Holdet 2022 HI/se - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Morsø Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Susanne Rosendal Lauersen, Thea Ingemann Kristensen
Hold 2022 HI/se (1se HI, 2se HI, 3se HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kina efter 1840
Titel 2 DHO
Titel 3 Tema 3 færøerne
Titel 4 SRO (United Kindom eller India)
Titel 5 Tema 4 SRO Britisk imperialisme og Indien
Titel 6 tema 5 oplysningtiden og den franske revolution
Titel 7 Tema 6: Magtens tilsynekomst i Rom
Titel 8 Tema 7 Middelalderen
Titel 9 tema 8 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Titel 10 opsamling af forløb
Titel 11 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kina efter 1840

Forløbet har fokuseret på Kinas historie efter 1840 og frem til idag. Forløbet har især fokuseret på kommunismens udvikling i Kina.

Litteratur:
• Frederiksen, Peter (2020): Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus, s. 214-221(8 s.)
• Frederiksen, Peter (2021): Vores verdenshistorie del 3. Nye tider, Columbus s. 234-242+243-251 (18 s.)
• Befolkningspolitik: https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=p365 (1,5 s.)
• Zhang Yimou´s children spark one-child policy debate, 08.05.2013: http://en.people.cn/90782/8236414.html  (1s.)
• ”En nation af narkomaner”, illustreret Videnskab, 2008 nr. 10, s. 44-49 (6 s.)

Kilder:
• Lin Zexus brev til dronning Victoria- taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Nanjing traktaten, taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Kinas socialistiske modernisering, taget fra Frederiksen, Peter (2021): Vores verdenshistorie del 3. Nye tider, Columbus, s. 248
• ”Spurvejagt”, Folkets dagblad, 1958, https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-27/ (1,3 s.)
• Wang, Xianfeng:”Det store spring fremad”, https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-28/  (uddrag af hendes bog fra 1999) (4,4 s.)

Film:
”Ondskabens ansigter – Mao Zedong”, DRKultur 2017 (51 min.)  (7 s.)
”Manden der stoppede en kampvogn”, TV2, 2007, del 1 (39 min)  (5,5 s.)
Kinas dræbte børn, https://www.dr.dk/drtv/se/kinas-draebte-boern_149601   (10 s.)

Faglige mål:
- Reflekter over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt msk. Som historieskabt og historieskabende
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie(herunder Kina)
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorie ( Mao i Kina)
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- Forklare samfundsmæssige forandringer

Kernestof:
- Politiske og sociale revolutioner
- Globalisering
- Kultur og kulturmøder i verdenshistorien
Spredning:
- Et forløb som tager udgangspunkt i et samfund og kultur som ligger udenfor Europa og USA+ hovedvægt på tiden efter 1900 tallet

Forløbet:
Forløbet har fokuseret på Kinas historie efter 1840 og frem til idag. Forløbet har især fokuseret på kommunismens udvikling i Kina. Vi startede med en kort intro til konfucianisme. Derefter slog vi ned på tiden omkring 17-1800 tallet hvor det Kina begynder at blive interessant for andre fx England og vi ser skiftet fra at Kina er lukket til at de bliver tvunget til at åbne mere op efter Opiumskrigene. Så springer vi frem til 1949 og følger Mao og senere Deng Xiaoping  - både det ideologiske aspekt og de økonomiske aspekt. Vi har nedslag i det store spring fremad, kulturrevolutionen og den himmelske fredsplads. Så drejer vi perspektivet over på kvinderne og etbarnspolitikken og ser hvor står Kina i dag, og med hvilke udfordringer.

Fokuspunkter i forløbet: Det store spring fremad, kulturrevolutionen, etbarns-politikken, Dengs økonomiske reformer, massakren på Den himmelske freds Plads, aktuelle udfordringer for det kinesiske samfund.
Da de var i København på studietur i 3.g var de i udenrigsministeriet for at få et oplæg om Kina i dag.

Antal sider: sider 62,7
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO

Litteratur:
• Wolter, Jonas (2015): Danmarkshistorisk grundbog, Det ny Forlag s, 7-22+33-49+63-68+70-77 (47 s.)
• Kühle, Ebbe ( ): Danmarks, historie, samfund, Gyldendal, s. 85-88+99-102+106-108+123-125 (17 s.)
• Rasmussen, Martin C. m.fl ( ): Danmarkshistorie – det 20. og 21. århundrede, Lindhart og Ringhof, s. (kun læse side 8-11m+13+15-23) (14 s) (Danmarks historie - det 20. og 21. århundrede.pdf  )

Supplerende materialer i historie:
• Dokumentar "Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten", afsnit 8, DR, Udgivelsesår 2017 (7 s.)
• Ibn Fadlan om vikingernes skikke - fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ (6,8 s.)
• - A. D. Jørgensen ”Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie” (1882) s. 27-28 i Danmarks-historisk grundbog (1 s.)
• - Hal Koch ”Folkets Saga. Dansk Daad” (1941), s. 28-29 i Danmarks-historisk Grundbog (1.s.)
• - https://www.kalkmalerier.dk/  (? 2 s.)
• - Skipper Clements morgensang (Tekst: Ebbe Kløvedal Reich (1970), Melodi: Leif Varmark) http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&mykey=381  (1.s.)
• - Johanne Meyer om "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed, 1888" fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/ (2,8 s.)
• - Uddrag fra "Peder Nielsen Lykkes erindringer 1877 til ca. 1900", fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peder-nielsen-lykkes-erindringer-1877-til-ca-1900/ (2 s.) (ved ikke hvor meget de har læst, så har sat det til 2 s.)
• - Befolkningens udvikling fra 1769-2015, fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-befolkningsudvikling/ (2,3 s.)
• - Tabel 22: Årsregnskaber for 3 Hobro-arbejdere 1879 - beløb i kroner (1 s.)
• - Samtidshistorie af Niels Nielsen, s. 106-108 (2 s.)
• - Ebbe Kühle: Danmarks historie, 2008, s. 226-229 (4 s.)
• - "De danske kvinders historie", Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen s. 19-40 (21 s.)
• - "Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv", Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lolike Ørsted, s. 66-70 (5 s.)
Begrebspar i forbindelse med DHO:
Diakron og synkron
Timer: uge 2-21
Antal sider: 146 s.
Forløbet har i historie haft et kronologisk perspektiv fra ca. 800-1800-tallet, hvor der til sidst i forløbet særligt blev sat fokus på Danmark i 1800-tallet.
Der har været et fokus på faglig skrivning i historie (i særlig grad på redegørelsesgenren og hvordan brugen af historiske kilder kan understøtte redegørelsens pointer).
Der har også været et fokus på hvordan eleverne udvælger de bedste kilder til deres historiske område (Det funktionelle kildebegreb).
Da de var på studietur i København i 3.g, var de forbi klunkemuseet for a få et oplæg om tiden og stedet. De har ligeledes hørt 20 min af podcast om julen i klunkehjemmet, men det opgiver vi ikke til eksamen. Derudover har de været på rundvisning i folketinget.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tema 3 færøerne

Litteratur:

Sølvará, Hans Andrias(2020): Færøerne efter freden, Aarhus Universitetsforlag, s. 2-12(den nordatlantiske parentes(10,5 s.) + 94-99 (i kielerfredens skygge)(5,5 s.)

Uddrag af Joan Pauli Joensen – om produktion på Færøerne i 18-1900 tallet taget fra: Joensen, Jóan Pauli( 1987): Fra Bonde til fisker. Studier i overgangen fra bondesamfund til fiskerisamfund på Færøerne. Føroya Formnminnissavn, s. 35+37-46+49-50 (10 s.)

Om de politiske partier: https://www.logting.fo/files/File/2016/Faldari%202016/Faldari%20Logtingi%20hefti%20DK.pdf (s. 6) (1.s.)

Artikel: Rigsfællesskabets russiske dilemma: https://www.martinbreum.dk/rigsfaellesskabets-russiske-dilemma/  (3,6 s.)
PP om den færøske nationaldragt
Artikel: Nu skal der opsættes radar på Færøerne:” Vi er nødt til at følge med i, hvordan Rusland opfører sig i Arktis”, https://www.dr.dk/nyheder/udland/nu-skal-der-opsaettes-radar-paa-faeroeerne-vi-er-noedt-til-foelge-med-i-hvordan  (s. 2,6 s.)
Artikel: Lagmanden: Færøerne skylder Nato en radar, https://www.fonyhedsbureau.dk/lagmanden-faeroeerne-skylder-nato-en-radar/ (1,1 s.)
Artikel: Russiske skibe mistænkt for spionage splitter færingerne:” Man er ved at piske en stemning op”, https://www.dr.dk/nyheder/indland/den-faeroeske-regering-vil-begraense-russiske-skibes-adgang-til-landets-havne
(1,8 s.)
Alstrup, Kaj (2022): Fuglekvadet (vers 1-15 (s. 12-14 Fuglekvadet af Pall Nolsoy) + s. 75-77+82-83 (8 s)
Færøske politikeres holdning til Færøerne som et selvstændigt land fra 2015 i uddrag: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/faeringernes-fremtid-selvstaendigt-land/  (1,3 s.)

Prøveeksamen:
Bilag 1: kilde 1 -4 om Færingernes fremtid som selvstændigt land, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/ (-)
Bilag 2: Artikel om færøske sanktioner imod Rusland, https://www.altinget.dk/arktis/artikel/sambandsflokkurin-kritikken-om-faeroesk-reaktion-paa-russisk-invasion-er-uoplyst-og-forkert  (0.8 s.)
Bilag 3: Frimærke: https://dk.stamps.fo/ShopItem/2016/0/PPA000916/SETT  (0,5 s.)
Bilag 4: artikel om grindedrab: https://finans.dk/politik/ECE13291968/drabet-paa-over-1400-delfiner-paa-faeroeerne-er-ogsaa-i-udlandet-til-debat/?ctxref=ext   (0,9 s.)


Filmklip:
• Om en dame som bor på øen Store Dimon: https://www.youtube.com/watch?v=WZ6xq5MZYh8 (6 min) (1 side)
• The Grind: Whaling in the Faroe Island: https://www.youtube.com/watch?v=HYOTkwFhe-w (29:25 min)(7 s.)( for og imod grindefagst)
• Gammel film om produktion på Færøerne (30 min) (7 s.) (det er bare som indblik i den stemning der var omkring af dyrke korn på Færøerne så de skal ikke kunne noget fra den)

Foredrag: fra en ungdomspolitiker fra Færøerne – med over Temas

Timer: uge 32-40

Antal sider: 60,4 sider

Faglige mål:
• Reflekter over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt mennesket som historieskabt og historieskabende
• Analysere eksempler på samspillet imellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsområder
• Stat og nationsdannelser – herunder Danmarks

Forløbet:
1) Den færøske kultur defineres af dem og af os (hvad kendetegner den færøske identitet). Herunder har vi set på Monopolhandel og fuglekvadet; rejseberetninger om Færøerne; grindefangst og nationaldragter
2) Forandringerne i levevilkår, teknologi og produktion gn.tiderne (hvor høj grad kan man tale om at produktionsforholdene har ændret sig på Færøerne?). Her har vi været omkring produktion i gamle dage (udvikling fra landbrug til fiskeri) og set lidt på den i dag (fiskeriet)
3) Skal Færøerne være selvstændige eller blive ved at tilhøre Danmark? (vurdere om Færingerne bør være selvstændige). Her har vi været omkring Lagtinget; Fiskekvoter og det russiske marked og om Færøerne skal være selvstændige eller ej.

Da de var på studietur i 3.g til København var de ude på kasernerne for at få et oplæg om udfordringerne i arktisk i dag – herunder lidt om forsvaret fra Dansk side (incl. Færøerne). Derudover var de på Nordatlantiske brygge hvor vi startede med at få et oplæg om kolonitiden og Færøernes varer i den tid. Derefter et oplæg om uldens historie og dens betydning for Færøerne.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 SRO (United Kindom eller India)

I dette forløb er eleverne er eleverne blevet klædt på til at skulle skrive en større opgave, hvor emnet enten har været Ulighed i Storbritannien (eng/sam) eller Det Britiske Imperium og Indien.

Eleverne har arbejdet med bøgerne Sådan skriver du SRP og Vidensmønstre. Der er holdt læreroplæg, eleverne har lavet små skriveøvelser (ind i mellem med peerfeedback). Eleverne har løbende arbejdet med deres opgave, som mundede ud i en mundtlig prøve.


Materiale gennemgået med hele holdet
Sådan skriver du SRP (2. Udgave, Systime)
Kapitel 4.2 (sådan får du dine afsnit til at hænge sammen).
Kapitel 4.4 (sådan skriver du en god indledning)
Kapitel 4.5 (sådan skriver du en redegørelse).

Vidensmønstre (Systime)
De tre fakulteters kendetegn

Materiale engelsk og samfundsfag
"UK social mobility at its worst in over 50 years, report finds" (The Guardian, 7/9-23): https://www.theguardian.com/society/2023/sep/07/social-mobility-uk-worst-50-years-report-finds

PM Lynn Browns tale om ulighed: Link til tale: https://www.youtube.com/watch?v=UThEeB3ld9g
Transskription af tale: https://www.lynbrown.org.uk/news/2019/06/20/speech-on-inequality-and-social-mobility/


Materiale engelsk og historie
White Man's Burden (Rudyard Kipling)
The English Handbook (analysing poems pp.248-225)
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tema 4 SRO Britisk imperialisme og Indien

Adriansen, Inge m.fl.( ): Fokus – kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til imperialisme, København, Gyldendal A/S, s. 170-174 (5 s.)
Brimes, Niels(2007): Indien – fra britisk koloni til verdens største demokrati. Indiens historie efter 1739, Systime A/S, s.22-24; 26-28; 31-32; 34; 44-48; 133-134 (kilde 5B og 5C) (15s.)

Folkersen, Helle (): Det britiske imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime, s. 18+47-55+ s.68-69+71+114-118 + 133-138 + 149-152 (26 s.)
Frederiksen, Peter (): Vores verdenshistorie 2. Brydningstid, Columbus, 188-193 (4 s.)

Heraf kilder:
• Dadabhai Naoroji: fordele og ulemper ved det engelske styre – taget fra: Lütken, Bo(1997): Det engelske imperium 1815-1914, København: Munksgaard, s. 65-70ø (4,5 s.)
• Niall Fergunson om det Britiske imperiums værdifulde arv (2003) (1,5 s.) taget fra: Folkersen, Helle ():  Det britiske imperium – Fra Englands ekspansion til Commonwealth, s. 149-150
• Richard Gott om det Britiske imperiums voldsstrategi og undertrykkelse (2011) (2 s.) Taget fra Folkersen, Helle (): Det britiske imperium – Fra Englands ekspansion til Commonwealth, s. 150-152
• ”C.P Illbert om principperne bag og formålet med Illbert Bill”. Uddrag fra den lovgivende forhandlingsprotokol (1883)
• Fiona Macdonald: “Debatindlæg vedrørende Illbert Bill”, The Englishman (Calcutta) 13. Marts 1883
• Rydyard Kipling: “Hvid mands byrde”, 1899
Antal sider:  58 sider
Faglige mål:
• Analyser samspillet ml. msk, natur, kultur og samfund gn. Tiderne
• Skelne ml. Forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
• Anvende en metodisk – kritisk tilgang til at udvælge og analyser historisk materiale
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt (SRO)
Kernestof:
• Hovedlinjer i Europæisk historie fra antikken til i dag (britisk historie)
• Forandringer u levevilkår, teknologi og produktion gn. Tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Globale konflikter og samarbejdsrelationer
Spredning:
Tiden ml. 1500-1700

Forløbet:
Vi har i dette forløb kigget på forholdet ml. England og Indien. Vi starter med at se på det britisk handelskompagni og industrialiseringen for at finde motiver til at England ønskede Indien som en koloni. Dette økonomiske motiv - at England skulle have været nødt til at have Indien som et marked – er der kritisk syn på. Motivet går fra et økonomisk til et mere racepræget motiv, da England har brug for at kunne forsvare at de stadig er til stede i Indien efter sepoyoprøret i 1857.
Vi har også set på de fordele og ulemper som briterne havde af at have Indien som kronkoloni. Vi har kort berørt tiden efter 2. verdenskrig i England hvor der skete en stor indvandring fra de commonwealthlandene – og så har vi set på 2 forskellige syn fra nutiden på det britiske imperium.
Det var i dette forløb at nogle af eleverne i klassen skrev SRO i.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 tema 5 oplysningtiden og den franske revolution

Litteratur:
Wagner, Hans(2020): På sporet af oplysningstiden, Lindhardt og Ringhof, s. 9-18+21-24(+ øvelse 1+2+3) +27-35 (ø 2+4)+ 37-41+ s. 61-64 + (ø 1-4)+69-73+79-85+105-107 (47 s.)
Adriansen, Inge (2012): Fokus. Kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, s. 71-75 (5 s.)
Iversen, Kristian(2022): Derfor historie, Columbus, s. 119-129 (11 s.)
Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen(2021): Den lille hjælper til historie, Columbus, s. 68-73 (tekst om Museologi) (6 s.)
Frederiksen, Peter (2020): Vores verdenshistorie del 2, Columbus s. 161 (om billedeanalyse) (1.s.)

Primære kilder:
• Interview med Anders Stjerneholm (sider er talt med i ovenstående tekst)
• Billede af Teresse Tallin + 2 billeder af Marie Antonetti (sider er talt med i ovenstående tekst)
Radio og Filmklip:
• Radioudsendelse om Napoleon del 2:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-napoleon-2-2-frankrigs-sjael-eller-sorte-samvittighed-11032315492  (fra 14.05-56. min) (7 sider)

Antal sider:  77 sider
Faglige mål:
• Skelne ml. forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan forstå og lære problemer i dag (fx ved at arg. I salonerne)
Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
• Stats – og nationsdannelser
• Historiefaglige teorier og metoder

Forløbet
Vi startede med at se på hvad oplysningstiden var for noget hvor vi havde fokus på forskellige oplysningsfilosoffer. Derefter kiggede vi på enevældens Frankrig og årsagerne til revolutionen. Selve revolutionen og hvilke forskellige syn der i eftertiden har været på den franske revolution og synet på Napoleon.
Vi har også i dette forløb været på studietur til Paris, hvor vi bl.a. har set på malerier af Napoleon på Versailles slottet og set på menneskerettighedserklæringerne inde på bymuseet i Paris.
Spredning: tiden fra 1500-1900
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tema 6: Magtens tilsynekomst i Rom

• Andersen, Søren Brunsholt (): Sten er magt – den romerske bys teknologi, Erhvervsskolernes Forlag, s. 11 + 14-16 (om vandforsyning og vandfordeling) (3,5 s.)
• Bay, Aase (): Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t., Gyldendal s. 16-19 (4 s.)
• Beacham, Richard C.(1999): Spectacle Entertainments of Early Imperial Rome, s. uddrag s. 58-59+128 (1 s.)
• Carlsen, Jesper (2001): Romerriget, Systime, s. 26-28+66-67 (gladiatorer)(4 s.)
• Frederiksen, Peter(2019): Vores verdenshistorie del 1 (om Slaver og gladiatorer + politisk propaganda+ Romersk byggekunst, s. 75-76+78-80 (5 s.)
• Frederiksen, Peter (2024): Fascismens ansigter, Columbus, s. 8-10+30-31+56+58-66 (14 sider)
• Helles, Knud(1987): Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud, Columbus, s. 82-85 (4 s.)
• (2008): Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie s. 49-53 (3 s.)(gratis korn, øk. og slaver)
• Steg, Kristian Jepsen (2022): På sporet af Romerriget, Lindhardt og Ringhof, s.6-11+29-33+49+51-54+ 109 (16,5 s.)
• Forfatter ? (1981): Det Romerske clientelasamfund, Copenhagen: Nordisk forlag A/S, s 26-28+32-35 (om patron-klient forholdene i det romerske samfund) (7 s.)
• Smitt, Thorkil og Christian Vollmond(2014): Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid, Lindhardt og Ringhof, s. 33+49-52 (oversigt over politik I Romerriget + om kristendommen) (5 s.)
• Fink,  ( ): Menneske, samfund, natur. Indføring i filosofi s. (om kristendommen)
Heraf læste kilder:
• Augustin om gladiatorkamp
• Billede af Augustus Prima Porta
• Tacitus: Vurdering af Augustus styre
• Augustus: Res Gestae
• Polyb om Roms forfatning
• Cicero: om teater og gladiatorkampe
• Mussolinis tale i 1922 (Romerånd) (uddrag)
• Mussolinis tale i Rom fra 31. december 1925 (uddrag)
Film:
• Fontænerne i Rom: Kulturhistorisk set: Fontænerne i Rom DR2, 09.10.2008 (9min)(1,5s)
• Colosseum: dødens arena TV2, 14.04.2006 (50 min)(7 s.)
• Film om at statuer har været malet: https://www.google.com/search?q=glyptotek+film+om+antikke+statuer&oq=glyptotek+film+om+antikke+statuer&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIKCAEQABiABBiiBDIKCAIQABiABBiiBDIKCAMQABiABBiiBDIKCAQQABiABBiiBDIKCAUQABiABBiiBNIBCDgwMTNqMGo3qAIAsAIA&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:1c041788,vid:_IVxxeRMuU0,st:0  (8 min) (1,5 s.)

Antal sider: 77 sider
Faglige mål:
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
• Verdenshistorie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer
• Historiebrug og historieformidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Spredning:
Tiden før 500

Forløbet:
Vi startede med at se på magtstrukturen i den republikanske tid i Rom. Så har vi haft fokus på kejserens iscenesættelse i f.h.t. gladiatorkampe; statuer; mønster og vandforsyninger til Rom. Vi sluttede af med at se på hvornår Romerriget sluttede. Efterfølgende er vi hoppet frem til tiden til Fascismen i Italien, hvor vi med udgangspunkt i dag kigger tilbage på fascismen brug af Romerriget. I København så de statuen af Augustus (primaporta)inde på nationalmuseet
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Tema 7 Middelalderen

Brøndum, Kristian( ): Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling 1100-1711, Columbus, s. 70-73+75-78+80-83+88-93+129-134 (22 s.)

Carstensen, Mogens (1992): Middelalderen, Systime, s. 77-78+92 (2 s.)

Knudsen, Sanne S. m.fl (2011) Middelalderen. Historie, religion, litteratur og kunst, Systime, s. 17-26+154-156 (13 s.)

Madsen, Egon Nyrup m.fl. (2012): Dansk, historie, litteratur. Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet, Systime s. 18 (1 s.)
Nielsen, Keld (2008): Skruen uden ende – den vestlige teknologis historie, 3. udg, 2.oplag, Nyt Teknisk Forlag, s. 60-63 (4 s.)

Steg, Kristian J m.fl (2022): På sporet af middelalderen, Praxis s. 7-13+18-27+33-36 + (22 s.)
Villads Jensen, Kurt(2009):” Guds borg – og ønsket om at dø i Det hellige Land” taget fra SFINX, årg. 32, 2009, nr. 3, s.108-112 (4 s.)

Heraf læste kilder:
• Om synd og bod i 1000 tallet
• Gabrielle de Mussis om Pestens ankomst til Europa
• Det medicinske Fakultet i Paris (348)
• Guy de Chauliac om pestens symptomer (1363)
• Bengt Knutson: Vejledning om pestsyge ca 1450
• Giovanni Boccaccio om Begravelser
• Boccaccio om menneskers reaktion på pesten
• Lovgivning om Pesten i Pistoia, 1348
• Tabel 2: befolkningstallet i norditalienske byer
Film:
”Johannes Gutenberg and the Printing Press”: (14 min), https://www.youtube.com/watch?v=0ojyCDRc8uc (2 s.)

Antal sider:  70 sider
Faglige mål:
• Demonstrer viden om fagets identitet og metoder
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
Kernestof:
• Hovedlinjer i Europas historie (middelalderen)
• Forskellige styreformer og samfundsorganisationer
• Historiefaglig teori og metode

Spredning:
Hovedvægt på tiden ml. 500 og ca 1500

Forløbet:
Vi har først haft fokus på middelalderen som periode. Kiggede på befolkningen: Bønder, borger; ridder. Derefter kirkens og klostrenes rolle; byernes opsving og feudalismen.
Dernæst har vi set på hvordan landbruget bliver bedre baseret på den nye plov som skaber et økonomisk fællesskab.
Så har vi haft et kort nedslag om ægteskaber og bodshandlinger i middelalderen
Andre ting vi har haft fokus på er bogtrykkerkunsten korstogene og endelig pesten – årsager til pesten og dets konsekvenser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 tema 8 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

• Syskind, Casper og Bo Söderberg(2003): Det 20. Århundredes verdenshistorie 5. udg. Red. Af Peter Schroeder, s. 28-32( 5 s.)
• Frederiksen, Peter (2021): Vores verdenshistorie, Columbus, s. 62-65+67-83+90-102
• Den kolde krigs verden, Systime, s. 8-23
• Hassings, Anders (): Vejen til folkedrab. Før, under, efter, Columbus, s. 112-123
• Hjemmesiden https://www.auschwitz.org/en/  (2 sider) (intet specifikt)
Heraf har vi læst af kilder: (tæller med i siderne ovenfor)
• Billede af Lenin hvor han taler til arbejdere (Billede)fra 1917
• Pengesedlen på Eine billion Mark (billede)
• ”Arbejde handler om ære (1930 – et brev)
• Derfor blev jeg nazist (interview fra 1990érne)
• Bemyndigelsesloven 1933
• Årsagerne til Børskrakket
• George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
• Nikolai Novikovs syn på USA (1946)
• ”To verdener, To veje” i Pravda (1949)
• John M. Hightower: USA og Europa (1948)
• Plakat om Nato fra de vesttyske myndigheder (1956)
• Stående hærenheder Nato og Warszawa-Pagten (1987) (graf/ tabel)
Film:
• Vi har set et kort klip af Modern Times hvor man ser Chaplin stå ved et samlebånd Dette klip er bare for at få et indtryk af arbejdet på samlebåndet og ikke noget vi har behandlet yderligere – derfor opgives det ikke.
• Badehotellet sæson 2 afsnit 7: 3-38 min (hvor man ser Grosser Madsen miste sine penge ved Børskrakket i 1929 (5 min) – 0,7 side
Antal sider: 63,7 sider

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark, Europas og verdens historie

Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser (Rusland, Tyskland)
• Politiske og sociale revolutioner
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Spredning: Tiden efter 1900 tallet

Forløbet:
I dette forløb har vi set på hvordan forskellige ideologier har prøvet at vinde indpas i 3 forskellige lande: Rusland; Tyskland og USA.
Vi startede med at gennemgå Liberalismen og socialismen, så vi havde et grundlag hvorpå vi kunne bygge forståelse af hvorfor det gik som det gik i de 3 lande.
Vi har også dykket ned i de store økonomiske problemer i mellemkrigstiden – om det kunne være forklaringen på at Tyskland fik nazismen. Det er også bredt lidt ud så vi har brugt begreberne aktør/ struktur materialistisk/ idealistisk historiesyn.
I forlængelse af nazismen har vi set på Auschwitzs hjemmeside + en selvvalgt film.
Vi har ideologiernes kamp kort op til den kolde krig og er sluttet af med om den kolde krig er slut i dag?
Da vi så filmklippet fra Badehotellet så talte vi også om hvordan man bruger fiktion i historien (gl stof)
Forløbet binder også en sløjfe til tema 6 med fascismen og tema 1 med Kina, hvor vi prøver at trække disse ideologier frem.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 opsamling af forløb

Vi har her lavet en oversigt over alle vores forløb.

Derudover har jeg her sat alle metodebegreberne ind med litteratur


Metodehæftet (43 sider).
(sider i metodehæftet som der opgives er: 3-4+6+8 -15+17+36-51)

Graversen, Rie m.fl. (): Film skal ses i historie, Gyldendal s. 44-47  (4 s.)
Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen(2021): Den lille hjælper til historie, Columbus:
• s. 68-73 (tekst om Museologi) (6 s.)
• s. 82-84 (aktør/ struktur) (2 s.)
• s. 80-81 (årsager og dets konsekvenser) (2.s.)
• s ……..( historiebrug) (2.s)
• s. 74-75 (periodisering) (2 s.)
• s. 76-77 (brud og kontinuitet) (2 s.)
• s. 94-95 (erindringshistorie) (2 s.)
Frederiksen, Peter (2020): Vores verdenshistorie del 2, Columbus
• s. 161 (om billedanalyse) (1.s.)
• s. ….(om statistik som historisk kilder) (1.s.)
• s. …… (idealistik og materialistisk historiesyn) (1.s.)
• s. ……… (historiebevidsthed) (1. s.)
På sporet af historie: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138
• Det funktionelle kildebegreb (1 s.)
Lund, Christian m.fl.(?): På sporet af historien, Opslagsbog til historiefagets teori og metode, Gyldendal. (Kildekritik s. 89-95)
Ragnvid, Mads m. fl.(2019): Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx, s. 39-47
Tyendet, s. 184 (om normative og deskriptive kilder)

Begreber de skal kunne/ måder de skal kunne behandle kilder på:
• Funktionelle kildebegreb
• Kildekritiske begreber (levn; beretning; troværdighed; ophav; tendens; førstehånds; andenhånds; primær; sekundær)
• Historiebrug
• Statisk som historisk kilde
• Normativ og deskriptiv kilde
• Billede som en kilde
• Idealistisk og materialistisk historiesyn
• Historiebevidsthed
• Film i historie
• Synkron/ diakron
• Aktør/ struktur
• Årsager til en historisk begivenhed og dets konsekvenser
• Periodisering – herunder brud og kontinuitet
• Museologisk værktøjskasse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer