Holdet 2023 hhx23e HistB - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y = Tradium
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Signar Brask Røsvik
Hold 2023 hhx23e HistB (2e HistB hhx, 3e HistB hhx)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De demokratiske revolutioner
Titel 2 Industrialiseringen
Titel 3 Imperialismen
Titel 4 Verdenskrigene
Titel 5 Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Den Kolde Krig
Titel 7 Sport, politik og historie
Titel 8 Det blå Danmark i en globaliseret verden
Titel 9 Projektforløb i Historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De demokratiske revolutioner

I dette forløb er fokus på oplysningstiden og overgangen fra enevælde til mere demokratiske styreformer. Vi retter fokus mod forholdene i Frankrig og England i det 16. til det 18. århundrede. Vi analyserer hvilke væsentlige historiske og idéhistoriske forhold var udslagsgivende i forhold til den Franske Revolution og Den Amerikanske Revolution. I tilknytning til dette laver vi en komparativ analyse hvor forholdene i Danmark inddrages og sammenlignes.
Undervejs stifter vi bekendtskab med følgende historiefaglige begreber:
- Forskellige typer af kilder
- Det funktionelle kildebegreb
- Historiografi
- Forskellige historiske årsagsforklaringer (teknologiske, økonomiske, sociale, politiske, ideologiske, religiøse og individuelle)
- Bagvedliggende og udløsende årsager
- Aktør vs. Struktur
- Historiebrug


Kilder:
- "Magna Carta", 1215 (uddrag)
- Den danske kongelov, 1665dd, uddrag (Johs. Lomholt-Thomsen: Kilder til Danmarks Historie efter 1660. Bind 1. Gyldendal, 1969. s. 19-20.)
- Thomas Hobbes: "Leviathan", 1651 (uddrag)
- Jacques-Bénigne Bossuet: "Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift", 1709 (uddrag)
- Den amerikanske uafhængighedserklæring

FAGLIGE MÅL
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen

I dette forløb er fokus på Den industrielle revolution. Vi kigger på udviklingen fra det statiske landbrugssamfund.
Vi har særligt fokus på udviklingen i den engelske tekstilindustri - fra håndværk til manufaktur til industri – og vi diskuterer hvilke forudsætninger der knyttede sig til den industrielle revolution og hvilke sociale forandringer den medførte.
Afslutningsvis kigger vi på forskellge forklaringer på og fortolkninger af udviklingen. Her inddrager vi bl.a. Karl Marx og W.W. Rostow

Kilder:
Thomas Malthus: An essay on population, 1798 (uddrag)
Historikeren Peter Mathias om det traditionelle landbrugssamfund (1969). Uddrag. Fra Peter Ditlevsen: Den første industrielle revolution. Gyldendal, 1980. s. 17.
Adam Smith om manufaktur og nåleproduktion, 1776 (uddrag)
John Spargo: The Bitter Cry of the Children (1906)
Lewis Hine: Fotografier af børnearbejdere 1908-1909
Marx og Engels Det kommunistiske manifest, 1848 (uddrag)

Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Imperialismen

I dette forløb kigger vi kort på imperialismen. Vi danner os et overblik over hvordan vestens dominans blev til og udvikler sig fra det 16. århundrede frem til i dag. Vi retter særlig fokus på ekspansionen fra 1840 til 1920 og undersøger hvilken rolle industrialiseringen spillede her.

Faglige mål
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ udviklingen i Europas position i verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Verdenskrigene

I dette forløb er fokus på de to verdenskrige.
Vi undersøger hvilke konflikter og alliancer der var mellem stormagterne før 1. Verdenskrig og inddrager disse i en diskussion af hvorfor 1. Verdenskrig brød ud. Vi kigger også på krigens forløb, dens omkostninger og dens betydning for Danmark.
Vi undersøger den fred der bliver etableret og den konflikt mellem de (Wilsoniske) ideer og realiteter der knytter sig til denne.
Vi undersøger mellemkrigstiden og dens betydning i opløbet til 2. Verdenskrig. Vi inddrager bl.l. verdenskrisen, børskrakket i 1929, New Deal. Undervejs inddrager vi forholdene i Danmark idet vi undersøger hvordan og hvorfor Danmark fastholder sin styreform i den svære tid.
Afslutningsvis har vi fokus på Hitlers vej til magten og de verdenspolitiske forhold op til 2. Verdenskrig. Vi har et særligt fokus på Appeasement politikken.
Afslutningsvis diskuterer vi kort Danmarks samarbejdspolitik.

Undervejs inddrager vi en række historiefaglige teorier og begreber:
- Bagvedliggende og udløsende årsager
- Idiografiske og nomotetiske forklaringer
- Aktør og struktur
I diskussion af udfaldet af 1. Verdenskrig inddrager vi også følgende begrebsapparat fra studer af internaional politik:
- Realisme vs. Idealisme

FAGLIGE MÅL
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust og andre folkedrab

Dette forløb retter fokus på folkedrab i vores tid. Den internationale jura knyttet til folkedrabsbegrebet og den internationale domstol er kommet i fokus efter at Sydafrika har anklaget Israel for folkedrab begået mod palæstinensere. Vi analyserer sagen og inddrager her Stantons stadieteori og den internationale juridiske lovgivning. Vi laver en komparativ analyse hvor begivenhederne i Bosnien inddrages.
Herefter retter vi fokus mod Holocaust. Vi kigger på de forestillinger og myter, men også de samtidige videnskabelige teorier, som knytter sig til nazisternes syn på jøder. Vi undersøger udviklingen fra at nazisterne tager magten, fra de restriktioner der bliver indført til de lejre der bliver opført. Vi undersøger bl.a. propagandaens rolle.
Vi arbejder også med jødernes liv i lejrene, lige som vi også kigger på situationen i Danmark og den situation de danske jøder står i, fra starten af besættelsen til krigens afslutning.

Undervejs arbejder vi med diverse historiske kilder, herunder billeder, plakater, dagbøger, sms’er m.m.




FAGLIGE MÅL
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Kolde Krig

Vi får indblik i den kolde krig, i de forskellige aktører, de forskellige ideologier og de forskellige dilemmaer og scenarier som udspiller sig. Den røde tråd er truslen fra det nye højteknologiske våben, atomvåbenet, og de refleksioner som knytter sig til truslen fra dette.
Vi har en særlig fokus på Cubakrisen. Her kigger vi også på hvordan denne situation påvirker Danmark og danskerne.
Afslutningsvis kommer vi ind på Sovjetunionens sammenbrud og den nye verdensorden som opstår.

Undervejs i forløbet inddrager vi en række historiefaglige elementer og begreber:
- Historiefaget som videnskab
- Historiebrug
- Historienbevidsthed
- Populærhistorie – historie som underholdning (vi inddrager en relevant spillefilm knyttet til Cubakrisen og diskuterer filmens historiske formidling)

FAGLIGE MÅL
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug


KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Det blå Danmark i en globaliseret verden

Vi drager ud på havet i dette forløb. Vi undersøger udviklingen i dansk søfart med særlig fokus på tiden efter anden verdenskrig. Vi undersøger det danske rederierhverv og den økonomisk vigtige værftsindustri. Undervejs kommer vi ind på dansk søfartskultur.
Vi ser på hvordan udviklingen i en hyper-globaliseret verden af større skibe, mere automatiseret teknologi ombord på skibene og opfindelsen af containeren fundamentalt forandrer både rederibranchen, værftsindustrien, forholdene for danske søfolk men også mere fundamentalt den verdensomspændende økonomi og kultur. De fleste af de materielle objekter du omgår dig med, har på et tidspunkt ligget i en container på et skib på vej tværs over de store oceaner. I dette forløb har vi undersøgt hvordan det blev således.

Kilder:
- Thomas Kristian Larsen, ”Sømandsliv i 1950’erne” (Forlaget Columbus, Blå Danmarkshistorier)
- Diverse tabeller og grafer over relevente statistikker (f.eks. global handel, en samlede handelsflåde fordelt på skibstyper, antal danskere og udlændinge i den danske internationale handelsflåde osv.)
- Udtalelser fra hhv. Dansk Rederiforening og 3F Sømændenes generalforsamlingi 2013, knyttet til DIS-ordningen


Faglige mål
- ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- demonstrere viden om fagets identitet og metode

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer