb om Kræft i Fysik og Biotekselskab

I fysik arbejder vi med at forstå begrebet radioaktiv stråling. Radioaktiv stråling kan forårsage kræft men også bruges til at diagnosticere og behandle kræft. Vi kommer til at beskæftige os med hvordan et atom er opbygget, hvorfor nogle atomer er radioaktive og de mest almindelige typer af radioaktive stråling. I forløbet undersøger vi hvordan et radioaktivt stof omdannes og hvad mængden af radioaktiv stråling afhænger af.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 0. Det første tværfaglige forløb

Hvordan laver man den bedste håndsprit?
Velkommen til jeres nye studieretning i Bioteknologi, Matematik og Fysik!

Vi starter med et lille tværfagligt forløb, hvor I skal undersøge et meget relevant spørgsmål: Hvordan laver man den bedste håndsprit?

I vil i løbet af forløbet få en introduktion til emner og metoder i Bioteknologi, matematik og fysik og derigennem opleve hvordan vi ved at kombinere viden fra de tre fag kan løse virkelige problemstillinger – og vi starter med et spørgsmål, der er blevet meget aktuelt de seneste år.

I skal bl.a. undersøge:
  • Hvordan farvestoffer og opløselighed spiller en rolle i bioteknologien.
  • Hvordan vi ser farver og måler dem i fysik.
  • Hvordan vi bruger matematikken til at analysere data og lave præcise modeller.

I kommer også til at arbejde praktisk i laboratoriet med eksperimenter, hvor I bl.a. skal lave jeres egen håndsprit. Gennem disse eksperimenter vil I lære, hvordan alkohol påvirker celler, og hvordan vi ved hjælp af data og matematiske modeller kan forudsige, hvad der fungerer bedst.

Sidst på ugen skal I præsentere jeres resultater og jeres bedste bud på, hvordan man kan lave den bedste håndsprit. I får mulighed for at præsenterer jeres arbejde i matrixgrupper og bruge det, I har lært fra både bioteknologi, fysik og matematik.

Vi vil også have et stort fokus på at I lærer os og hinanden bedre at kende og lærer at arbejde godt sammen.

Dette forløb vil give jer et solidt første indblik i, hvad jeres studieretning handler om, og hvordan fagene arbejder sammen for at løse vigtige spørgsmål i virkeligheden!

Eksperimentelt arbejde:
1) Alkohols indvirkning på en cellemembran (rødbedeforsøg)
2) Spektrofotometri af farvestoffet betanin i opløsning.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 1.1: Fysikkens Metoder

I dette forløb skal vi arbejde med nogle af de vigtigste begreber og metoder, der indgår i fysikkens arbejde. Eksperimenter spiller en vigtig rolle i at indsamle viden og sikre overensstemmelse mellem teori og virkelighed. Beregninger og databehandling er nødvendige både i analysen af forsøgsresultater og i anvendelsen af teori til at løse konkrete problemer. Og matematiske modeller gør fysikerne i stand til at vurdere, hvordan komplicerede systemer udvikler sig i fremtiden.

I skal overordnet set:
   • kende til observationer og eksperimenter som kilde til empiri, samt fordele og ulemper ved hver af disse metoder.
   • vide, hvad en fysisk størrelse og en måleenhed er, samt have kendskab til udvalgte fysiske størrelser og deres
     symboler og enheder.
   • kende til SI-enheder samt præfikser, og være i stand til at omregne mellem forskellige præfikser for en enhed.
   • vide hvad der forstås ved måleusikkerhed, præcision og nøjagtighed, samt være i sand til at beregne procentvis
     afvigelse mellem en måling og en tabelværdi.
   • kende til variabelkontrol og vide, hvad der forstås ved en stofkonstant og en naturkonstant, samt være i stand til at
     tilrettelægge et simpelt eksperiment med variabelkontrol.
   • forstå, hvordan man kan udføre simple udregninger ved hjælp af en fysisk formel.
   • være i stand til at fortolke forsøgsdata, der giver en lineær sammenhæng, samt at være i stand til at vurdere, om en
     fysisk formel vil svare til en lineær sammenhæng eller en ligefrem proportionalitet.
   • kende til modellers anvendelse i fysikken, herunder at være bevidst om en models muligheder og begrænsninger.


Materialer:
Kasper Grosman Michelsen, En verden af Fysik C, Afsnit 1.2 Fysikkens metoder, Gyldendal A/S 2019
OneNote EG24z Fysik 1

Journal Master Fysik

Eksperiment:
Demonstration: Bestemmelse af tyngdeaccelrationen
Pias trylledrik
Svingningstiden for et pendul


Omfang
Sider:  ca. 13,5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Unge Forskere

Deltagelse i Unge Forskere i både 1.g og 2.g

I 2.g - arbejders der i SRO i Biotek, Matematik og Fysik med UF projekter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 1.2: Energi

I dette forløb skal vi arbejde med emnet Energi, med specielt fokus på beskrivelse af forskellige energiformer. VI skal se på hvordan energiformer kan omdannes fra en form til en anden. VI skal også regne på energiomsætning, herunder kommer vi også ind på begreberne effekt og nyttevirkning.

Vi skal også arbejde med hvordan tilførsel af termisk energi påvirker stoffer på atomart niveau. Vi skal se på vekselvirkningen mellem stof og varme på mikroskopisk niveau, og herunder beskrive tilstandsformer og faseovergange.

Vi bruger også forløbet som en introduktion til AI og ChatGPT, hvor vi vil have fokus på hvordan vi kan bruge ChatGPT på en hensigtsmæssig måde så den understøtter jeres læring af fysik.

I skal overordnet set:
• have kendskab til betydningen af energien i et system samt kendskab til de primære energiformer
• kunne udføre simple beregninger på omsætning af kemisk energi
• kunne udføre simple beregninger på omsætning af elektrisk energi
• kunne udføre simple beregninger på omsætning af termisk energi
• kunne vurdere, hvilke energiformer der er henholdsvis tilført energi, nyttig energi og spildt energi i en simpel fysisk proces, samt beregne nyttevirkningen for processen
• kunne forklare, hvad sammenhængen mellem temperatur og stofs atomare tilstand er, samt have kendskab til kelvinskalaen og det absolutte nulpunkt
• kunne beskrive tilstandsformer og faseovergange på atomart niveau samt forklare energiforhold for faseovergange, herunder forløbet af en opvarmningskurve
• være i stand til at regne på energiforhold i forbindelse med faseovergange.

Materialer:
OneNote EG24z Fysik 1
Systime Fysik fagpakke


Eksperiment: Til kaffe hos …
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1g FEB: Udvælgelse og præsentation 1 20-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 1.3: Verdensbilleder

I dette forløb skal vi belyse den historiske udvikling af det naturvidenskabelige verdensbillede. Vi vil have et særligt fokus på hvilke begivenheder og observationer der ligger til grund for de forskellige verdensbilleder og hvordan de udvikles i en vekselvirkning mellem teori, eksperiment og observation og i konkurrence med andre teorier.

Det første verdensbillede, der var naturvidenskabeligt, blev udtænkt af Aristoteles og der starter forløbet, vi skal desuden stifte bekendtskab med Claudius Ptolemaios, Nicolaus Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei samt Isaac Newton.

I skal overordnet set:
• kende til de forskellige verdensbilleder, deres grundlag og observation og begivenheder der ledte til ændringer i  verdensbilledet
• kende de største, mest betydningsfulde fysikere og deres bidrag til udviklingen af verdensbilledet.

I skal:
• kende og kunne anvende modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener
• gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener.
• formidle et fysikfagligt emne
  
Indhold
Dette materiale indeholder følgende afsnit:
• Introduktion til Verdensbilleder
•  I-Fysik C - kap. 4.6 Historiske verdensbilleder
• Video fra CrashCourse History of Science

Eksperiment
Venus Faser

Materialer
OneNote Klassenotesbog: EG24z Fysik 1 - Verdensbilleder

Kilder dette materiale bygger på
Lars Becker-Larsen, Den bevægede jord, DK/Dokumentarfilm, 2009, https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/den-bevaegede-jord

Mathias Egholm, Danni Pedersen og Mikael Samsøe Sørensen, i-Fysik C , kap. 4.6 Historiske verdensbilleder, 4. i-bogsudgave 2019, 2013 Gyldendal A/S

Johanne Pontoppidan Tuxen & Mikkel Vuorela, Information: Vi fortæller naturvidenskaben forfra, kap. 5, 2021, https://www.information.dk/moti/2021/01/absurd-korte-historie-hvordan-opdagede-mennesket-verdens-navle

Peter W. Frederiksen, Fortællingen om Universet, Skoletjenesten og Nationalmuseet, 2010, https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/verdensbilleder_2020_1_2010.pdf

CrashCourse, Crash Course of History of Science - Preview, Episode 1, 3 , 13, 14 and 17, From Youtube Channel Playlist History of Science: https://www.youtube.com/watch?v=-hjGgFgnYIA&list=PL8dPuuaLjXtNppY8ZHMPDH5TKK2UpU8Ng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 1.4: Jorden og Solsystemet

I dette forløb skal vi arbejde med den nære astronomi. Det dækker over alt det der er i vores solsystem, dvs. Solen, planeterne, specielt Jorden, måner, specielt Månen, asteroider, og kometer.

Desuden skal vi arbejde med dagligdagsfænomener som sol- og måneformørkelser, månens faser, tidevand, årstider og dag og nat.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
· Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart
  observerbare naturfænomener

I skal overordnet set
· kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ
  forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
· kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe


Det betyder I skal kunne
· Kunne redegøre for Solsystemets opbygning
· Kunne redegøre for Solens opbygning, planeternes fysik, asteroider og
  kometer
· Kunne forklare døgnrytmen, årstiderne, månens faser og sol- og
  måneformørkelser

Indhold
Dette materiale indeholder følgende afsnit:
· Introduktion til Solsystemet
· De øvrige planeter og objekter
· Miniprojekt: Lysintensiteten på Mars
· Jordens rotation: Dag og nat
· Årstiderne
· Månen og dens faser
· Solformørkelser
· Måneformørkelser

Materialer
OneNote Klassenotesbog: EG24z Fysik 1 - Jorden og Solsystemet
National Geographic Videoer - 101 serien om Solsystemet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 1: Densitet 11-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 1.5: Bølger - Lys

Vi skal i dette forløb arbejde med bølger generelt og med et specielt fokus på lyd og lys.

I skal overordnet set:
• vide, hvad det vil sige at et fænomen er periodisk, herunder at være
  periodisk i tid og periodisk i rum.
• kende til de fysiske størrelser, der beskriver periodiske fænomener, og
  kunne forklare og regne på sammenhængen mellem periode og frekvens.
• kende til forskellige former for bølger og de fysiske størrelser, der bruges til
  at beskrive dem.
• kende til bølgeligningen, og være i stand til at bruge den til at udregne
  simple opgaver om bølger.
• kunne forklare generelle egenskaber for bølger, herunder interferens,
  absorption, refleksion, brydning og diffraktion.
• have kendskab til elektromagnetiske bølgers egenskaber, herunder lysets
  hastighed og forskellige typer af elektromagnetiske bølger.
• forstå det mønster, der ses, når lys sendes igennem et optisk gitter, samt
  have kendskab til gitterligningen og kunne lave simple beregninger med
  den.

Materialer:
OneNote EG24z Fysik 1 - Bølger - Lys
Egholm, Pedersen, Rohde og Sørensen, i-Fysik-C, systime 2023, Uddrag af Kapitel 2

Eksperimenter:
Bølgelængden af lyset fra en laser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 2.1: Kosmologi

Vi skal i dette forløb beskæftige os med:

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
• grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets
          udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse

Forløbet er bygget op omkring arbejdet med The ESA/ESO Astronomy Exercise Series 2: The Distance to M100 as Determined by Cepheid Variable Stars

Overordnet skal du blive i stand til at:
• Forklare hvad stjernestøv, mørkt stof og mørk energi er
• Forklare hvad Mælkevejen og andre galakser er og består af
• Forklare sammenhængen mellem galaksernes afstand og deres hastighed - Hubbles
          lov
• Redegøre for rødforskydning
• Redegøre for afstandsbestemmelse i Universet, herunder parallakse og Chepheide
          metoden
• Redegøre for sammenhængen mellem Hubbles lov og Universets alder

Materialer:
Anja C. Andersen og Mads Toudal Frandsen, Forstå mørkt stof og stjernestøv med Anja C. Andersen og Mads Toudal Frandsen, https://emu.dk/stx/corona-gode-raad-til-undervisning/digitale-gaestelaererforloeb/forstaa-moerkt-stof-og

Brian Cox, Brian Cox Lecture - GCSE Science brought down to Earth, https://www.youtube.com/watch?v=enSXh4YY9Ws, 10:00 - 32:00

Kasper Grosman Michelsen, En verden af Fysik C, Afsnit 5.3 Kosmologi, Gyldendal A/S 2019

Oversatte dele af The ESA/ESO Astronomy Exercise Series 2: The Distance to M100 as Determined by Cepheid Variable Stars

OneNote EG24z Fysik 2 - Kosmologi


Eksperiment:
• Bestemmelse af parallakse
• Bestemmelse af H_0  og T_0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Virksomhedsbesøg - Gdundfos

Besøg ved Grundfos sammen med Boitek
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 2.2 Kernefysik

Vi skal i dette forløb arbejde atomkernens bestanddele, forskellige former for stråling fra radioaktive atomer og metoder til beregning af energien frigivet ved omdannelse af atomkerner. Forløbet bygger videre på det I lærte om atomer og Bohrs atommodel i NV.

I skal overordnet set kunne:
• Fortælle om udviklingen i vores forståelse af atomets opbygning og de eksperimenter
           der ledte os frem til vores nuværende forståelse
        • Beskriv atomkernens opbygning, herunder kvarksammensætningen af protoner og  
          neutroner.
• Beskrive de fire bevarelsessætninger med udgangspunkt i eksempler.
• Forklare med et eksempel et alfahenfald, samt hvordan man finder datterkernen på
          kernekortet.
• Forklare med eksempler betaminus- og betaplushenfald, herunder hvordan man finder
          de respektive datterkerner på kernekortet.
• Forklare med et eksempel et gammahenfald.
• Forklare med et eksempel processen for elektronindfangning.
• Forklare hvordan man beregner massedefekten af en atomkerne.
• Forklare hvordan man beregner bindingsenergien for en atomkerne, og beskrive
          grafen over bindingsenergien pr. nukleon.
• Forklare hvordan man beregner Q-værdien for henholdsvis alfa-, betaminus- og
           betaplushenfald.
• Forklare hvad der forstås ved en radioaktiv kildes aktivitet, og forklar hvordan
          aktiviteten kan beregnes ud fra antallet af moderkerner og henfaldskonstanten.
• Beskrive henfaldsloven og udled formlen for halveringstiden givet ved
          henfaldskonstanten.
• Forklare hvorfor intensiteten af en gammakilde aftager med kvadratet på afstanden til
          kilden.


Materialer:
Danni Thorkild Pedersen, Christian Frickmann Rohde, Mikael Samsøe Sørensen & Mathias Egholm, i-Fysik B, afsnit 7.1-7.4, 8.1-8.5 , Gyldendal/Systime

Kasper Grosman Michelsen & Danni Pedersen, En verden af fysik B, afsnit 10.4 Aktivitet og henfaldsloven, Gyldendal/Systime

OneNote EG24z Fysik 2 - Kernefysik


Eksperimenter:
• Bestemmelse af spektrallinjer
• Halveringstid for Ba-137* (Fra NV)
• Afstandskvadratloven (Fra NV)
        • Halveringstykkelse (Fra NV)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 2.3: Elektricitet

Vi skal i dette forløb arbejde med emnet elektricitet, herunder sensorer

I skal overordnet set kunne:
- forklare hvad elementarladningen er, samt hvordan ladede partikler kan skabe en
          elektrisk strøm
- skitsere et kredsløbsdiagram med en jævnspændingskilde samt en komponent i
          serieforbindelse og angive strømmens retning samt partiklernes bevægelsesretning
- forklare hvordan man beregner strømstyrken i en ledning, samt hvad der gælder om
          strømmen ind og ud af et knudepunkt (Kirchoffs 1. lov)
- forklare hvordan man beregner spændingsfaldet over en komponent, samt hvad der
          gælder om summen af spændingsfaldene langs strømmens bane rundt i et kredsløb
          (Kirchoffs 2. lov)
- udlede formlen til beregning af elektrisk effekt i en komponent ud fra strømstyrken og
          spændingsfaldet
- forklare hvordan man beregner resistansen af en elektrisk komponent og strømmen
          igennem en resistor, og udlede formler til beregning af energiomsætningen i en
           resistor ud fra dens resistans og henholdsvis strømstyrken og spændingsfaldet
- forklare hvad man forstår ved erstatningsresistansen for komponenter, og udlede
          formler til beregning af erstatningsresistansen for henholdsvis to seriekoblede og to
          parallelkoblede resistorer
- forklare, hvad man forstår ved en karakteristik, og redegøre for udseendet af
          karakteristikker for forskellige elektriske komponenter.
- forklare hvad en sensor er herunder eksempler på projekter der anvender sensorer fra
          Unge Forskere

Materialer:
Christian Møller Jensen & Pia Møller Jensen, Sensorer- Anvendt El-lære, Systime 2020,
Danni Thorkild Pedersen og Christian Frickmann Rohde, i-Fysik C-B, Afsnit 0.1 Elektriske kredsløb, 1.1 - 1.7, Gyldendal
OneNote EG24z Fysik 2 - Elektricitet

Eksperimenter:
- Karakteristikker for komponenter, fokus på kvalitativ/kvantitativ
- Serie- og parallelkobling af resistorer, fokus på deduktiv/induktiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 2.4: Mekanik

Vi skal i dette forløb arbejde med Mekanik, der  inden for fysik er studiet af bevægelse og kræfter. Mekanik kan opdeles i to underemner; kinematik, der beskriver bevægelse matematisk; og dynamik, der fokuserer på kræfters effekt på bevægelse. Mekanik er en grundpille i klassisk fysik og har historisk set banet vejen for mange moderne teknologiske fremskridt.

Kinematik
I skal overordnet set kunne:
- forklare hvordan man beregner gennemsnitshastighed og gennemsnitsacceleration
          for et legeme.
- forklare hvordan man bestemmer gennemsnits- og øjebliksværdien af hastighed og
          acceleration ud fra bevægelsesfunktioner og bevægelsesgrafer
- udlede bevægelsesligningerne og skitser bevægelsesgraferne for bevægelse med
          konstant hastighed. Forklare brugen af bevægelsesligningerne for bevægelse med
          konstant hastighed.
- udlede bevægelsesligningerne og skitser bevægelsesgraferne for bevægelse med
          konstant acceleration. Forklare brugen af bevægelsesligningerne for bevægelse med
          konstant acceleration.
- forklare hvordan man ud fra bevægelsesfunktioner og bevægelsesgrafer kan
          bestemme den tilbagelagte strækning og ændringen af hastigheden i et tidsinterval.

Dynamik
I skal overordnet set kunne:
- forklare med eksempler, hvad man forstår ved en kraft, og hvordan man bestemmer
          den resulterende kraft på et legeme, der påvirkes af flere kræfter
- beskrive de fire naturkræfter, og giv eksempler, hvor de kommer til udtryk
- beskrive Newtons 1. lov, og forklare hvordan den kan benyttes til at få information om
         kræfterne på et legeme i hvile eller i bevægelse med konstant hastighed.
- beskriv Newtons 2. lov, og forklare hvordan den kan anvendes til at bestemme den
          resulterende kraft eller accelerationen af et legeme.
- beskrive Newtons 3. lov, og give eksempler på aktion/reaktion-par.
- forklare hvordan man med Newtons gravitationslov kan beregne gravitationskraften
           mellem to legemer, samt hvordan man kan beregne tyngdekraften nær Jordens
           overflade.
- udlede bevægelsesligningerne og skitser bevægelsesgraferne for et frit fald, og
          forklare hvordan man kan beregne faldtiden for et faldende legeme.
- forklare hvordan man ifølge uafhængighedsprincippet kan opskrive
          bevægelsesligninger for et skråt kast, samt hvordan legemets bane igennem rummet
          kan analyseres.


Materialer:
Danni Thorkild Pedersen, Christian Frickmann Rohde, Mikael Samsøe Sørensen & Mathias Egholm, i-Fysik B, Kapitel 9 Kinematik og Kapitel 10 Dynamik, Gyldendal
OneNote EG24z Fysik 2 - Mekanik


Eksperimenter:
• Frit fald
• Skråt kast
• Gnidningskoefficienten
• Fjederkonstanten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb 2.5: Mekanisk Energi og Arbejde

I dette lille forløb skal vi arbejde med Mekanisk energi og arbejde, samt betingelser for bevarelse af mekanisk energi

I skal overordnet set kunne:

• Forklare betydningen arbejde i fysisk forstand.
• Forklare hvordan man bestemmer en krafts effekt.
• Udlede formlerne for kinetisk og potentiel energi
• Redegøre for bevarelse af mekanisk energi

Materialer:
Torben Benoni og Finn Elvekjær, FysikABbogen, Afsnit 8.1-8.6, Gyldendal
OneNote EG24z Fysik 2 - Mekanisk energi og arbejde


Eksperimenter:
Frit fald med forskellige runde objekter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb 2.6: Tryk og Opdrift

Vi skal i dette lille forløb arbejde med tryk og opdrift.

I skal overordnet set kunne:

• Forklare betydningen af den fysiske størrelse tryk, og beskrive hvordan man beregner
          trykket fra en kraft på en overflade.

• Forklare hvorfor trykket ændrer sig ned igennem en væskesøjle, og udlede formlen for
          trykkets afhængighed af dybden i en stillestående væskesøjle.

• Forklare hvorfor et legeme nedsunket i en væske bliver påvirket af en opdrift, og
          udlede formlen for Archimedes' lov for opdriftens størrelse. Forklare opdriftens
          betydning i forhold til at holde et legeme flydende i en væske.


Materialer:
Danni Thorkild Pedersen og Christian Frickmann Rohde, i-Fysik-B, Afsnit 11.1-11.3, Gyldendal
OneNote EG24z Fysik 2 - Tryk og opdrift


Eksperimenter:
• Archimedes lov

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Opsamling - Eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Mundtlig Eksamen

Generelt: Det er en prøve med alle hjælpemidler, altså må I bruge Formelsamling, OneNote (Afsynkroniseret) og Fysikfagpakken fra Systime, samt egne noter.

Den eksperimentelle del:
Her skal I have udskrevet alle jeres journaler, de må indeholde "Før Eksperimentet" samt "Fremgangsmåde" men ingen data og ingen efterbehandling. Det er det I skal demonstrere at I kan til den del af eksamen, ud over at udføre eksperimenterne naturligvis.

Den teoretiske del:
Her må I bruge alle hjælpemidler nævnt under Generelt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer