Holdet 3g Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Inger Steensgaard Jensen
Hold 2023 Fy/3g (3g Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1: Intro
Titel 2 F2: Bevægelse
Titel 3 F3: Kræfter
Titel 4 F4: Tryk og opdrift
Titel 5 F5: Elektriske kredsløb, batterier
Titel 6 F6: Mekanisk energi
Titel 7 F7: Termisk energi
Titel 8 F8: Radioaktivitet
Titel 9 F9: Atomfysik
Titel 10 F10: Bølger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F1: Intro

Materiale:
FysikCbogen afsnit 1.1,1.2
FysikABbogen afsnit 1.2, 1.3, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4

Præsentation af faget - udklip af læreplanen vedr. kernestof og supplerende stof.

Nøgleord:
Observationer og eksperimenter, fysiske størrelser og enheder, SI-enheder og præfixer, målinger og usikkerhed, variable og konstanter, fysiske formler og densitet, lineære sammenhænge, modeller, betydende cifre, den naturvidenskabelige metode.
Solsystemet, døgnet og året, formørkelser, liv, verdensbilledets udvikling.

Fra læreplanen:
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 F2: Bevægelse

Materiale:
FysikABbogen afsnit 4.1, 4.2, 4.3
En verden af fysik B afsnit 7.1.1, 7.1.2, 7.1.3, 7.1.4

Nøgleord:
Sted, hastighed, acceleration og sammenhængen mellem disse, fart, gennemsnitshastighed, gennemsnitsacceleration, øjeblikshastighed, øjebliksacceleration, bevægelsesfunktioner, bevægelse med konstant hastighed, bevægelse med konstant acceleration

Eksperimenter: Bestemmelse af tyngdeaccelerationen ved måling på pendul

Fra læreplanen:
-  ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F3: Kræfter

Materiale:
FysikABbogen intro kapitel 5, afsnit 5.1, 5.2,5.3, 5.4, 5.5, 16.1 og 16.2
En verden af fysik B afsnit 7.2.7, 7.2.8

Nøgleord: Newtons love, newtons gravitationslov, kræfter, tyngdekraft, naturkræfter, gnidningsmodstand, normalkraft, kraftdiagram, angrebspunkt, kraftanalyse, resulterende kraft, frit fald i tyngdefeltet, det skrå kast (supplerende).  Opgaver fra A-niveau.

Eksperimenter:
Bestemmelse af gnidningskoefficienter med dynamometer, bevægelse på et skråplan med ultralydssensor, skråt kast med videoanalyse i loggerpro.

Læreplan:
- kraftbegrebet, herunder tyngdekraft
- Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F4: Tryk og opdrift

Materiale:
FysikABbogen afsnit 6.1, 6.2, 6.3
Video 1: Fysik: Trykket af en væskesøjle    https://youtu.be/prHAsI-UR0U?si=wOYeVSGAX9SMGCDa
Video 2: Tryk i en væskesøjle - Udledning     https://www.youtube.com/watch?v=OPBQjy85UhI

Nøgleord:
Tryk, trykket fra en væskesøjle, opdrift, Archimedes' lov.

Eksperiment: Måling af opdrift med newtonmeter (ikke velegnet til eksamen).

Læreplan:
̶ kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 F5: Elektriske kredsløb, batterier

Materiale:
En verden af fysik B: https://enverdenaffysikb.systime.dk/?id=129
Afsnit 6, 6.1,6.1.1,6.1.2, 6.1.3,6.1.4, 6.2.1,6.2.2, 6.2.3,6.2.4, 6.2.5.

Nøgleord:
Elektriske kredsløb, kredsløbsdiagram, strømstyrke, spændingsfald, ladning, resistans, Ohms lov, Kirchoffs lov, voltmeter, amperemeter, karakteristik af en pære, modstand og diode, serie- og parallelkobling (udledning), resistivitet (mislykket forsøg), temperaturkoefficient (mislykket forsøg) elektrisk effekt, batterier, indre modstand.

Forløbet var meget induktivt: Find sammenhængende ved målinger inden teorien bliver præsenteret. Meget fokus på oversættelse mellem kredsløbsdiagram og virkeligheden. Forsøget med resisitivitet og temperaturkoefficient var på ingen måde vellykket. Eksperimenter med serie- og parallelkoblinger samt karakteristikker var generelt vellykkede.

Læreplan:
Elektriske kredsløb
̶ simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, (herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer - det udsættes til senere)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 F6: Mekanisk energi

Materiale:
FysikABbogen 8.1, 8.2, 8.3, 8.5, 8.5 og 8.6.

Nøgleord:
Arbejde, en krafts arbejde, kinetisk energi, potentiel energi, mekanisk energi, mekanisk energibevarelse.

Læreplan:
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 F7: Termisk energi

Materiale:
FysikABbogen afsnit: 9, 9.1, 9.2, 9.3 og 9.4.

Nøgleord:
Varme, varmeudveksling, kelvin, termisk energi, specifik varmekapacitet, specifik smeltevarme, specifik fordampningsvarme, fasediagram, faseovergange, tilstandsformer.

Eksperiment: Bestemmelse af aluminiums specifikke varmekapacitet og bestemmelse af is' smeltevarme - begge med  medregning af kalorimeterskål.

Læreplan:
indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 F8: Radioaktivitet

Materiale:
En verden af fysik B afsnit: 10.1.2,
FysikABBogen afsnit  14.1, 14.2, 14.4, 14.5 og 14.6.

Nøgleord: Radioaktivitet, kernekort, bevarelsessætninger, leptoner, antipartikler, alfa, beta og gammehenfald, elektronindfangning, massedefekt, Q-værdi, bindningsenergi pr. nukleon, aktivitet, henfaldsloven, halveringstid, fission og fusion, absorption af stråling.

Der blev regnet mange opgaver - også fysik A eksamensopgaver.

Eksperiment: Halveringstid af Ba-137*, halveringstykkelse for bly
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 F9: Atomfysik

Materiale:
FysikABbogen afsnit 12.2 (overfladisk - ikke i dybden med fotoelektrisk effekt), 12.3, 12.4 og 12.5. Eksamensopgaver fysik A. Lars Becker-Larsen "Københavnerfortolkningen".

Nøgleord: Genopfriskning af Bohrs atommodel fra fysik C, nyt: Rydbergformlen. Bohrs postulater, fotoner, fotonenergi, skalmodellen, energiniveaudiagram, energiniveauer i brint, rydbergformlen, emission og absorption. Kvantefysikkens verdensbillede, Københavnerfortolkningen.

Efter genopfriskning af gitterformlen (næste forløb) laves eksperiment, hvor brints emissionsspektrum måles med spektrometer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 F10: Bølger

Materiale:
FysikABbogen afsnit 11.1, 11.2, 11.4 (kun strenginstrumenter).
En verden af fysik C afsnit 3.4.3 og 3.4.4.
Videoer til aflæsning af vinkler på spektrometer: De første 8 min af denne https://www.youtube.com/watch?v=4rb2TRkOkPA og det hele af denne https://www.youtube.com/watch?v=GtxMd-w90Hk.

Nøgleord: Gitterformlen, interferens, udledning af gitterformlen, strenginstrumenter, resonansbetingelse, udledning af formler.

Eksperiment: Svingninger på en streng, bestemmelse af gitterfonstant med HeNe-laser (gitteret blev brugt til eksperimentet med stofbestemmelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer