Holdet 1g me3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Henrik Holch
Hold 2025 me/1g me3 (1g me3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktionsforløb (teori og praksis)
Titel 2 Dokumentarens former
Titel 3 Midtvejsproduktion
Titel 4 Film noir (teori)
Titel 5 Eksamensfilmen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktionsforløb (teori og praksis)

I dette forløb introduceres eleverne for filmens terminologi og praksis - og til hovedlinjer i filmhistorien.
Fokus i det overordnede introduktionsforløb om filmens terminologi og praksis har været:
- Gennemgang af de levende billeders 'basisgrammatik': billedkompositioner, billedbeskæring, kamerapositioner, kamerabevægelser, klipning, farver, brug af lyd etc. (inkl. mobiltelefonøvelser).

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af film- og tv-produktioner
- redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (relevant i forhold til introforløbet - se nedenfor)

PRAKSIS: Begyndende erfaringer med at:
- i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
- forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion

Kort sagt om forløbet: Eleverne opnår et sprog til at tale om og analysere film og får de første erfaringer med at skabe film i praksis

ANVENDT LITTERATUR (kernestof):
- "Levende billeder”, s. 22 (om lys) og s. 26-29 (om kameraet), s. 29-31 (om klipning), s 34-36 (om lyd), s. 42-43 (om spænding og sammenhæng), s. 45 og 46 (om dramaturgiske modeller) (K)
- Henrik Holch: ”Filmens grundbegreber” (om filmens grundbegreber, om beskæringer og perspektiv) (NB. Lektien om dramaturgi er først læst efter dokumentarforløbet, men inden film noir-forløbet)

FILMCITATER (ultrakorte uddrag, supplerende stof) fra:
- 8½ (Otto e mezzo, Federico Fellini, Italien, 1963 - anslaget - brugt til at vise subjektivitet på film)
- Blow-Up (Michelangelo Antonioni, Italien; tennisscenen med gøglerne - brugt til at vise temps mort (død tid) på film)
- "Gladiator" (Ridley Scott, USA, 2000); eksempel på match cut),
- "Drabet" (Per Fly, DK, 2005; eksempel på shot/reverse-shot, analytisk klipning, klip-på-blikretningen og klip-på-bevægelse),
- "I know what you did last summer" (Jim Gillespie, USA, 1997; eksempel på klip-på-bevægelse, scriptfejl, klip-på-blikretningen),
- "Minority Report" (Steven Spielberg, USA, 2002; eksempel på krydsklipning og last minute rescue).
- "Panserkrydseren Potemkin" (S. Eisenstein, Sovjetunionen, 1927; eksempel på montageklipning)
- Reservoir Dogs/Håndlangerne (Quentin Tarantino, 1992 (brugt til kontrapunktisk musik)
- The Squid and the Whale (Noah Baumbach, 2005) (om anslagets funktion)
- ”Schindlers liste” Steven Spielberg (USA, 1993 – eksempel på plotpoint – pigen med den røde frakke)
Desuden introduktion til den klassiske Hollywoodfilm versus kunstfilmen (art cinema).

Samspil med andre fag:
Mediefag indgik i samspil med andre fag i forbindelse med introforløbet. I forløbet var der tale om et tværfagligt samarbejde med de øvrige kunstneriske fag og dansk med udgangspunkt i temaet "Nye mennesker - nye muligheder". I mediefag blev eleverne introduceret for "samtalens opbygning" på film, dvs. 180-grader-systemet og shot/reverse-shot-redigering, og de har også arbejdet konkret med at filme samtaler, hvad der har skullet pege frem mod en afslutningslektion, hvor de forskellige fag blev integreret i en tværmedial produktion.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentarens former

OM FORLØBET:
Gennemgang af de dokumentariske hovedgenrer og kernebegreber - der arbejdes med dokumentarfilm og tv-dokumentarer. Desuden basal viden om danske medier og dansk mediehistorie.

ANVENDTE DOKUMENTARFILM OG TV-PROGRAMMER (a-b):

a) Dokumentarfilmværk:
- Michael Moore: "Bowling for Columbine" (USA, 2002)
- Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (Danmark, 2011)

b) TV-dokumentarprogrammer
- "Den sorte svane", afsnit 1, tv2 (Danmark, 2024, tilrettelæggelse: Mads Brügger, Peter Vesterlund m.fl.))

Desuden uddrag/klip fra følgende dokumentarfilm:
- Lars von Trier og Jørgen Leth: "De fem benspænd" (interaktiv og refleksiv dokumentar)
- Jørgen Leth: Nye scener fra Amerika (poetisk dokumentar)

Eksempler i forbindelse med repetitionen:
- Christopher Guldbrandsen: "A Storm Foretold" (2023)" (åbningen - vi møder Roger Stone)
- Drømmen om Danmark (tilrettelæggelse: Michael Graversen, tv-dokumentar, Danmark, 2015)

ANVENDT LITTERATUR (a-b)

a) filmisk dokumentarisme
- Lærerfremstillet ark med en inddeling af dokumentarfilm i undergenrer ('ekspositorisk', 'observerende', 'interaktiv', 'refleksiv', 'poetisk' og 'performativ' dokumentar; kilde til dette ark: Erik Svendsen og Peter Madsen: "Medier", Gyldendal, 2005, s. 140-2; eleverne læser ikke selv i "Medier", og kategorien 'poetisk dokumentar' er underviserens egen, men er inspireret af dokumentarfilmteoretikeren Bill Nichols) (K)

b) TV-dokumentarisme
- Lærerfremstillet ark, som bygger på Gitte Horsbøl og Jette M. Harboes "Den iscenesatte virkelighed", Systime, 2005, s. 59-61, hvor der skelnes mellem en observerende og en dybdeborende tv-dokumentarisme (eleverne læser ikke selv Horsbøl og Harboe). (K)

Desuden læses:
- Læreroplæg om danske tv-institutioner og om organiseringen af dansk tv. Eleverne får en powerpoint udleveret, og den fungerer som kernestof (K)
- Lærerfremstillet oplæg om tv-institutioner og organisering - samme powerpoint som ovenfor (K)
- Læreroplæg om tv-historie - samme powerpoint som ovenfor (K)
- Lærerfremstillet arbejdspapir om fakta- og fiktionskoder (der udleveres i relation hertil 6 siders materiale) (K). (Arbejdspapiret bygger på og er i vidt omfang sakset fra følgende kilder: Afsnittet om ”Fakta og fiktion” bygger på Pierre Bourdieus "Om TV – og journalistikkens magt", Tiderne Skifter, København, 1998, s. 19, på Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboes "Den iscenesatte virkelighed", Systime, Gylling, s. 59-60, på Karsten Fledelius’ FIK-FAK-model og på "Levende billeder" (red. Mimi Olsen og Hans Oluf Schou), Systime, Skive, 2007, s. 57 og 59. Afsnittet om ”Fakta- og fiktionskoder” bygger på Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboes "Den iscenesatte virkelighed", Systime, Gylling, s. 12-19 og 22-24 og på "Levende billeder" (red. Mimi Olsen og Hans Oluf Schou), Systime, Skive, 2007, s. 27 og s. 34. Afsnittet om ”Dokudrama og dramadok” er i det væsentligste sakset fra Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboes "Den iscenesatte virkelighed", Systime, Gylling, s. 25-26).

Der arbejdes med følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne ...
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Midtvejsproduktion

Eleverne øver sig i at planlægge og strukturere produktionen af en lille kortfilm. Eleverne introduceres også til FEMO-principperne.

Fokuspunkter i forløbet er at udvikle elevernes evne til at betjene optage- og redigeringsudstyr, at anvende den præcise fagterminologi i forbindelse med en medieproduktion, at forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Faglige mål, som trænes i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
- arbejde med mediefaglige værktøjer i produktionsfasen
- tilpasse udtryksform til indhold
- forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion

Materiale:
- Dorte Granild (2016): "FEMO: Fire veje til filmiske frames", 16:9, 1. marts. Online: http://www.16-9.dk/2016/05/femo/. (K)
- Jonas Risvig: masterclass

Eleverne arbejder både med at filmatisere et selvvalgt storyboard ud fra et udleveret forlæg ("Det forsømte forår" eller "Johnny og Lise"), og de laver samtidig en dogmefilm ud fra nedenstående krav:

Dogmekrav (benspænd) til filmen:
1) Filmen skal handle om det udtrukne tema
2) Den trukne rekvisit skal spille en rolle i filmen (behøver ikke at være markant, men skal bruges til at fortælle med)
3) Der skal anvendes shot/reverse-shot-redigering i mindst én scene
4) I skal vise klip-på-bevægelse
5) I skal anvende mindst et analytisk klip
6) I skal anvende FEMO-principperne
7) Filmen skal vare maksimalt 2 minutter
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Film noir (teori)

Film noir-forløb, som indledes med en introduktion til det filmiske genrebegreb.
Eleverne arbejder med analyse og fortolkning af spillefilm inden for en noirgenren. Forløbet afvikles sideløbende med eksamens-praksisforløb.

KERNESTOF

Værker:
- "Double Indemnity" (Billy Wilder, USA, 1944) (K)
- "Edderkoppen", pilotafsnittet af tv-serien (Ole Christian Madsen, DR, Danmark, 2000) (K)
- "Lost Highway" (David Lynch, USA, 1997) (K)
- "Gone Girl" (da.: Kvinden, der forsvandt, David Fincher, USA, 2014) (K)

Desuden har vi set åbningen af Brian de Palmas "The Black Dahlia" (2006) i forbindelse med repetitionen (S)

ANVENDT LITTERATUR:
- Henrik Holch: "Filmgenre og genrefilm" (om genrebegrebet og genresystemet, herunder dets relation til Hollywoodinstitutionen) (K)
- Lærerudarbejdet kapitel fra uudgivet bog, der gennemgår 1) film noir-begrebet, 2) diskussionen om, hvorvidt der er tale om en genre, 3) Den klassiske noir-periode (1941-58), 4) Forudsætningerne for film noir, 5) familieligheder som grundlag for en genrekarakteristik, 6) klassiske film noir-træk, 7) Tre faser i noir (ud fra Paul Schrader), 8) Neo noir, 9) De sorte films ti bud, og som bygger på artikler som Christian Alsteds "Tough guys and femme fatale's? - En analyse af figurtyper i film noir, in: Kosmorama 172, 1985, s. 81-86, Christian Alsteds: "Kvinden uden samvittighed - an arketypisk film noir", in: Kosmorama 172, 1985, s. 75-80 og Anne Jerslevs "Film noir - et netværk af familieligheder", in: Kosmorama 223, 1999, s. 4-7.

Vi opererer med en skelnen mellem klassisk noir og neo noir. Inden for neo noir'en skelnes mellem periode-noir, samtidsnoir og future noir. Desuden inddrages begrebet hyper noir.

FOKUSPUNKTER I RELATION TIL LÆREPLANEN:

Der arbejdes med følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne ...
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer (her film noir´en), medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (her arbejdes særligt med genreanalyse, den næranalytiske shot-to-shot-analyse og den såkaldte "Fokus"-model, opkaldt efter Per Katz´ og Henrik Poulsens bog Fokus (2004), hvor modellen gennemgås på side 43-44; i modellen skelnes mellem fire grundlæggende "kasser" i analysen: 'udtryk (stil, virkemidler); 'form' (dramaturgi/opbygning), 'indhold' (fx personer, miljø og symbolsprog) og 'idé' (tema og præmis)).

I RELATION TIL PROGRESSION:
- Eleverne analytiske kompetencer og deres genremæssige kompetencer udbygges. Eleverne forpligtes på shot-to-shot-analyse
De væsentligste arbejdsformer vil være gruppearbejde, individuelt arbejde og lærerstyret undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensfilmen

Elevernes eksamensproduktion, som fremlægges og evalueres ved eksamen. Eleverne videreudvikler deres evner til i samarbejde at planlægge, optage, redigere og evaluere en kortfilm. De arbejder med synopsis, manuskript og storyboard.
Forløbet afvikles sideløbende med det teoretisk-analytiske forløb om film noir'en.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
- arbejde med mediefaglige værktøjer i produktionsfasen
- tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal
- forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion

ANVENDT LITTERATUR:
- ”Gode råd til kortfilm – Raskins parametermodel” (gennemgang af kortfilmforskeren Richard Raskins parametre for kortfilmen) fra "Levende billeder, Grundbog i Mediefag" (red. Mimi Olsen & Hans Oluf Schou), Systime, 2007, s. 217. (kernestof = K)
- Levende billeder, s. 216-218 (afsnittet “Tre-akt-struktur”) og "klar til synopsis”), s. 220-223 (om manuskriptskrivning).
- Dorte Granild (2016): "FEMO: Fire veje til filmiske frames", 16:9, 1. marts. Online: http://www.16-9.dk/2016/05/femo/. (FEMO-principperne er allerede anvendt i tidligere produktioner, men genbesøges her) (K)
Johannes Risvig: diverse videooplæg om ydre og indre plot & Arena, om Want og Need & Tema, om Scenedramaturgi (A og B og lyn) og om Step-outline (set i forbindelse med midtvejsproduktionen).
- Arbejdspapir (10 sider): "Målgrupper og YouTube eller Vimeo?" (Om målgrupper og distributionsformer) (S). NB. Kun gennemgået af læreren mundtligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer