|
Titel
3
|
Senecas Thyestes
Forløbet tog udgangspunkt i Senecas Thyestes. Eleverne fik en indføring i stoicismen. De arbejdede med, hvordan Seneca bruger myten som et stoisk skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man lader sig styre af sine følelser.
Vægten lå på personkarakteristik af Atreus. Eleverne analyserede og oversatte tekststykker omhandlende Atreus, der enten fryder sig over, at hans hævnplan begynder at tage form, eller at den lykkes.
Eleverne arbejdede selvstændigt med begreberne ratio, affectus, tranquillitas animi, kosmos, kaos og sympatheia.
Eleverne læste desuden Thyestes 173-335 (anden akt) i oversættelse.
Forløbet havde også en skriftlig dimension. Eleverne udarbejdede en skriftlig indholdsanalyse, der var bygget op omkring tre latinske ord, som de havde udvalgt fra et af tekststykkerne. De trænede dels at citere korrekt på latin, dels at inddrage grammatiske overvejelser i deres litterære analyse.
Eleverne læste Senecas Epistulae morales ad Lucilium 116 som perspektivering, hvor de sammenlignede formidlingen af den stoiske lære, og diskuterede, hvilken betydning genrerne havde herfor.
Eleverne gennemførte desuden en prøveeksamen, hvor de læste Senenas Epistulae morales ad Lucilium 85 som perspektiveringstekst.
Følgende passager er blevet læst statarisk:
• Thyestes 496-504
• Thyestes 885-892
• Thyestes 909-915
GRAMMATISKE FOKUSPUNKTER (nye fokuspunkter er markeret med *):
• gloselæsning
• kongruens
• generel kasusbrug
• separativ ablativ*
• possessiv genitiv, subjektiv genitiv, objektiv genitiv og partitiv genitiv*
• apposition
• præteritum
• perfektum
• futurum
• ppa og ppp
• substantiverede participier*
• absolut ablativ*
• præsens infinitiv
• akkusativ med infinitiv
ANTAL LÆST ORIGINALTEKST:
3 s.
LITTERATUR:
• Introduktionstekster v. Adam Andersen
• Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen. 2013. Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime, ss. 60-63 & 121-122.
• Seneca Thyestes, oversat af Leo Hjortsø. 2004. Gyldendal.
• Seneca Epistulae morales ad Lucilium, oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen. Tilgængelig via: https://tidsskrift.dk/aigis/index
|