Holdet 2024 sa/xy - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Peter Fuglsang
Hold 2024 sa/xy (1xy sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligestilling
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Økonomi, miljø og velfærd
Titel 4 Ideologier, partier og politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligestilling

Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en evig aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Ligestillings-spørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på forhol-dene mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politiske briller. Og, det er lige hvad vi vil gøre i dette grundforløb til samfundsfag C-niveau. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, introduceres eleverne til de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget herunder arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema. Der vil dog i dette forløb være særligt fokus på sociologi-delen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - identitetsdannelse og socialisering - sociale og kulturelle forskelle. Faglige mål - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. - Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet handler grundlæggende om at karakterisere det senmoderne samfund vha. centrale begreber, der beskriver vilkårene for identitetsdannelsen samt teorier om social stratifikation.
Vi kommer ind på, hvordan den senmoderne familie fungerer, hvordan individet indlærer normer og påtager sig sociale roller, samt hvordan identitetsdannelsen foregår gennem tilknytningen til sociale grupper.
Kendskabet til teorier samt samfundsfaglig metoder står centralt i forløbet. Eleverne laver selv en undersøgelse af, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund, og vi analyserer empiri fra gennemførte undersøgelser, vi læser artikler, og vi ser TV-dokumentar. Empirien for-søger vi at forklare vha. Giddens, Ziehes og Becks teorier om det senmoderne, og vi laver derudover artikler, tabeller, figurer, og vi ser TV-dokumentar.
Til slut i forløbet arbejder vi med social stratifikation og befolkningens inddeling i livsformer, livsstilssegmenter, og vi ser på levevilkårene i samfundet.  
Undervejs i forløbet vil eleverne skulle dokumentere deres arbejder i både mundtlige oplæg og små skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - identitetsdannelse og socialisering - sociale og kulturelle forskelle Fokuspunkter - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Økonomi, miljø og velfærd

Vi starter med økonomi som samfundsfaglig disciplin: Hvad betyder det, at der i et samfund er knappe ressourcer? Vi bruger det økonomiske kredsløb til at forstå sammenhænge mellem de forskellige aktører i økonomien. Vi finder ud af, hvad der gør en god økonomi og bruger her de økonomiske mål. Vi finder ud af, hvordan de opgøres, hvornår de kan siges at være opfyldt, og vi diskuterer, hvorfor de skal opfyldes. De økonomiske politikker er til for at opfylde målene: Vi arbejder med finans-, penge og strukturpolitik.
Det grønne BNP og bæredygtig vækst spiller en særlig rolle forløbet. Klassen arbejder med plastik som ressourcer i projektforløb 1 i fagene samfundsfag og kemi. I samfundsfag læser vi om, hvordan økonomer har arbejdet på at opstille et grønt BNP, og vi ser på indholdet i og og anvendelsen af Kate Raworth’ doughnut-model for økologisk økonomi.
I sidste del af forløbet fokuserer vi på velfærdsstaten. Vi ser på, hvad der karakteriserer velfærdsstaten i Danmark, hvilke udfordringer den står overfor, og vi diskuterer de løsninger, der aktuelt bliver fremsat fra regeringen på udfordringerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Fokuspunkter - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Ideologier, partier og politik

Vi starter forløbet med en indføring i de klassiske ideologier og de afskalninger, der er sket gennem tiden. Dernæst kobler vi de politiske partier til ideologierne, og vi ser på, hvordan partierne placerer sig i forhold til skillelinjerne. Herefter arbejder vi med parti- og vælgeradfærd. Først undersøger vi sammenhængen mellem forskellige baggrundsvariable og stemmeafgivningen ved valget i 2019. Dernæst ser vi på parti-adfærden og aktuelle cases fra dansk politik, som vi analyserer vha. modeller for partiadfærd.
Eastons model for det politiske system og den parlamentariske styringskæde bruger vi til at forstå, hvordan demokratiet og lovgivningspro-cessen fungerer. Vi ser på, hvilke aktører, der indgår i systemet, og hvilken rolle de spiller. Eleverne undersøger tilblivelsen af en konkret lov og de forskellige aktøreres rolle i lovgivningsprocessen.
Forløbet afsluttes med medborgerskabsbegrebet og rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • politiske partier i Danmark og politiske ideologier • politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng • politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Fokuspunkter • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå • undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold • undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre • demonstrere viden om fagets identitet og metoder • formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammen-hænge • argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde