Holdet 2022 id/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Malene Aaes Kvist
Hold 2022 id/a (1a id, 2a id, 3a id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate og grundtræning
Titel 2 Boldbasis
Titel 3 Opvarmning til musik
Titel 4 Floorball
Titel 5 Amerikanske boldspil 1 - fortsættes i 2.g
Titel 6 Grundtræning
Titel 7 Rytmisk gymnastik
Titel 8 Badminton
Titel 9 Træningsprojektet
Titel 10 Volleyball
Titel 11 Gruppedans og pardans

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate og grundtræning

I grundforløbet arbejder alle klasser med det samme indhold i idræt.
Der spilles ultimate - med vægt på kaste-gribeteknikken (baghånd, forhånd, upside down, tohånds- og enhåndsgribning samt pivotering), på bevægelsen uden disc og på at få spillet til at køre.
Spillets særlige karakter med 'The Spirit of the game' indarbejdes, og der læses følgende sider i Yubio: s. 650-656 + s. 678-680
Ultimate kombineres med løb, både kontinuerligt løb og intervalløb med henblik på deltagelse i Skive Løbet 2022.
I forløbet introduceres eleverne også til skolens styrkerum med en kort indføring i forskellige træningsprincipper og begreberne belastning, repetitioner, sæt og restitution og deres betydning i træningssammenhæng.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Boldbasis

Formål
At give eleverne et fælles udgangspunkt, en fælles terminologi og et fundament for fremtidig undervisning i boldspil. Herudover skal alle elever have en fysisk fornemmelse af boldspil.

I dette forløb arbejdes der med boldspils tekniske, taktisk samt sociale og psykiske fundament. Det forventes at eleverne både sprogligt og praktisk har kendskab til:
spilhjullet
afleveringer, modtagninger og boldkontrol
spilbarhed - herunder tempo- og retningsskift
kommunikation og rollefordeling
Til sidst i forløbet udvikler eleverne innovativt et spil med udgangspunkt i ovenstående forløb. Idet spillene afprøves, øver eleverne evnen til at evaluere egne og andres spil og derefter justere dem ved små ændringer i henhold til spilhjulet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Opvarmning til musik

Forløbet er todelt, en del med fokus på, hvorfor vi varmer op, og en del med fokus på at lave et opvarmningsprogram til musik.
Eleverne laver sidst i forløbet en rapport, der tilgodeser begge dele.
Forløbet startes med en undersøgelse af opvarmningens effekt. Der laves 5 forskellige tests før og efter opvarmning, og resultaterne diskuteres i rapporten. Desuden behandles teorien omkring opvarmning.
Der er i den anden del fokus på, hvordan man bygger et opvarmningsprogram til musik op, hvilke øvelsesområder der bør være med, og hvordan man finder velegnet musik (her skelnes mellem førende, svingende og markeret musik). Her øves takttælling, og tidtælling af musikken afprøves. Eleverne udarbejder herefter i grupper et opvarmningsprogram til musik, som de fremviser og varmer de andre elever op med, og som evalueres efterfølgende.

Teori: Yubio, s. 71-72 + s. 1241-1245
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Floorball

Floorball blev valgt som forløb i kombination med fremvisningen af opvarmningsprogrammerne på grund ad den nemme tilgang til selve spillet og spillets høje aktivitetsniveau.
I forløbet var der fokus på:
- Boldkontrol og driblinger (inkl. styr på håndtering af stav og bold)
- Afleveringer (slag- og trækafleveringer, tempoafleveringer og afleveringer i løb)
- Skud på mål (slag- og trækskud, stående og i løb, med tæmning og førstegangsskud, med og uden forsvarer)
- Bevægelse på banen  og opmærksomheden på at være spilbar (der blev spillet på både små og store baner og forskellen herpå blev vendt)

Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Amerikanske boldspil 1 - fortsættes i 2.g

Forløbet med amerikanske boldspil udgøres af flere forskellige boldspil, som typisk spilles i USA: Streetbasket, ultimate (repetition), lacrosse, flagfootball og softball.
Vi starter forløbet i 1.g og fortsætter det i 2.g
I de enkelte boldspil vægtes de basale regler og den grundlæggende teknik:
Streetbasket: Skud (goose neck), 'triple threat-position', layup og driblinger (+ rigtig attitude)
Softball: Kaste-gribeteknik med handske, pitch og slagteknik
Lacrosse: Kaste-gribeteknik (overhånd, underhånd), opsamling, skud
Flagfootball: Kaste-gribeteknik, løb med bold, snap, løbemønstre og tackling
Ultimate: (rep) baghånd, forhånd, upside down, bevægelsesmønstre, gribning og pivotering

Vi krydrer forløbet med lidt dans i form af cheerleading, hvor eleverne i grupper leger med denne særlige dansegenre (høj energi, mange hop, brug af hinanden og en smule akrobatik) og laver en mindre serie, som kan fremvises (i pauserne).

Teoretisk undersøges, hvordan man dyrker sport i USA, og hvad der kendetegner de typiske amerikanske boldspil. I den forbindelse trækkes en parallel til Engelsk A og temaet 'Den amerikanske drøm'.
Vi kigger også på idrættens organisering i Danmark: Yubio, s. 1353-1355
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Grundtræning

Konditionstræning: Diverse konditionstrænende o-løb og opgaveløb, cirkeltræningsprogram, intervaltræning, sjipning og step
Muskeltræning i form af cirkeltræning med egen kropsvægt (udholdenhed) og øvelser med øget vægt (styrke) samt bevægelighedstræning og koordinationstræning i form af yoga.
Udarbejdelse af eget grundtræningsprogram i grupper (afleveres skriftligt med tilhørende overvejelser).
Fremvisning for og med klassen med efterfølgende evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Rytmisk gymnastik

Dette musik og bevægelses-forløb tager udgangspunkt i 1.g-forløbet 'Rytmisk opvarmning'. Der arbejdes fx med at gøre de sædvanlige opvarmningselementer (gang, løb, sving, styrke og hop) mere serie- og dansepræget.
Der arbejdes mest med fastkoreograferede bevægelsesekvenser (fra lærerstyret til mere elevstyrede, egne trinkombinationer)

Der vil også blive fokuseret på mere frie bevægelser, som kan danne udgangspunkt for en koreograferet sekvens. I den sidste del er der mere fokus på musikkens kvalitet (tempo, rytme og udtryk) og hvilke bevægelser musikken på den måde 'kalder på' (der arbejdes med bevægelseskvaliteterne BESSR - og Labans bevægelseslære).
I forløbet vil der også blive arbejdet med basale gymnastiske elementer som ruller, hovedstand og håndstand samt balance og akrobatik, og eleverne udarbejder i grupper en 1-2 minutters sekvens, hvor disse elementer følger musik.

Forløbet tænkes afsluttet med, at eleverne i grupper fremstiller og opviser med deres egen, korte, rytmiske serie på ca. 2 minutters varighed.

Teoretisk arbejdes der med bevægelighedstræning, og der afprøves stretching i praksis. (DIF-hæfte om Bevægelighedstræning), og med Labans bevægelseslære (Yubio, s. 1262-1264)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Badminton

I badmintonforløbet, som fortsættes og færdiggøres i 3.g (3 moduler), vil der være fokus på forskellige tekniske elementer:
- Lang og kort serv
- Clear
- Benarbejde (bevægelse og placering på banen)
- Dropspil
- Lob
- Smash

Al slagtræning (på nær drop og lob) foregik med fokus på forhånd.

I tekniktræningen og indlæringen af regler og basistaktik og selvfølgelig derfor også i det efterfølgende spil er der fokus på singlespillet, men i forløbet i 3.g vil der være plads til også at eksperimentere med double-spillet.

Teoretisk er der i 3.g fokus på en snak om, hvorvidt badminton er sundt (herunder: En diskussion af, hvad sundhed er, og hvorfor idræt og bevægelse er sundt. Desuden en snak om KRAM-faktorer, betydning af arv og miljø, skævhed og polarisering indenfor sundhed og indenfor idræt)
Yubio, s. 13-17 + 30-34
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Træningsprojektet

I dette forløb laver elevernes deres træningsprojekt. Det meste af træningen foregår uden for skoletiden, men der afsættes individuel tid til udvidet opvarmning/træning i alle forløbets moduler, hvor der afsluttes med forskellige aktiviteter (hvor fokus er på aktiviteten som træning) som fx ultimate, fodbold, crossfit og yoga.
Optakt, testning og generel evaluering foregår også i timerne. Der testes før og efter træningsperioden.
Eleverne skal planlægge, gennemføre og evaluere et træningsforløb, individuelt eller i små grupper. De skal vælge et fokusområde, fx kondition. De skal føre træningsdagbog og ved afslutningen lave en rapport, hvor de redegør for træningsmetoder og overvejelser i forbindelse med valg af træning samt evaluering af dels resultater, dels den subjektive oplevelse af forløbet. Der inddrages her teori om motivation og målsætning.

Om motivation og målsætning i Yubio, s. 130-133
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Volleyball

I dette forløb arbejdes der meget teknisk. Der arbejdes med grundslagene baggerslag og fingerslag og med underhåndsserv og smash - med vægt på servemodtagning og baggerslag og smash, eftersom der mestendels spilles Kids volley, Level 3. Afvigende fra Level 3 er, at anden berøring gerne må være et volleyslag, man må gerne have mere end 3 server pr. spiller, og der spilles på volleyballbane med nethøjden 235 cm.

Desuden arbejdes der med placering på banen og parathed.
Fokus er, at spillet fungerer, og sværhedsgraden øges efter funktionen.

Fokuspunkter
• Lave et fingerslag korrekt (både efter makkerkast og makkerslag)
• Lave et baggerslag korrekt (både efter makkerkast og makkerslag)
• Lave en servemodtagning, der kan arbejdes videre på i spillet
• Placere dig fornuftigt på banen i de forskellige spilsituationer
• Vælge det mest fornuftige slag i den givne situation
• Lave en underhåndsserv (fra baglinje el. evt. 1-2 meter tættere på nettet)
• Have styr på reglerne i Kids Volley – Level 3 (tillempet – se ovenfor)
• Lave en smash efter en kastet bold

Teori i forløbet: Om samarbejde, team og roller (Yubio, s. 136-143)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Gruppedans og pardans

Danseforløbet her i 3.g har centreret sig om dels forskellige former for gruppedanse, hvor alle danser de samme trin, evt. forskudt i tid, dels pardans. Inden for den enkelte dans er der lært en enkelt sekvens med forskellige grundtrin/’stil-typiske’ bevægelser, og sekvensen har kunnet gentages. Der har været fokus på at lære danse inden for forskellige stilarter og derfor på dansenes forskellige tempo, rytme og udtryk.
De danse, der har været afprøvet er: Disco, folkedans, square dance og line dance samt vals, salsa og cha-cha-cha.
De fleste danse har været lærerstyrede, men der har også været arbejdet med egne trinkombinationer.
Med henblik på skolens gallafest danses der desuden lanciers i forløbet.

Teoretisk repeteres Labans bevægelseslære (fra Rytmisk gymnastik i 2.g), og der arbejdes bevidstgørende med Labans 'Hvad', 'Hvordan', 'Hvor' og 'Hvem'. (eller Body, Effort, Shape, Space - og Relation). Desuden læses der om folkedansens og lanciers´ historie (Yubio, s. 1269-1273)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer