Holdet 2022 DA/se - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Morsø Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Brandt Pedersen, Mads Dam
Hold 2022 DA/se (1se DA, 1se DA pulje, 2se DA, 2se DA pulje, 3se DA, 3se DA pulje)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Natur-retur
Titel 2 Storytelling
Titel 3 DHO-forløb - Det moderne gennembrud
Titel 4 Kulturmødet og emnet normalitet
Titel 5 Nyhedsformidling og nyhedsanalyse
Titel 6 Introduktion til den analyserende artikel
Titel 7 Digte og remediering
Titel 8 Dokumentarfilm
Titel 9 Tekster med holdninger
Titel 10 FF 2g - Idræt og dansk
Titel 11 Den realistiske novelle
Titel 12 Realisme i film
Titel 13 Litteratur og idtræt
Titel 14 Oplysningstiden og Holberg
Titel 15 SoMe
Titel 16 Skrivedag 1 SRP
Titel 17 Fra romantik til romantisme
Titel 18 Modernisme i det 20. århundrede
Titel 19 Forskelle mellem dansk, svensk og norsk
Titel 20 Samtaleanalyse
Titel 21 Modernismen fortsat
Titel 22 Den eksistentialistiske læsning
Titel 23 Forløb#21
Titel 24 Forløb#22

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Natur-retur

I dette forløb skal vi bruge danskfaget til at undersøge naturen nærmere. Vi arbejder med, hvordan vi mennesker fremstiller og anvender naturen – i skønlitteratur, billeder, film, serier og realityshows, madopskrifter, boligindretning, taler, fotografier, reklamer og meget mere. Både i et nutidigt og aktuelt perspektiv – og med blikke bagud til tidligere tider, der skal gøre os klogere på, om der er sket forandringer i vores syn på og forhold til naturen.

Eleverne vil møde mange forskellige teksttyper, og et vigtigt mål med forløbet er derfor også, at eleverne får både viden og redskaber til deres danskfaglige værktøjskasse, der kan opbygge deres kendskab til, hvordan man arbejder i faget. Især vil forløbet have fokus på, at eleverne bliver gode til at anvende de danskfaglige begreber og til at dokumentere og underbygge deres analytiske iagttagelser og pointer med konkrete citater fra teksterne. Eleverne møder undervejs metoder og spørgsmål, der også kan bruges i fremtidige analyser i faget, og som vil hjælpe dem til selvstændigt at kunne gå i gang med at arbejde danskfagligt.

Forløbet har både et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv på danskfaget.


Faglige mål:

Når eleverne har arbejdet med forløbet Natur-retur, har de trænet (dele af) disse faglige mål:

- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- at dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- at dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- at navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Natur-retur er et forløb med både et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv på danskfaget. Der arbejdes med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, hvor de fleste er fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år. Der anlægges et litteraturhistorisk perspektiv til romantikken og med tekstnedslag også i begyndelsen af 1700-tallet. Kanonforfatteren Adam Oehlenschläger er repræsenteret i forløbet.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

litteraturanalyse og -fortolkning.
anvendelse af relevante litterære metoder.
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Storytelling

I forløbet arbejder vi med storytelling både som mundtlige historier og overleveringer og som skriftlige historier. Et helt grundlæggende genrekrav til storytelling i skriftlige historier er, at de enten er nedfældede mundtlige overleveringer eller i sig bærer træk fra den mundtlige tradition fx formelsprog, en jegfortæller eller et lyrisk jeg og/eller en mundtlig stil.

Vi skal arbejde med oplæsning, og hvordan storytelling fastholdt på skrift kan levendegøres gennem mundtlig storytelling. Eleverne kommer til at arbejde analytisk, og de kommer til at arbejde kreativt – og ikke mindst kommer de til at høre og fortælle en masse gode historier fra deres egen tid og fra de tider, der var engang.

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer forskellige, vigtige danskfaglige begreber med særligt fokus på det litterære perspektiv på danskfaget.


Faglige mål:

Når eleverne har arbejdet med forløbet Storytelling, kan de:

- Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
- Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau. Vi arbejder både med litterære og sproglige vinkler.
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
- Vise genrekendskab og kendskab til storytelling i forskellige tider med fokus på middelalderen og nutiden.
- Producere tekster i form af analytiske og kreative opgaver.
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder ved blandt andet at kunne sætte den universitære, analytiske metode op mod måder at arbejde med litteratur på, der har fokus på oplevelse.
- Derudover vise, at de kan reflektere over forskellen på fakulteter med fokus på humanvidenskab og naturvidenskab.

Kernestof:

Storytelling er et forløb med et primært litterært perspektiv med crossovers til det sproglige perspektiv. Der arbejdes i forløbet metodisk med litteraturanalyse og

-fortolkning, relevante litterære metoder, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer samt tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

I forløbet undersøges primært skønlitterære tekster fra tiden før 1700 og tekster fra 2000-tallet.

Eleverne inddrager sproglig analyse i analyser af storytelling, hvor der arbejdes med det udvidede tekstbegreb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-forløb - Det moderne gennembrud

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kulturmødet og emnet normalitet

Forløbet knytter an til to oplæg med forfatterne Caspar Eric og Anna Juhl.
Forløbet indledes med nogle overordede definitioner af normalitesnegrebet. Stikord: Normkritik
Ny kropslighed
Vrede stemmer
Ressentement
Kønskritik og queer-teori   

Introduktion til begrebet autofiktion

Tekster:
Caspar Erics digtsamling "Nye balancer: Handicapdigte" (2023)
Uddrag fra introduktionen til Helle Juhl Lassens bog Fuck normen – en litterær tematik (2016)
Afsnittene om autofiktion i kapitlet 'Tendender i nyere litteratur' i Litteraturhistorien på langs/tværs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nyhedsformidling og nyhedsanalyse

I forløbet arbejder vi med, hvordan nyheder formidles og analyseres.
Fokuspunkter:
Forskellige nyhedsgenrer og deres kendetegn (sproglige, kompositoriske, indholdsmæssige osv.)
Nyhedskriterier: De fem klassiske og de to "nye" (eksklusivitet og konstruktivitet)
Nyhedskompasset som redskab til at præcisere vinkling

Skrivning:
Nyhedstelegrammer og reportageskrivning (fremvises på "fernisering")

Tekster:
Relevante afsnit fra kapitel 8 ("Nyhedsformidling") I Dansk i tiden (Systime)
Nyhedsartikel: Julie Dalgas: "Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til Ghettoer" (Berlingske 2019)
Uddrag fra Herman Bangs reportage fra branden på Christiansborg (Eksempel på "show it - don't tell it")
Nyheder fra forskellige medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Introduktion til den analyserende artikel


Forløbet introducerer til den analyserende artikel som skrivegenre. Fokus:

Elementære principper for skriftlig formidling (korrekt, flydende, varieret, præcist og genrebevidst sprog)   

Materiale:
- Lærerens sider om 'God sproglig formidling'
- Kapitlerne om den analyserende artikel fra Eksamensgenrerne i dansk STX
- Lærerens PP med introduktion til den analyserende artikels opbygning
- Hanne Richard Beck: 2. sal tv (novelle)

Skriftlig arbejde: Træning i at formulere en indledning, et overgangsafsnit og analytisk afsnit i den analyserende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Digte og remediering

Besøg fra 9. klasseselever fra Lødderup friskole
I forløbet arbejder eleverne gruppevis med remediering af digte (digt som rap eller som collage)
Tekster:
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Mund de Carlo: Gaden (2014)
Emil Bønnelycke: Gaden (1917)

Følgende afsnit fra Dansk i tiden:
- Remediering
- Multimodalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dokumentarfilm

I forløbet undersøger vi dokumentarfilmen som genre og de virkemidler, den betjener sig af. Vi indleder med Bill Nichols’ seks undergenrer, dramaturgi og begreberne faktions- og fiktionskontrakt, autenticitetsmarkør og fiktionalisering. Herefter gennemgår vi en række elementære filmtekniske virkemidler, som også kan bruges i analyse af andre levende billeder som fx spillefilm og kampagnefilm.

I anden halvdel af forløbet forsøger vi at bringe begreberne i spil i en værkanalyse af dokumentarfilmen ”En fremmed flytter ind”(2017). Forløbet afrundes med en analyserende artikel, som skrives hjemme og på skolen.

Materieler:
Ditte Kaehne Gade: Et børnehjem (2013)
Dokumentarcitater fra forskellige dokumentarfilm fra blandt andet DR
Dokumentarfilmen ”En fremmed flytter ind” (2017)(værk)
Lærerens gennemgang af dokumentarfilmen som genrer i oversigtsform + en vejledning til, hvordan man foretager en analyse og fortolkning af en dokumentarfilm.

Følgende sider fra Mimi Olsen m.fl: Dansk i tiden (Systime 2021):
s 23-28 (om fiktions- og faktionskoder og autenticitetsmarkører.
s. 29-40 (om filmtekniske virkemidler)
s. 104 - 110 (Om Bill Nichols undergenrer + bølgemodellen)

Skrivning: træning i at formulere analytiske afsnit om levende billeder i en analyserende artikel.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Tekster med holdninger

Vi undersøger de sproglige strategier, der ligger bag holdningstilkendegivelser. Forløbet introducerer til argumentationsteori og retorik. .
Forløbet har primært et sprogligt perspektiv,
I forløbet introduceres til den debatterende artikel som skrivegenre.
Materiale:
- Lærerens introduktion
- Afsnittet om argumenttyper i Dansk i tiden
- Afsnit 4.10 i Håndbog i dansk om argumentation
taler
- Eksamensgenrerne i STX
- Afsnittet om appelformerne fra Gade/Johnsen: Grundbog i retorik (Systime 2017-2022)
https://www.dansketaler.dk/
Tekster til at skrive debatterende artikler

Som afrunding af forløbet fremlægger eleverne taler fra taler.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 FF 2g - Idræt og dansk

FF2g: INNOVATION i Idræt og Dansk

Vi skal i FF2g arbejde projektorienteret og innovativt på tværs af fagene Idræt og Dansk.

Ca. 14 dage før blokdagene: Kort introduktion til FF2g og arbejde med idégenerering. Grupperne skal sørge at for at finde et konkret idrætsfagligt problem, de ønsker at løse inden blokdagene.  

To projektdage hvor I arbejder innovativ med:  

a. En undersøgelse af et idrætsfagligt problem
b. En udarbejdelse af et innovativt løsningsforslag i form af f.eks. en kampagnevideo, en hjemmeside, en reklame, en folder eller et opslag til de sociale medier.
c. En vurdering af et innovativt løsningsforslag, hvor I anvender danskfaglige metoder til at medtænke afsender- og modtagerforhold.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den realistiske novelle

Forløbet introducerer til:
- forskellige former for realisme i litteratur - socialrealisme, ny socialrealisme/dirty realism og minmalrealisme.
- Novellen som genre (den klassiske og den moderne novelle)  

Materiale:

Socialrealisme: Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
Ny socialrealisme/rå realisme/dirty realism: Jan Sonnergaard: Sex
Minimalistisk realisme: Helle Helle: Tirsdag nat
Psykologisk realisme: Marie Aubert. Bare gøre det (Læst i 3.g)

Følgende afsnit fra Litteraturen på langs/tværs
: Modernisme og realisme, Det moderne samfund, 1900-tallets stilretninger.  
- Om Helle Helle og minimalisme
- Om socialrealisme + Nexø
Søren Vrist Christensen om Helle Helle: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo

Fra Håndbog i dansk - litteraturhistorie:
- Ny socialrealisme, herunder om Sonnergaard

Afsnittene om novellen som genre i Litteraturhistorien på langs/tværs

Særlige aktiviteter:
Skriveøvelse til realistisk minimalisme, hvor eleverne selv afprøver den minimalistiske skrivestil i egne tekster.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Realisme i film



Arbejde med spillefilm som værk: Thomas Vinterberg: Druk (2020)

Supplerende materiale:

Mimi Olsen: "Nærsyn på realismen i dansk film" fra tidsskriftet 16:9
Artiklens fokus: Birger Larsens realismeteori (de tre prototyper og seks kriterier for realisme)

Fokus:

DRUK som realisme
Tematikker og overordnede udsag
Nedslag i udvalgte scener med henblik på at afdække filmiske virkemidler og synbolik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Litteratur og idtræt

Forløbet har et to-delt sigte:
1) Introduktion til forskellige tematiseringer af sport og idræt i litteratur
2) Introduktion til den reflekterende artikel som skrivegenre i danskfaget

Herudover samler vi op på nogle hovedtendenser i nyere dansk litteraturhistorie med særlig vægt på autofiktion.

Særligt skrivefokus:
1) Skriftlig formidling af en digtanalyse.
2) Introduktion til den reflekterende artikel som skrivegenre

Materiale:
"Litterære sportmotiver" I Peter Helle Lutzen. Aarhus Universitetsforlag 2009, pp. 39-40
"Introduktion til idrætslitteratur" I Preben Kærsgaard Philipsen: Atlet, supporter, helt. Dansklærerforeningen 2022
Lærerens introduktion til digtanalyse
Kapitel Tendenser i samtidslitteraturen I Litteraturen på langs/tværs

Sport/litteratur i digte:
Jørgen Leth: "Min serve" (1967)
Victor: Boy Lindholm: "Jeg bliver en vej..." (2020)
Maria Gerhardt: "Nummer 10..." (2015
Emil Aarestrup: Fjerboldtspillet (1838)

Sport/litteratur i epik:

Malte Tellerups roman "Mestrene" (2023)
Podcast fra gymdansk på Spotify: Judith Butler: Kønnet som performativt

Sport i essays:

Julie Sten-Knudsens essay "Besat af tennis"(2024). Brugt som optakt til introduktionen til den reflekterende artikel

Kapitelt om den reflekterende artikel i Eksamensgenrerne i dansk STX - herunder de to autentiske elevstile

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Oplysningstiden og Holberg


Forløbet introducerer til oplysningstidens tænkning (fornuften, det nyttige osv.). På baggrund heraf læses Ludvig Holbergs komedie Eramsus Montanus  som værk. Her fokuseres der i første omgang på komediens genretræk og dernæst på de temaer og konflikter, som komedien synliggør gennem personfremstillingen.

Suplerende materiale:
Rune Lykkeberg: ”Holberg er en diabolsk satiriker, der udstiller det sociale teater som fuldstændigt latterlig” (Information, 15. juli 2022)

Kapitlerne om oplysningstiden og komedien i Litteraturen på langs og tværs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 SoMe


Forløbet har vægt på det sproglige perspektiv og sætter blandt andet fokus på medialekter og multimodale udtryk.

Materiale:

Følgende kapitler fra Thode Hougaard, Tina (m.fl): Sprog i sociale medier (Dansklærerforeningen 2024):

- Det sociale medielandskab
- Medialekter
- Multimodale interaktioner
- Afsnittene om Jabobsens sprogfunktioner

Maja Malou Lyses Instagramprofil

Debatterende artikel om sociale medier og samfundsdebatten  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Skrivedag 1 SRP

Skrivedag 1
Skrivedagene introducerer til SRP
Materiele: "Sådan skriver du SRP" (Columbus 2023)
Foki:
- Idégenerering i forhold til at finde et emne
- Søgning af viden

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Fra romantik til romantisme

Forløben introducerer til forskellige strømninger i romantikken med hovedvægt på universalromantik, nationalromantik og romantisme.
Der trækkes tråde til vores egen tids natursyn.  

Materiale:
Relevante afsnit i kapitlet om romantikken i Litteraturhistorien på langs/tværs
Søren Christensens gennemgang af universalromantikkens fem hovedkarakteristika: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=Dc0lD6CxFnc&t=0s
Staffelt: Indvielsen (nyplatonisme)
Adam Oehlenschläger: Morgen-vandring (universalromantik)  

Romantisme og biedermeier:

Emil Aarestrup: Der er en sjæl i din albue
St. Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen (værklæsning)
HC Andersen: Skyggen

- Eksempel på biedermeier: Emil Beræntzen: familiestykke (1828)
- Eksempel på romantsime: Eckersberg: Nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl (1841)

Nationalromantikken og Grundtvig:

Ewald: Kong Christian stod ved høien mast
Oehlenschläger: Der er et yndigt land
Kanon14: Podcast om Grundtvig
Arbejde med Grundtvig-citater fra salmer og taler

Baggrund:

Introduktion til romantismen som litteraturhistorisk periode: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
Supplerende: Afsnittene om romantismen i Litteraturhistorien på langs og tværs
Oversigten over den Blicherske novelle i Moltesen/Færk Møller, "Mesterfortællinger" (Dansklærerforeningens forlag 2022)
Forfatternoter om H.C Andersen i Bødtcher-Hansen m.fl. "Med tiden" (Gyldendal 2012)
Kaptitel 3.7 i Håndbog i dansk om metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Modernisme i det 20. århundrede

Forløbet introducerer til modernismen som litterær strømning med afsært i modernitet og modernitetserfaring.

Modernismen defineres med afsæt i Peter Stein Larsens fem definitioner og Steffen Hejlskov Larsen  fem faser

Fokus er på tidlig modernise (herunder ekspressionismen)

Tekster:

Baggrund:
- Podcast fra Gymdansk på Spotify: Modernitet og modernisme. (introducerer til "Projekt moderne"  og modernismen)
- S. 6-15, 27-30, s. 35-37  i "Modernitetens sammenbrud - dansk litteratur" (Dansklærerforeningen 2024)
- Lærerproduceret gennemgang af ekspressionismen
Eksempel på eksperimenterende formsprog inden for musikken: Tolvtonemusik af Arnold Shoenberg

Modernistiske malerier bruges til at introducerer Peter Stein Larsens fem definitioner.

Harald Momberg: Embryo
Johannes V. Jensen: Interferens
Rudolf Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt
Tom Kristensen: Angst og Landet Atlantis
Peter Seeberg: Patienten



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Forskelle mellem dansk, svensk og norsk

Forløbet introducerer til en række elemntære sproglige forskelle mellem dansk, svensk og norsk.

Forløbet har både et sprogligt og et litterært fokus

Materiale:

Marie Auberts novelle "Bare gjøre det" (2016) - på norsk og i den danske oversættelse.
Tomas Tranströmer: ”Storm” (1954)
Quizlet til svensk
Lærerens oversigt over sproglige forskelle mellem dansk og norsk

Forløbet munder ud i at eleverne skriver afsnit til en analyserende artikel om Marie Auberts novelle "Bare gør det".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Samtaleanalyse

I anledning af, at der fredag den 28. februar blev skrevet mediehistorie, da et møde mellem Trump og Zelenskyj endte i et skænderi for rullende kameraer, undeesøger vi samtalen i et samtaleanalytisk perspektiv.
Fokus:
Transaktionsanalyse, sproghandlinger, samarbejdsprincipper og face-teori

Materiale: Afsnittene om samtaleanalyse fra Håndbog i dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Modernismen fortsat


Introduktion til konfrontationsmodernismen med Litteraturen på langs/tværs
Klaus Rifbjerg: Livet i et badeværesle

Podcast om Klaus Rifbjerg
https://www.kanon14.dk/klaus-rifbjerg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Den eksistentialistiske læsning

Forløbet har et to-delt mål:
1) Introduktion til eksistentialismen med afsæt i Kierkegaards, Sartres, Camus og Giddens' begreber (filosofiske og sociologiske udlægninger).  
2) Brug af eksistentialismens begreber som tekstanaltytisk greb

Tekster:

Kapitlerne om Satre, Camus, Anthony Giddens og den eksistentielle fortælling fra bogen "Eksistentialisme i dansk". Systime 2017
Afsnittene om Kiekegaards arketyper/livspositioner I
Liberal Alliances kampagnevideo: Du har altid et valg (2025)
Afsnit om ridder- og trylleviser fra Litteraturhistorien på langs/tværs
Elverskud (tryllevise)
Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider
Karen Blixen: Ringen
Afsnittet om Karen Blixen i Litteraturen på langs/tværs
Reklamer: Chanel- og Ikeareklame




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 Forløb#21

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 Forløb#22

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer