Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Morsø Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Anni Bukhave Jakobsen
|
|
Hold
|
2022 HI/bn (1bn HI, 2bn HI, 3bn HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingetiden
Forløb 1 Vikingetiden
Forløbets indhold og fokus:
Centrale elementer i dette forløb er vikingetogter, Danelagen, vikingesamfundet, konge-magten, kristendommens indførelse og historiebrug. Desuden bliver eleverne introduceret til kildeanalyse.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug- og formidling
Anvendt materiale:
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie (2021),
• Danmark bliver til, s. 22-47
Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vikinger - indsigt og udsigt (2006),
• Kristningsprocessen - et storpolitisk anliggende?, s. 3 og 117-123
Allan Ahle og Christian Vollmond: Vikingernes religion (2023), s. 34-41 og 51-57
Jonas Wolter: Danmarkshistorisk grundbog (2015), s.16-21
• Knud den Store og det danske Nordsøkongedømme, s. 16-21
Ebbe Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv (2008)
• Vikingetiden på mode, s. 38-39
Harding Sørensen: Danmark i vikingetiden, Gyldendal 1979. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=87
• Vikingerne ved Volga, s. 61-63
Vikingetiden, Historien om Danmark, dr.dk, afsnit 3 (59 min.)
Den sorte skole. Dr.dk https://www.dr.dk/drtv/episode/den-sorte-skole_-kristendommens-indfoerelse_49113 (10 min.)
Danernes store religionsskifte. https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541 (28 min.)
Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie (2022)
• Ophavssituation, s. 20-21
• Første- og andenhåndsvidne, s. 22-23
• Levn/beretning, s. 24-26
• Kildernes repræsentativitet, s. 27
• Tendens, s. 29
• Værktøjskasse til kildekritik, s. 46-49
• Diakront/synkront, s. 78-79
• Historiebrug, s. 96-98
Omfang: Ca. 15 moduler (ca. 19 timer)
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Industrialiseringen - da Danmark blev moderne
Forløbets indhold og fokus:
Eleverne introduceres til centrale historiske udviklingslinjer i Danmark, og herefter er hovedfokus i forløbet industrialiseringen i Danmark, herunder udviklingen på landet i 1800-tallet og udviklingen i byerne med fremkomsten af arbejderklassen.
Forløbet er en del af DHO’en.
Faglige mål
- Redegør for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle historiefaglige problemstillinger mundtlig og skriftlig og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Historiefaglige teorier og metoder
Anvendt materiale:
Jonas Wolter: Danmarkshistorisk grundbog, 2015,
o Middelalderen, s. 33-49
o Reformation s. 69-70
o Enevældens indførelse i 1660, s. 96-100
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, 2021,
o Bruddet med den katolske kirke, s. 82-86
Ebbe Kühle: Danmark Historie Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien, 1995,
o Udviklingen på landet, s. 85-105
o Udviklingen i byerne, s. 106-127
Ole Hyldtoft: Det industrielle Danmark 1850-1914 (1983)
o Arbejdsforhold. Reglement for arbejderne i J.G.A Eickhoffs fabrik, s. 157-160
o Oprettelsen af Hjedding Andelsmejeri i 1882, s. 172-176
Kosten på landet 1882. Fra K. Nommels: Bidrag til Belysning af Sundhedsforholdene i Almueskolerne paa Landet. Hygiejniske Meddelelser, 3. Række, 1. Bind, København 1882, s. 232-234
Børn på fabrik - baggrunden for den første fabrikslov. Arbejdermuseet. https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lidt-arbejde-skader-ikke-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-foerste-fabrikslov/
Transskriberede avisartikler om børnestrejken på Damborgs Tobaksfabrik, Nykøbing Mors, d. 19. januar 1898,
o Om en Strejke, Morsø Dagblad 13. januar 1898
o Exemplet smitter, Morsø Dagblad 18. januar 1898
o Det unge Nykjøbing i Kamp, Morsø Dagblad, 19. januar 1898
o Drengestrejken, Morsø Dagblad, 20. januar 1898
o En Strekje, Morsø Folkeblad 19. januar 1898
o Exemplet smitter!, Morsø Avis 19. januar 1898
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, 2014
o 1850-1915: Fra grundlov til stemmeret, s. 19-21 og 24-26
Uddrag af: Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887, s. 81-93. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/koen-og-seksualitet/4-koen-tid/det-saedelige-lighedskrav/
Uddrag af: “Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/koen-og-seksualitet/4-koen-tid/det-saedelige-lighedskrav/
Niels Nielsen: Samtidshistorie, bind 1 (1996):
o Forudsætninger for industrialiseringen, s. 103-107
Louis Pio: Maalet er fuldt (1871) https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
Den sorte skole om slaget på Fælleden (10 min): https://www.youtube.com/watch?v=nusurpzXI6g
Andelsmejerier af Niels Kayser Nielsen, danmarkshistorien.dk (2010) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andelsmejerier
Rejsen til Amerika – de danske udvandrere (2), DR Kultur 2017 (28min.)
Historisk kildekritik - en guide (11 min) https://www.youtube.com/watch?v=e7Nj3AzyHdw
Omfang: Ca. 17 moduler (21 timer)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kina efter 1840
Fokuspunkter i forløbet: Opiumkrigene, det store spring fremad, kulturrevolutionen, etbarns-politikken, Dengs økonomiske reformer, massakren på Den himmelske freds Plads og aktuelle udfordringer for det kinesiske samfund.
Faglige mål
o redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
o analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
o Forandringer i levevilkår og produktion gennem tiderne
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Politiske og sociale revolutioner
o Politiske ideologier
Anvendt materiale:
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verden uden for Europa (2013)
o Østasien, s. 81-85
En nation af narkomaner, Illustreret Videnskab Historie, nr. 10 2018
Carl-Johan Bryld og Harry Haue: Den nye verden 1945-2000 (2000)
o Kina 1949-2000, s. 257-266
40 mio. kinesere sultede ihjel, Historie Illustreret videnskab, nr. 11/2011
Kilde 27: Spurvejagt fra Det 20. århundredes historie, www.his2rie.dk, Kina fra Kejserdømme til kapitalisme
Helmer Jørgensen: Det ny Kina (1989),
o Den røde Garde i Canton, s. 88-89
Mao var klar til atomkrig, Jyllands-Posten 11/11 2005
Massemorderen Mao, Jyllands-Posten 11/11 2005
Peter Nedergaard: Kina – en grundbog i politik og økonomi (2011),
o Folkerepublikken Kina 1978-2010: På vej mod en position som verdens største økonomi, s. 71-80
Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne (2010),
o Befolkningen, s. 17-25
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Kina efter 1840 (2010),
o Demonstrationerne på Tian’anmen, s. 113-122
o Demokrati og menneskerettigheder, s. 137-143
Uddrag af Vilde svaner af Jung Chang (s. 262-286)
Göran Leijonhuvud og Agneta Engquist: Kinerserne (1986)
o Et besøg i Dazhei, 1984 (uddrag, ca. 2 sider)
Kildesamling til Kinas historie - udvalgt og oversat af Otto Leholt. https://www.kina-historie.dk/tekster/kina-bog/kilder-til-kinas-historie.pdf
o Hungersnød i Anjui, s. 38-39
Ras Tind Solvig Jansen: Kina under forandring (2021)
o Enebørn, pres og forventninger, 37-40
o Sociale forskelle i Kina, 42-53
o Ytringsfrihed og mediernes rolle i Kina, s. 82-85
o Undertrykkelse i Tibet, Xinjiang og Hongkong, 88-91
o Masseovervågning af landets borgere, s. 95-98
Interview: Stigende ulighed kan være en trussel mod styret i Kina, DIIS 22.02.2022
https://www.diis.dk/aktivitet/interview-stigende-ulighed-kan-vaere-trussel-styret-kina
faktalink.dk, menneskeret.dk og amnesty.org er anvendt i en undersøgelse af menneskeretssituationen i Kina i dag samt uligheden i det kinesiske samfund.
Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl: Kina - en ny supermagt (2020), s. 80-84
https://kinasupermagt.systime.dk/?id=171
Kina er ved at vinde Afrika, Politiken 16. feb. 2023.
Ondskabens ansigter – Mao Zedong, DR Kultur 2017 (51 min.)
Kina mellem triumf og kaos, 2 (britisk dokumentar fra 2012). Uddrag (1:00-2:23 + 9:31-34:29)
Massakren på Den Himmelske Freds Plads ( 2 ), (mitcfu.dk) DR2 2029, 52 min.
Staten ser alt, Horisont, 2019, 23 min.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Imperialisme - kapløbet om Afrika
Forløbets indhold og fokus
Forløbet har til formål at forklare, hvorfor europæiske stormagter koloniserede store dele af Afrika i årene 1870-1914, hvordan koloniseringen foregik og hvilke konsekvenser dette havde for den afrikanske befolkning både på kort og på lang sigt.
Faglige mål
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
o Hovedlinjer i Europas og verdens historie
o Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
o Globalisering
o Stats- og nationsdannelser
Anvendt materiale:
J.P. Espersen m.fl.: Den vide Verden, geografiske Læsestykker (1910), opslag om Sudan-negeren
Thorkild Smitt m.fl.: Verdens historie – fra moderne til nyeste tid 2 (2015)
o Imperialisme, s. 77-91
Hanne Guldberg Mikkelsen m.fl.: Afrikas historie (1999)
o Koloniseringen får konsekvenser, s. 36-42
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorie 1750-1945 (2001)
o Engelsk imperialisme, s. 101-109
Rudyard Kipling : Hvid Mands Byrde fra Verden efter 1914
https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=487
Morten Hillingsø Munk: Afrikas historie – mødet mellem sorte og hvide (2016)
o Kong Leoplod og Fristaten Congo, s. 69-80
TinTin i Congo af Hergés (1931), uddrag
Folkedrabet i Namibia 1904-1908 https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabet-i-namibia-1904-1908
John Degnbol-Martinussen: Globalisering og udvikling. Teorier og perspektiver for u-landene (2002),
o Imperialismens to ansigter: Et historisk perspektiv, s. 20-29
Kolonimagtens budskab til congoleserne. Breve fra Kongo. Fra Afrikas historie af Morten Hilligsø Munk (ibog), p211
Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk. Skandinavier i Congo. Fra Afrikas historie af Morten Hilligsø Munk (ibog), p209
Sortes vidneudsagn om overgreb. Undersøgelseskommissionens rapport, 1905. Fra Afrikas historie af Morten Hilligsø Munk (ibog), p212
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (2006)
o Europæernes tilbagetog. Afkolonisering, s. 183-194.
Jacob Graves Sørensen m.fl.: IP&Ø (2016)
o Imperialismen og dens konsekvenser, s. 220-225
Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl: Kina - en ny supermagt (2020), s. 80-84
https://kinasupermagt.systime.dk/?id=171
Opdagerne, Danskernes Congo Æventyr (2) (ca. 30 min)
Erobrerne, Danskernes Congo Æventyr (1) (ca. 30 min.)
Kinas investeringer i Angola, DR2 2017 (22 min)
Sidste stop, Mombassa. Politiken d. 16. februar 2023
Gapminder.com
Knud Vilby: 135 millioner flere fattige afrikanere på 25 år, Globalnyt 13. januar 2020 https://globalnyt.dk/135-millioner-flere-fattige-afrikanere-paa-25-aar/
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Besættelsestiden 1940-45
Forløbets indhold og fokus
Væsentlige fokuspunkter i forløbet er: Årsagen til besættelsen, samarbejdspolitikken, levevilkårene for den danske befolkning, modstanden mod besættelsen, befrielsen og retsopgøret.
Faglige mål
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
o Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
o Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
o Forandringer i levevilkår
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
o Politiske og sociale revolutioner
o Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
o Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
o Historiebrug og -formidling
o Historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale:
Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet (2000),
o Danmark i nazismens skygge, s. 6-16
o Besættelse og samarbejdspolitik 1940-43, s. 22-51
o Statsminister Buhl om den danske sabotage, s. 69-72
o Christmas Møllers sabotagetale, s. 72-74
o Augustoprør og modstandskamp 1943-45, s. 100-119
o Befrielse og kold krig 1945-1949, s. 162-176
Niels Erik Hansen: Ro og orden. Danmark i 1940’erne (2004)
o Sabotage og modsabotage (uddrag) (1944), s. 106-108
o Gudrun Johansen: En stikker-likvidering (1943), s. 108-110
Danske nazister blev forhandte ”Hipposvin”, Alt om historie, nr. 2 2012
Regeringen om Kryssings ledelse af Frikorps Danmark 3. juli 1941https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/regeringen-om-kryssings-ledelse-af-frikorps-danmark-3-juli-1941/
Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark 8. juli 1941 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigsministeriet-om-indtraedelse-i-frikorps-danmark-8-juli-1941/
Grethe Bartram 1924-2017 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grethe-maren-margrethe-bartram-f-232-1924/
Anders Fogh Rasmussen om samarbejdspolitikken 29. august 2003 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
Niels Alkil (red.): Besættelsestidens Fakta, Schultz Forlag 1945-56,
o Leder i Soc.-Dem. om Frikorps ”Danmarks” Hjemkomst, d. 9. september 1942, s. 1506-1507
”Frikorps Danmark” terroriserer Landet, Frit Danmark nr. 7, oktober 1942
Historien om Danmark: Det svære demokrati (9), DR1 (59 min.) De uddrag fra afsnit 9 og 10 om besættelsestiden (i alt ca. 30 min)
Store danskere - Scavenius (DR 2014, 39 min.)
Kronikken Den sande Scavenius II fra Berlingske 8/8 2014
Ib Salomon: Atlantvolden skulle mure Europa inde. Historienet.dk, 2011, nr. 4
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust (2023)
o Danmark og Holocaust, s. 194-217
Overrabbiner Bent Melchior https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/oktober-43-bent-melchiors/flugten-begynder
Flugthistorier: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige
»THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab«: Kapitel 3 »Tilfangetagelsen« (8 min.), kapitel 4 »Deportation« (8 min.) og kapitel 6 ”lejren” (7 min)
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se
Besøg på Bunkermuseum Hanstholm m. rundvisning, sep. 2021
Bjarne Søltoft Pedersen og Kristian Josefsen: Modstanden mod besættelsen på Nordmors, http://www.befrielsen1945.dk/erindringer/indsendte/138.html
Krigen i Ukraine kalder vores egen modstandskamp frem i erindringen, Kristeligt Dagblad 03.05 2022
Bunkerne. Konstruktion (1). TVMidtvest 06.08.2013 (28 min.)
https://www.tvmidtvest.dk/bunkerne/bunkerne-1-konstruktion
Besøg og rundvisning på Bunkermuseum Hanstholm, maj 2024
I tysk krigstjeneste, afsnit 4: Retsopgøret 1945 (43 min)
Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog (2018),
o Historiebrugstypologi, s. 70-71
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den kolde krig
Forløbets indhold og fokus
Særlige fokuspunkter i forløbet er starten på den kolde krig, Koreakrigen, Cuba-krisen og afslutningen på den kolde krig. Endvidere diskuteres hvorvidt krigen i Ukraine kan betragtes som den kolde krigs genkomst.
Faglige mål
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
o Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
o Politiske og sociale revolutioner
o Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
o Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Anvendt materiale
Den kolde krigs verden af Karsten Nikolajsen og Thomas Phnesorge (2022)
o S. 7-14 Den kolde krig - et overblik
o 26-29 Den kolde krig er også varm
o 46-56 Cubakrisen - på randen af atomkrig
o 60-74 Berlin - brændpunktet i den kolde krig
o 82-93 Kampen om hjerte og sind
o 136-146 Den kolde krig i dag
Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering af Knud Ryg Osen og Olaf Søndberg (2009)
o Folkedemokrati i Østeuropa s. 19-25
o En ny verdensorden? s. 297-302
o Fukuyama: Den historiske udvikling er afsluttet 1992, s. 303-306
o Huntington: Civilisationernes sammenstød s. 306-309
Det 20. århundredes verdenshistorie af Casper Syskind og Bo Söderberg (2003)
o Cubakrisen, s. 135-137
Verden på randen af atomkrig? Af Svend Arne Jensen (1992), s. 13-29
Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962 (1971)
o Den sovjetiske regerings erklæring i FN’s sikkerhedsråd d. 23. oktober 1962
Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 (1983)
o Ole Karup Pedersens opfattelse af cubakrisen, s. 118-119
Sv. Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem USSR og vestmagterne 1945-55 (1981)
o Præsident Trumans budskab til Kongressen d. 12. marts 1947, s. 59-61
På sporet af den kolde krig
o Sovjetunionen bryder sammen, s. 87-93
o Kilde 3: Lawrence Wittner: Afsluttede Reagans oprustning virkelig den kolde krig?, s. 96-97
o Kilde 4: Manden, der lukkede og slukkede for kommunismen og den kolde krig, er død, 2022, s. 98-99
o Den kolde krigs genkomst, s. 113-118
o Kilde 3: Marie Krarup: Jeg er nationalkonservativ, og derfor er jeg imod, at Danmark støtter krigen i Ukrine, s. 123-124
o Kilde 4: Dansk-russer i opråb - Ukraine er også skyld i krigen, s. 124-126
o Kilde 5: Ny verdensorden efter Ruslands krig - et jerntæppe sænker sig igen over Europa, mener ekspert, s. 126-127
Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie (2021)
o Historiesyn s. 103-105
Trumans Politik bringer Verden nærmere Krigen, NY TID 23. okt. 1962
Historien var alligevel ikke slut, en ny kold krig er indledt. Men der er en stor forskel. Berlingske d. 25. februar 2022
David Trads: Fat det. USA er tabt. Europa må klare sig selv. Politiken d. 18. feb. 2025
Regan Vest - rundvisning og dilemmaspil, august 2024
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Middelalderliv
Forløbets indhold og fokus
Det centrale i dette forløb er kendetegnene ved feudalisme, de sociale forhold, kirkens rolle i middelaldersamfundet herunder korstogene samt den sorte død. Endvidere har eleverne beskæftiget sig med reformationen, som afslutningen på middelalderen.
Faglige mål
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
o Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
o Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
o Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
o Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
o Historiebrug og -formidling
o Historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale:
Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen: Middelalderen. Historie, religion, litteratur og kunst (2011):
o Middelalder – hvad er det?, s. 9-15
o Den romersk-katolske kirke, s. 17-26
o Pave Urbans korstogsprædiken, s. 33-35
o De kæmpende og de arbejdende, s. 37-45
o Sociale forhold, s. 69-75
o Synspunkter på middelalderen, s. 155-157
Kristian Brøndum: Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711 (2021)
o Den sorte død og middelalderen, s. 70-93
o Efter den sorte død s. 129-134
o Pestepidemierne i Danmark, s. 142-161
Lars Visti Hansen: Korstogene – ide og virkelighed (2004)
o Hvad er korstog og hvad er hellig krig?, s. 7-14
o Det første korstog – fra Clermont til Konstantinopel, s. 47-54
o Korstog andre steder og til andre tider, s. 120-132
o Hvordan skal man forstå korstogene: Perspektiver og vurderinger, s. 136-138
Natasja Broström: Den sorte død. Illustreret videnskab nr. 17 2017
Kristian Jepsen Steg og Thomas Heebøll-holm: På sporet af middelalderen, Praxis 2022
o Årsager til korstogene s. 67-69
o Kilde 5.1 Pihl og Rosenløv om korstogene s. 70-71
o Kilde 5.3 Runciman om korstogene s. 72-73
Ret og dom i middelalderen, Horsens Museum
www.horsensmuseum.dk/-/media/.../Ret_og_dom_i_middelalderen_pdf.ashx?la=da (redigeret)
Pave Urban IV’s brev til ærkebiskopper og biskopper, 1263 http://diplomatarium.dk/dokument/12630712001
Uddrag af adelsmanden Åge Laxmands testamente, 1410 http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/10-015-2.html
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie (2021)
o Kilde 16: Utroskab og ægteskabsbrud s. 68
o Kilde 17: Afladsbrev s. 70
o Kilde 18: Testamente s. 71
o Reformationen, s. 237-246
Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie (2021)
o Periodisering s. 74-75
o Brud/kontinuitet s. 76-77
o Årsagsskema s. 58-59
o Struktur-aktør s. 82-83
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Da demokratiet blev opfundet og genopfundet
Forløbets indhold og fokus
Forløbet har haft hovedfokus på antikkens styreform, men vi har endvidere undersøgt, hvorledes demokratiet bliver genopfundet i reformationen og hvordan demokratiet udviklede sig i Danmark i det 19. og 20. århundrede.
I forlængelse af dette forløb er stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceret i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper (kronologiforløbet).
Faglige mål
o Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
o Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
o Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Politiske og sociale revolutioner
o Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
o Historiebrug og -formidling
o Historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale:
Ulrik Juel Lavtsen: På sporet af antikkens Grækenland, Praxis (2024)
o Klassisk tid, s. 34-47
o Demokrati s. 54-63
o Politisk kultur s. 70-81
o Thukydid: perikles’ gravtale s. 84-86
o Den gamle oligark (Pseudo-Xenofon) s. 86-88
o Krig s. 126-137
Demokratiets fædre dømte kvinder til et liv i lænker, Illustreret Historie nr. 11 2012
Slaver skabte verdens første demokrati, Illustreret Videnskab nr. 7 2012
Athen opfinder demokratiet. Al magt til folket, Illustreret Historie nr. 2 2014
Anders Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Nationalmuseet og Skoletjenesten 2011, s. 16-29
Dennis Lunding Nielsen: Fra enevælde til folkestyre. Demokratiets udvikling i Danmark. Det ny forlag (2018)
o Kampen for en demokratisk forfatning s. 33-40
o Junigrundloven 1848 s. 53-62
o Forfatningskampen d. 77-87
o Systemskifte og udvidelse af demokratiet s. 107- 114
o Demokratiet udfordres, udvikles og diskuteres s. 129-140
Europas idehistoriske rødder 1: Demokrati, den2radio, ca. 31 minutter https://den2radio.dk/udsendelser/den-europaeiske-idehistorie-1/
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/261/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52273211310",
"T": "/lectio/261/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52273211310",
"H": "/lectio/261/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52273211310"
}