Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Kristina Black Almvig
|
|
Hold
|
2024 Ke/w (1w Ke, 2w Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til kemi
Studieplansbeskrivelse:
EFTER DETTE FORLØB SKAL DU KUNNE:
• Beskrive atomets opbygning, grundstoffer og det periodiske system
• Bruge kemisk fagsprog
• Forstå opbygningen af et reaktionsskema
• Afstemme simple reaktionsskema
• Forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Simple uorganiske molekylers egenskaber og navngivning
Grundstoffernes periodesystem, herunder atomernes opbygning.
Tilstandsformer
Sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
ELEVFORSØG:
Regnbuesøjlen (s. 17 i I gang med kemi) Miniforsøg om densitet og hetero- og homogene blandinger
Kobber og dibrom
UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Rent Drikkevand
Studieplansbeskrivelse:
• Beskrive hvad en elektronparbinding er
• Anvende prik- og stregformler til at angive bindinger
• Forstå og anvende elektronegativitet og polaritet
• Forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
• Forklare forskellen på en simpel ion og en sammensat ion
• kunne skelne imellem en ionforbindelse og et molekyle ud fra periodesystemet eller elektronegativitetsforskel
• Sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion (ladningsbalance)
• Beskrive hvad en ionbinding er
• Opskrive og navngive ionforbindelser bestående af simple ioner såvel som sammensatte ioner
• Forklare hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter og kogepunkter (iongitter)
• Kunne give en beskrivelse af processen, når en ionforbindelse opløses i vand (både på nano- og på makroniveau)
• Kunne forudsige om en ionforbindelse er letopløselig eller tungtopløselig ud fra tabellen BKC side 43
• Kunne beskrive, hvad en fældningsreaktion er
• Kunne skrive reaktionsskema for en fældningsreaktion
• Simple redoxreaktioner
• Kunne beskrive, hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion
• Kunne redegøre for spændingsrækken
• Kunne læse mærkningen af kemikalier
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Kemiske bindingstyper og tilstandsformer
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Simple redoxreaktioner
Simple kvalitative eksperimentelle metoder
Sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
EVENTUELT DEMOFORSØG:
Flammefarver
Funker
ELEVFORSØG:
Molekylbyggesæt
Alkoholers blandbarhed med vand
Blandbarhed (Udvidet ift NV)
Miniforsøg mm vands hårdhed
Salt i vand
Spændingsrækken
UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Få fyldt diverse huller ud i "Rent Drikkevand" Hæf
|
03-02-2025
|
|
Videoaflevering fældningsreaktion
|
03-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kagekemi
Studieplansbeskrivelse:
EFTER DETTE FORLØB SKAL DU KUNNE:
• Bruge kemisk fagsprog
• Forstå og anvende elektronegativitet og polaritet
• Forstå opbygningen af et reaktionsskema
• Afstemme reaktionsskemaer og forstå betydning af koefficienterne
• Beregne molarmasse og formalmasse
• Anvende formlen m = n·M og foretage mængdeberegninger på simple reaktionsskemaer vha. stofmængder.
• Anvende stofmængdekoncentration, formel koncentration og aktuel koncentration
• Sammenhæng mellem koncentration, volumen og stofmængde
• Kende til carbohydraters kemiske opbygning og forbrænding (makronæringsstof)
• Kende til fedtstoffers kemiske opbygning og forbrænding (makronæringsstof)
• Kende til madlavningshævemiddel
• Beregne masseprocent
• Lave henholdsvis kvalitative og kvantitative undersøgelser
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Grundstoffernes periodesystem, herunder atomernes opbygning.
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
Simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
(Fældnings- og simple redoxreaktioner) (Forbrænding af carbohydrater/Fedt + fældningsreaktion i forsøg)
Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
DEMOFORSØG:
Kemiske hævemidler
ELEVFORSØG:
Smagsprøvning af carbohydrater
Påvisning af carbohydrater
Bestemmelse af fedtindhold i småkager
Natron - et kemisk hævemiddel
Bestemmelse af saltindhold i småkager
UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport over forsøget Natron – et kemisk hævemidde
|
09-04-2025
|
|
Forberedelse til Test i Kagekemi
|
24-04-2025
|
|
Stofmængdeberegninger Videoaflevering
|
06-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Projektforløb 1: Opioider
Problemformulering:
Hvorfor er brugen af opioider et problem blandt unge i Danmark?
Underspørgsmål:
Hvad er opioider, hvordan er de opbygget og hvordan påvirker de vores nervesystem?
Hvorfor bliver man så voldsomt afhængig af opioider?
Hvor mange unge tager opioider, og hvor mange har et egentlig misbrug i Danmark?
Hvilke sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser medfører opioidmisbrug blandt unge, og hvilke tiltag kan iværksættes for at minimere dette misbrug?
Som I kan se, lægger spørgsmål 1 og 2 op til en biologisk og kemisk redegørelse for henholdsvis opbygning og virkning af opioider. I vil i biologi- og kemitimerne læse og blive undervist i netop dette. Jeres opgave bliver så at integrere denne viden i jeres projekt. Spørgsmål 3 lægger op til samfundsfag. I vil her arbejde med statistikker og undersøgelser, som belyser spørgsmålet. Det sidste spørgsmål vedrører både samfundsfag og biologi/kemi. Her skal I overveje, hvordan man kan håndtere udbredelsen af opioider.
Kernestof:
• kemiske bindingstyper (intermolekylære bindinger), opløselighedsforhold
• Organisk kemi (funktionelle grupper)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Slik - den sure smag
Studieplansbeskrivelse:
EFTER DETTE FORLØB SKAL DU KUNNE:
• Give en definition syrer og baser
• Give en definition på sure og basiske opløsning samt pH
• Forklare forskellen på syre og sur opløsning
• Forklare forskellen på base og basisk opløsning
• Forstå forskellen på stærke og svage syrer og baser
• Opskrive et reaktionsskema for en syres reaktion med vand og navngive produkterne
• Opskrive et reaktionsskema for en bases reaktion med vand og navngive produkterne
• Give eksempler på korresponderende syre-basepar
• Give eksempler på stoffer, der kan optræde som amfolytter
• Kende til syre-basereaktioner - herunder reaktion med vand
• Forklare hvordan pH er defineret
• Forklare hvordan man kan beregne pH for en opløsning af en stærk syre
• Forklare hvordan man kan måle pH for en opløsning
• Lave en syre-base-titrering (koloriometrisk)
• Forklare hvad ækvivalenspunktet er
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Tilstandsformer
Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
Sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
DEMOFORSØG:
Opløser syre tænder
ELEVFORSØG:
Hvor surt er dit slik?
Kan sukker neutralisere syre?
Salmiak
pH i vandige opløsninger
Citronsyreindhold i vingummi (koloriometrisk titrering)
UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Repetition og redoxreaktioner
Beskrivelse af forløbet:
Vi starter skoleåret ud med at repetere lidt fra sidste år, så I får hentet al den viden frem I opbyggede sidste år. Derefter tager vi fat i redox kemien igen. Først med lidt repetition fra Rent Drikkevandforløbet og så videre til at bestemme oxidationstal. Dernæst arbejdes der videre med afstemning af redoxreaktioner og slutteligt laver vi en redoxtitrering med efterbehandling ved brug af mængdeberegninge og stofmængdekoncentration.
Du kommer til at arbejde med:
Redoxreaktioner
Oxidationstal
Afstemning af redoxreaktioner
Redoxtitrering
Mængdeberegning og stofmængdekoncentration.
Forløbet dækker følgende kernestof:
• Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, forskellige typer af titrering(redox)
Eksperimentelt arbejde:
1. Mangans OT
2. Jernindholdet i ståluld (redox titrering - uorganisk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
For mange ET i 1.g
|
11-08-2025
|
|
Repetition af 1.g
|
11-08-2025
|
|
Redoxtitrering
|
05-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kemiske ligevægte
Beskrivelse af forløbet:
Dette forløb er et særfagligt forløb om kemiske ligevægte. Forløbet skal danne grundlag for at vi kan snakke om syre og base ligevægte i sodavandsforløbet. Kendskabet til kemiske ligevægte danner også grundlag for at forstå mange biokemiske processer. Processer der blandt andet kan ske i kroppen.
Du kommer til at arbejde med:
- Kemisk ligevægt (reversibelt og irreversibel og forskellen herpå)
- Dynamisk ligevægt
- Homogen ligevægt
- Ligevægtsloven og ligevægtskonstanten, Kc.
- Reaktionsbrøk
- Indgreb i et ligevægtssystem (ændring af stofmængdekoncentrationen af hhv. reaktant og produkt, temperaturændring, volumenændring).
- Le Chateliers princip
Forløbet dækker følgende kernestof:
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
Eksperimentelt arbejde:
1. Indgreb i et ligevægtssystem (mikroskala)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Kemisk ligevægt - Indgreb i et ligevægtssystem
|
25-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Sodavand
Beskrivelse af forløbet:
Sodavand er fyldt med kemi: syrer, CO₂, farvestoffer og aromastoffer. Derfor er det en oplagt case til at arbejde med syre-basekemi, pH-beregninger, titreringer og spektrofotometri. I forløbet lærer du både at forstå teorien bag og bruge kemiske metoder til at undersøge, hvad der egentlig er i en sodavand – og hvorfor den bruser, smager surt og har farve.
Du kommer til at arbejde med:
Syrer og baser og syre-basereaktioner
Styrkekonstanter og styrkeeksponenter.
pH-beregninger i opløsninger af stærke og svage syrer
Pufferligningen
Bjerrumdiagram
Titrerkurver.
Orgaiske farvestoffers opbygning
Lambert-Beers lov og spektrofotometriske undersøgelse
Forløbet dækker følgende kernestof:
• Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• (uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer): Phosphorsyre og carbonsyre
• stofidentifikation ved kvalitative analyser
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering(syre/base), spektrofotometri (farvestoffer)
Eksperimentelt arbejde:
1. Syrestyrke og hydronolyse grad
2. Syre i sodavand
3. Undersøgelse af cola - farvestofindhold
4. Koncentrationsbestemmelse af farvestof i rød sodavand (Cochenilleindhold i en rød sodavand)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sodavand - Syrebasekemi og titrering
|
14-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
KUK i hormonerne - SRO
Beskrivelse af forløbet:
SRO-forløb om miljøfremmede stoffers negative indflydelse på levende organismers naturlige hormonbalance. Fokus er på hvordan forstyrrelser af hormonbalancen hos mennesket indvirker på kønsudvikling og fertilitet.
Kernestof BioA:
• fysiologi: hormonel regulering og forplantning
• genetik og molekylærbiologi: genteknologi
• økologi: samspil mellem arter og deres omgivende miljø, økotoksikologi
Kernestof KemiB:
• kemiske bindingstyper, opløselighedsforhold
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
• eksempel på makromolekyler
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation,
Eksperimentelt arbejde:
1. KemiKaze
a. Ekstraktion af hormonforstyrrende stof fra forskellige produkter fx cremer (kemi)
b. Anvendelse af genmodificeret gærceller til analyse af indhold af testosteron- og østrogen-lignende stoffer (biologi)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Plastic - fantastic?
Beskrivelse af forløbet:
Velkommen til Plastic – Fantastic! Et forløb, hvor vi skal arbejde plastik – både det fantastiske og det problematiske. Vi kigger på den organisk kemi med carbonhydrider og polymerer, herunder nogle bestående af estere (polyester), og vi ser nærmere på, hvordan plastik er bygget op, hvordan det reagerer – og hvordan vi måske kan lave noget, der er lidt mere venligt mod miljøet
Vi skal både brænde, blande, identificere og opfinde. Vi eksperimenterer med alt fra klassiske carbonhydrider til hjemmelavet bioplast, og vi prøver at finde ud af: Kan plastik være bæredygtigt?
Du kommer til at arbejde med:
Organiske stoffer som alkaner, alkener og alkyner
Fysiske egenskaber som kogepunkt, opløselighed og intermolekylære bindinger (london kræfter, DipolDipol og hydrogenbindinger)
Reaktionstyper som substitution, addition og elimination
Makromolekyler og hvordan plastik dannes gennem polymerisation (fra monomer til polymer)
Hvordan man identificerer forskellige plasttyper vha. kvalitative analyser
Strukturisomeri (kæde-, stillings- og funktionsisomeri)
Stereoisomeri (Cis/(Trans-isomeri ifm carbon-carbon dobbeltbindinger)
Forløbet dækker følgende kernestof:
• Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider og estere
• Eksempel på makromolekyler
• Stofidentifikation ved kvalitative analyser
• Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
• Kvalitative eksperimentelle metoder
Eksperimentelt arbejde:
1. Forsøg med Carbonhydridernes egenskaber
2. Plastlab - Identifikation af plastik
3. Bioplast af mælk eller kartofler
4. Design et nedbrydningsforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Plastic Fantastic: Fremlæggelse + Aflevering
|
17-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Bioethanol
Beskrivelse af forløbet:
I dette forløb tager vi udgangspunkt i bioethanol som eksempel på en bæredygtig energikilde og ser på, hvordan det kan fremstilles gennem både biologiske og kemiske processer. Vi skal arbejde med organisk kemi (alkoholer, carboxylsyrer, aldehyder og ketoner), redoxreaktioner, reaktionshastighed og mængdeberegninger. Forløbet kobler teori med eksperimentelt arbejde, hvor vi blandt andet undersøger oxidation af alkoholer, reaktioner med aldehyder og ketoner, gæringsprocesser, Landolts forsøg og destillation af bioethanol. Gennem forsøg og faglig refleksion får I både indsigt i de kemiske reaktioner og mulighed for at diskutere bioethanol som alternativ til fossile brændstoffer.
Du kommer til at arbejde med:
Alkoholers, aldehyder, ketoner og carboxylsyrers opbygning og navngivning
Redox kemi på organiske molekyler (alkoholer)
Reaktionshastighed og faktorer der påvirker reaktionshastigheden (biologiks og kemisk)
Bioethanol som bæredygtig energi
Gæring
Forløbet dækker følgende kernestof:
• Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, og anvendelse for stofklasserne alkoholer og carboxylsyrer samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner
• Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Eksperimentelt arbejde:
1. Oxidation af alkoholer
2. Reaktioner med aldehyder og ketoner
3. Simple forsøg med gær (Biologisk tilgang)
4. Landolts forsøg
5. Bioethanol (Destillation, kvalitative test for bioethanol)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Forsøg i forløbet Bioethanol
|
15-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Medicinal kemi
Beskrivelse af forløbet:
I dette forløb dykker vi ned i medicinalkemi og ser nærmere på, hvordan lægemidler som aspirin er opbygget og virker i kroppen. Vi arbejder med organiske stofklasser som carboxylsyrer, estere og aminer, og undersøger deres egenskaber og reaktioner. Du får hands-on erfaring med at fremstille estere og acetylsalicylsyre i laboratoriet. Vi ser også igen på reaktionshastighed og hvordan kemiske stoffer identificeres med bl.a. TLC og smeltepunktsanalyse.
Du kommer til at arbejde med:
Stofklasser og tilhørende funktionelle grupper (carboxylsyre, ester og amin)
Esterdannelse (alkohol + carboxylsyre)
Navngivning af estere (som fx ethylmethanoat)
Reaktionstyper: Kondensationsreaktion og hydrolysereaktion
Kromatografi (TLC)
Stereoisomeri (asymmetrisk C-atom, Z/E-isomeri,)
Forløbet dækker følgende kernestof:
• Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklassen og aminer
• Eksempel på makromolekyler (proteiner Aminer og carboxylsyre, Estere)
• Organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse (estersyntese, Acetylslicylsyre)
• Stofidentifikation ved kvalitative analyser (TLC)
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation (TLC), simpel syntese, vejeanalyse og chromatografi (TLC)
Eksperimentelt arbejde:
1. Esterdannelse. Fremstilling af dufte (mikroskala)
2. Produktion af Acetylsalicylsyre
3. Undersøgelse af produktet af Acetylsalicylsyre
a. TLC af Acetylsalicylsyre
b. Kvalitativ analyse af acetylsalicylsyre, Katrine Viby
c. Smeltepunktanalyse
4. Treo - Brusetablet
a. Masseændring ved opløsning i vand
b. Reaktionshastighed ved ændring af reaktanternes overflade areal
c. Reaktionshastighed ved ændring af temperatur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Acetylsalicylsyre
|
06-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65870985234",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65870985234",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65870985234"
}