Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2025/26
Institution	Morsø Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Anni Bukhave Jakobsen, Thea Ingemann Kristensen
Hold	2022 SA/s (1s SA, 1s SA pulje, 2s SA, 2s SA pulje, 3s SA, 3s SA pulje)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Velfærd og ulighed
Titel 2	Demokrati, partier og vælgere
Titel 3	Sociologi - ung i senmoderniteten
Titel 4	Dansk økonomi
Titel 5	EU
Titel 6	Kriminalitet og straf
Titel 7	IP - en verden i forandring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Velfærd og ulighed Forløbets indhold og fokus Eleverne opnår kendskab til velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt sam-fund. Der er særligt fokus på væsentlige udfordringer, der presser den danske vel-færdsmodel. Desuden diskuteres løsninger/reformer i tilknytning hertil. Endvidere har der været et tværfagligt samarbejde med faget engelsk med fokus på ulig-hed i Storbritannien, det britiske klassesamfund og velfærdsmodel. Faglige mål • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teo-rier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillin-ger og udviklingstendenser. • undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og glo-balt og diskutere løsninger herpå • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kul-turelle mønstre • Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget. • formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og be-arbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at un-dersøge og diskutere problemstillinger og konkludere • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhæn-ge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med an-vendelse af fagets terminologi Kernestof • Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked • kvalitativ og kvantitativ metode • Komparativ metode Anvendt materiale Kernestof: Kaj Pinholt Jespersen: Temaer til samfundsfag. Grundbog til C-niveau (2019) • Ulighed og ideologier, s. 14-44 ØkonomiNU – en grundbog til samfundsøkonomi (2018) • Den offentlige sektor, s. 140-156 (kap. 11) • Velfærdsstaten, s. 157-176 (kap. 12) ØkonomiNU - en grundbog til samfundsøkonomi (2023) • Ulighed, s. 167-175 Victor Bjørnstrup m.fl.: Velfærdsstaten under pres (2019) • Habermas og velfærdsstaten, s. 47-48 • Konkurrencestaten, s. 62-71 • Den demografiske udfordring, s. 76-84 • Solidaritet under forandring, s. 119-124 og s. 142-148 • Udfordrer globaliseringen velfærdsstaten?, s. 177-179 og s. 187-218 • Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås?, s. 226-258 Jacob Gravers Sørensen: Økonomiens kernestof (2021) • Velfærdsstatens udfordringer, s. 149-152 Ole Helmersen: Brexit Britain. Great Britain eller Little England? (2020) • Sociale stratifikationer, s. 157-172 Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof (2021) • Danmark - lighedens samfund? Om ulighed og fattigdom, s. 144-156 • Frit valg på alle hylder? Om social arv i Danmark, s. 158-174 Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup (2018) • Social ulighed og det multikulturelle samfund - myten om det lige Danmark, s. 55-71 Anna Holm Grønlund, Marie-Louise Bach og Lene Nibuhr Andersen: Studieretningsbo-gen Samfundsfag Engelsk (2018) • Klasser. Er Danmark og Storbritannien klassesamfund?, s. 50-82 • Great Britain: the most class-ridden society? s. 83-84 Vibeke Allerup Petersen m.fl.: Metodebogen (2018), • Sammenligning af kvantitativ og kvalitativ metode, s. 127-128 • Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitative undersøgelser?, s. 101-103 • Hvad er styrkerne og svaghederne ved interviews og kvalitativ metode?, s 126, s. 128-129 • Databaser og talbehandling, s. 36-57 Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl: Samfundsfag til HF (2024) • Økonomisk, politisk og social integration, s. 100- • Identitet og integration i et multikulturelt samfund, s. 109-115 Supplerende stof: Fattigdom i Danmark. Flere års stigning i fattigdom afløses af stagnation, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd 7. januar 2020 https://ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_flere-aars-stigning-i-fattigdom-afloeses-af-stagnation.pdf Rapport: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster 36 milliarder kroner, Berling-ske 22. februar 2018 Professor Nina Smith: Fire røde lamper blinker over den danske velfærdsmodel, Man-dag Morgen 24/1 2023 Temaet Lorentzkurven og ginikoefficient på www.restudy.dk Blok på bistand (2), DR1 2014 (30 min) Borgmester-melding: Familien skal have større ansvar i ældreplejen, Berlingske 17. de-cember 2019 World Inequallity Database https://wid.world/ "UK social mobility at its worst in over 50 years, report finds" (The Guardian, 7/9-23): https://www.theguardian.com/society/2023/sep/07/social-mobility-uk-worst-50-years-report-finds Et meget fattigt rigt land. Information 28. december 2022 Af og til er det fint med lidt mere skam i livet, Weekendavisen 17. april 2025 Opdeling i A- og B-hold truer: Danskerne forventer at købe sig til velfærden, Momento 27. maj 2023 https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2023/13-opdeling-i-a-og-b-hold-truer-danskerne-forventer-at-koebe-sig-til-velfaerden Arbejdsformer Klasseundervisning, projektarbejdsform, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokrati, partier og vælgere Forløbets indhold og fokus Eleverne opnår gennem forløbet viden om demokrati og det politiske system i Danmark, beslutningsprocessen og dens aktører. Centralt i forløbet er også de politiske ideologier, de politiske partier i Danmark og politiske skillelinjer samt politisk kommunikation. Eleverne skal kende hovedtrækkene i liberalisme, socialisme, konservatisme og socialliberalisme samt forskellige forgreninger heraf. Ligeledes skal de kunne sammenligne og placere partierne i forhold til hinanden og have en forståelse for partiadfærd og vælgeradfærd. Eleverne arbejder med valgresultatet ved folketingsvalget 2022. I forbindelse med præsidentvalget i USA er eleverne blevet introduceret for det politiske system og vælgeradfærd i USA. Desuden har der været fokus på demokratiske udfordringer ved det amerikanske demokrati. Faglige mål • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. • Undersøge og dokumentere et politikområde. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. • Materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere. • På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk. • Sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof • Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd • Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medie • Politiske beslutningsprocesser i Danmark • Statiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed • Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data Anvendt materiale Kernestof: Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer: Samfundsfag C (2017): • De politiske partier, s. 27-56 • Styreformer, s. 71-82 • Grundloven og magtens tredeling, s. 83-104 • Medier, s. 107-123 Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen (2017) • Politiske ideologier og ideologiske forgreninger, s. 28-71 • Politiske skillelinjer, s. 77-95 • Partiadfærd, s. 96-118 • Vælgeradfærd, s. 119-141 • Hvad er demokrati?, s. 180-185 Jesper Hjarsbæl Rasmussen: Politikkens kernestof (2021) • Populisme, s. 54-59 • Medier og politik, s. 98-106 • Magt, s. 110-115 Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion (ibog) • Præsidenten, partierne og valgsystemet i USA, afsnit 2.5 • Vælgeradfærd: Hvordan stemte amerikanerne ved præsidentvalget 2020? afsnit 2.6 USA’s udfordringer (2024) • Udemokratiske elementer i det amerikanske demokrati, tekstboks 2.2 s. 81-82 • Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? s. 109-119 • Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? s. 124-134 Johanne Grøndahl Glavind m.fl.: Gode spørgsmål, rigtige svar - grundbog i samfundsfaglig metode (2019) • Statistisk usikkerhed, kap. 9 Supplerende: Grundloven af 5. juni 1953 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169 www.ft.dk/Undervisning/Fra_ide_til_lov.aspx Borgerforslag, Folketinget https://borgerforslag.dk Foredrag med professor emeritus Palle Svensson, Aarhus Universitet, om demokrati og parlamentarisme, april 2023 (45 min) Virtuelt foredrag med professor Lasse Thomassen, Aarhus Universitet, om populisme (45 min), april 2023 Børn på druk: Bryggeriernes magt (3). TV2, 2023. Uddrag fra 15:22 https://play.tv2.dk/afspil/a3ca2d20-628a-470a-9ece-24a41e2a84ec Survey-banken.dk Vælgermøde på Morsø Gymnasium oktober 2022 i forbindelse med folketingsvalget Så hvem er egentlig Mettes makrelmadspublikum, der elsker statsministerens hverdagsbilleder på Facebook?, Zetland 15/2 2021 Det personaliserede valg, Åben høring om Den Danske Valgundersøgelse 2022, Folketingets Præsidium (19:00 - 28:00) https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20231/fpr/tv.9186.aspx?date=2024-04-02 En helt særlig type vælger vinder kraftigt frem - professor med kraftig advarsel: Det her må simpelthen ikke blive værre, Berlingske 22.02.2024 Professor har gransket de danske vælgere - nu taler han om ”total skelsættende” tendens: ”Det er helt vildt”, Berlingske 21.02.2024 Jakob Ellemann-Jensen: Venstre går i regering, 14.12. 2023 https://www.venstre.dk/nyheder/venstre-gar-i-regering En regering hen over midten er grundlæggende udemokratisk, Information 27.10.2022 https://www.information.dk/debat/2022/10/regering-midten-grundlaeggende-udemokratisk Regeringen som (næsten) ingen vil have, dr.dk 22.02.2024 https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-som-naesten-ingen-ville-have Overblik: Her er aftalen om ret til tidlig pension, dr.dk 10.10.2020 (forkortet) Nu er det Arnes tur, plakat fra valgkampen 2019, Socialdemokratiet Meningsmåling: Massiv opbakning til differentieret pensionsalder, Politiken 13.02.2019 Rundvisning i Folketinget ved Simon Kollerup, nov. 2024 DR-Explainer: Er USA’s demokrati truet (6 min.) https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609 Kamala Harris rejste en halv milliard på 24 timer. Så meget fylder penge i amerikansk politik, Berlingske 25. juli 2024 Forstå Trump, Weekendavisen 26. januar 2024 United States Census Bureau www.census.gov USA mod undergangen, DR Genstart nov. 2022 (27 min) Putin forsøger at skabe kaos i USA og denne mand har fået opgaven, TV2 28. okt. 2024 https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-09-27-putin-forsoeger-at-skabe-kaos-i-usa-og-denne-mand-har-faaet-opgaven Elon Musk peger mod et teknoautoritært USA, Politiken 27. oktober 2024 https://politiken.dk/debat/klummer/jarlner/art10132927/Elon-Musk-peger-mod-et-teknoautoritært-USA USA-ekspert: Derfor stemmer mange amerikanere på Trump, BT 16. okt. 20
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Sociologi - ung i senmoderniteten Forløbets indhold og fokus Eleverne arbejder med sociologiens grundbegreber og sociologisk teori. I dette forløb opnår eleverne kendskab til identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Der er fokus på unges udfordringer i senmoderniteten. Faglige mål • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige • Problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark • Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Anvendt materiale Kernestof: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! (2017) • Identitet i forandring s. 30-44 • Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!, s. 53-62 • Samfund og individ, s. 63-81 • Social mobilitet og social arv, s. 101-107 Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B (ibog): • Individ og samfund - hvordan formes vi som mennesker, afsnit 2.1 • Det senmoderne samfund - fire bud på samtidsdiagnoser, afsnit 2.2 • Social medier - hvordan påvirkes du?, afsnit 2.3 • Anerkendelsesteori, c1654 Tobias Matthiesen m.fl.: Fri eller fortabt? En bog om ungdomssociologi (2019) • Valg, s. 32-40 • Aktør eller struktur, s. 41 Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund: Sociologisk Set - en grundbog i sociologi (2018) • Medier, selvrealisering og præstationskultur, s. 58-70 • Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof (2021) • Kønsforskelle - et par teoretiske perspektiver, s. 184-190 Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund: Sociologisk set (2018) • Køn, kønnere… om (u)ligestilling, s. 98-116 Supplerende: Forældre vil nu hellere have piger end drenge. Står vi midt i en mandekrise? Zetland 8. januar 2024 https://www.zetland.dk/historie/sO9aV4l5-mowMN9Zq-45652 Daginstitutioner bag facaden, TV2 2019 (48 min.) Limbo – når sabbatår er fucked, DR3, 2019 (22 min.) Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge, dr.dk 9/10 2022 Børneforsker om tidlig start i vuggestuen: ”Vi putter børn i institution fra 10 måneders alderen i fem-seks år af deres liv, uden vi ved, hvad der kommer ud af det”, Berlingske 10. april 2019 Danske børns barndom afviger markant fra andre landes - ”vi tror, at vores børn har en normal barndom”, Berlingske 12. december 2023 Han skal knække børn og unges mistrivsel, Mandag Morgen 2. september 2024 https://www.mm.dk/velfaerd/artikel/han-skal-knaekke-boerns-og-unges-mistrivsel Arbejdsmarkedskommentator: Nutidens dyrkelse af at ”have det svært” er lige så selvskadende, som den er ulidelig, Politiken 9. juli 2023 Eksperter: Det er vigtigt at nuancere fortællingen om de unge, der har det svært Politiken 6. februar 2024 Kvinder starter karrieren med et lønefterslæb, IDA 3. januar 2025 https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/kvinder-starter-karrieren-med-et-loenefterslaeb
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Dansk økonomi Forløbets indhold og fokus Eleverne opnår viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge, herunder samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, det økonomiske kredsløb, prisdannelse, økonomiske politikker og aktuelle balanceproblemer. Faglige mål • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. • Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer. • Formulere samfundsfaglige spørgsmål og skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn. • Formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber. • På et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling. Kernestof • Makroøkonomiske sammenhænge • Bæredygtig udvikling • Målkonflikter • Globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark • Statistiske mål Anvendt materiale Kernestof: Henrik Kureer: ØkonomiNU – en grundbog til samfundsøkonomi (2018) • Den globale økonomi, kap 1 • Danmarks økonomi, kap 2 • Produktion og indkomst, kap 3 • Prisdannelse, kap 4 • Arbejdsmarkedet, kap 6 • Finanspolitik, kap 7 • Pengepolitik, kap. 8 • Arbejdsmarkedspolitik, kap 10 • Teorier om handel, kap 13 • Konkurrenceevne, kap 14 • Miljøpolitik, kap. 17 • Økonomiske skoler, kap 18 Jacob Graves Sørensen: International politiks kernestof (ibog) • International politisk økonomi og globalisering, kap. 6 Supplerende: I lang tid har Novo Nordisk været motoren i dansk økonomi. Men er festen snart slut? Kristeligt Dagblad 4. marts 2025 Nu rammer Trumps toldhammer - hvad betyder det for danskerne? TV2 3. april 2025 https://nyheder.tv2.dk/business/2025-04-03-nu-rammer-trumps-toldhammer-hvad-betyder-det-for-danskerne Boligfesten fortsætter, men ikke alt buldrer videre: Her er overskrifterne om dansk økonomi, dr.dk 5. december 2024 https://www.dr.dk/nyheder/penge/boligfesten-fortsaetter-men-ikke-alt-buldrer-videre-her-er-overskrifterne-om-dansk Danmarks guldkalv trækker væksten op over alle forventninger, Politiken 6. december 2024 Økonomisk redegørelse december 2024, Finansministeriet, s. 7-10 https://oem.dk/media/0pvihs1s/oekonomisk-redegoerelse_december-2024_web-a.pdf Stigende mangel på arbejdskraft frem mod 2030 - behov for prioritering, Kommunaløkonomisk Forum januar 2022 Ubalancer på arbejdsmarkedet. Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 10. marts 2021 (uddrag) S-minister siger nej til at åbne for ”ladeport” for udenlandsk arbejdskraft, Politiken 17. september 2023 Fald i danskernes arbejdstid kan gå ud over vækst og vefærd, KL 7. januar 2023 Oplæg for klassen af Jobcenter Mors, nov. 2023
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	EU Forløbets indhold og fokus I dette forløb har eleverne fået kendskab til EU’s historie, væsentlige institutioner, lov-givningsprocessen samt det økonomiske samarbejde. Der har været fokus på Det indre marked og de fordele og ulemper, det giver Danmark samt EU’s demokratiske udfor-dringer. Faglige mål • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere løsninger herpå. • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problem-stillinger og udviklingstendenser • Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsten-denser ved anvendelse af begreber og teorier. • Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globa-le forhold. • Undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse. Kernestof • Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. • Integration i Europa Anvendt materiale Kernestof: Lars Frederiksen: EU’s udfordringer (ibog), • Hvad er EU’s formål?, Id p 141 • Hvor ligger magten i EU?, id p 140 • Hvordan træffer EU beslutninger?, id p 139 • Bestemmer EU for meget?, id p 138 • Hvor demokratisk skal EU være?, id p 137 • Teorier om europæisk integration, id p 133 Mads Christian Dagnis Jensen m.fl.: EUropa på vej (211): • Demokrati og EU’s fremtid, s. 111-129 Henrik Kureer: ØkonomiNU (2018) • De klassiske, liberale handelsteorier, s. 177-183 Henrik Kureer: International økonomi A (ibog) • Det indre marked, afsnit 29.3 Supplerende stof: Fem grunde til, at Danmark i 2024 tager Europa-valget alvorligt, Ugebrevet Mandag Mor-gen 15. april 2024 Marlene Wind: Ungarn og Polen kunne ikke blive EU-medlemmer i dag, Vid&Sans 10/2 2023 EU på kryds og tværs, Folketinget EU-oplysning, https://www.eu.dk/-/media/sites/eu/publikationer/eu-paa-kryds-og-tvaers_3-udgave.pdf Folketinget EU oplysning https://www.eu.dk Oplæg ved Jens Rhode, tidl. europaparlamentariker, Morsø Gymnasium januar 2024 Oplæg ved Asser Mortensen (A), kandidat til Europa-Parlaments-valget, juni 2024. Morsø Gymnasium, maj 2024. 6 ting du skal vide før EU-valget dr.dk https://www.dr.dk/stories/1288510966/hvad-har-eu-politikerne-opnaaet-og-hvad-skal-de-se-paa-efter-valget Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og skriftligt arbejde.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Kriminalitet og straf Forløbets ind-hold og fokus Et forløb omhandlende udviklingen i kriminaliteten i Danmark, retssystemet og straffe-former, kriminalitetsteorier, bandekriminalitet samt straffeteorier. Faglige mål • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstil-linger og udviklingstendenser. • Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre. Kernestof • Identitetsdannelse og socialisering • Social differentiering og kulturelle mønstre • Forholdet mellem aktør og struktur Anvendt materiale Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov og Victor Bjørnstrup: Fri eller fortabt. En bog om ungdomssociologi (2019) • Kriminalitet, s. 180-199 Victor Bjørnstrup m.fl.: Fra drengestreger til bandekrig. Perspektiver på kriminalitet (2017): • Hvorfor bliver man bandemedlem?, s. 51-66 • Hvordan fungerer retssystemet), s. 77-87 • Hvorfor straffer staten kriminelle?, s. 88-98 • Kriminalitet – hvad siger politikerne?, s. 99-110 Hans Hansen: Kriminalitet – forbrydelse og straf (1999) • Udviklingen i kriminaliteten, s. 9-12 • Teorier om straf, s. 66-70 Supplerende stof: Hummelgaard vil hæve voldsstraffene: Det er Folketingets egen skyld, at straffene sta-dig er for lave, Altinget 13. september 2024 https://www.altinget.dk/artikel/hummelgaard-det-er-folketinget-egen-skyld-at-straffene-for-vold-og-voldtaegt-er-for-lave Hummelgaards enøjede forelskelse i hårdere straffe giver ikke mindre kriminalitet, Altin-get 23. september 2024 https://www.altinget.dk/artikel/hummelgaards-enoejede-forelskelse-i-haardere-straffe-giver-ikke-mindre-kriminalitet Man kan jo ikke blive ved med at kriminalisere og skærpe straffene, Advokatsamfundet 28. juni 2024 https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/nyheder/2024/man-kan-jo-ikke-blive-ved-med-at-kriminalisere-og-skaerpe-straffene/ Interview med tidligere rockerpræsident Martin Celosse-Andersen om hans tid i bande-rockermiljøet, Kvalitativ empiri 9 oktober 2023 https://kvalitativempiri.dk/martincelosseandersen-hele-interview/ Kend din ret, Danmarks domstoles læringsunivers, tema 5: Kriminalitet og straf https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-5/ Rocker- og bandesituationen i Danmark, Nationalt Efterforskningscenter NEC, Politiet marts 2024 https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/statistikker/rocker-og-bandesituationen/rocker-og-bandesituationen-i-danmark-2024.pdf Offerundersøgelsen 2005-2023, Justitsministeriet maj 2024 (resumé s. 2-8) https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/12/Udsathed-for-vold-og-andre-former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2023.pdf Dommer for en dag (1). Tilfældig vold, DR2 2014 (29 min.) Farvel til bandelivet, DR1 2020 (29 min.) Derfor er bandekrigen næsten umulig at bekæmpe, P3 Essensen sep. 2024 https://www.youtube.com/watch?v=eAwQKMKNKIQ Besøg i Byretten Holstebro. Overværede en retssag. November 2024. Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og skriftligt arbejde.
Indhold	Kernestof: Derfor er bandekrigen næsten umulig at bekæmpe ingen lektier Læs gerne om udviklingen i kriminaliteten i Hans Hansen: Kriminalitet - forbrydelse og straf, s. 9-12 (findes i kompendiet). I skal have besvaret opgave 7 og 8 i dokumentet om kriminalitetsudviklingen fra sidste samf-time. Ingen lektier Danmarks Domstole I bedes læse om, hvorfor staten straffer kriminelle i kompendiet Fra drengestreger til bandekrig s. 88-98 (dog springer i tekstboksene over s. 94 (hele siden) og s. 95 (nederste halvdel)). Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	IP - en verden i forandring Forløbets indhold og fokus Et forløb indeholdende de grundlæggende IP-begreber og – teorier, og hvor særlige fokuspunkter er Kinas rolle i det internationale system samt den russiske invasion af Ukraine. Faglige mål • Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstenden-ser ved anvendelse af begreber og teorier • Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale for-hold • Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og glo-balt og diskutere løsninger • Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, her-under samspillet mellem nationale og globale forhold • Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskute-re Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed Kernestof • Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt • Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik • Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin Anvendt materiale Jacob Graves Sørensen: International politiks kernestof (ibog) • Hovedteorier i International Politik (IP), afsnit 1.1-1.4 • Det internationale politiske system under forandring, kap. 2 • Kina: Dragen flyver igen, afsnit 3.2 • Rusland: Den tirrede bjørn, afsnit 3.3 • Sikkerhed, krige og terror, afsnit 4.1-4.4 • Internationalt samarbejde, afsnit 5.1-5.3, 5.6 og 5.7 • IPØ og den fattige verden, afsnit 7.1-7.3 • Danmark - krigsnation i EU’s periferi, afsnit 9.1-9.3 og 9.5 Morten Winther Bülow og Tonny Brems Knudsen (red.): PolitikNU - magtbalance, vær-dier og samarbejde (ibog) • Rusland i det 21. århundrede fra International, afsnit 5.1. https://ip-nu.systime.dk/?id=1526 Hans Branner: Global Politik. Grundbog til International Politik (2023) • Ukraine-konflikten og den nye spænding i Europa, s. 183-188. Bo Isaksen og Dennis Lunding Nielsen: Basal IP (ibog) • Eksempel: IP-teorier og Ukrainekonflikten, afsnit 4.4 Hans Branner: Global politik (ibog) • Fukuyama https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=234#c675 • Huntington https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165 Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl: Kina - en ny supermagt (2020), s. 85-87 Supplerende stof: Fat det. USA er tabt. Europa må klare sig selv, Politiken 18. februar 2025 Risikovurdering Forsvarets Efterretningstjeneste, Udsyn 2024 https://www.fe-ddis.dk/da/produkter/Risikovurdering/risikovurdering/udsyn-2024/ Hvorfor vil alle have en bid af Grønland, P3 Essensen (2:42) https://www.youtube.com/watch?v=qt8DR5w6otI Gapminder.org Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland, dr.dk 23, feb. 2022 (7 min.) https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209 Russisk-kinesisk oprustning i Arktis får USA til at svare igen, Jyllands-Posten 23. juli 2024 Freedom House https://freedomhouse.org/ Putins München-tale, 2007 (uddrag), Rusland (2021) af Poul Steiner Jensen, s. 54-55 Putin presser gamle sovjetrepublikker: Rusland har fantomsmerter efter Sovjetunio-nens sammenbrud, dr.dk 12. januar 2022 Burde man have set krigen komme? Vi har genlæst Putins taler fra tre årtier – og der teg-ner sig et mønster, Information d. 19. marts 2022 https://www.dr.dk/nyheder/udland/putin-presser-gamle-sovjetrepublikker-rusland-har-fantomsmerter-efter-sovjetunionens Krigen i Ukraine, Faktalink https://faktalink.dk/emner/krigen-i-ukraine Glemmer vi helt den langsigtede vision i den kortsigtede strategi for at isolere Rusland, vil verden om få år se endnu mere fatlig ud, Politiken 18. marts 2022 Forsker: Vestens massive sanktioner tvinger Rusland i armene på Kina. Ønsker vi det? Altinget.dk 28. marts 2022 Det er ”en potentiel konfliktzone”: Centrale partier klar til at forstærke dansk flane mod Putin, Berlingske 17. marts 2022 Foredrag med Peter Viggo Jakobsen om den internationale situation, Morsø Gymnasi-um december 2024 Besøg i Udenrigsministeriet, Eigtved Pakhus. Oplæg om Kina, nov. 2024 https://databank.worldbank.org Putin på grænsen, Kernen TV2, feb. 2022 (30 min) https://play.tv2.dk/serie/kernen-tv2play/putin-paa-graensen-a69c785f-ff8a-446a-b8ee-8e22bbe0e409 Efter 20 år i Afghanistan: Det har krigen kostet i liv, kræfter og kroner, Altinget 20. august 2021 https://www.altinget.dk/artikel/efter-20-aars-krig-i-afghanistan-det-har-den-kostet-i-liv-kraefter-og-kroner Var 20 års krig det hele værd. Her er tre veteraners svar, TV2 15. april 2021 https://nyheder.tv2.dk/2021-04-15-var-20-aars-krig-det-hele-vaerd-her-er-tre-veteraners-svar Velkommen til frontlinjen: Jorden er giftig, dr.dk 2024 (60 min.) https://www.dr.dk/drtv/serie/velkommen-til-frontlinjen_475665 Den store leder, Kernen TV2 (om Xi Jingping) marts 2023 (25 min.) Besøg på Forsvarsakademiet, oplæg om Arktis, nov. 2024 Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde og projektarbejde.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb