Holdet 2025 htx25z SaC - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y = Tradium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Signar Brask Røsvik
Hold 2025 htx25z SaC (1z 25htx SaC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det nære demokrati - fokus på kommunalvalget
Titel 2 SO1: Demokrati, medborgerskab og ligestilling
Titel 3 Fattigdom i Danmark - politiske ideologier
Titel 4 Værdipolitik
Titel 5 Velfærdspolitik
Titel 6 Lovgivningsprocessen - Tatoveringer som case
Titel 7 Samfundsøkonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 SO1: Demokrati, medborgerskab og ligestilling

Dette forløb er en del af et tværfagligt forløb hvor fagene Dansk A og Kom.It C også indgår.

Fokus vil i forløbet er især rettet mod kvindernes kamp for at blive inkluderet på lige fod med mænd i det sociale, politiske og økonomiske fællesskab. Vi diskuterer mulige årsager til forskellen mellem kønnene.  Vi går i dybden med lønforskelle mellem mænd og kvinder som case.

Vi undersøger også de sociale mediers betydning for kvinder i politik. I samarbejde med de andre involverede fag kigger vi også på den offentlige debat om ligestilling. Hvilke kommunikationsstrategier og -værktøjer er blevet anvendt? Og hvordan er dette ændret i den digitale tidsalder?

Som afslutning på det tværfaglige forløb udarbejder eleverne gruppevis en infografik knyttet til emnet. Her inddrages både kvalitative og kvantitativ metode. Forløbet slutter med et gruppeoplæg, en præsentation af infografik, efterfulgt af formativ evaluering.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Politik
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.

Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fattigdom i Danmark - politiske ideologier

I dette forløb undersøger vi fattigdom og ulighed i Danmark, med særlig fokus på fattigdom blandt danske børn. I den forbindelse analyserer og diskuterer vi bl.a. hvad social arv er og hvordan denne påvirker bl.a. fremtidig sundhed, indkomst og uddannelse. I forbindelse hermed har vi undersøgt hvordan fattigdom defineres i FN regi.

Undervejs undersøger vi forskellige synspunkter på ulighed
og fattigdom. Vi kigger på de klassiske politiske ideologier, liberalismen, socialismen, socialliberalismen og konservatismen og analyserer ideologiernes synspunkter med hensyn til stat, marked og civilsamfund.

Vi undersøger hvordan de forskellige politiske ideologier knytter sig til fattigdomsproblematikken og kigger på hvordan de forskellige ideologiske synspunkter har udmøntet sig i forskellige konkrete holdninger til fattigdomsproblematikken blandt de danske politiske partier.



FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Værdipolitik


I dette forløb undersøger vi den store betydning værdipolitik har fået i moderne dans politik. Vi kigger på hvordan de forskellige politiske partier placerer sig, nu både i forhold til klassisk venstre-højre fordelingspolitik og efter den nyere værdipolitiske diskussion. Vi analyserer partiernes positionering i forhold til hinanden og diskuterer hvordan partiernes fremtidsmuligheder ser ud, i forhold til de nyeste meningsmålinger.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:

Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdspolitik

I dette forløb har vi fokus på velfærd. Et særligt fokus er rettet mod den ulighed der findes, i det danske samfund, inden for sundhedsområdet. Vi diskuterer mulige forklaringer på dette fænomen lige som vi diskuterer mulige løsninger. Undervejs kommer vi ind på de forskellige velfærdsmodeller lige som vi undersøger de politiske partiers holdninger i forhold til velfærd og velfærdspolitik.

Vi undersøger også hvordan man måler velfærd lige som vi undersøger hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for.

FAGLIGE MÅL
anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lovgivningsprocessen - Tatoveringer som case

Tatoveringer er blevet et moderne modefænomen. Fra at være noget som fortrinsvis var forbeholdt kriminelle og sømænd er det siden 80’erne og 90’erne blevet et fænomen som knytter sig til den almindelige dansker. Det skønnes således at op mod 600.000 danskere har en tatovering i dagens Danmark.

Den gamle lovgivning fra 1966 har dog vist sig at være mangelfuld. I bund og grund handlede de om at man skulle være 18 år for at få en tatovering og at man i øvrigt ikke måtte tatovere på hoved, hals eller hænder. I takt med at flere danskere har fået en tatovering har den gamle lovgivning vist sine mangler. Eksempelvis tog lovgivningen ikke taget højde for de problemstillinger der knytter sig til diverse bivirkninger ved tatoveringer, hvem der arbejder i tatoveringsbranchen og hvilke krav der i øvrigt blev stillet til denne branche, f.eks. i forhold til hygiejne og tatoveringsfarver.

I dette forløb undersøger vi tatoveringer som et samfundsfænomen. Ved hjælp af David Eastons model for det politiske system undersøger vi hvordan lovgivningen vedrørende tatoveringer har ændret sig trinvis i takt med at nye problemstillinger knyttet til tatoveringer har meldt sig og i takt med at man har høstet erfaringer knyttet til den nyere lovgivning på tatoveringsområdet. Vi har således også undersøgt hvordan den danske lovgivningsproces fungerer både teoretisk og i praksis.

Som afslutning har vi kort undersøgt hvordan  omverdenen, herunderEU’s og EU’s beslutninger, spiller en rolle i forhold til de danske love.

FAGLIGE MÅL
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF
Politik
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer