|
Titel
4
|
Den naturvidenskabelige revolution - anden del
Anden del i et forløb om Den naturvidenskabelige revolution.
I det overordnede forløb får eleverne et grundigt indblik i den naturvidenskabelige revolution. Kernepunktet er verdensbillederne og det paradigmeskift der gradvis sker fra Antikken via Kopernikus, Brahe og Galilei til Newton, hvor det geocentriske verdensbillede erstattes af det heliocentriske verdensbillede.
I tilknytning til den diakrone gennemgang af den naturvidenskabelige revolution inddrages relevante historiske sociale, kulturelle, politiske, sociale og økonomiske forhold, herunder bl.a. renæssancen, feudalismen, reformationen og modreformationen. Ligeledes undersøger vi den rolle ny teknologi får i udviklingen af ny viden om verdensrummet.
Vi undersøger hvordan udviklingen metodisk går fra det spekulative, religiøse og æstetiske argumenter, til argumenter med baggrund i empiri, modeller, teori og matematik. Vi kigger således på den rolle æstetiske argumenter har i forsvaret for det geocentriske verdensbillede lige som vi diskuterer religionens betydning. I tilknytning til sidstnævnte prøver vi at forstå og nuancere fortællingen om konflikten mellem religion og videnskab.
I denne del er fokus på Newtons mekaniske verdensbillede. Her filosoferer vi også om matematikkens betydning i vores forståelse af verden.
Afslutningsvis perspektiverer vi kort til kvantefysikken og kvantecomputeren.
Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|