Holdet 2024 me/1g me1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Andreas Halskov
Hold 2024 me/1g me1 (1g me1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmens sprog og æstetik [t/p]
Titel 2 Outside the Box: Tv-serier i multiplatformæraen
Titel 3 Detektiven på tværs af fakta og fiktion [t/p]
Titel 4 Hollywoods outsidere [t]
Titel 5 Eksamensproduktion [p]

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmens sprog og æstetik [t/p]

I introduktionsforløbet "Filmens sprog og æstetik" [teoretisk/praktisk] er det formålet at etablere en grundforståelse for filmens 'basisgrammatik' (billedkompositioner, billedbeskæring, kameraperspektiver, kamerabevægelser, klipning, farver, brug af lyd etc.), filmanalyse (via analyser af udvalgte citater og kortfilm), filmens historiske forandring og det praktiske arbejde med filmmediet (ifm. de tre praktiske øvelser vedrørende den klassiske Hollywoodfilm vs. artfilmen, lyddesign og copy-cats).

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
Der arbejdes ud fra følgende mål:
- evnen til at anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af film- og tv-produktioner
- evnen til at redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold
- evnen til at betjene optage- og redigeringsudstyr
- evnen til at planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper
- evnen til at bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion
- evnen til at anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser

I forløbet ser vi bl.a. scener fra:
- Thomas Edison: "Sandow, the Strong Man" (1894)
- Auguste & Louis Lumière: "Le Repas de Bébé" (1895), "L'arrivée d'un train en gare de La Ciotat" (1896)
- Georges Méliès: "Le voyage dans la lune" (1902)
- D.W. Griffith: "Birth of a Nation" (1915), "Intolerance" (1916)
- Jean Epstein: "Coeur fidele" (1923)
- Robert Bresson: "Un condamné à mort s'est échappé" (1960)
- Jean-Luc Godard: "À bout de souffle" (1960)
- Michael Haneke: "Benny's video" (1992)
- David Lynch & Mark Frost: "Twin Peaks: The Return", Part 8 (2017)
- "Up in the Air" (Jason Reitman, USA, 2009) og "Rio Bravo" (Howard Hawks, USA, 1959) - til at introducere kontinuitetsprincipperne og den såkaldt "sømløse stil".
- "2001: A Space Odyssey" (Stanley Kubrick, USA, 1968) og "Gladiator" (Ridley Scott, USA, 2000) med fokus på match-cut-princippet.
- "Wild at Heart" (David Lynch, USA, 1991), "Bang Bang Orangutang" (Simon Staho, Danmark/Sverige, 2005) og "Happiness" (Todd Solondz, USA, 1999) med fokus på anvendelsen af lyd og musik (særligt forholdet imellem diegetisk og non-diegetisk lyd/musik og forholdet imellem parafraserende og kontrapunktisk lydanvendelse)
- "Reservoir Dogs" (Quentin Tarantino, USA, 1992) med fokus på kontrapunktisk anvendelse af lyd og musik.
- "Breaking Bad" (AMC, 2008-2012; afslutningssekvens fra afsnittet "One Minute") - brugt som eksempel på krydsklipning, jump-cutting og forskellige typer perspektiver, beskæringer og kameraarbejde).
- "Falling Down" (Joel Schumacher, USA, 1993) - brugt til at eksemplificere den historiske forandring og intensivering af filmsproget m. brugen af en kortere gennemsnits-indstillingslængde, mere ekstreme brændvidder, forskellige optiske filtre og en mere intens lydside (hvad David Bordwell kalder "intensiveret kontinuitet").
- KORTFILM: "Bara prata lite" (Lukas Moodysson, Sverige, 1997); filmen analyseres med særligt henblik på form/dramaturgi.

Praktiske øvelser:
- Kort praksisøvelse vedrørende forskellene mellem den klassiske Hollywoodfilm og artfilmens fortællemåde
- Sound design-øvelse, hvor eleverne skal lave lyddesign og finde lyd samt musik til en af ti udvalgte scener/sekvenser (fra "Once Upon a Time in the West", "Back to the Future", "Road to Perdition", "Rocky Balboa", "The Walking Dead" eller "Olive Kitteridge"). Her lærer eleverne også om basale lydbegreber og lydlag: Foley-lyd, dialog herunder dubbing/ADR, score-musik, populærmusik, lydeffekter fra lydbibliotek, backgrounds/atmospheres aka atmosfærelyd/rumtone og forskellene mellem diegetisk og non-diegetisk lyd, on-screen- og off-screen-lyd samt hhv. parafraserende, kontrapunktisk og polariserende lyd)
- Copy-cat-øvelse, hvor eleverne eftergør en scene fra enten "Psycho" (1960) eller "Det forsømte forår" (1993).

Tekster:
- Andreas Halskov: kapitler om filmproduktion og om filmhistorie fra "Levende billeder" (2020)
- Andreas Halskov (2024): "What does it say to you? Mediefaglige analysemetoder og -traditioner" (s. 2-16 i CUT #111): https://cutmagazine.dk/what-does-it-say-to-you/

Hvad angår filmsproget og grundlæggende termer, har vi taget udgangspunkt i "Levende billeder", en oversigt udarbejdet af underviseren og disse to tekster:
- Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen, "Film i øjet" (Århus: Dansklærerforeningen, 2005), s. 24-26.
- Opslaget om "Filmlyd og filmmusik" (forf. Birger Langkjær), i "Medie- og kommunikationsleksikon", red. Søren Kolstrup et al. København: Samfundslitteratur, 2009, s. 149.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Outside the Box: Tv-serier i multiplatformæraen

I det korte forløb ”Outside the Box: Tv-serier i multiplatformæraen” [teori/praksis] arbejder vi med de skift, som er sket i moderne amerikansk tv ifm. kabelkanalernes fokus på original programming i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne og tilkomsten af moderne streaming- og on demand-services, som radikalt forandrer måden, vi ser serier på og hvad vi ser.

Med afsæt i bl.a. "Fjernsyn for viderekomne" (Turbine, 2011, red. Jakob Isak Nielsen et al.), "Television as Digital Media" (Duke University Press, 2011, red. James Bennett & Niki Strange), "Complex Serial Drama and Multiplatform Television" (Routledge, 2018, Trisha Dunleavy),"Streaming for viderekomne" (VIA Film & Transmedia, 2020, red. Andreas Halskov et al.) og "Beyond Television" (Andreas Halskov, Syddansk Universitetsforlag, 2021)  sondres der mellem fire faser i amerikansk tv:
- TVI (The Three-Network Era): det første boom i amerikansk tv, hvor fjernsynsmediet udbredes, klassiske genrer og formater indstiftes (soap opera og sitcom) og nye former for kvalitetsserier dukker op (antologidramaet). Kendetegnet ved: 'scarcity'.
- TVII (The Multi-Channel Transition): den omskiftelige overgangsfase i 1980'ernes amerikanske tv-landskab, hvor nye former for kanaler (kabel- og satellit-tv) kom frem, og ligeså nye broadcastnetværk, og hvor enkelte serier i et ellers overvejende konservativt tv-landskab udfordrede mediet og seerne. Koncepter som flow-tv, appointment-viewing, watercooler-tv introduceres i denne forbindelse. Kendetegnet ved 'availability'.
- TVIII (The Cable Revolution): den æra, som igangsættes af HBO med tretrinsraketten "Oz" (kommer i 1997), "Sex and the City" (kommer i 1998) og "The Sopranos" (kommer i 1999), og som leder til en mere nicheorienteret, grænsesøgende og (would-be)filmisk form for tv. Her introduceres sloganet "It's not TV. It's HBO" og koncepterne om "Not-TV branding" og "The HBO Playbook." Kendetegnet ved 'plenty'.
- TVIV (The Multi-Platform Era): den æra, som siden ca. 2010 har præget tv-landskab i og udenfor USA, hvor serieindholdet er blevet flyttet over på, tilgås fra og til dels produceres af forskellige streamingplatforme og on-demand-tjenester (fx Netflix og Amazon Prime). Her introduceres begreber som binge-watching og savor-watching, og vi taler også om den nostalgi og dyrkelse af gamle medier og medietidsaldre, som vi ser i en del nyere tv-/streamingserier (her eksemplificeret ved "Stranger Things"). Kendetegnet ved 'fragmentation' & 'transformation’.

Tv-serie-afsnit [K]
- "Breaking Bad" (Vince Gilligan, AMC, 2008-2013; Ep. 1) [K]
- "Stranger Things" (Duffer-brødrene, Netflix, 2016-; Ep. 1) [K]

Tv-serie-afsnit [S]
- "Adolescence" (Jack Thorne Stephen Graham, Neflix, 2025; Ep. 1) [S]
Afsnittet fra "Adolescence" blev brugt ifm. en introduktion til "sequence shots", multiprotagonist- og multiplotfilm. Her skulle eleverne, på baggrund af en række konkrete dogmer, selv filmen nogle små film bestående af kun én bevægelig kameraindstilling ("oners" eller "one-shot films"). Vi analyserede ikke "Adolescence"-afsnittet, så det kan kun regnes som supplerende stof.
- "The Office" (Greg Daniels, NBC, 2005; Ep. 1) og "BoJack Horseman" (Raphael Bob-Waksberg, Netflix, 2014; Ep. 1) [S]
Eleverne så disse to afsnit ifm. et kort afsluttende perspektiv vedrørende moderne 'smartcoms' eller sitcoms, der på forskellig vis udfordrer den traditionelle optagestil ("the three-headed monster") og de andre faste stilgreb (fx "laugh-track", fremhævelse af "reaction shots", studieoptagelser mv.) og de klassiske miljøer og underkategorier (family sitcom, workplace sitcom, friends-as-family sitcom). Disse afsnit fungerede også blot som supplerende stof og et slags kort perspektiv vedrørende de korte serieformater.

Scener/sekvenser:
- Næranalyse af diagnosescenen fra "Breaking Bad" (pilotafsnittet) [K]
- Næranalyse af åbningssekvensen/anslaget fra "Stranger Things" (pilotafsnittet) [K]
- Næranalyse den scene, hvor Billy introduceres i "Stranger Things" (2:1) [K], sammenlignet med "Bad to the Bone"-scenen fra "Terminator 2: Judgment Day" (1991) [S]
- Herudover blev der vist korte udsnit fra "Twin Peaks" (ABC, 1990-1991; drabet på Maddy), "Miami Vice" (NBC, 1984-1990; "In the Air Tonight"-sekvensen) og "The Americans" (FX, 2013, afslutningssekvensen fra pilotafsnittet). [S]
  
PRAKSIS:
- Show Bible: Eleverne lavede en "Show Bible"-øvelse, hvor de skulle lave og pitche en seriebibel til en ny tv-serie. Her skulle de inkludere en "logline", en oversigt over centrale/faste karakterer, en oversigt over de centrale plotbuer, en skitsering af tv-seriens målgruppe og kerneseer (persona) og en kort teaser, trailer eller titelsekvens, der kunne bruges ifm. pitchingen af deres tv-serie.
- One-Shot-film: Inspireret af "Adolescence" (og med korte eksempler fra "Touch of Evil", "Soy Cuba" og "The Player") skulle eleverne lave korte "one-shot"-film på ca. 45-60 sekunder. I denne forbindelse så eleverne også en produktion fra MSP ("Det sataniske hjul"), og de så videoessayet "Camera Movement in Narrative Cinema" af Jakob Isak Nielsen.

TEORI [S]:
- En introduktion til Peter Harms Larsens model for seriedramaturgi og koncepterne 'serie-identifikation,' 'koncept-idé' samt 'buer.'
- En introduktion til Per Helmer Hansens sondring mellem 'totaldramaturgi' og 'deldramaturgi'
- Højer, Henrik & Andreas Halskov (2011): "Kunsten ligger i nichen," Kosmorama, vinter.
- Højer, Henrik (2017): "It's not TV, it's art TV," videoessay, 16:9, februar. Online: http://www.16-9.dk/2017/02/its-not-tv-its-art-tv/
- En introduktion til forskellige teoretiske og begrebslige indramninger af "Breaking Bad," bl.a. med henvisning til Jan Oxholms idé (fra "Fjernsyn for viderekomne" [2011]) om Walter White som et 'kældermenneske' og nogle pointer vedrørende det visuelle og lydlige design og Vince Gilligan som tv-auteur fra Andreas Halskovs interviewbaserede artikel "Better Call Gilligan" (2008).
- Halskov, Andreas (2011): "Fra artig til artig", Kosmorama #248, vinter. Online: https://video.dfi.dk/Kosmorama/magasiner/248/kosmorama248_150_artikel%2011.pdf
- Halskov, Andreas & Jan Oxholm (2017): "16:9 Talks: Thomas Golubic" (interview med music supervisoren bag "Six Feet Under," "Breaking Bad," "Better Call Saul," "Halt and Catch Fire" mv.
- Halskov, Andreas (2018): "Echoes of the Past: Popular Music and Nostalgia in Modern Television Drama," videoessay, 16:9, maj.
- Halskov, Andreas (2019): "Natalia Dyer fra ’Stranger Things’: 'Det er en vigtig sæson for de kvindelige karakterer' " (interview med "Stranger Things"-skuespilleren Natalia Dyer om forandringen fra sæson 1 til sæson 3), Soundvenue, 11. juni. Online: https://soundvenue.com/film/2019/07/natalia-dyer-fra-stranger-things-det-er-en-vigtig-saeson-for-de-kvindelige-karakterer-370324
- Nielsen, Jakob Isak (2015): "Camera Movement in Narrative Cinema", 16:9, den 2. februar. Online: https://www.16-9.dk/2015/02/camera-movement-in-narrative-cinema/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Detektiven på tværs af fakta og fiktion [t/p]

FORLØBSTITEL:
Detektiven på tværs af fakta og fiktion.

INDHOLD:
Vi arbejder med detektiven som en figur, der findes på tværs af storgenrerne fakta og fiktion, og som også opererer i forskellige blandingsformer, der befinder sig i det absolutte grænseland imellem fakta og fiktion.

I forløbet behandler vi

Tv-programmer:
- Et afsnit af "Operation X" ("Narret til porno", den 5/9-2006) [K]
- Pilotafsnittet af "The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst", HBO, 2015) [K]
- Pilotafsnittet af "True Detective" (HBO, 2014) [K]

Film:
- "Double Indemnity" (Billy Wilder, 1944) [S]

Sekvenser/scener fra følgende produktioner [S]:
- "Murder, My Sweet" (Edward Dmytryk, 1944) (anslag)
- "Columbo" (NBC, 1971-2003)
- "True Detective 2" (HBO, 2015)
- "The Thin Blue Line" (Errol Morris, 1988) (anslag)
- “Prostitutionens bagmænd” (DR, 2008; anslag)

Elevproduktion:
- "Kærlighedens pris" (ÅSG, 2008) [S]

Terminologisk fokuserer vi på
- Forskellige dokumentar-/repræsentationsformer (jf. Nichols). Her har vi opereret med følgende dokumentarformer (en let omskrivning af bl.a. Bill Nichols og Ib Bondebjerg): 'den observerende', 'den deltagende', 'den forklarende' og 'den dramatiserende'. Vi har desuden arbejdet med fakta- og fiktionskoder som brugbare kategorier (skønt de kan diskuteres.)
- Michael Renovs pointer om, at dokumentarisme kan have følgende formål: (a) to record, reveal or preserve; (b) to persuade or promote; (c) to analyze or interrogate; (d) to express
- Journalistisk metode (herunder forskellige interviewformer, brugen af agent provocateur/muldvarp mv.)
- True Crime-genren (herunder "tvivlen" som bærende princip, true crime som blandingsgenre og del af det, Bill Nicholls kalder "blurred boundaries" i nyere film og tv; "the juryfication of the audience"; de etiske problemstillinger i at dyrke og således måske forherlige eller fremelske det perverse/depraverede [som Knud Romer udtrykker det] og som journalist/dokumentarist at påvirke det samfund, som han/hun observerer, brugen af Ken Burns-effekter, droneskud og suspensemotiver på lydsporet som faste genretræk)
- John G. Caweltis forskellige fortælleformler
- Forskellige termer og teorier vedrørende detektiven som figur (bl.a. S.S. Van Dine og Tzvetan Todorov)
- Seriedramaturgi (seriebuer/føljetonbuer/episodebuer/scenebuer, jf. Peter Harms Larsen)
- Film noir'en som genre/stilretning

TEORI [S]:
- Dorte Schmidt Granild (2016): "FEMO: Fire veje til filmiske frames", 16:9, 1. maj.
- Uddrag fra Michael Renov, "Toward a Poetics of Documentary", uddrag fra bogen "Theorizing Documentary" (s. 12-36) bearbejdet af underviseren og fremlagt med fokus på udvalgte begrebsdannelser og pointer.
- Uddrag fra Dorte Schmidt Granild (2020): "Crime Spree - om true-crime-bølgen og The Jinx", fra "Streaming for viderekomne", red. Andreas Halskov et al., Aarhus: VIA Film & Transmedia.
- "Romerriget" om "true crime" (Radio24syv)
- Andreas Halskov: "Hvad du skal vide om film noir for at forstå moderne amerikanske film", Soundvenue, 3/10-2016.
- Dorte Granild & Mette Wolfhagen: "DOX", Lindhardt & Ringhoff, side 16-22, 32-44. Oversigtslæsning mhp. at diskutere begreber såsom 'fakta- og fiktionskoder' (vs. 'autenticitetsmarkører'), forskellige typer af dokumentarisme og brugen af manipulationer og rekonstruktioner.
- Med afsæt i forskellige kilder har eleverne fået en præsentation om dokumentarisme, og vi har opereret med følgende faktaformer (en let omskrivning af bl.a. Bill Nichols og Ib Bondebjerg): 'den observerende', 'den deltagende', 'den forklarende' og 'den dramatiserende'. Vi har desuden arbejdet med faktakoder/autenticitetsmarkører og fiktionskoder som brugbare kategorier (skønt de kan diskuteres).
- Ifm. analysen af “Double Indemnity” brugte vi Paul Joseph Gulinos dramaturgiske 8-sekvens-model fra bogen “Screenwriting: The Sequence Approach” (Continuum, 2014).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hollywoods outsidere [t]

I dette korte forløb, "Hollywoods outsidere - fra New Hollywood til moderne indiewoodfilm", beskæftiger vi os med moderne amerikanske film, der på forskellig vis bryder med den klassiske Hollywoodfilms fortællemåde, faste karaktertyper, produktionsmæssige og stilistiske karakteristika.

Titlen henviser til flere forskellige aspekter:
(1) Outsideren og antihelten som en alternativ karaktertype i Hollywood
(2) Moderne amerikanske film, der på forskellig vis går imod eller bryder med den klassiske Hollywoodfilms fortællemåde og/eller stilistiske principper (fx i form af direkte kamerahenvendelser/brud på den fjerde væg, illusionsbrud, påfaldende stilgreb, exces, anstødelige og grænseoverskridende elementer samt brud med kontinuitetsstilen). Det er karakteristisk for disse film, at de blander elementer fra den klassiske Hollywoodfilm og artfilmen.
(3) De filmskabere, der har instrueret og produceret deres film i periferien af Hollywoods studiesystem - og som derfor kan betegnes som en slags "outsidere" i Hollywood. Disse filmskabere laver ofte nogle lidt 'smallere' og mere personlige indie(wood)film med et klart auteur-præg.

Vi har kort talt om følgende faser i filmhistorien:
(1) Den klassiske Hollywoodfilm (ca. 1917-1960)
(2) New Hollywoodfilmen (ca. 1960-1980)
(3) Den moderne indie(wood)film

Mere specifikt har vi talt om disse elementer:
- den klassiske Hollywoodfilm (med afsæt i afsnittet om "Den klassiske Hollywoodfilm" fra "Levende billeder", Paul Joseph Gulinos "8-sekvensers-model" og David Bordwells skelnen mellem den klassiske narration og artfilmens fortællemåde). I denne forbindelse har vi talt om begreber såsom: telegraphing, dangling causes, det erotetiske princip (filmens spørgsmål-svar-neksus; jf. Noël Carroll), stærke vs. svage kausale bånd, individualiseret kausalitet, det dobbelte handslingsspor (the double plotline), den lige korridor, den prompte karakterintroduktion og den lykkelige Hollywoodslutning ("all is well that ends well")
- den klassiske Hollywoodfilms stilistiske principper, herunder ideen om "sømløshed", kontinuitetsstilen og harmoni mellem stil, form og indhold
- Hollywoodfilmens produktionssystem, herunder studiesystemet, den vertikale integration og den fordistiske arbejdsdeling.
- artfilmen og auteur-begrebet
- narrativ kompleksitet, forholdet mellem "fabula" og "sjuzet" og såkaldte "vildledende fortællinger" (også kaldt "mind-game films" eller "puzzle plots"), der laver illusionsnumre og driller eller snyder tilskueren. I denne kontekst har vi også set et kort udsnit fra "Rashomon" (Akira Kurosawa, 1950) og set et videoessay om Rashomon-effekten.
- sympatistrukturer i film og Murray Smiths kategorier: "recognition", "alignment", "allegiance" og "perverse allegiances".

Teori (disse kilder har fungeret som rammetekster; nogle er læst på klassen, andre er blevet udlagt som del af en generel introduktion):
- Berg, Charles Ramírez (2006): "A Taxonomy of Alternative Plots in Recent Films: Classifying the 'Tarantino Effect'" (udlagt af underviseren)
- Bordwell, David: om den klassiske Hollywoodfilm (udlagt af underviseren)
- Faden, Eric (2019): "Visual Disturbances", de første 15 minutter af videoessayet, hvor han skelner mellem "Casablancas" (1942) sømløse eller 'usynlige' stil og Jacques Tatis eksperimenterende og mere snydende fortællemåde. Online: https://vimeo.com/302106011 (kort del vist i undervisningen)
- Gulino, Paul Joseph (2004): "Screenwriting: The Sequence Approach" (med særligt fokus på hans 8-sekvens-model og 'dangling causes' og 'telegraphing' som dramaturgiske teknikker) (udlagt af underviseren)
- Halskov, Andreas (2016): "Kameraet som pen – fra auteurteori til auteuranalyse", Cut nr. 110. Online: http://cutmagazine.dk/wp-content/uploads/2017/10/CUT-110.pdf (læst som lektie)
- Halskov, Andreas (2016): "Moving Pictures: Visual References & Artistry in the Works of David Lynch", 16:9. Online: https://www.16-9.dk/2016/03/moving-pictures/ (vist ifm. undervisningen)
- Halskov, Andreas (2019): afsnittene om "Klassisk Hollywoodfilm og internationale alternativer", "De nye bølger og det moderne filmsprog" og "Konglomeratisering og global konkurrence", i Olsen, Mimi et al. (red.): "Levende billeder". København: Systime (læst som lektie)

Værker (kernestof):
- Quentin Tarantino: "Reservoir Dogs" (1992) [K]
- David Lynch: "Mulholland Dr." (2001) [K]

Derudover har eleverne arbejdet med forskellige værker, som de har analyseret individuelt med elementer af neoformalistisk næranalyse og reel shot-to-shot-analyse. Disse regnes som supplerende stof.

Eleverne valgte disse selvvalgte værker [S]:
- "Pulp Fiction" (Quentin Tarantino, 1994)
- "Lost Highway" (David Lynch, 1997)
- "American Beauty" (Sam Mendes, 1999)
- "Fight Club" (David Fincher, 1999)
- "American Psycho" (Mary Harron, 2000)
- "Memento" (Christopher Nolan, 2000)
- "Zodiac" (David Fincher, 2007)
- "Inception" (Christopher Nolan, 2010)
- "The Wolf of Wall Street" (Martin Scorsese, 2013)
- "Interstellar" (Christopher Nolan, 2014)
- "Joker" (Todd Phillips, 2019)
- "The Killer" (David Fincher, 2023)
- "Barbie" (Greta Gerwig, 2023)

Praktisk arbejde sideløbende med de teoretiske forløb:
Sideløbende med dette forløb og forløbet "Detektiven på tværs af fakta og fiktion" arbejdede eleverne også med deres eksamensproduktioner. Eksamensproduktionsarbejdet blev sat igang i januar måned, og fra januar til maj vekslede vi kontinuerligt mellem teoretisk-analytiske lektioner og mere praktiske lektioner.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensproduktion [p]

Arbejdet med eksamensproduktionen begyndte i januar 2025. Fra januar til maj vekslede vi mellem teoretisk-analytiske lektioner og mere praktiske lektioner. Der var også små, mere konkrete og pædagogiske praksisøvelser indimellem, men eksamensproduktionen blev udviklet over en længere periode.

I denne forbindelse blev eleverne introduceret til forskellige præproduktionsredskaber. De skulle lave en synopsis og en pitch, de skulle udvikle en sceneoversigt, en skudplan og en mere udførlig introduktion til filmens plot, karakterer og stil (fx som et råt 'treatment').

Optage- og redigeringsudstyr:
I produktionsfasen kunne eleverne optage på mobiltelefoner, og i denne forbindelse var der mulighed for at låne gyros, stabilizers eller mobilstativer. Gymnasiet har også mikrofoner til mobiltelefoner; disse har dog vist sig at være lidt ustabile.
Der var også mulighed for, at enkelte grupper kunne låne Panasonic-kameraer. Der var ikke nok til, at alle grupper kunne optage samtidig (dertil har gymnasiet ikke nok kameraer), så kun enkelte grupper valgte at låne et kamera. En enkelt gruppe optog med eget kamera, og alle grupper redigerede eksamensproduktionen på egne computere. Gymnasiet har kun nogle få redigeringscomputere med en ældre version af Adobe Premier, så eleverne redigerer typisk på egne computere.

Fokuspunkter og vægtlægning:
Vi talte om FEMO-principperne og noget om stil og æstetik ifm. præproduktionen.
Her talte vi også om karakter- og plotudvikling, og vi så nogle videoer med Jonas Risvig, hvor han taler om protagonistens 'want' og 'need' og om generelle principper for scene- og sekvensopygning. Vi talte også om filmens 'erotetiske princip' (jf. Noël Carroll), dvs. dens spørgsmål/svar-neksus og dens kausale bånd, og vi talte lidt om forskellige plotmodeller, heriblandt plot-point-modellen (Syd Field) og Kristin Thompsons 4-akter. Endelig talte vi også lidt om Joseph Paul Gulinos pointer vedrørende kausalitet, 'telegraphing' og 'dangling causes' og om Richard Raskins parametre for den gode kortfilm.  

Vi lagde ikke i nær så høj grad vægt på spørgsmål vedrørende målgrupper og distributionskanal, idet filmene ikke reelt er lavet til offentlig distribution.
Dette valgte vi derfor at nedprioritere ret kraftigt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer