|
Titel
2
|
Projektforløb Fremtiden
I dette projekt skal eleverne arbejde med temaet fremtiden. I fremtiden vil vi blive udsat for en lang række udfordringer, som vi allerede nu kan se tårne sig op foran os: klimafor-andringer, reduceret biodiversitet, energi- og forsyningsproblemer, trivselskriser, fertili-tetskrise, aldrende befolkning…
Elever skal i dette projekt udvikle et produkt eller undersøge en proces, der kan løse et problem, som vi allerede nu kan se vil give os udfordringer i fremtiden. Hvordan reducerer vi vores energiforbrug – eller undgår brugen af fossile brændsler? Hvordan udvikler vi fremtidens bæredygtige fødevarer? Hvordan reducerer vi vores kødforbrug? Hvordan sikrer vi biodiversitet i by og land? Hvordan skal vi bo mere bæredygtigt i fremtiden? Hvordan sikrer vi vores boliger mod klimaudfordringer som oversvømmelser?
Elevernes produkt skal kunne fremstilles i vores værksteder. Det lægger en begrænsning på, hvad det er muligt at fremstille. I de enkelte grupper skal alle gruppemedlemmer vælge det samme værksted, og det skal være et værksted, som eleverne ikke har brugt i det første projekt. I dette projekt har eleverne IKKE adgang til træværkstedet.
Afleveringskrav:
Eleverne skal aflevere et produkt – en fungibel prototype – samt en grupperapport på ca. 10 sider. I rapporten skal delelementer, som eleverne kender fra PU-forløbet, med, dvs.:
• Indledning og problemanalyse: Dokumentation af problem (inkl. kilder og/eller undersøgelse). Mindmap, problemtræ og problemformulering.
• Idégenerering: forskellige teknikker (brainstorm, omvendt brainstorm, ”rød, gul, grøn” mv.)
• Produktkrav og PV-skema (kravmatrix)
• Produktprincip
• Produktudvikling og produktudformning
• Tekniske tegninger – flowdiagrammer, skitser, CAD-tegninger, elektriske diagrammer osv.
• Produktvurdering og konklusion
Udvalgte faglige mål:
• arbejde med teknologisk innovation ved at udvikle produkter gennem en systematisk og iterativ produktudviklingsproces indeholdende faserne problemidentifikation, problemanalyse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering
• anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med produktudviklingsprocessen
• anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier
• fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet
• arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet, herunder forholde sig refleksivt til eget arbejde samt indgå i digitale fællesskaber om kollaborativ skrivning
• dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer
|