Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bodil Anker-Møller, Gitte Breum Esbjørn
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Vikingetiden og Danmarks oprindelse
Titel 4 Familie, køn og individ (m. DHO)
Titel 5 Middelalder, renæssance, reformation
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Grønlands historie
Titel 8 Balkan: Grækenland og Tyrkiet (m. studietur)
Titel 9 Israel-Palæstina
Titel 10 Ideologiernes kamp
Titel 11 Danmark efter 1945
Titel 12 Populisme, fjendebilleder og folkedrab
Titel 13 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie


Undersøgelse og anvendelse af begreberne
- den store / den lille historie
- det historieskabte / historieskabende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Overblik over  Romerriget. Særligt fokus på styreformer, politik, slaver og overgang til kristendom.
Romerriget: De fire faser og forskellige styreformer (monarki, republik, kejserstyre, opløsning). Samfundets opdeling og organisering: Aristokrati, patriciere versus plebejere, patron og klient, slaver. Brød og skuespil. Del og hersk. Politik. Magtkampe. De puniske krige. Kejserstyre. Augustus. Årsager til Romerrigets sammenhængskraft. Årsager til Romerrigets sammenbrud. Kristendommens opståen (fra forfulgt mindretal til statsreligion, det vestromerske rige og det østromerske rige). Kristne martyrer. Romerriget og Danmark. Jernalderen og våbenofringen i Illerup Ådal (romerske våben).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingetiden og Danmarks oprindelse

Stats- og nationsdannelse i Danmark. Danmark i skyggen af Romerriget i jernalderen. Centralisering og i vikingetiden overgang til kristendom. Historiebrug og -formidling. Historiefaglige teorier og metoder.
1) Jernalderen: Jernalderens krigersamfund og tidlig samling af magten. Moseofringer. Folkevandringstiden.
2) Vikingetiden: Samfundet. Kongemagten (valgkongedømme). Vikingerne som både bønder og sørøvere. Handel, overfald, erobring og kolonisering. Hird. Leding. Trelleborgene. Fascinationen af vikingerne i 1800-tallet. Vikingerne og dansk identitet. Trosskiftet fra asatro/nordisk mytologi til kristendom. Årsager til trosskiftet. Vikingetogterne. Tolkninger af vikingetiden. Kildesituationen, kilder og opfattelser af vikinger i samtiden og senere. Vikinger/vikingetiden og historiebrug. De islandske sagaer (slægt, ære).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Familie, køn og individ (m. DHO)

Kønsroller og kønsidealer. Identitetsdannelse før og nu. Familiens skiftende betydning og det enkelte menneskes handlemuligheder.
1) Det traditionelle samfund (indtil ca. 1850): Landbrug. Storfamilie og flere generationer sammen. Arbejdsfællesskab. Slægt. Kristendom/Bibelen.
2) Det moderne samfund (ca. 1850- ca.1970): Industrialisering. Urbanisering. Kernefamilie. Klassesamfund. Arbejderkvinden (dobbeltarbejde) og borgerskabskvinden (en fugl i et bur). Grudloven og kampen for kvinders stemmeret. Dansk Kvindesamfund. Det moderne gennembrud (Georg Brandes) og Sædelighedsfejden. 1. feministiske bølge. Den danske velfærdsstat efter 2. verdenskrig. Ungdom og teenagere. Kvinderne på arbejdsmarkedet. Rødstrømperne. Ungdomsoprøret 1968 og oprør mod tidligere tiders autoriteter traditioner, normer og værdier. Søgen efter nye måder at leve på og danne familie på. Seksuel revolution (p-piller, fri abort, fri sex). 2. feministiske bølge.
3) Det senmoderne samfund (ca. 1970 og til i dag): Teknologi. Individualisme. Mange typer af familier. Ligestilling. Præstationspres og pres på grund af sociale medier. Kulturel frisættelse og formbarhed (Thomas Ziehe). Luder-manifestet. MeToo. 3., 4., 5. feministiske bølge.

DHO:
Opgave 1: Kønsroller:
Redegør for, hvordan kønsroller blev et debatemne i samfundet i perioden 1850-1920.
Lav en analyse og fortolkning af Victoria Benedictssons Ud fra mørket og uddraget fra John Stuart Mills Kvindernes underkuelse med særlig fokus på, hvordan kvindeliv og kvindeidealer blev skildret og forstået i samtiden. Vurdér intentionen med de to tekster.
Diskuter, om kvinder i vores tid oplever problemer af samme art, som dem kvinder i slutningen af 1800-tallet konfronteredes med. Inddrag bilag 3 i diskussionen.
Bilag 1: Victoria Benedictsson: ”Ud fra Mørket” (1888)
Bilag 2: John Stuart Mill: uddrag af ”Kvindernes underkuelse” (1869, oversat af Georg Brandes)
Bilag 3: 17-årige Mathilde i opråb: Vi vil bare det samme som jer (2021), fra alt.dk, 8.3.2021

Opgave 2: Kvindeidealer
Redegør for, hvordan familietyper og kvindeidealer har ændret sig over tid fra 1950 til 2023.
Lav en analyse og fortolkning af hhv. Katrine Marie Guldagers Returbillet (bilag 1) og Tove Ditlevsens Huslig afhængighed (bilag 2). I din analyse skal du bl.a. komme ind på de moder- og kvindeidealer, der udtrykkes og diskuteres i teksterne. Vurdér intentionen med de to tekster.
Diskutér, om kvinder i vores tid har de samme idealer som dem, man kunne finde udtrykt i 1960’erne og 1970’erne. Inddrag bilag 3.
Bilag 1: Katrine Marie Guldager - ”Returbillet” (2009), fra novellesamlingen Nu er vi så her.
Bilag 2: Tove Ditlevsen - Huslig afhængighed (1964), uddrag af kronik i Politiken 5.1.1964.
Bilag 3: Karen Sofie Egebo - Moderrollen er i frit fald i dag (Kristeligt Dagblad 14.9.2019).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalder, renæssance, reformation

Karakteristiske træk ved middelalderen, overgang til renæssancen og skift i verdensbillede, reformationen som produkt af renæssancen.
1) Middelalderens Europa, Frankerriget og Karl den Store. Feudalisme, lensvæsen, fæstevæsen. Kirken og pavemagten , klosterliv og kristenliv. Den sorte død (pesten). Korstogstanken, islam som fjendebillede, Pave Urban d. 2´s opfordring til 1. korstog, Gud vil det!, befrielse af Jerusalem og Kristi grav, tempelriddere og johannitere, Saladin, slaget ved Hattin 1187 og muslimernes tilbageerobring af Jerusalem. Historiebrug i forhold til begrebet korstog.
2) Renæssancen, genfødsel af antikken og tilbage til kilderne, humanismen, den naturvidenskabelige revolution og fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske verdensbillede.
3) Kritik af kirken og pavemagten, nepotisme og simoni, munken Martin Luther, 1517 og De 95 teser, to-regimente-læren (den allerførste start på sekularisme, begrænsning af kirkens politiske og økonomiske magt), reformationen i Danmark 1536.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kulturmøder

Begreber i forhold til kulturmøde, kulturmøder i verdenshistorien, definitionen på danskhed og danskernes møde med de/det fremmede.
1) De fem fremmedsyn, kulturmødebegreber, den ædle vilde og den primitive/grusomme vilde. Raceteorier og anskuelsesbilleder.
2) Ibn Fadlan og vikingerne, europæisk ekspansion, Tordesillas-traktaten 1492, spanierne og indianerne, slaveri og trekantshandlen, danskerne og slavehandel, Danmark som kolonimagt.
3) Danskhed i 1700-tallet og danskhed i 1800-tallet, indvandringens historie i Danmark, indvandring til Danmark før og efter 1960, synet på indvandring før og efter 1973, temaer i indvandringsdebatten før og efter 1979/2001.
4) Amerikanisering. Vesten og Kina. Danmark og EF/EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Grønlands historie

Grønlands historie og møde med europæerne, og Grønland som del af Danmark. Forholdet mellem Danmark og Grønland. Grønland i verden i dag.
1) Inuit eller eskimo. Inuit religion, skriftløs/naturfolk, Havkvinden/Havets moder, angakoq (shaman), animisme (alt har en sjæl).
2) Inuitterne og nordboerne.
3) Dansk kolonisering og kristen mission i 1700-tallet, Hans Egede.
4) Grønlands afkolonisering 1953, hjemmestyre 1979, selvstyre 2009.
De to Thule-sager, eksperimentet med de grønlandske børn 1951 og undskyldningen fra Mette Frederiksen 2022, spiral-sagen i 1960´erne og 1970´erne.
5) Dekolonisering, inuit identitet i dag og inuit tatoveringer.
6) Kampen om Arktis, stormagterne er alle interesserede i Grønland, Grønland stadig i rigsfællesskab med Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Balkan: Grækenland og Tyrkiet (m. studietur)

Det gamle Grækenland med særligt fokus på Athen og Sparta og demokrati versus oligarki. Overblik over det historiske forhold mellem Grækenland og Tyrkiet samt fortidige og nutidige konflikter på Balkan.
1) Det gamle Grækenland, Athen, Sparta, den peloponnesiske krig, perserkrigene, demokrati, oligarki, de olympiske lege, Alkibiades (om sport og politik), Pnyx, Perikles gravtale (om demokratiet i Athen). Thukydid. Sammenligning af demokratiet i Athen og i Danmark: Direkte demokrati, oplysningstiden i 1700-tallet, Grundloven 1849, repræsentativt demokrati, magtens tredeling. Historiebrug i forhold til Sparta og vestlige værdier.
2) Alexander den Store, hellenismen og udbredelse af græsk kultur, synkretisme.
3) Grækenland bliver en del af Romerriget, det østromerske rige og ortodoks kristendom.
4) Balkan, tyrkerne og Grækenland som en del af det osmanniske rige i flere hundrede år, islam, Grækenland rykker sig fri 1821. Det armenske folkemord.
5) Konflikt mellem Grækenland og Nordmakedonien i dag (Alexander den Store). Konflikt mellem Grækenland og Tyrkiet i dag (Cypern, grænser).

* Studietur til Athen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel-Palæstina

Et forsøg på at forstå konflikten mellem Israel, palæstinenserne og Israels naboer.
1) Den religiøse konflikt. Det bibelske Israel. Jerusalem og de tre monoteistiske religioner (jødedom, kristendom og islam). Tempelbjerget. Grædemuren. Al-Aqsa-moskeen (Klippe-moskeen). De kristne korstog i  middelalderen til Det hellige land for at befri Kristi grav og Jerusalem fra muslimerne.
2) Den historiske konflikt. Den moderne stat Israel. Zionismen og Theodor Herzl i slutningen af 1800-tallet. Hussein McMahon-aftalerne 1915. Sykes-Picot-aftalerne 1916. Balfour-erklæringen 1917. Uafhængighedserklæringen 1948. Yasser Arafats Oliventræs-tale 1974. Terror på begge sider. Oslo-aftalen 1993.
3) Aktører: Jødiske bosættere. Ultraortodokse jøder. PLO. Fatah. Al-Aqsa Martyrernes Brigade. Islamisk Jihad. Hamas. Hizbollah.
4) Krigen i Gaza siden Hamas udførte terrorangreb ind i Israel 7/10 2023. Palæstinensere i Danmark og identitet. Jøder i Danmark og antisemitisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ideologiernes kamp

Ideologiernes kamp om det gode samfund ca. 1750-2024:
1) Oplysningstiden. Den industrielle revolution i England. Opgøret med enevælden: Den amerikanske revolution og Den amerikanske Uafhængighedserklæring 1776. Den franske revolution 1789.
2) De tre klassiske ideologier: Liberalismen, socialismen, konservatismen.
3) 1. verdenskrig. Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet. Versaillesfreden og dens konsekvenser.
4) Mellemkrigstiden. Totalitarisme versus demokrati. Fascisme, nazisme, kommunisme. 2. verdenskrig. FN. EF/EU.
5) Den kolde krig. USA versus USSR (Sovjetunionen) og en bipolær verden. Inddæmningspolitik og dominoeffekt. Churchill s jerntæppe-tale. Truman-doktrinen og Marshall-planen. NATO. Vietnamkrigen og soldaterbreve. Berlinmurens fald 1989 og afslutningen på Den kolde krig. Fukuyama versus Huntington. Overgang til en unipolær verden. Den nye verdensorden.
6) Danmark i verden efter 1989. Aktiv udenrigspolitik (aktiv internationalisme). Krigen mod terror. Danmark i krig. Afghanistan-krigen. Irak-krigen.
7) Krigen i Ukraine. Historiemisbrug i Rusland (Putin, totalitarisme).
8) Det amerikanske præsidentvalg 2024. Den amerikanske drøm. Amerikansk
exceptionalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark efter 1945

Danmarkshistorie efter 1945 med særligt henblik på udviklingen af velfærdsstaten samt samfundsændringer, ungdomsoprør og kvindekamp.
1) Den danske velfærdsstats historie (kristendom, middelalder og klostre, reformationen og kongen, slutningen af 1800-tallet og arbejderbevægelsen, Kanslergadeforliget og overgangs fra skønsprincip til retsprincip, guldalder i 1950erne og 1960erne.
2) De tre velfærdsmodeller: Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel.
3) Danmark efter 1945: Udvikling på landet og i byerne. Industrialisering. Effektivisering. Velfærdsstat og universelvelfærdsmodel. Hverdagsrevolution.
4) Ungdomsoprøret 1968. Den unge generation versus den ældre generation. Politisk. Kulturelt. Seksuelt.
5) Rødstrømperne. Kvindekamp, kvindelejr, kamp for ligestilling.
6) Jordskredsvalget 1973. Protestvalg, nye partier, kritik af velfærdssamfundet (skat, den offentlige sektor) og udviklingen i Danmark efter 1945.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Populisme, fjendebilleder og folkedrab

Forståelsen af populismens virkemidler samt konsekvenser af totalitarisme og ensretning. Sammenhæng mellem fjendebilleder og historiske folkedrab.
1) Populisme. Højrepopulisme og venstrepopulisme. Krise og følelser. Hurtige og nemme løsninger og den stærke mand. For folket. Imod eliten. Imod de fremmede.
2) Trumpisme. MAGA-bevægelsen. Mange amerikanere føler sig presset af globalisering, farvede, feminister, seksuelle minoriteter m.m. Trump lover hurtige løsninger, følelser, løgne.
3) Konspirationsteorier. Fake News. Misinformation og disinformation.
4) Nazificeringen af Tyskland 1933-1939. Totalitarisme, ensretning, censur. Hitler som frelser. Indoktrinering i skoler og alle andre steder.
5) Fordomme og fjendebilleder. Både naturligt (at opdele verden for at forstå den) og kunstigt (propaganda, manipulation). Case: Vejen til Holocaust (Versaillesfreden efter 1. verdenskrig, dolkestødslegenden, Zions Vises Protokoller og antisemitisme, politisk diskriminering via lovgivning).
6) Folkedrab. Årsager til folkedrab (krisesituation, brug for syndebukke, ti faser, gruppedynamik). Otte eksempler på folkedrab (Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Holocaust, Irak, Rwanda, stalinismens forbrydelser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kronologi og repetition

Eksamen i historie. Overblik over de gennemgåede forløb. Kronologi og sammenhænge mellem forløbene. Temaer og problemstillinger i forløbene. Historiefaglige begreber. Kilder og kildekritisk analyse. Årsagsanalyse. Historiebrugsanalyse. Prøveeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer