Holdet 1w sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1w sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Egaa Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Jon Urskov Pedersen
Hold	2025 sa/w (1w sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløbet – Køn og ligestilling
Titel 2	Ideologier, partier og dansk politik
Titel 3	Økonomi og velfærdsstat
Titel 4	Projektforløb 1 opioider
Titel 5	Ulighed
Titel 6	Links I må bruge til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløbet – Køn og ligestilling Grundforløbet – Køn og ligestilling Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en evig aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på forholdene mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politiske briller. Og, det er lige hvad vi vil gøre i dette grundforløb til samfundsfag C-niveau. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, introduceres eleverne til de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget herunder arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema. Der vil dog i dette forløb være særligt fokus på sociologi-delen. Faglige mål: - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. - Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. De tre fagområder i grundforløbet: - Sociologi: I forbindelse med sociologien sættes der fokus på, hvad socialisering er, herunder begreber som formelle og uformelle normer, sociale arenaer, sociale roller og rollekonflikter, sanktioner osv. Eleverne skal i den forbindelse arbejde med begrebet kønsrolle og forskellige statistikker der viser noget om, hvordan der i Danmark fortsat synes at være forskelle på, hvilke typer arbejde mænd og kvinder laver i og uden for hjemmet. Der vil undervejs være både en introduktion til den dualistiske kønsopfattelse og til Judith Butlers teori om kønnet som en social konstruktion. Sociologi-delen udvides desuden med viden om det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, og i forbindelse med det senmoderne samfunds karakteristika introduceres sociologerne Anthony Giddens og Thomas Ziehe. - Økonomi: Eleverne vil i forløbet blive introduceret kort til, hvad økonomi handler om. Der er betydelige økonomiske forskelle og uligheder mellem mænd og kvinder i det danske samfund - særligt i forhold til størrelsen af de to køns formuer, hvilket vil træde frem for eleverne. I forbindelse med elevernes arbejde med det økonomiske stof vil de skulle arbejde med enkle modeller og mere overskueligt talmaterialer fx tal over udviklingen i indkomst- og formueforskelle mellem kønnene. I arbejdet med det økonomiske introduceres eleverne til en række kvantitative data. - Politik: I forbindelse med det politiske i grundforløbet så er fokus her på dels kønnenes forskellige repræsentation i det politiske (Folketinget, kommunalbestyrelser osv.) men også på andelen af kvinder og mænd i forskellige magtfulde positioner i samfundet. Vi fokuserer på begreberne reel og formel ligestilling og kønskvoter, og ser et afsnit af DR2 debatten og introducerer kort til de tre hovedideologier: socialisme, liberalisme og konservatisme. Vi kigger også kort på, hvordan henholdsvis unge mænd og kvinder placerer deres politiske stemme og diskuterer om det er et problem at der er så stor en værdimæssig kløft mellem kønnene politisk set. Materialer og pensum Ibogen ”Luk Samfundet Op!” 4. udgave af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2024 • Afsnit 1.1 – 1.4: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=346 • Afsnit 2.1: (men læs ikke metodeboks om fokus og solointerview): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354 • Afsnit 2.2: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=360 • Afsnit 2.6: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=356 • Afsnit 3.1 og 3.2: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362 • Video om Giddens tre centrale kendetegn ved det senmoderne samfund: Kapitel 3 Anthony Giddens.mp4. Findes også i bogen kap. 3.3: 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=365 Ibogen “Samfundsfag på tværs”, af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge. Forlaget Systime 2024. • Udklip af tekst fra kapitel 1.2: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137 Artikler, websider og podcasts • FN’s 17 verdensmål: : https://www.verdensmaalene.dk/maal/5 https://www.globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling • ”Kvindernes dom: Mænd overvurderer deres egen indsats i hjemmet” af Maria Jeppesen, 18.10.2016: https://www.avisen.dk/maend-overvurderer-deres-indsats-i-hjemmet_411172.aspx • Zetland podcast af Maria Brus Pedersen: “Afsnit 2: i en måned stod min kæreste for alt i hjemmet. Her er hvad det gigantiske kontroltab lærte mig om kærlighed” (22 minutter) 03.12.2024: https://www.zetland.dk/historie/sIMUqBHa-moNA4vnW-2bf35 • Data fra Danmarks Statistik vedr. forskelle mellem køn i Danmark: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#2 • 10 tendenser i ungdomslivet - Afsnit 9: Køn og seksualitet – nyt og traditionelt på sammetid?: https://www.buzzsprout.com/1355827/8159535 lyt til 29:30-36:50. • Judith Butlers video “Your Behavior Creates Your Gender”: Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender \| Big Think • Genstart Podcast om Andrew Tate, 2022. Lyt til 9.25-18.37: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-tik-tok-tate-11802200178 • Video fra denne artikel med Kisoan Subakaran: https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/paastaar-homoseksualitet-er-psykisk-sygt-nu-springer-han-selv-ud/10242944 • Vi har masser af ligestilling”, af Majbritt Berlau 8.3.2019, Fagbevægelsens Hovedorganisation https://fho.dk/blog/2019/03/08/mandlige-loenmodtagere-vi-har-masser-af-ligestilling/ • Debatfilmen ”Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder”: https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/ • ”Kvinder tjener millioner mindre end mænd i løbet af livet” https://menneskeret.dk/nyheder/maend-tjener-langt-mere-kvinder-loebet-liv • DR2 Debatten ”Langt fra ligestilling” fra 2024 omhandlende kønskvoter samt reel og formel ligestilling. Der ses fra 0:00-25:00: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/debatten-langt-fra-ligestilling (Log in med mitID) • Video om ideologier: Kapitel 5 Ideologier.mp4 • Emma Holten, Underskud – Om værdien af omsorg, Politikens Forlag, 2024, tekstuddrag fra kapitel 5 Kernebegreber fra grundforløbet: Primær socialisering Sekundær socialisering Dobbeltsocialisering Normer Sociale roller Social kontrol Familiemønstre herunder forskellige familietyper Ziehe, Beck og Giddens Ligestilling2 Sommerfuglemodellen Reflektivitet Goffmann: Face, setting, frontstage og backstage Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund Det frisatte køn Biologisk determinisme Verdensmål 5 ligestilling mellem kønnene
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ideologier, partier og dansk politik Forløbet har primært fungerede som en introduktion til dansk politik og demokrati. Vi arbejdede med, hvordan det danske demokrati er opbygget, herunder hvad det vil sige, at Danmark er et repræsentativt demokrati, og hvordan et folketingsvalg og forholdstalsvalg fungerer i praksis (hvordan mandater fordeles, og hvordan politikere vælges ind). Eleverne fik samtidig et overblik over de politiske partier, politiske ideologier, herunder de ideologiske forgreninger, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, samt betydningen af rød og blå blok i forhold til samarbejde, flertal og regeringsdannelse. I forlængelse af demokratidelen arbejdede vi med konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati samt borgerens rettigheder og pligter. Her inddrog vi begreberne statsborgerskab og medborgerskab som ramme for at forstå deltagelse, ansvar og tilhørsforhold i det danske samfund. Der blev i forlængelse heraf udarbejdet et mindre projekt om medborgerskab Magt i Danmark: Hvem bestemmer, hvordan udøves magt, og hvilke magtformer findes der? I den forbindelse diskuterede vi også, om og hvordan Danmark påvirkes af aktører og institutioner uden for Danmark. Hvordan er magten fordelt i Danmark og hvordan kommer man fra ide til lov Kernebegreber (liste) repræsentativt demokrati konkurrencedemokrati deltagelsesdemokrati folketingsvalg forholdstalsvalg mandater og mandatfordeling politiske partier politiske ideologier og blandingsideologier fordelingspolitik værdipolitik Eastons input/outputmodel rød blok og blå blok Molins model Downs model rettigheder og pligter statsborgerskab medborgerskab magt og magtformer beslutningsprocesser Lovgivningsprocessen Kernestof: Luk samfundet op : Kapitel 5 Politiske ideologier Afsnit: 5.1-5.5 og 5.8 -5.9 Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab Hele kapitlet Supplerende stof: Tabel 1.1. Ændring i arbejdsstyrken Tabellen viser de fremskrevne ændringer i arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse for Tabel: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd • Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Finansministeriets 2025-forløb De blå partier har et grundlæggende problem: De er stærkere hver for sig end sammen Altinget 3. juni 2025 af John Wagner Politisk kommentator og bestyrelsesmedlem, fhv. generalsekretær, Konservative (1988-1992) (Findes i onenote) https://ourworldindata.org/grapher/democracy-index-eiu https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2025/03/En-frisk-start-En-plan-for-et-staerkere-og-friere-Danmark-1.pdF https://enhedslisten.dk/politisk-abc/kontanthjaelp/ https://danskfolkeparti.dk/medie/2024/08/Hjemrejseudspil-Dansk-Fortid-Dansk-Fremtid.pdf https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/mette-f-ukraines-ret-til-selvbestemmelse-skal-respekteres-i-fredsaftale https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
Indhold	Kernestof: Læs kapitel 5.2, 5.3 og 5.4 i 'Luk samfundet op Stat, marked og civilsamfund – hvem gør hvad? demokrati_og_politiske_ideologier.pdf description Ideologiske forgreninger https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=431 herunder alle underafsnit dvs. ocialliberalisme og neoliberalisme Socialkonservatisme og nationalkonservatisme Socialdemokratisme og revolutionær socialisme, Grønne ideologier og n læses på timen: 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab 6.1: Politik og politiske styreformer 6.2: Hvad er et demokrati? herunder Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati Ingen lektier 6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt herunder afsnittet om magtens tredeling 6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system herunder alle underafsnit 6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark Afslutning afrunding opsamling på alt hvad I har/bør have lært indtil nu og så en lille test
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi og velfærdsstat Forløbet starter med et markedsspil, hvor eleverne afprøver, hvordan udbud og efterspørgsel bestemmer pris og mængde. Eleverne arbejder derefter med, hvad der kendetegner en god økonomi, herunder vækst, beskæftigelse, betalingsbalance og bæredygtighed, og analyserer konjunktursvingninger med eksempler fra på finanskrisen og pandemien. De introduceres til økonomiske mål og målkonflikter samt finans-, penge- og strukturpolitik og diskuterer behovet for statslig indgriben ved markedssvigt og eksternaliteter. Herefter introduceres eleverne for markeds-, plan- og blandingsøkonomi med tilhørende fordele og ulemper. I forlængelse heraf arbejdes der med velstand og velfærd, velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund), de tre velfærdsmodeller (universel, residual og korporativ), velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer samt mulige løsninger gennem nedskæring, udvidelse og omprioritering. Kernebegreber og teorier: Maslows behovspyramide Markedet - udbud og efterspørgsel Det økonomiske kredsløb De økonomiske mål og målkonflikter Økonomisk vækst - karakteristika Økonomisk udsving - højkonjunktur og lavkonjunktur Nedgangskonjunktur og opgangskonjunktur Økonomisk politik: Finans, penge og strukturpolitik(herunder stramnings og opkvalificeringsstrategien) Markedsøkonomi og planøkonomi Velstand og velfærd Velfærdstrekanten - stat marked og civilsamfund Tre velfærdsmodeller Den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel Den residuale (liberalistiske) velfærdsmodel og Den korporative (konservative) velfærdsmodel Velfærdsstatens udfordringer interne og eksterne Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien Konkurrencestat eller velfærdsstat Politiske holdninger til løsningerne Kernestof: Luk samfundet op Kapitel 8 alle afsnit og underafsnit - dog ikke filmene. Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat alle underafsnit Supplerende stof: Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet - findes her i lectio Markedsspillet http://markedsspillet.dk/?market_id=TVHZGEYQ Overblik over dansk økonomi: https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50533 https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10647225/Danmark-oplever-den-h%C3%B8jeste-v%C3%A6kst-i-n%C3%A6sten-fire-%C3%A5r
Indhold	Kernestof: Læs 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi og 8.2: Hvordan fungerer markedet? http://www.markedsspillet.dk/?market_id=VSIVJOXR 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb herunder underafsnittene 8.4: Hvad er god økonomi? herunder de økonomiske mål, lektien læses på timen I arbejder videre med jeres økonomiske mål og derefter vil der være en præsentation 8.5: Udsving i økonomien herunder underafsnittene Finanskrise og en pandemi 8.6: Økonomisk politik herunder underafsnittene finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik 8.7: Skal politikere blande sig i markedet? Opsamling på del 1 omkring økonomi og opstart på velfærdsstaten 9.1: Velstand og velfærd Læs underafsnittene civilsamfund, stat og marked. Velfærdsstatsmodellerne læses på klassen I skal læse samme kapitel, men nu om de tre velfærdsstatsmodeller 9.3: Velfærdsstatens udfordringer Velflrdsstatens udfordringer.docx description 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien læses igen på timen Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet Den tyske sociolog Hartmut Rosa mener, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor udviklingen konstant accelereres. Ifølge Rosa sker accelerationen inden for tre dimensioner: Teknologisk acceleration: Der
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Projektforløb 1 opioider Projektforløb 1 - Unge og opioider EG25w, forår 2026. Samfundsfag C og Biologi A   I skal i gang med at arbejde med projektforløb 1. I det nedenstående er en beskrivelse af hvad der skal ske i løbet af uge 11-13 og hvad der forventes af jer. Nedenstående er også gennemgået i løbet af lektion 1.   Projektforløb 1 på Egaa Gymnasium er jeres første skridt mod studieretningsprojektet (SRP) i 3.g. Dette forløb er designet til at introducere jer til en række flerfaglige metoder og tilgange, der vil forberede jer på at håndtere komplekse problemstillinger ved at anvende viden fra forskellige fagområder. Hovedfokusset i dette forløb er at udforske og anvende forskelligartede faglige metoder og tilgange, som spænder over de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområder. I vil blive udfordret til at integrere disse forskellige hovedområder i jeres arbejde, det bliver helt essentiel for jeres arbejde med SRP.   Forløbet lægger vægt på at give jer en dybdegående forståelse for, hvordan man arbejder inden for samfundsfag og biologi. I vil blive introduceret til fagenes metoder og fagenes teoretiske rammer. At forstå disse elementer er afgørende for effektivt at kunne navigere og kombinere fagene, da hver disciplin byder på unikke perspektiver og værktøjer til at løse komplekse spørgsmål. Ud over at arbejde med det udleverede materiale, vil I også blive opfordret til selv at søge viden og inspiration. I vil arbejde både individuelt og i grupper for at undersøge emnet, som sammen bidrager til at belyse en overordnet problemstilling. Det ultimative mål med Projektforløb 1 er at udvikle et produkt, der viser jeres evne til at integrere faglig viden.   Produktet I skal udarbejde en mundtlig præsentation, understøttet af PowerPoint, som varer 10-12 minutter. I denne præsentation skal I formidle jeres arbejde og den anvendte metode. I kommer til at arbejde i grupper af 3-4 personer og skal fremlægge for en gruppe fra en anden klasse.   Emne Unge og opioider Problemformulering I hvilket omfang er opioidmisbrug et problem blandt unge i Danmark?   Underspørgsmål Hvad er opioider og hvordan påvirker de vores hjerne og nervesystem? Hvor mange unge tager opioider og hvor mange har et egentlig misbrug i Danmark? I hvilket omfang og hvordan bør udbredelsen af opioider håndteres? Introduktion https://www.dr.dk/lyd/p3/under-radaren/under-radaren-1/piller-fra-helvede-1-3-en-eksplosion-i-hjern…    Samfundsfag litteratur Hvad får folk til at tage stoffer? Unges brug af opioider og benzodiazepiner vækker bekymring i samfundet https://sum.dk/Media/638218846540121020/SSP-Samraadet-Kortlaegning-Unge-og-opioider.pdf Kernebegreber: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund
Indhold	Kernestof: Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet Den tyske sociolog Hartmut Rosa mener, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor udviklingen konstant accelereres. Ifølge Rosa sker accelerationen inden for tre dimensioner: Teknologisk acceleration: Der 1.6: Samfundsfagets byggesten 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund og Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=477 3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ulighed I forløbet om ulighed arbejder vi os fra de helt grundlæggende spørgsmål og begreber til teori og metoder, så eleverne får en sammenhængende forståelse af, hvad ulighed er, hvordan den opstår, måles og reproduceres Dernæst dykker vi ned i centrale problemstillinger: Hvordan opstår social ulighed, og hvilke mekanismer reproducerer den? Her inddrager vi Bourdieus begreber om økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital samt habitus, så eleverne kan analysere, hvordan forskelle i ressourcer og værdier institutionaliseres –. Vi undersøger også social arv I forlængelse heraf kortlægger vi, hvordan den danske befolkning inddeles i sociale klasser – fra overklasse til arbejderklasse Vi kobler teori og empiri ved at lade eleverne analysere, hvordan økonomisk ulighed påvirker børns uddannelsesvilkår og sociale mobilitet.Vi anvender også Bourdieus kapitalbegreb til at forstå migranters ressourcer og valg af destination. Vi præsenterer integrationsmodeller – segregation, assimilation og pluralisme – og diskuterer, hvilke pædagogiske og politiske indsatser der kan fremme reel inklusion. Kernebegreber og teorier: Absolut og relativ fattigdom Sociale grupper og sociale klasser Gini-koefficient Social arv Bourdieu - habitus, kapitalformer Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning Formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Hvordan kan man mindske negativ social arv/chanceulighed Indvandrere og ulighed: Integration: assimilation, integration og spegregation Kernestof: Luk samfundet op Kapitel 4: Forskellige liv i Danmark alle afsnit Supplerende stof: https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/den-sociale-ulighed-i-uddannelse-er-stort-set-groet-fast/ Grafik: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Kilde: AE på baggrund af STIL og Danmarks Statistiks registre Trivseslmåling 4. klasse ift. social klasse https://rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/08/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf?download=true https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling Samfundsfag på tværs: om formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Teksten findes i lectio https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling
Indhold	Kernestof: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373 https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=372 Afsnit https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/den-sociale-ulighed-i-uddannelse-er-stort-set-groet-fast/ image.png https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=371 https://rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/08/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf?download=true https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=369 https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=489 læses på timen: læses på timen: læses på klassen(fra Samfundsfag på tværs): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=425 https://integrationnorden.org/en/news/nyt-nordisk-overblik-born-med-migrantbaggrund-lever-oftere-i-relativ-fattigdom-2/ læses på timen: https://vdgb.dk/wp-content/uploads/2019/12/Samfundsfag-C-2020.pdf https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=409 https://vdgb.dk/wp-content/uploads/2019/12/Samfundsfag-C-2020.pdf Læs undervisningsbeskrivelsen grundigt igennem er der noget der undrer jer. Tjek onenote kan I finde alle jeres ppt og arbejdssedler ? https://www.fjerritslev-gym.dk/om-skolen/eksamen-og-proever/onenote-eksamen/
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Links I må bruge til eksamen Kernestof: Luk samfundet op I-bog Grundforløb: Artikler, websider og podcasts • FN’s 17 verdensmål: : https://www.verdensmaalene.dk/maal/5 https://www.globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling • ”Kvindernes dom: Mænd overvurderer deres egen indsats i hjemmet” af Maria Jeppesen, 18.10.2016: https://www.avisen.dk/maend-overvurderer-deres-indsats-i-hjemmet_411172.aspx • Zetland podcast af Maria Brus Pedersen: “Afsnit 2: i en måned stod min kæreste for alt i hjemmet. Her er hvad det gigantiske kontroltab lærte mig om kærlighed” (22 minutter) 03.12.2024: https://www.zetland.dk/historie/sIMUqBHa-moNA4vnW-2bf35 • Data fra Danmarks Statistik vedr. forskelle mellem køn i Danmark: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#2 • 10 tendenser i ungdomslivet - Afsnit 9: Køn og seksualitet – nyt og traditionelt på sammetid?: https://www.buzzsprout.com/1355827/8159535 lyt til 29:30-36:50. • Judith Butlers video “Your Behavior Creates Your Gender”: Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender \| Big Think • Genstart Podcast om Andrew Tate, 2022. Lyt til 9.25-18.37: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-tik-tok-tate-11802200178 • Video fra denne artikel med Kisoan Subakaran: https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/paastaar-homoseksualitet-er-psykisk-sygt-nu-springer-han-selv-ud/10242944 • Vi har masser af ligestilling”, af Majbritt Berlau 8.3.2019, Fagbevægelsens Hovedorganisation https://fho.dk/blog/2019/03/08/mandlige-loenmodtagere-vi-har-masser-af-ligestilling/ • Debatfilmen ”Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder”: https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/ • ”Kvinder tjener millioner mindre end mænd i løbet af livet” https://menneskeret.dk/nyheder/maend-tjener-langt-mere-kvinder-loebet-liv • DR2 Debatten ”Langt fra ligestilling” fra 2024 omhandlende kønskvoter samt reel og formel ligestilling. Der ses fra 0:00-25:00: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/debatten-langt-fra-ligestilling (Log in med mitID) • Video om ideologier: Kapitel 5 Ideologier.mp4 • Emma Holten, Underskud – Om værdien af omsorg, Politikens Forlag, 2024, tekstuddrag fra kapitel 5 Ideologier, partier og dansk politik https://ourworldindata.org/grapher/democracy-index-eiu https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2025/03/En-frisk-start-En-plan-for-et-staerkere-og-friere-Danmark-1.pdF https://enhedslisten.dk/politisk-abc/kontanthjaelp/ https://danskfolkeparti.dk/medie/2024/08/Hjemrejseudspil-Dansk-Fortid-Dansk-Fremtid.pdf https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/mette-f-ukraines-ret-til-selvbestemmelse-skal-respekteres-i-fredsaftale https://voxmeter.dk/meningsmalinger/ Økonomi og velfærdsstat: Supplerende stof: Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet - findes her i lectio Markedsspillet http://markedsspillet.dk/?market_id=TVHZGEYQ Overblik over dansk økonomi: https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50533 https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10647225/Danmark-oplever-den-h%C3%B8jeste-v%C3%A6kst-i-n%C3%A6sten-fire-%C3%A5r Projektforløb 1. https://www.dr.dk/lyd/p3/under-radaren/under-radaren-1/piller-fra-helvede-1-3-en-eksplosion-i-hjern…    Samfundsfag litteratur Hvad får folk til at tage stoffer? Unges brug af opioider og benzodiazepiner vækker bekymring i samfundet https://sum.dk/Media/638218846540121020/SSP-Samraadet-Kortlaegning-Unge-og-opioider.pdf Ulighed: https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/den-sociale-ulighed-i-uddannelse-er-stort-set-groet-fast/ Grafik: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Kilde: AE på baggrund af STIL og Danmarks Statistiks registre Trivseslmåling 4. klasse ift. social klasse https://rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/08/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf?download=true https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling Samfundsfag på tværs: om formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Teksten findes i lectio https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb