|
Titel
3
|
FF1.g - Rent vand til alle - Biologi og Matematik
Flerfagligt projektforløb i biologi og matematik. Forløbet er afviklet som to blokdage.
På verdensplan har 2,2 milliarder mennesker ikke adgang til rent, sikkert drikkevand. I FF1g-forløbet kombineres fagene biologi og matematik i et projektarbejde til at undersøge ”Rent drikkevand til alle”.
FAGLIGE MÅL I BIOLOGI:
- At redegøre for bakteriers opbygning, livscyklus, vækst og deres evne til at gøre os syge.
- At forklare, hvordan man kan undersøge bakteriers vækst ved at anvende koncentrationsbestemmelse ved de 3 metoder: tællekammer, pladeudspredning samt spektrofotometri.
- At vurdere under hvilke forhold, bakterier har størst vækst.
- At vurdere om det er biologisk relevant at bruge gærceller som model for bakterievækst.
FAGLIGE MÅL I MATEMATIK:
- At redegøre for graf og forskrift i eksponentialfunktioner, herunder betydning af konstanterne a og b.
- At anvende eksponentiel regression i CAS på et datasæt og vurdere kvalitet af matematisk model ud fra residualplot
- At gøre basale overvejelser vedrørende modellers rækkevidde
- At kunne forklare og sætte i kontekst, begrebsparret empirisk/formel
EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Bestemmelse af celletal ved tællekammer
Fremstilling af standardkurve ved spektrofotometri
Gærcellers vækst ved 20 grader og 37 grader (Datasæt udleveret)
BASAL VIDENSKABSTEORI:
Eleverve skal redegøre for begrebsparret ”Empirisk og formel” fra bogen Vidensmønstre, og forklare begrebernes relevans for dette projekt. I denne forbindelse skal I inddrage teorien om matematisk modellering.
I grupper skal eleverne lave en PowerPoint præsentation, som afslutningsvist fremlægges.
|