Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Marianne Bjergegaard Andersen
Hold 2020 ng C3 (2g3g ng C3)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Geologi case Hawaii og Japan
Titel B Vejr og klima case Danmark
Titel C Bæredygtig udvikling?

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Geologi case Hawaii og Japan

Forløbet om geologi startede med en introduktion til metoder i naturgeografi samt typer af bilag, data og kortanalyse. Derefter en introduktion til geologi, geologisk tid og aldersbestemmelse. Forløbet forsatte med de geologiske processer og en opgave om den geologiske cyklus og træning af fagudtryk. I modulet om de geologiske byggesten var der fokus på de magmatiske bjergarter, deres dannelse og hvor man finder de forskellige bjergarter i det vulkanske miljø. Efterfølgende en gennemgang af den pladetektoniske model og hvilke typer af pladegrænser der findes og hvor de ligger. Her blev der inddraget et online kort over jordskælv i verden lige nu, hvor eleverne skulle finde eksempler på jordskælv og sammenholde med typen af pladegrænse. Hvor rammer jordskælvene, ved hvilke pladegrænser og med hvilken styrke og i hvilken dybde. Forløbet fortsatte med hotspot, drivkraft, jordskælvsbølger og hvem Inge Lehmann var og hvorfor hun anses som en af de største kvindelige forskere. Der blev vist en dokumentar om hende. I forløbet indgik en case om Hawaii øernes dannelse ved et hotspot og med fokus på jordskælvene og udbruddet i maj 2018. Hvordan overvåger Hawaii deres vulkaner og hvordan kan de forudsige et udbrud? Der blev også inddraget en case om Japan og Tohoku-jordskælvet 2011, der forårsagede en stor tsunami. De forskellige typer af vulkaner blev gennemgået og der blev arbejdet med begreber i geologi og forløbet sluttede af med, at eleverne så dokumentaren ILD fra serien Naturens kræfter.
Store danske videnskabsfolk: Inge Lehmann dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=xurIm-GgtkQ
Titler på eksperimentelt arbejde, feltarbejde, empiribaseret arbejde og projektarbejde:
Geologisk tid – relativ og absolut datering baseret på James Huttons observationer ved Siccar Point i Skotland.
Stenøvelse magmatiske bjergarter & placering i det vulkanske miljø
Interaktivt kort over aktive vulkaner: https://www.volcanoesandearthquakes.com/
Overvågningsdata for vulkanen Mauna Loa på Hawaii: https://volcanoes.usgs.gov/volcanoes/mauna_loa/monitoring_summary.html
Live jordskælvskort: http://quakes.globalincidentmap.com/
Øvelse i bestemmelse af et jordskælvs epicenter & styrke (Triangulering Kobe earthquake 7. januar 1995).
Case Hawaii: Er der en sammenhæng mellem vulkaner, jordskælv og pladetektonik? Herunder hvordan er Hawaii dannet og hvilken vulkanisme der findes.

Der er i forløbet læst 45 sider samt vist en dokumenter på ca. 30 minutter, som jeg har sat til svarende 5 siders tekst og der er vist en film på ca. 60 minutter, som jeg har sat svarende til 10 siders tekst. Det vil sige i alt 60 sider i dette forløb.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve geologi 23-09-2020
Case Hawaii 24-09-2020
Case geologi færdige opgave 08-10-2020
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Vejr og klima case Danmark

Forløbet startede med en film om atmosfæren fra ”Naturens kræfter 3” produceret af West Park Pictures. Derefter blev atmosfæren og temperaturen, solstråling og strålingsbalancen gennemgået samt de forskellige nedbørstyper, lokale vinde og den atmosfæriske cirkulation herunder den intertropiske konvergenszone og jetstrømmene. Der blev inddraget flere animationer, som viste dette. Danmark blev inddraget som case og eleverne så på vejret i Danmark ved lavtryk og højtryk. I opgaven om vejret i Skive så eleverne på forskellen mellem vejrprognoser og vejret i virkeligheden. Eleverne har set på kort over fire danske storme gennem tiderne bl.a. orkanen ”Bodil”. Derudover lærte eleverne om jordens klimazoner og plantebælter. Herunder blev der inddraget hydrotermfigurer.
Titler på eksperimentelt arbejde, feltarbejde, empiribaseret arbejde og projektarbejde:
Feltarbejde: Strålingsbalancen
Øvelse Vanddamp i lokalet
Øvelse Stigningsregn og fønvind
Feltarbejde/kortanalyse: Vejret i Skive (Måling af temperatur, vindhastighed, lufttryk og luftfugtighed og observation af skydække, nedbør og vind) sammenholdt med vejrprognosen.
Der er læst 20 sider og vist en film, som jeg sætter til 10 sider, så i alt 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Bæredygtig udvikling?

Med udgangspunkt i FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (mål 1 og 2) sættes fokus på Sahelområdet.
Hovedpunkter:
- Fattigdom - hvor stort er problemet og hvordan måles det?
- De rige landes ansvar
- Klimatiske forhold med betydning for fødevareproduktion i Sahelområdet
- Vandets kredsløb - nedbør, potentiel og aktuel fordampning, afstrømning, opland
- Senegalflodens betydning for fødevareproduktion
- Regulering af vandressourcer fx ved dæmningsbyggeri
- Jorde og plantenæringsstoffer i DK og i troperne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer