Holdet 2022 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Martin Bundgaard
Hold 2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lyrikanalyse og Introduktion til dansk på STX
Titel 2 Dramatikgenren
Titel 3 ASK
Titel 4 En bøn til havet - værklæsning
Titel 5 Barokken
Titel 6 DHO-forløb
Titel 7 Kommunikationsanalyse
Titel 8 Krimigenren - del 1
Titel 9 Krimigenren - del 2
Titel 10 Sagprosagenren
Titel 11 Samtaleanalyse
Titel 12 Filmiske virkemidler
Titel 13 Magisk realisme
Titel 14 Den mundtlige fortælling
Titel 15 Romantik og romantisme
Titel 16 Retorik og argumentation
Titel 17 Socialrealistiske skildringer
Titel 18 Dokumentar og reality-tv
Titel 19 De(t) moderne gennembrud
Titel 20 Realismer og modernismer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Dramatikgenren

Forløb med alle tre danskfaglige perspektiver i spil, da der søges skabt et overblik over dramatikkens litteraturhistorie fra de tidlige former for optræden (kirkespil, gadegøgl og hofteater) og frem til vores dages scenekunst og dramatiseringer i nye medieformater som radiodramatik, tv-dramatik og filmskuespil til stand up. Undervejs i forløbet er der læst og set analytisk på udvalgte uddrag af dramatik (Holberg, Ibsen, Knutzon, Lollike). Direkte til forløbet knytter sig en skriftlig aflevering, hvori eleverne skal diskutere statsstøtte til de danske teatre på baggrund af egen holdning sat op mod andre kulturlivs- og teateraktørers meninger om statsstøtte til scenekunsten. Det er elevernes egen opgave at orientere sig i teaterstøttedebatten fra omkring 2018 og frem til i dag og herudaf fremsøge og udvælge de relevante aktørers meninger.

ns. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 ASK

Skriftlighedsforløb, hvori der er arbejdet med grundlæggende grammatiske aspekter, sætningskonstruktion, variation, kohæsion og kohærens. Formalia i større skriftlige opgaver, fodnoter, litteraturlister, resumé, indholdsfortegnelse, indledning, redegørelse - analyse - fortolkning - sammenligning - diskussion - vurdering, konklusion. Litteratursøgning, biblioteksintroduktion.

ns. 20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 En bøn til havet - værklæsning

Læsning af det illustrerede værk: Khaled Hosseini - En bøn til havet (2018). Der er udarbejdet et parvist skrevet produkt i relation til værklæsningen: en analyserende artikel med perspektivering til migrantkrisen.

ns. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Barokken

Et litteraturhistorisk nedslag i barokken som stilretning; hvad var dens kendetegn, hvad var litteraturens formål i tiden under de enevældige konger. Der er læst lidt litteraturhistorie, der er undersøgt malerier (stilleben, Vanitasmotiver m.m.) og analyseret en salme. I perspektiverende stil har vi undersøgt om der i tekster fra nyeste tids musik, kultur og litteratur kan findes barokke træk: Det ku' der!

ns. 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO-forløb

Optaktsforløb til DHO-arbejdet. Dette forløb indeholdt litteraturhistoriske og tekstanalytiske nedslag i romantikken, romantisme, det moderne gennembrud, det folkelige gennembrud, nyrealisme 1965-1980, slut-1960'ernes-1970ernes kvindekamp; rødstrømpebevægelse. Fra vores egen samtid så vi på de sidste af De fire-fem feminismebølger.  

ns. 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Krimigenren - del 1

Se forløbsbeskrivelsen under Krimigenren - del 2; der er tale om ét forløb.

ns. 10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Krimigenren - del 2

Litteraturhistorisk forløb om krimigenren og dens popularitet. Også nonfiktionstekster af forskellig slags indgår, heriblandt både skrevne sagprosatekster og auditive og audiovisuelle medietekster. I forbindelse med forløbet læses et selvvalgt værk; en kriminalroman efter eget valg. Afrapporteret i form af en skriftlig aflevering, hvori elevens valgte krimi sammenlignes med Stefan Brockhoffs opstillede regler i Kriminalromanens 10 bud. Dertil et mundtligt oplæg for en mindre grupper elever om det læste værk.

Elevernes valgte krimier:
Anja: Jo Nesbø - Headhunterne (2008)
Anna: Agnete Friis og Lene Kaaberbøl - Drengen i kufferten (2010)
Anne: Agatha Christie - Der var ti, der var ni (1939)
Astrid: Stina Jackson - Sommermørke (2018, da. 2019)
Caroline: Jussi Adler-Olsen - Kvinden i buret (2007)
Celeste: Lise Bidstrup - Down under (2020)
Ekin: Julie Hastrup - Farlig fortid (2016)
Isabella: Sara Blædel - Pigen under træet (2019)
Jesper: Camilla Läckberg - Stenhuggeren (2006, da. 2007)
Jonathan: Jussi Adler-Olsen - Kvinden i buret (2007)
Josefine Lærke: William Katz - Surprise Party (1989)
Josefine: Jussi Adler-Olsen - Kvinden i buret (2007)
Julie: Sara Blædel - Grønt støv (2004)
Julie Kristine: Jussi Adler-Olsen - Kvinden i buret (2007)
Kamilla: Jussi Adler-Olsen - Kvinden i buret (2007)
Liva: Jussi Adler-Olsen - Journal 64 (2010)
Louise: C.J. Box - En kold vind (2013)
Lærke: Emilia Hansen - De stille skridt (2020)
Mille: Camilla Läckberg - Isprinsessen (2003)
Natasja: Sara Blædel og Mads Peder Nordbo - Opløst (2021)
Olivia: Julie Hastrup - Farlig fortid (2015)
Oscar: Jo Nesbø - Flagermusmanden (2013)
Roaja: Julie Hastrup - Blodig genvej (2017)
Sif: John Verdon - Tænk på et tal (2010, da. 2012)
Sisse: Mikaela Bley - Pigerne uden navn (2019, da. 2021)
Sofia: Agatha Christie - Mordet i Orientekspressen (1934, da. 1999)
Sofie Erika: Delia Owens - Hvor flodkrebsene synger (2019)
Sofie: Paula Hawkins - Kvinden i toget (2015)
William: Jussi Adler-Olsen - Kvinden i buret (2007)

ns. 200
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sagprosagenren

Forløb om sagprosagenren, avisjournalistik, onlinejournalistik og mediernes rolle. Der er tale om videnstilegnelse og begrebslæring indenfor medieområdet, og der er lavet både skriftlig analyse og mundtlig analyse på klassen af forskellige medietekster.

Forløbet har en nær sammenhæng med forløbet 'Retorik og argumentation' og 'Kommunikationsanalyse'. Bemærk at også i forbindelse med værklæsningen 'En bøn til havet' var nyhedstekster en betydelig ingrediens.

ns. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Filmiske virkemidler

Forløbets fokus er på hvordan man analyserer filmiske virkemidler. Vi foretog en meget grundig sekvensering og analyse af trailer for spillefilm, dernæst undersøgte vi i en mere oplevelsesfokuseret tilgang dokumentarfilmen Apolonia, Apolonia og så på nogle af de forskellige peritekster, der omgav portrætdokumentarfilmen.

Forløbet har en relation til forløbet 'Dokumentar og reality-tv' og spillefilmsvisningen af Populærmusik fra Vittula i forløbet om magisk realisme, hvor også analyse af filmiske virkemidler har været et fokus.

ns. 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Magisk realisme

Forløb om hvad magisk realisme er; definition og tre eksempler - heraf spillefilmen Populærmusik fra Vittula, som gav lejlighed til at tænke nøjere over, hvordan man i filmmediet kan fremstille det magiske på en anden måde end i de to litterære eksempler.

ns. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Den mundtlige fortælling

Forløb om den mundtlige fortællings kendetegn, samt undersøgelse af en række forskelligartede eksempler på mundtlige fortællinger fra forskellige kulturer og tidsperioder.

ns. 90
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Romantik og romantisme

Litteraturhistorisk forløb om romantikken, biedermeier som stil og kultur, romantisme; herunder det gotiske. Baggrundsviden, der bygger oveni viden fra DHO-optaktsforløbet, og analyse af en række centrale tekster, bl.a. af flere kanonforfattere.

ns. 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Retorik og argumentation

Forløb om retorik og argumentation, begreber, appelformer, Toulmins argumentmodel, argumentationskneb. Eksempler bl.a. i sagprosagenren, hvorfor der er nogen sammenhæng til forløbet om 'Sagprosagenrer'.

ns. 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Socialrealistiske skildringer

Forløbet er et forløb om socialrealistiske skildringer i litteraturen, primært i fiktionstekster, men vi ser også på eksempler på socialrealisme som den kommer til udtryk i medierne; videopodcast og kortfilm.

I forløbet indgår baggrundsviden om realismetyper i litteraturhistorien, men særligt om socialrealisme, nyrealisme, samt vores samtids socialrealisme og provinsrealisme. Den analytiske tilgang er klassisk fiktionsanalyse (novelleanalyse, romanuddraganalyse, lyrikanalyse, kortfilmsanalyse), men vi afprøver også mere oplevelsesorienterede tilgange som den affektive læsestrategi.

Der er med forløbet også et større fokus på skriftlighed. Der knytter sig to afleveringer til forløbet; en kortfilmsanalyse i eksamensgenren analyserende artikel - og en formidlingsopgave i anmeldelsesgenren baseret på skriftlig besvarelse af Arbejdsark 1 til værklæsning; Lasse Raagaard Jønssons Ssn snnart (20121). Skriftlighed inddrages tillige i reaktionsskrivning, samt i en skriftlig opsamling på fagligt og personligt udbytte af forløbet.

Tematisk set er fokus på socialrealistiske skildringer af karakterer og personer, der står i sårbare eller udsatte livssituationer eller befinder sig i svære livsvilkår.

Nøgleordene for forløbet samler sig om; det svære liv, og er: underklasselivsvilkår, selvmordstruede, sorgramte, sygdomsramte, skilsmisseramte, misbrugsramte, svage borgere, udstødelse, fremmedgjorthed, veteraner (fysiske og psykiske mén; svigt, skam, traumer, PTSD).

Miljøerne vi har stiftet bekendtskab med er: underklassens, arbejderklassens, udkantsdanmark, provinsen, det sociale boligbyggeri; betonblokken/ghettoen, flygtninge- og indvandrermiljøer, misbrugsmiljøer og skole-, plejehjems- og sygehusmiljøer (institutionsdanmark).

Eleverne har deltaget i et 1½-times forfatterforedrag relateret til forløbet, hvor Ingrid Nymo bl.a. fortalte om romanerne Kloster (2021) og Den røde hane (2024) og skrive- og udgivelsesprocesser forbundet med fiktionslitteratur mere generelt. Sidstnævnte roman er nomineret til DR Romanprisen 2025.

Der er som værklæsning læst en digtsamling med analytisk fokus på forløbstemaet og sproglige iagttagelser: Lasse Raagaard Jønsson - Ssn snnart (2021).

ns. 150
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Dokumentar og reality-tv

Forløb om dokumentargenren og reality-tv. Vi vil med forløbet tilegne os baggrundsviden om og genrekendskab til dokumentar og reality-tv. I forløbet indgår arbejde med et værk; dokumentarfilmen: Rekonstruktion Utøya - de overlevende fortæller

Et særfokus er: human interest; i vores forløb forstået som den menneskelige interesse for det personlige og det private. Vi vil bl.a. prøve gennem eksempler at vurdere om instruktører eller tv-programtilrettelæggere overskrider grænserne og går for tæt på de deltagende/medvirkende, så det på den måde bliver udstillende, hvad nogle har kaldt social pornografi og lidelsessafari - eller om det netop blot er en kvalitet i vinklingen og tilrettelæggelsen af medieprodukterne.

ns. 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Realismer og modernismer

Forløbet om realismer og modernismer er et litteraturhistorisk orienteret forløb, hvor vi gennem nedslag i centrale forfatteres tekster, værklæsninger og et kig på tendenser i nyeste tid (2000-2025) if. litteraturprofessor Anne Marie Mai skaber os viden om, hvad der rørte sig i dansk litteratur fra efter det folkelige gennembrud og frem til vores samtidslitteratur. Hovedfokus har været på de forskellige modernisme-retninger, fra de mange eksperimenter fra ca. 1910-1940, slog vi ned på Tom Kristensen og hans lyriske ekspressionisme, fra tiden omkring Anden verdenskrig så vi først på eksistentialisme; hos Heretica-forfatterme Halfdan Rasmussen, Karen Blixen og Martin A. Hansen, senere så vi det samme hos Peter Seeberg, konfrontationsmodernismen blev nævnt i reprise fra 1.g's lyrikanalyseforløb, hvor vi læste Klaus Rifbjerg, Inger Christensens Sommerfugledalen blev læst som et systemmodernistisk værk, mens nedslaget i den storbyorienterede sidegademodernisme skete ved at se på digte af Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen. Flere forskellige nulevende forfattere blev inddraget som eksempler på tendenser i den nyeste litteratur, herunder med fokus på de flerstemmige og/eller genreblandende lyrikformer hos Asta Olivia Nordenhof (lejlighedsdigt i blogpost) og Maja Lee Langvad (autofiktion, værklæsning). At socialrealismen trives i nye former har vi set mange eksempler på i forløbet om 'Socialrealistiske skildringer', mens 1970'ernes realisme er behandlet i forbindelse med DHO-optaktsforløbet (Marianne Larsen, Vita Andersen, Suzanne Brøgger). Vi afrundede med et lille blik på det evigtgyldige tema: køn og kærlighed ved at læse en norsk nyrealistisk novelle af Geir Gulliksen og Lone Hørslevs selvperformende parforholdsdigt Alt er data.

ns. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer