Holdet 3e HistB hhx (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Tradium
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Signar Brask Røsvik
Hold 2023 hhx23e HistB (2e HistB hhx, 3e HistB hhx)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De demokratiske revolutioner
Titel 2 Industrialiseringen
Titel 3 Imperialismen
Titel 4 Verdenskrigene
Titel 5 Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Den Kolde Krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De demokratiske revolutioner

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 4 Verdenskrigene

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust og andre folkedrab

Dette forløb retter fokus på folkedrab i vores tid. Den internationale jura knyttet til folkedrabsbegrebet og den internationale domstol er kommet i fokus efter at Sydafrika har anklaget Israel for folkedrab begået mod palæstinensere. Vi analyserer sagen og inddrager her Stantons stadieteori og den internationale juridiske lovgivning. Vi laver en komparativ analyse hvor begivenhederne i Bosnien inddrages.
Undervejs arbejder vi med diverse historiske kilder, herunder billeder og sms’er.

Forløbet blev afsluttet med udarbejdelse af synopsis.

Kilder:
- ”Kvinderne fra Mizocz”, Ukraine 1942 (United States Holocaust Memorial Museum, courtesy of Instytut Pamieci Narodowej.)
- Diverse opslag på sociale medier fra israelske ministre (premierminister Benjamin Natanyahu, forsvarsvminister Yoav Gallant, kulturarvsminister Amichai Eliyahu, viceformand for det israelske parlament, Nissim Vaturi, minister for energi- og infrastruktur Israel Katz) hvor begivenhederne i Palæstina omtales


FAGLIGE MÅL
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Kolde Krig


Vi får indblik i den kolde krig, i de forskellige aktører, de forskellige ideologier og de forskellige dilemmaer og scenarier som udspiller sig. Den røde tråd er truslen fra det nye højteknologiske våben, atomvåbenet, og de refleksioner som knytter sig til truslen fra dette.

Som afslutning på forløbet arbejder vi med at forstå historiefaget, med fortællingen om Den Kolde Krig og Cubakrisen som case. Vi diskuterer hvad historie er, vi diskuterer forskellen mellem fortid og historie, vi kigger på historie som fag, historiebrug og historiebevidsthed.
Undervejs beskæftiger vi os med historisk metode. Vi diskuterer kilder og kildekritik. Vi arbejder her både med traditionel tekst og med billeder som historisk kilde. Vi diskuterer også hvordan historie bedst formidles. I den forbindelse ser vi en film om Cubakrisen (”Thirteen days”) og diskuterer i den forbindelse hvilken rolle populærhistorie spiller i forhold til vores viden om og brug af fortiden.
Afslutningsvis kommer vi ind på Sovjetunionens sammenbrud og den nye verdensorden som opstår.


Ud over de linkede pensumtekster er der lavet et kompendium med følgende tekster:

Fra DR gymnasiums side - Manhattan rollespil:
Himlen blev flået i stykker…men hvorfor var folk ikke i beskyttelsesrum? (ca. 1½ side)
USA og anden verdenskrig…og hvorfor kom amerikanerne til at hade japanerne? (2½ sider)
USA går efter bomben…om Manhattanprojektet, og om hvorfor det tog så lang tid (2 sider)
Sådan virker en atombombe…men hvorfor er den så kraftig? (1 side)
Her er, hvad forskerne fandt ud af i 1939 (1 side)
"Lille dreng" og "Tykke mand" (4 sider)
Atombomben testes…men ved forskerne reelt, hvad de har gang i? (1 side)
Forskerne kommer i tvivl…og får dårlig samvittighed (1 side)
Tyskland kapitulerer…men hvad med Japan? (2 sider)
Hvor kaster vi bomben?...selv vejret spiller en rolle (1 side)
Ringen er sluttet…bomben bliver kastet (3 sider)
Efter atombomberne…fra fjende til allieret (1 side)
Japan forsætter kampen…i hvert fald frem til august 1945 (1½ side)
Tidslinje: Fra atom til bombe (5 sider)

Jens Winther, Gjellerups Verdenshistorie, "Atombomber over Japan - beslutningsprocessen i historisk perspektiv", Gjellerup 1974. Side 36-37, 69-75 og 189 - 195

Anders Hassing og Christian Vollmond
Fra fortid til historie - historiefagets identitet og metoder", kap. 1-2.
Forlaget Columbus. DK 2013

Kilder:
- Arthur H. Compton, 1956. Uddrag af memoirer om Interim Committees overvejelser
- Richard Heyser. Billede over Cuba, 14. Oktober 1962
- Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere, 27. oktober 1962 (May, Ernest R. and Zelikow, Philip D: “The Kennedy Tapes. Inside the White House During the Cuban Missile Crisis”, Harvard 1997. s. 571-72.)


FAGLIGE MÅL
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug


KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer