Holdet 3bs HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Morsø Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anni Bukhave Jakobsen, Susanne Rosendal Lauersen
Hold 2023 HI/bs (1bs HI, 2bs HI, 3bs HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Industrialiseringen - da Danmark blev moderne
Titel 3 tema 3 Færøerne
Titel 4 tema 4 Magtens iscenesættelse i Rom
Titel 5 tema 5 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Titel 6 Tema 6 Kina
Titel 7 Tema 7 Oplysningstiden og den franske revolution
Titel 8 Tema 8 Pigerne fra Sprogø

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Indhold

Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie (2021),
• Danmark bliver til, s. 22-47

Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vinger - indsigt og udsigt (2006)
• Kristningsprocessen - et storpolitisk anliggende?, s. 117-123

Allan Ahle og Christian Vollmond: Vikingernes religion (2023)
• Hvordan var vikingernes samfund?, s. 34-41
• Hvordan praktiserede vikingernes deres religion?, 51-57

Jonas Wolter: Danmarkshistorisk grundborg (2015)
• Knud den Store og det danske Nordsøkongedømme, s. 16-21

Ebbe Kühle: Danmarks historie I et globalt perspektiv (2008)
• Vikingetiden på mode, s. 38-39

Harding Sørensen: Danmark i vikingetiden, Gyldendal 1979. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=87
• Vikingerne ved Volga, s. 61-63

Vikingetiden, Historien om Danmark, dr.dk, afsnit 3 (59 min.)

Den sorte skole. Dr.dk https://www.dr.dk/drtv/episode/den-sorte-skole_-kristendommens-indfoerelse_49113 (10 min.)

Danernes store religionsskifte. https://www.dr.dk/drtv/se/1000-aars-tro_-danernes-store-religionsskifte_103541 (28 min.)

Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie (2022)
• Ophavssituation, s. 20-21
• Første- og andenhåndsvidne, s. 22-23
• Levn/beretning, s. 24-26
• Kildernes repræsentativitet, s. 27
• Tendens, s. 29
• Værktøjskasse til kildekritik, s. 46-49
• Diakront/synkront, s. 78-79
• Historiebrug, s. 96-98

Omfang: 11 moduler (75 min)

Særlige fokuspunkter:
Centrale elementer i dette forløb er vikingetogter, Danelagen, vikingesamfundet, kongemagten, kristendommens indførelse og historiebrug. Desuden bliver eleverne introduceret  til kildeanalyse.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug- og formidling

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen - da Danmark blev moderne

Indhold

Jonas Wolter: Danmarks historisk grundbog (2015)
• Middelalderen ca. 1050-1536, s. 32-49
• Reformation og adelvælde ca. 1536-1660, s. 63-78
• Enevælde og oplysningstid ca. 1660-1848, s. 93-113

Katrine Charlotte Busk: Danmark i 1800-tallet (2023)
• Landbrugets udvikling, s. 37-44

Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv (2008):
o Kornsalgsperioden, s. 135-153
o Kampen for tilværelsen – velfærdsstatens rødder, s. 198-229

Ole Hyldtoft: Det industrielle Danmark 1850-1914 (1983):
o Oprettelsen af Hjedding Andelsmejeri i 1882
o Arbejdsforhold. Reglement for arbejderne i J.G.A Eickhoffs fabrik, s. 157-160
o Udvandringen til Amerika, s. 89-90
o Udvandring 1903, s. 90-92

Niels Nielsen: Samtidshistorie, bind 1 (1996):
o Forudsætninger for industrialiseringen, s. 103-107

Kathrine Noes Sørensen m.fl.: Slaget på Fælleden. Gør in pligt – kræv din ret!, Skoletjenesten Arbej-dermuseet (2009)

Kosten på landet. Fra K. Nommels: Bidrag til Belysning af Sundhedsforholdene i Almueskolerne paa Landet”. Hygiejniske Meddelelser, 3. Række, 1. Bind, Købnehavn 1882, s. 232-34

Andelsmejerier af Niels Kayser Nielsen, danmarkshistorien.dk (2010) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andelsmejerier

Louis Pio: Maalet er fuldt (1781) https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/

Historisk kildekritik - en guide (11 min) https://www.youtube.com/watch?v=e7Nj3AzyHdw

Arbejdsnedlæggelse på Th. Damborgs Fabrik, Morsø Socialdemokrat d. 20/1 1906

Konflikten på Damborgs Fabrik - Uvidende Arbejdere, Morsø Socialdemokrat d. 8/2 1906

Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten (afsnit 8), DR 2017 (uddrag)

Den sorte skole om slaget på Fælleden (10 min): https://www.youtube.com/watch?v=nusurpzXI6g

Rejsen til Amerika – de danske udvandrere (2), DR Kultur 2017 (28min.)

Omfang: 16 moduler (75 min)

Særlige fokuspunkter
Eleverne introduceres til  centrale historiske udviklingslinjer i Danmark, og herefter er hovedfokus i forløbet industrialiseringen i Danmark, herunder udviklingen på landet i 1800-tallet og udviklingen i byerne med fremkomsten af arbejderklassen.
Eleverne har været på besøg på Lokalhistorisk Arkiv, Museum Mors, hvor de arbejdede med forskellige kildeopgaver.
Forløbet er en del af DHO’en.

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål
- Redegør for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle historiefaglige problemstillinger mundtlig og skriftlig og begrunde de formidlingsmæssi-ge valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse i historie 24-04-2024
Diskussion 07-05-2024
Evaluering af DHO 14-06-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 tema 3 Færøerne

Litteratur:

• Alstrup, Kaj:” Nólsoyar Páll. Fuglakvædid – fuglekvadet, Det Poetiske Bureau, s. 12-14+75-77+82-83 (9 s.)
• Breum, Martin: ”Rigsfællesskabets russiske dilemma”: https://www.martinbreum.dk/rigsfaellesskabets-russiske-dilemma/  (3,6 s.), 24.09.2018
• Ek-Nilsson, Katarina og Birgitte Meurling (red)(?): Talande ting. Berättelser och materialitet, s. 75-78 (3,5 s.) (svensk tekst om færøske dragter)
• Joensen, Jóan Pauli( 1987): Fra Bonde til fisker. Studier i overgangen fra bondesamfund til fiskerisamfund på Færøerne. Føroya Formnminnissavn, s. 37-42+44-46+49-51 (9 s.) (uddrag om produktion på Færøerne i 1800 tallet)
• Joensen, Kaj: ”Lagmanden: Færøerne skylder Nato en radar”, 11.09.2021, https://www.fonyhedsbureau.dk/lagmanden-faeroeerne-skylder-nato-en-radar/, (1,2 s.)
• Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen(2021): Den lille hjælper til historie, Columbus, s. 68-73 (tekst om Museologi) (6 s.)
• Politiske partier: https://www.logting.fo/files/File/2016/Faldari%202016/Faldari%20Logtingi%20hefti%20DK.pdf (s. 6) (1.s.)
• Strandgård, Ole (2010): Museumsbogen – praktisk museologi, s. 316-320( 5 s.)
• Styrishave, Nicolai:” Nu skal der opsættes radar på Færøerne: Vi er nødt til at følge med i, hvordan Rusland opfører sig i Arktis”, 09.06.2022, https://www.dr.dk/nyheder/udland/nu-skal-der-opsaettes-radar-paa-faeroeerne-vi-er-noedt-til-foelge-med-i-hvordan  (2,6 s.)
• Sølvará, Hans Andrias(2020): Færøerne efter freden, Aarhus Universitetsforlag, s. 2-12(den nordatlantiske parentes(10,5 s.)
• Ull. Strik fra Færøerne, Bogoo, s. 21+23+32+34+42+44+45+50+53 (7 s.)

kilder:
• Grindedrab: politiker Høgne Hoydal; biolog Carl Kinze; kunsthistoriske Julie Berenson; Rune Asmussen: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/grindedrab/  (1,9 s.)
• Præst på Færøerne Christian Garde om monopolhandlen: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/5-faeroeerne-1800-ff/monopolhandel/  (0,5 s.)
• Færøske politikeres holdning til Færøerne som et selvstændigt land fra 2015 i uddrag: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/faeringernes-fremtid-selvstaendigt-land/  (1,3 s.)
• Færøerne som et selvstændigt land fra 1943: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/  (0,9 s.)
• Fuglekvadet vers 1-15 (se under Alstrup)

Filmklip:
• Om en dame som bor på øen Store Dimon: https://www.youtube.com/watch?v=WZ6xq5MZYh8 (6 min) (1 side)
• The Grind: Whaling in the Faroe Island: https://www.youtube.com/watch?v=HYOTkwFhe-w (29:25 min)(7 s.)( for og imod grindefagst)
• Gammel film om produktion på Færøerne (30 min) (7 s.) (det er bare som indblik i den stemning der var omkring af dyrke korn på Færøerne så de skal ikke kunne noget fra den)

Antal sider i alt: 78 sider
Efterår 2.g + 3 moduler i foråret i forbindelse med at lave en udstilling om færøske nationaldragter

Faglige mål:
• Reflekter over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt mennesket som historieskabt og historieskabende
• Analysere eksempler på samspillet imellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsområder
• Stat og nationsdannelser – herunder Danmarks


Forløbet:
1) Den færøske kultur defineres af dem og af os (hvad kendetegner den færøske identitet). Herunder har vi set på fuglekvadet; grindefangst og nationaldragter
2) Forandringerne i levevilkår, teknologi og produktion gn.tiderne (hvor høj grad kan man tale om at produktionsforholdene har ændret sig på Færøerne?). Her har vi været omkring produktion i gamle dage (udvikling fra landbrug til fiskeri) og set lidt på den i dag (fiskeriet)
3) Skal Færøerne være selvstændige eller blive ved at tilhøre Danmark? (vurdere om Færingerne bør være selvstændige). Her har vi været omkring Lagtinget; Fiskekvoter og det russiske marked og om Færøerne skal være selvstændige eller ej.

De har været med i et projekt om Nordung, hvor de i den forbindelse har haft besøg af en undervisningskonsulent derfra. De har i den forbindelse lavet en udstilling om nationaldragter, som blev udstillet på skolen i en måned. De skulle selv formidle budskabet om dragterne i forskellige aspekter.
I forbindelse med deres udstilling har vi været på Dueholm kloster hvor de fik et foredrag om egnsdragter på Mors som de så har kunnet sammenligne med dragterne fra Færøerne
Ellers klasseundervisning + oplæg + lavet en udstilling på skolen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 tema 4 Magtens iscenesættelse i Rom

Litteratur:
• Bay, Aase (): Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t., Gyldendal s. 16-19 (4 s.)
• Beacham, Richard C.(1999): Spetacle Entertainments of Early Imperial Rome s. 58-59+128 (i uddrag) (1 s.)
• Carlsen, Jesper (2001): Romerriget, Systime, s. 66-67 (gladiatorer)(1 s.)
• Frederiksen, Peter (2019): Vores verdenshistorie del 1 (om Slaver og gladiatorer + politisk propaganda+ Romersk byggekunst, s. 75-76+78-80 (5 s.)
• Peter Frederiksen (2024): Fascismens ansigter, Columbus, s. 8-10+30-31+56+58-66 (14 sider)
• Fink, Hans (): Menneske, samfund, natur. Grundbog i filosofi, Gyldendal, s. 163-164(1 s. om kristendommen i Romerriget)
• Gads historieleksikon (2003), 2.opl. s. 634-35+644 (0,5 s.)
• Helles, Knud(1987): Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud, Columbus, s. 82-85 (4 s.)
• Nielsen, Henry (2008): Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie s. 48-51 (1,5 s.) (gratis korn, økonomi og slaver)
• Steg, Kristian Jepsen (2022): På sporet af Romerriget, Lindhardt og Ringhof, s.6-11+29-33+49+51-54 (15,5 s.)
• Forfatter ? (1981): Det Romerske clientelasamfund, Copenhagen: Nordisk forlag A/S, s 26-28+32-35 (om patron-klient forholdene i det romerske samfund) (7 s.)
• Smitt, Thorkil og Christian Vollmond(2014): Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid, Lindhardt og Ringhof, s. 33+49-50 (oversigt over politik I Romerriget + om kristendommen) (3 s.)
• Kilderne om Augustus – hvor er de taget fra? S. 26-28??
Heraf læste kilder:
• Augustin om gladiatorkamp
• Billede af Augustus Prima Porta
• Tacitus: Vurdering af Augustus styre
• Augustus: Res Gestae
• Polyb om Roms forfatning
• Cicero: om teater og gladiatorkampe
• Mussolinis tale i 1922 (Romerånd) (uddrag)
• Mussolinis tale i Rom fra 31. december 1925 (uddrag)


Film:
• Fontænerne i Rom: Kulturhistorisk set: Fontænerne i Rom DR2, 09.10.2008 (9min) (1,5 s.)
Antikken verden 5: Dydens Republik, DRKultur 2013, (kun de første 20 min). Hentes på CFU (3,5 s.)
Antal sider: 65,5 sider (med de gule)
Faglige mål:
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof
• Verdenshistorie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer
• Historiebrug og historieformidling
• Historiefaglige teorier og metoder
Spredning:
Tiden før 500

Forløbet:
Vi startede med at se på magtstrukturen i den republikanske tid i Rom. Så har vi haft fokus på kejserens iscenesættelse i f.h.t. gladiatorkampe; statuer; mønster og vandforsyninger til Rom. Vi sluttede af med at se på hvornår Romerriget sluttede. Efterfølgende er vi hoppet frem til tiden til Fascismen i Italien, hvor vi med udgangspunkt i dag kigger tilbage på fascismen brug af Romerriget.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 tema 5 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

• Frederiksen, Peter (2021): Vores verdenshistorie, Columbus, s. 62-65+67-83+90-102 (34 s.)
• ( ): Den kolde krigs verden, Systime, s. 8-23 (21 s.)
• Hassings, Anders (): Vejen til folkedrab. Før, under, efter, Columbus, s. 112-123 (Om holocaust) (12 s.)
• Syskind, Casper og Bo Söderberg(2003): Det 20. Århundredes verdenshistorie 5. udg. Red. Af Peter Schroeder, s. 28-32( 5 s.)
• Hjemmesiden https://www.auschwitz.org/en/  (2 sider) (intet specifikt)

Heraf har vi læst af kilder: (tæller med i siderne ovenfor)
Billede af Lenin hvor han taler til arbejdere (Billede)fra 1917
Pengesedlen på Eine billion Mark (billede)
”Arbejde handler om ære (1930 – et brev)
Derfor blev jeg nazist (interview fra 1990érne)
Bemyndigelsesloven 1933
Årsagerne til Børskrakket
George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
Nikolai Novikovs syn på USA (1946)
”To verdener, To veje” i Pravda (1949)
John M. Hightower: USA og Europa (1948)
Plakat om Nato fra de vesttyske myndigheder (1956)
Stående hærenheder Nato og Warszawa-Pagten (1987) (graf/ tabel)

Film:
Klip af Modern Times hvor man ser Chaplin stå ved et samlebånd (Dette klip er for at få et indtryk af arbejdet på samlebåndet og ikke noget vi har behandlet yderligere – derfor opgives det ikke.
Badehotellet sæson 2 afsnit 7: 3-38 min (hvor man ser Grosser Madsen miste sine penge ved Børskrakket i 1929 (5 min) – 0,7 side
72,7 sider
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark, Europas og verdens historie

Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser (Rusland, Tyskland)
• Politiske og sociale revolutioner
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Spredning: Tiden efter 1900 tallet

Forløbet:
I dette forløb har vi set på hvordan forskellige ideologier har prøvet at vinde indpas i 3 forskellige lande: Rusland; Tyskland og USA.
Vi startede med at gennemgå Liberalismen og socialismen, så vi havde et grundlag hvorpå vi kunne bygge forståelse af hvorfor det gik som det gik i de 3 lande.
Vi har også dykket ned i de store økonomiske problemer i mellemkrigstiden – om det kunne være forklaringen på at Tyskland fik nazismen. Det er også bredt lidt ud så vi har brugt begreberne aktør/ struktur materialistisk/ idealistisk historiesyn.
I forlængelse af nazismen har vi set på Auschwitz´ hjemmeside + en selvvalgt film.
Vi har ideologiernes kamp kort op til den kolde krig og er sluttet af med om den kolde krig er slut i dag?
Da vi så filmklippet fra Badehotellet så talte vi også om hvordan man bruger fiktion i historien (gl stof)
Vi sluttede forløbet af med oplæg om valgfrie emner som kunne høre under dette tema i bred forstand.
Efter sommerferien brugte vi et par gange på at tale om den kolde krig og Danmarks rolle med udgangspunkt i undervisningsmateriale fra ReganVest. Derefter besøgte vi stedet hvor eleverne både var på en rundvisning + deltog i dilemmaspillet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 6 Kina

Litteratur:
Frederiksen, Peter ( ): Vores verdenshistorie del 1 De ældste tider, Columbus, s. 158-160 (2,5 s.)
Frederiksen, Peter ( ): Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus, s. 214-221+ 235-250 (24 sider)
Nielsen, Christian, Lene Sønderby Bech og Signe Lang Holmgaard (2022): Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, s. 221-228 (8 s.) + (om rollemodeller og personkult. (6,9 s.) https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=137+ (Xu Zhangrun: Vores nuværende frygt og håb, 2018: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=201#c759 07.10.2025 (1,5 s.)  (i alt 15,4 s.)
Mc, David: ”Den grusomme sandhed”, http://www.information.dk/2005/04/grusomme-sandhed , 25.04.2005 (5 s.)

Kina har skrevet massakren på den himmelske fredsplads ud af historiebøgerne,  https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne  (2.s.)

Heraf har vi læst af kilder: (tæller med i siderne ovenfor)
• Den kinesiske kejsers brev til Georg 3.
• Zexus brev til dronning Victoria- taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Nanjing traktaten, taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Det nye Kina, 1954, taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• De 23 forbud, 1966, taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Østen er rød, hyldestsang til Formand Mao
• Kilde 24: Xu Zhangrun: Vores nuværende frygt og håb, 2018
Film:
• Hvorfor giver Kina sine borgere point? P3 essesen, Youtube (8,46 min) (1.s)
• ”Ondskabens ansigter – Mao Zedong”, DRKultur 2017 (51 min.)  (7 s.)
• ”Manden der stoppede en kampvogn”, TV2, 2007, del 1 (39 min) (5,5 s.)
• Kinas dræbte børn, https://www.dr.dk/drtv/se/kinas-draebte-boern_149601   (de første 27 minutter) (4 s.)

Antal sider: 66,4 sider

Faglige mål:
- Reflekter over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt msk.. Som historieskabt og historieskabende
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie (herunder Kina)
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorie ( Mao i Kina)
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- Forklare samfundsmæssige forandringer


Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner
• Globalisering
• Kultur og kulturmøder i verdenshistorien
• Holocaust og andre folkedrab (kort om Uighurerne i Kina)

Spredning:
Et forløb med udgangspunkt i et samfund + kultur udenfor Europa og USA+ hovedvægt på tiden efter 1900 tallet

Forløbet:
Forløbet har fokuseret på Kinas historie efter 1840 og frem til idag. Forløbet har især fokuseret på kommunismens udvikling i Kina. Vi startede med en kort intro til konfucianisme. Derefter slog vi ned på tiden omkring 17-1800 tallet hvor det Kina begynder at blive interessant for andre fx England og vi ser skiftet fra at Kina er lukket til at de bliver tvunget til at åbne mere op efter Opiumskrigene. Så har vi kort berørt tiden fra 1912-1949, inden vi følger Mao og senere Deng Xiaoping  - både det ideologiske aspekt og de økonomiske aspekt. Vi har nedslag i det store spring fremad, kulturrevolutionen og den himmelske fredsplads. Så drejer vi perspektivet over på menneskerettigheder – både i forhold til ulighed mellem kønnene, men også om overvågning og kontrol af den kinesiske befolkning.

Fokuspunkter i forløbet: Det store spring fremad, kulturrevolutionen, etbarns-politikken, Dengs økonomiske reformer, massakren på Den himmelske freds Plads, aktuelle udfordringer for det kinesiske samfund.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tema 7 Oplysningstiden og den franske revolution

Litteratur:
Wagner, Hans (2020): På sporet af oplysningstiden, Lindhardt og Ringhof, s. 11-16+27-34+37-43+ 59-64+69-76 +79-87 + 91-97 + 103-107 (54 s.)

Kjærsgård Petersen, Rasmus (): Den franske revolution – triumf eller tragedie,
s. 24-30 + s. 56-65 + s. 174-81 (23 s.)


Primære kilder: (siderne er med i ovenstående)
• Immanuel Kant: Hvad er oplysning
• Billede af Teresse Tallin + 2 billeder af Marie Antonetti
• Ludvig d. 15 om monarkiets grundprincipper (1766)
• Elisabeth Charlotte af Orealeans om hoffets overdådighed (1682)
• Adam Smith: Nationernes Velstand, 1776
• John Wesley: Thoughts upon Slavery, 1774
• Konventsdekret om folket fjende, 10. Juni 1794
• Menneskerettighedserklæringen 26 august 1789
• Det parisiske borgerskabs levestandard, beskrevet af Georg Rudé, 1959
• Klagebrev fra Adlen i Pont-á- Mousson til Stænderforsamlingen 1789
• Jean-Jacques Rousseau: Emile – eller Om opdragelsen, 1762
• Olympe de Gouges: Erklæring om kvindes og borgerindens rettigheder, 1791
• Dekret om skilsmisse, udstedt af den lovgivende forsamling i Paris, 20. sept 1792
• Code Civil, lovgivning for hele Frankrig, udstedt af Napoleon Bonaparte, 1804
Radio og Filmklip:
• Film: Marie Antonetti – dronningen for retten (https://www.dr.dk/drtv/se/marie-antoinette-_-dronning-for-retten_464126 ) (50 min ) (7 s.)
• Beklædningsscenen i filmen Marie Antonette: 22.00-25.00: https://www.youtube.com/watch?v=4UVb7369yHI (1.s.)
• Radioudsendelse om Napoleon del 2: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-napoleon-2-2-frankrigs-sjael-eller-sorte-samvittighed-11032315492 (fra 14.05-56. min) (7 sider)

Antal sider:  92 sider
Faglige mål:
• Skelne ml. forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan forstå og lære problemer i dag (fx ved at arg. I salonerne)
Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
• Stats – og nationsdannelser
• Historiefaglige teorier og metoder

Forløbet
Vi startede med at se på hvad oplysningstiden var for noget hvor vi havde fokus på forskellige oplysningsfilosoffer. Derefter kiggede vi på enevældens Frankrig og årsagerne til revolutionen. Selve revolutionen og hvilke forskellige syn der i eftertiden har været på den franske revolution og synet på Napoleon.
Vi har også set på kvinderne – i særdeleshed Marie Antonette.

Spredning: tiden fra 1500-1900
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tema 8 Pigerne fra Sprogø

Forløb 8
Pigerne fra Sprogø
Indhold Litteratur:
Velfærdsstatens afvigere: https://kildearbejdeihistorie.systime.dk/?id=143  minus siderne om politiske forhandlinger: https://kildearbejdeihistorie.systime.dk/?id=156   og minus de sidste sider med tale fra Rosenlund og plakat= 44,3 – 6 s, taget fra Thomsen, Kasper m.fl (2026): Kildearbejde i historie, Systime (38.3 s.)
Graversen, Rie m.fl. (): Film skal ses i historie, Gyldendal s. 47 (1 s.)

Film:
• De ustyrlige ( ) Lånt på CFU (120 min) (15 sider)
Omfang
Antal sider: 54.3 sider
F2026
Særlige fokuspunkter Faglige mål:
• Redegøre for udviklingslinjer i Danmarks historie
• Analyser samspillet ml. msk. og […] samfund gennem tiden
• Reflekterer over samspillet ml. fortid, nutid og fremtid, og om hvordan msk. Er historieskabt og historieskabende
• Brug af historien

Kernestof:
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Væsentligste arbejdsformer Fremlæggelser; klasseundervisning og gruppearbejde og prøveeksamener
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer