Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Morsø Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Susanne Rosendal Lauersen
|
|
Hold
|
2023 HI/dmn (1dmn HI, 2dmn HI, 3dmn HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
tema 1 Vikingerne
Litteratur:
Ahle, Allan og Christian Vollmond (2015): Vikingernes religion, s. 34-39+41+51-55+57 (13 s.)
Frederiksen, Peter (2021): Vores Danmarkshistorie, s. 25-29+31-37+39-47 (minus kilde 5 og 7) kilde (20 s.)
Kühle, Ebbe (2008): Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, s. 38-39 (1 s.)
Matsen, Bjørn og Ole Bjørn Petersen (2006): Vikinger – indsigt og udsigt, s.117-123 (7 sider)
Wolter, Jonas (2015): Danmarkshistorisk grundbog, s. 16-21 (5 s.)
Metodelitteratur:
Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen (2021): Den lille hjælper til historie, Columbus, s. 16-36 (21 s.)
Film:
Historien om Danmark – vikingetiden sæson 1 del 3: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 21.11.2023 (58 min) (7 s.)
Gåden om Thyra, https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-thyra_-runernes-hemmelighed_408876 (28 min) (4 s.)
Antal sider: 78 sider
Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Skelne ml. forskellige typer af samfundsmæssige forklaringer og diskuter periodiseringsprincippet
• Reflektere over samspillet ml. fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Analyser ex på samspillet ml. mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne (den kristne kultur vs. den hedenske – både i plyndring på Lindisfarne + mod den katolske kirke og Otto d. 1)
Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gn. tiderne (sejlet)
• Historiebrug og historieformidling
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (kvindernes ret til skilsmisse og kvindernes magt i vikingesamundet)
Spredning:
Danmarks historie
Tiden ml. 500-1500 tallet
Forløbet:
Vi har set på vikingetiden som periode – hvornår begyndte den i tid og omtale og hvad er eftermælet fra den.
Vi har set på handel og vikingetogter
Hvordan deres religion var og de religiøse ritualer
Så har vi set på jellingestenen og kongemagten på den tid
Derudover er de blevet introduceret til kildekritiske begreber.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
tema 2 Industrialisering i danmark
Litteratur til Lange linjer:
Danmarkshistorisk oversigt s.47-49 (hører under enevælden) (3 s.)
Frederiksen, Peter (2022): Vores Danmarkshistorie, Columbus,
• s. 50-51+53+61-65 minus kilder (hvem havde magten i Middelalderen) (6 s.)
• s. 67-68+71-72: bonden og borgerens kår i middelalderen (4 s.)
• s. 82-84+86+88+92: menneskets frigørelse fra magtstrukturer (5 s.)
Film til lange linjer:
• Film: Feudalisme: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/ (2 min) (0,5s.)
• Film: Historien om Danmark: Reformation og renæssance, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_145570 (54 min) (8 s.)
Litteratur til Industrialiseringen i Danmark og DHO
Opdyrkning af heden 1750-1950, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hedeopdyrkning (2. s.)
Rørsig, P. M. (): Historie/jyske samlinger. Bd. 4, række 5 (1925-27) (uddrag af Forvalter Roosen som rejser til Alheden for at se hvordan det går med koloniseringen. Han skriver til Grev Moltke 14/7 1756)(2 s.)
Graversen, Rie m.fl.(): Film skal ses i historie, Gyldendal, s. 47 (1.s)
Kühle, Ebbe (1989): Danmark. Historie. Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorie. Gyldendal, 85-99+102-105 (udvikling på landet 1790-1914 – herunder landbruget som økonomisk lokomotiv; gårdsmændenes århundrede; husmænd, landarbejder og tyende; Opbruddet; arbejdernes levevilkår) (19 s.)
Kauffeldt, Søren m.fl.(2021): Den lille hjælper til historie, Columbus, s. 78-79 (synkron og diakron) (2 s.)
Busk, katrine Charlotte (2023): Danmark i 1800 tallet,
• s. 55-58 (levevilkår på landet) (4s.)
• s. 78-84 (arbejdernes levevilkår) (78-84 (7 s.)
• s. 114-115+116+118-19 (ydre pres på enevælden; de nationalliberale; Den danske revolution (2,5 s.)
• s. 127-129+132-136 (partierne. Venstre og Højre; forfatningskampen; provisorietiden; systemskiftet i 1901 (6s.)
Halberg, Rikke Lie m.fl.(2020): Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie, Frydenlund:
• Kategorier i landbefolkningen s. 12 (1.s)
• Landarbejderne s. 128-129 (2 s.) (herunder kilde: en landarbejderkontrakt anno 1898)
Industrialiseringen s. 103-106 (forudsætninger for at industrialiseringen kunne finde sted i Danmark) (4 s.)
Film:
• Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstiden,
• https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571 (17 min frem til slut) (6 s.)
• Historien om Danmark: Grundlov, folket og magten del 8, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 (60 min) (8,5 s.)
• Om andelsbevægelsen, fra: De skabte Danmark: Bonden, DR kultur, 2019, (set fra 4-8 min) (1. s.)
• Bastarden (10s.) (i biografen)
• Landboreformerne, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-landboreformerne (3 min)(0,5 s.)
Kilder:
Louis Pio:” Fabriksarbejderne 1871!, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871/ 05.04.2021 (1,3 s.)
Hyldtoft, Ole (1914): Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime
• ”Børn som industriarbejdere” s.194-197ø (2,5 s.)
• ”Vandkraft, hestemøller eller dampmaskiner s. 127-129)(2,5.s.)
• ”Oprettelsen af Hjeddinge Andelsmejeri i 1882”, s. 173-176 (3,5 s.)
• Årsrgnskab for 3 hobroarbejdere 1879, s. 120 (1.s.)
Kildemateriale som de har stiftet bekendtskab med under besøg på Arkivet. Besøget havde Th. Damborgs tobaksfabrik i Nykøbing.
• Morsø Dagblad 19.01.1898 :Det unge Nykjøbing i Kamp (1 s.)(om børnestrejken)
• Morsø Folkeblad 20.01.1898: Drengestrejken (1 s.)(børnestrejken)
• Farvel til Tobaksfabrikken, Morsø Folkeblad d. 16.08.1969 (erindringer fra en som har arbejdet på Tobaksfabrikken da han var 10 år) (1.s.)
Timer: hele foråret 2024
Antal sider: 102,3 sider
Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Skelne mellem forskellige typer på forklaring mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Analysere ex på samspillet ml. mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdenshistorie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
Forløbet:
Vi startede med at have fokus på heden i 1700 tallet. Dernæst Landboreformer og gårdmænd i 1800 tallet og De fattige på landet. Så har vi kigget på hvorfor der skete en industrialisering i DK + teknologien. Desuden fokus på arbejderklassen og børnearbejde. Endelig til slut kort om grundloven og forfatningskampen
Vi startede med at have et forløb hvor vi kiggede på historien ud fra nogle lange linjer fra 700-1850. Der sad de i grupper og skulle fremlægge for hinanden.
Industrialiseringen har mest haft vægt på landbrugets rolle i 1800tallet- herunder landboreformerne; protestbevægelserne; gårdmanden og endelig venstre som politisk parti) og så arbejderne i byerne – herunder børnefabriksarbejde.
Som særlige tiltag har vi både været i biografen for at se Bastarden og så været nede på byarkivet for at arbejde med kilder. De arbejdede bl.a med billeder af medarbejder på Tobaksfabrikken; Prislister fra Tobaksfabrikken; Mærkater fra de produkter som man lavede; Tegninger over lokalerne; Folketællinger af medarbejderne på Link-lives. Derudover også kilder - se ovenfor.
I DHO´en fik de forskellige opgaveformuleringer hvoraf de skulle vælge en - det kunne handle om levevilkår i byerne eller på landet: arbejderbevægelsen og slaget på fælleden. Eller om industrialiseringen.
I historie har vi haft fokus på hvordan man sætter fodnoter + laver en litteraturliste.
De har fået 3 skrivedage på skolen og skal op og forsvarer prøven (i alt 20 min)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DHO
Forløbet tager udgangspunkt i en kronologisk forståelse af den danske litteraturs udvikling fra oldtiden til det moderne gennembrud.
Nedslagspunkter:
oldtiden
middelalderen
oplysningstiden
romantikken
det moderne gennembrud
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Diskussion
|
07-05-2024
|
|
Evaluering af DHO
|
12-06-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tema 3 Magtens tilsynekomst i Rom
Litteratur:
• Bay, Aase (): Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t., Gyldendal s. 16-19 (4 s.)
• Beacham, Richard C.(1999): Spetacle Entertainments of Early Imperial Rome s. 58-59+128 (i uddrag) (1 s.)
• Carlsen, Jesper (2001): Romerriget, Systime, s. 66-67 (gladiatorer)(1 s.)
• Frederiksen, Peter (2019): Vores verdenshistorie del 1 (om Slaver og gladiatorer + politisk propaganda+ Romersk byggekunst, s. 75-76+78-80 (5 s.)
• Peter Frederiksen (2024): Fascismens ansigter, Columbus, s. 8-10+30-31+56+58-66 (14 sider)
• Fink, Hans (): Menneske, samfund, natur. Grundbog i filosofi, Gyldendal, s. 163-164(1 s. om kristendommen i Romerriget)
• Gads historieleksikon (2003), 2.opl. s. 634-35+644 (0,5 s.)
• Helles, Knud(1987): Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud, Columbus, s. 82-85 (4 s.)
• Nielsen, Henry (2008): Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie s. 48-51 (1,5 s.) (gratis korn, økonomi og slaver)
• Steg, Kristian Jepsen (2022): På sporet af Romerriget, Lindhardt og Ringhof, s.6-11+29-33+49+51-54 (15,5 s.)
• Forfatter ? (1981): Det Romerske clientelasamfund, Copenhagen: Nordisk forlag A/S, s 26-28+32-35 (om patron-klient forholdene i det romerske samfund) (7 s.)
• Smitt, Thorkil og Christian Vollmond(2014): Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid, Lindhardt og Ringhof, s. 33+49-50 (oversigt over politik i Romerriget + om kristendommen) (3 s.)
• Kilderne om Augustus – hvor er de taget fra? S. 26-28??
Heraf læste kilder:
• Augustin om gladiatorkamp
• Billede af Augustus Prima Porta
• Tacitus: Vurdering af Augustus styre
• Augustus: Res Gestae
• Polyb om Roms forfatning
• Cicero: om teater og gladiatorkampe
• Mussolinis tale i 1922 (Romerånd) (uddrag)
• Mussolinis tale i Rom fra 31. december 1925 (uddrag)
Film:
• Fontænerne i Rom: Kulturhistorisk set: Fontænerne i Rom DR2, 09.10.2008 (9min) (1,5 s.)
• Antikken verden 5: Dydens Republik, DRKultur 2013, (kun de første 20 min). Hentes på CFU (3,5 s.)
Antal sider: 65,5 sider (med de gule)
Faglige mål:
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof
• Verdenshistorie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer
• Historiebrug og historieformidling
• Historiefaglige teorier og metoder
Spredning:
Tiden før 500
Forløbet:
Vi startede med at se på magtstrukturen i den republikanske tid i Rom. Så har vi haft fokus på kejserens iscenesættelse i f.h.t. gladiatorkampe; statuer; mønster og vandforsyninger til Rom. Vi sluttede af med at se på hvornår Romerriget sluttede. Efterfølgende er vi hoppet frem til tiden til Fascismen i Italien, hvor vi med udgangspunkt i dag kigger tilbage på fascismen brug af Romerriget.
Undervejs har vi været i Rom på studietur, hvor de bl.a. så Colosseum + Forum Romanum + resterne af en akvædukt
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Tema 4 middelalderen
Brøndum, Kristian( ): Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling 1100-1711, Columbus, s. 70-73+75-78+80-83(minus billede s.81) +88-93+129-130+132-134 (minus billede s. 133)(20 s.)
Carstensen, Mogens (1992): Middelalderen, Systime, s. 77-78+92 (2 s.)
Knudsen, Sanne S. m.fl (2011) Middelalderen. Historie, religion, litteratur og kunst, Systime, s. 17-26+154-156 (13 s.)
Madsen, Egon Nyrup m.fl. (2012): Dansk, historie, litteratur. Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet, Systime s. 18 (1 s.)
Nielsen, Keld (2008): Skruen uden ende – den vestlige teknologis historie, 3. udg, 2.oplag, Nyt Teknisk Forlag, s. 60-63 (4 s.)
Steg, Kristian J m.fl (2022): På sporet af middelalderen, Praxis s. 7+9-10+12-13+18-27+33-36 + (20 s.)
Heraf læste kilder:
• Om synd og bod i 1000 tallet
• Gabrielle de Mussis om Pestens ankomst til Europa
• Det medicinske Fakultet i Paris (348)
• Guy de Chauliac om pestens symptomer (1363)
• Bengt Knutson: Vejledning om pestsyge ca 1450
• Giovanni Boccaccio om Begravelser
• Boccaccio om menneskers reaktion på pesten
• Lovgivning om Pesten i Pistoia, 1348
• Tabel 2: befolkningstallet i norditalienske byer
Film:
”Johannes Gutenberg and the Printing Press”: (14 min), https://www.youtube.com/watch?v=0ojyCDRc8uc (2 s.)
Antal sider: 62 sider
Faglige mål:
• Demonstrer viden om fagets identitet og metoder
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
Kernestof:
• Hovedlinjer i Europas historie (middelalderen)
• Forskellige styreformer og samfundsorganisationer
• Historiefaglig teori og metode
Spredning:
Hovedvægt på tiden ml. 500 og ca 1500
Forløbet:
Vi har først haft fokus på middelalderen som periode. Kiggede på befolkningen: Bønder, borger; ridder. Derefter kirkens og klostrenes rolle; byernes opsving og feudalismen.
Dernæst har vi set på hvordan landbruget bliver bedre baseret på den nye plov som skaber et økonomisk fællesskab.
Så har vi haft et kort nedslag om ægteskaber og bodshandlinger i middelalderen
Andre ting vi har haft fokus på er bogtrykkerkunsten korstogene og endelig pesten – årsager til pesten og dets konsekvenser.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Tema 5 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Syskind, Casper og Bo Söderberg (2003): Det 20. Århundredes verdenshistorie 5. udg. Red. Af Peter Schroeder, s. 28-32( 5 s.)
• Frederiksen, Peter (2021): Vores verdenshistorie, Columbus, s. 62-65+67-83+90-102 (34 s.)
• Den kolde krigs verden, Systime, s. 8-23 (16 s.)
• Hassings, Anders (): Vejen til folkedrab. Før, under, efter, Columbus, s. 112-123 (Om holocaust) (12 s.)
• Hjemmesiden https://www.auschwitz.org/en/ (2 sider) (intet specifikt)
Heraf har vi læst af kilder: (tæller med i siderne ovenfor)
• Billede af Lenin hvor han taler til arbejdere (Billede)fra 1917
• Pengesedlen på Eine billion Mark (billede)
• ”Arbejde handler om ære (1930 – et brev)
• Derfor blev jeg nazist (interview fra 1990érne)
• Bemyndigelsesloven 1933
• Årsagerne til Børskrakket
• George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
• Nikolai Novikovs syn på USA (1946)
• ”To verdener, To veje” i Pravda (1949)
• John M. Hightower: USA og Europa (1948)
• Plakat om Nato fra de vesttyske myndigheder (1956)
• Stående hærenheder Nato og Warszawa-Pagten (1987) (graf/ tabel)
Film:
• Vi har set et kort klip af Modern Times hvor man ser Chaplin stå ved et samlebånd Dette klip er bare for at få et indtryk af arbejdet på samlebåndet og ikke noget vi har behandlet yderligere – derfor opgives det ikke.
• Badehotellet sæson 2 afsnit 7: 3-38 min (hvor man ser Grosser Madsen miste sine penge ved Børskrakket i 1929 (5 min) – 0,7 side
Antal sider: 69,7 sider
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark, Europas og verdens historie
Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser (Rusland, Tyskland)
• Politiske og sociale revolutioner
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Spredning: Tiden efter 1900 tallet
Forløbet:
I dette forløb har vi set på hvordan forskellige ideologier har prøvet at vinde indpas i 3 forskellige lande: Rusland; Tyskland og USA.
Vi startede med at gennemgå Liberalismen og socialismen, så vi havde et grundlag hvorpå vi kunne bygge forståelse af hvorfor det gik som det gik i de 3 lande.
Vi har også dykket ned i de store økonomiske problemer i mellemkrigstiden – om det kunne være forklaringen på at Tyskland fik nazismen. Det er også bredt lidt ud så vi har brugt begreberne aktør/ struktur materialistisk/ idealistisk historiesyn.
I forlængelse af nazismen har vi set på Auschwitzs hjemmeside + en selvvalgt film.
Vi har ideologiernes kamp kort op til den kolde krig og er sluttet af med om den kolde krig er slut i dag?
Da vi så filmklippet fra Badehotellet så talte vi også om hvordan man bruger fiktion i historien (gl stof)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tema 6 Kina
Litteratur:
Frederiksen, Peter ( ): Vores verdenshistorie del 1 De ældste tider, Columbus, s. 158-160 (2,5 s.)
Frederiksen, Peter ( ): Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus, s. 214-221+ 235-250 (24 sider)
Nielsen, Christian, Lene Sønderby Bech og Signe Lang Holmgaard (2022): Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, s. 221-228 (8 s.) + (om rollemodeller og personkult. (6,9 s.) https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=137+ (Xu Zhangrun: Vores nuværende frygt og håb, 2018: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=201#c759 07.10.2025 (1,5 s.) (i alt 15,4 s.)
Heraf har vi læst af kilder: (tæller med i siderne ovenfor)
• Den kinesiske kejsers brev til Georg 3.
• Zexus brev til dronning Victoria- taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Nanjing traktaten, taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Det nye Kina, 1954, taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• De 23 forbud, 1966, taget fra Vores verdenshistorie del 2 Brydningstid, Columbus
• Østen er rød, hyldestsang til Formand Mao
• Kilde 24: Xu Zhangrun: Vores nuværende frygt og håb, 2018
Film:
• Hvorfor giver Kina sine borgere point? P3 essesen, Youtube (8,46 min) (1.s)
• ”Ondskabens ansigter – Mao Zedong”, DRKultur 2017 (51 min.) (7 s.)
• ”Manden der stoppede en kampvogn”, TV2, 2007, del 1 (39 min) (5,5 s.)
• Kinas dræbte børn, https://www.dr.dk/drtv/se/kinas-draebte-boern_149601 (de første 27 minutter) (4 s.)
Antal sider: 59,4 sider
Faglige mål:
- Reflekter over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt msk. Som historieskabt og historieskabende
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie (herunder Kina)
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorie (Mao i Kina)
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- Forklare samfundsmæssige forandringer
Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner
• Globalisering
• Kultur og kulturmøder i verdenshistorien
• Holocaust og andre folkedrab (kort om Uighurerne i Kina)
Spredning:
Et forløb med udgangspunkt i et samfund + kultur udenfor Europa og USA+ hovedvægt på tiden efter 1900 tallet
Forløbet:
Forløbet har fokuseret på Kinas historie efter 1840 og frem til idag. Forløbet har især fokuseret på kommunismens udvikling i Kina. Vi startede med en kort intro til konfucianisme. Derefter slog vi ned på tiden omkring 17-1800 tallet hvor det Kina begynder at blive interessant for andre fx England og vi ser skiftet fra at Kina er lukket til at de bliver tvunget til at åbne mere op efter Opiumskrigene. Så har vi kort berørt tiden fra 1912-1949, inden vi følger Mao og senere Deng Xiaoping - både det ideologiske aspekt og de økonomiske aspekt. Vi har nedslag i det store spring fremad, kulturrevolutionen og den himmelske fredsplads. Så drejer vi perspektivet over på menneskerettigheder – både i forhold til ulighed mellem kønnene, men også om overvågning og kontrol af den kinesiske befolkning.
Fokuspunkter i forløbet: Det store spring fremad, kulturrevolutionen, etbarns-politikken, Dengs økonomiske reformer, massakren på Den himmelske freds Plads, aktuelle udfordringer for det kinesiske samfund.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Tema 7 Oplysningstiden og den Franske revolution
Litteratur:
Wagner, Hans(2020): På sporet af oplysningstiden, Lindhardt og Ringhof, s. 9-17+21-25+27-35+37-41+ 59-63+69-76+ 79-87+ 91-101 + 103-07(66 s.)
Kjærsgård Petersen, Rasmus (): Den franske revolution – triumf eller tragedie, s. 24-30+32-34+46-47+49-52+55-65+67 +176-180 + 190-192 (36 s.)
Primære kilder: (siderne er med i ovenstående)
• Immanuel Kant: Hvad er oplysning
• Billede af Teresse Tallin + 2 billeder af Marie Antonetti (sider er talt med i ovenstående tekst)
• Adam Smith: Nationernes Velstand, 1776
• John Wesley: Thoughts upon Slavery, 1774
• Konventsdekret om folket fjende, 10. Juni 1794
• Menneskerettighedserklæringen 26 august 1789
• Det parisiske borgerskabs levestandard, beskrevet af Georg Rudé, 1959
• Klagebrev fra Adlen i Pont-á- Mousson til Stænderforsamlingen 1789
• Jean-Jacques Rousseau: Emile – eller Om opdragelsen, 1762
• Olympe de Gouges: Erklæring om kvindes og borgerindens rettigheder, 1791
• Dekret om skilsmisse, udstedt af den lovgivende forsamling i Paris, 20. sept 1792
• Code Civil, lovgivning for hele Frankrig, udstedt af Napoleon Bonaparte, 1804
Radio og Filmklip:
• Film: Marie Antonetti – dronningen for retten (https://www.dr.dk/drtv/se/marie-antoinette-_-dronning-for-retten_464126 ) (50 min ) (7 s.)
• Radioudsendelse om Napoleon del 2:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-napoleon-2-2-frankrigs-sjael-eller-sorte-samvittighed-11032315492 (fra 14.05-56. min) (7 sider)
• Beklædningsscenen i filmen Marie Antonette: 22.00-25.00: https://www.youtube.com/watch?v=4UVb7369yHI (1.s.)
Antal sider: 114 sider
Faglige mål:
• Skelne ml. forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan forstå og lære problemer i dag (fx ved at arg. I salonerne)
Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
• Stats – og nationsdannelser
• Historiefaglige teorier og metoder
Forløbet
Vi startede med at se på hvad oplysningstiden var for noget, hvor vi havde fokus på forskellige oplysningsfilosoffer. Derefter kiggede vi på enevældens Frankrig og årsagerne til revolutionen. Selve revolutionen og hvilke forskellige syn der i eftertiden har været på den franske revolution og synet på Napoleon.
Vi har også set på kvinderne og deres rettigheder.
Spredning: tiden fra 1500-1900
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Tema 8 Færøerne
Litteratur:
Breum, Martin: ”Rigsfællesskabets russiske dilemma”: https://www.martinbreum.dk/rigsfaellesskabets-russiske-dilemma/ (3,6 s.), 24.09.2018
Ek-Nilsson, Katarina og Birgitte Meurling (red)(?): Talande ting. Berättelser och materialitet, s. 75-78 (3,5 s.) (svensk tekst om færøske dragter)
Hoydal, Høgni (2000): Myten om rigsfællesskabet, s. 23-26 (4 s.)
Joensen, Jóan Pauli( 1987): Fra Bonde til fisker. Studier i overgangen fra bondesamfund til fiskerisamfund på Færøerne. Føroya Formnminnissavn, s. 37-42+44-46+49-51 (9 s.) (uddrag om produktion på Færøerne i 1800 tallet)
Jørs, Petra Mathilde m.fl. (2023): ”Fiskeriaftale efterlader Færøerne sårbare over for Putins luner”, Kronik 17.04.2026 (artikel) (4 s.)
Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen(2021): Den lille hjælper til historie, Columbus, s. 68-73 (tekst om Museologi) (6 s.)
Strandgård, Ole (2010): Museumsbogen – praktisk museologi, s. 316-320 (5 s.)
Sølvará, Hans Andrias(2020): Færøerne efter freden, Aarhus Universitetsforlag, s. 2-12(den nordatlantiske parentes(10,5 s.)
kilder:
• Uddrag fra gamle rejseberetninger: (6 sider i alt)
o Lyngbye – taget fra Ryerup, R. (1820): Magasin for reiseiagttagelser, Kjøbenhavn, s.203+211-12+217
o For Historie og Statistik især Fædrelandets. Første del. Udgivet ved I. Collin, Kjøbenhavn, 1822 (forfattet af Mackenzie), s. 156-156
• Færøerne som et selvstændigt land fra 1943: https://historielab.dk/tema-8-faeroesk-fremgang-efter-1945/ (1,5 s.)
• Sølvara, Hans Anreias(2002): Løgtigrid og høvundanir, Torshavn: Løgtingid, s. 150-152 (3 s.)
• Færøsk avis/ blad som hedder Føringatidindi:
o Nr 1, Januar 1890, 1. årgang (1. s.)
o Nr 5, Maj 1890, 1. årgang (1. s)
o Nr 20, 18. oktober 1894, 5. årgang (2 s.)
o Nr 1, 31. januar 1906, 13. årgng (3 s.)
Filmklip:
• The Grind: Whaling in the Faroe Island: https://www.youtube.com/watch?v=HYOTkwFhe-w (29:25 min)(7 s.)( for og imod grindefagst)
• The Wool Island (16 min), https://www.youtube.com/watch?v=-1ndWUNmCpc (3 s.)
Antal sider i alt: 72,6 sider
Faglige mål:
• Reflekter over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt mennesket som historieskabt og historieskabende
• Analysere eksempler på samspillet imellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsområder
• Stat og nationsdannelser – herunder Danmarks
Forløbet:
Vi skal se på Færøerne ud fra kulturmødeperspektivet. Det kommer til udtryk i følgende underpunkter:
• Sprog
• Kolonihistorie og rigsfællesskab
• Synet på færinger gn. rejsebeskrivelser
• Identitet: uld; grind og dragter
Vi har også set på Færøerne ud fra:
• Den færøske kultur defineres af dem og af os (hvad kendetegner den færøske identitet). Herunder har vi set på grindefangst og nationaldragter
• Den nationale følelse på Færøerne – både i slutningen af 1800 tallet – omkring 2. verdenskrig og så i dag
• Forandringerne i levevilkår, teknologi og produktion gn.tiderne (hvor høj grad kan man tale om at produktionsforholdene har ændret sig på Færøerne?). Her har vi været omkring produktion i gamle dage (udvikling fra landbrug til fiskeri) og set lidt på den i dag (fiskeriet)
De har lavet en udstilling om færøsk uld på skolen
I forbindelse med deres udstilling har vi været på Dueholm kloster hvor de skulle se hvordan en udstilling er bygget op, som de så kunne hente inspiration fra inden de skulle lave deres egen udstilling.
Ellers klasseundervisning + oplæg + lavet en udstilling på skolen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/261/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55098203516",
"T": "/lectio/261/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55098203516",
"H": "/lectio/261/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55098203516"
}