Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Preben Kjærulff
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik i praksis
Titel 2 Ulighed i det senmoderne samfund
Titel 3 Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 4 Økonomi
Titel 5 International politik og udenrigspolitik
Titel 6 Det multikulturelle samfund
Titel 7 International politik og udenrigspolitik 2
Titel 8 International politik 3
Titel 9 Kriminalitet
Titel 10 USA og præsidentvalg
Titel 11 EU
Titel 12 Økonomi 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik i praksis

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.



Kernestof og begreber fra forløbet:
- Vælgeradfærdsteori
- Ideologier og politiske holdningsforskelle og skillelinjer
- Partiadfærd
- Partityper
- Eastons model og lovgivningsprocesser
- Demokratisk styreform
- Demokratityper – indirekte og direkte demokrati
- Robert Dahls kriterier for demokrati/polyarki
- Demokratiopfattelser ideelt set: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Magtformer 4 magttyper
- Magtens tredeling
- parlamentarisme og præsidentialisme
- valgmetoder
- Parlamentarisk styringskæde
- Medborgerskabstyper og modborgerskab
- Rettigheder og pligter i demokrati

- vælgeradfærdsteori, Michiganmodellen, den klassiske sociologiske teori, herunder Pocketbook-votere, egotropiske, Sociotropiske vælgere, Retrospektiv stemmeadfærd, Issuevoting :  Nærhedsmodellen eller retningsmodellen, personfaktorens betydning
- personlighedstræk i politik
- mediealisering
- politisk dagsordensætning,
- politisk kommunikation, priming, framing, wedge-issue,
- diskursanalyse (gruppeopgave)
- John Zallers RAS-model/teori om politisk meningsdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ulighed i det senmoderne samfund

I forløbet har vi arbejdet med:

- Karakteristika for forskellige samfundstyper, herunder det traditionsbundne samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- Anthony Giddens' teori om det senmoderne samfund og kritikken af denne teori.
- Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund og kulturelle orienteringsforsøg i dette samfund
- valgmuligheder for individet i det senmoderne samfund, herunder The Paradox of Choice, Opportunity cost, de sorte svaners pointe
- Maslows behovspyramide med fokus på selvrealisering og medieforbrug i det senmoderne.
-Ronald Ingleharts teori om det postmaterielle samfund
- Alain de Bottons teori om statusangst og Christopher Lasch teori om narcissisme i det senmoderne samfund
- Anders Petersens tese om præstationssamfundet
- Hartmut Rosas teori om accelerationssamfund
- det kapitalistiske samfunds karakteristika
- Karl Marx og Max Webers forklaringer på ulighed
- Socialgruppeinddelingen
- fattigdomsbegreber - relativ og absolut
- Peter Townsends forståelse af fattigdom
- livsstilssegmenter og Minervamodellen
- Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler, symbolsk vold
- social arv – negativ og positiv - og social mobilitet, herunder generationsmobilitet og karrieremobilitet
- ulighed geografisk - ved studie af karaktergennemsnit for kommuner
- ulighedsmål, herunder Ginikoefficienten, maksimale udjævningsprocent og 80/20-ulighedsmålet
- Den nye ulighed (i grupper har klassen arbejdet med de forskellige aspekter af ny ulighed, herunder: kulturelle ressourcer, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien, helbred
- politiske holdninger til ulighed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærdsstaten og dens udfordringer

Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.



I forløbet har vi arbejdet med:
- den offentlige sektor og dens økonomi
- de tre velfærdsstatsmodeller
- udfordringer for den universelle velfærdsstatsmodel, hvor eleverne i grupper har arbejdet med projekter til fremlæggelse om:

- demografisk udvikling
- øget forventningspres
- nye familiemønstre – for få børn og flere lever som single,
- stigende ulighed og marginalisering
- global konkurrence og outsourcing
- immigration,

Særlig fokus på:
- solidaritetsaspekter og individualisme, krævementalitet, rettighedssamfund
- konkurrencestaten og konkurrenceevne
- arbejdsmarkedspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde,
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


I forløbet har vi arbejdet med:

- det økonomiske kredsløb
- de økonomiske mål og målkonflikter
- Forskellige økonomiske systemer, herunder planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi.
- økonomiske konjunkturer
- markedsmekanismer og markedsfejl
- økonomisk politik, herunder
- finanspolitik
- skat

- økonomiske teorier: herunder klassisk liberalisme og Keynes teori.

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 International politik og udenrigspolitik

Faglige mål:

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende vi-den om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

I forløbet har vi arbejdet med:

- det internationale samfund i forhold til magtstrukturer, multipolær, bipolær og unipolært system
- det internationale samfund som fælleskab: fælles eller ikke fælles problemer og opfattelser
- Særlig fokuspunkt er: Rusland-Ukraine-konflikten
- teorier om international politik, herunder realisme, liberalisme, konstruktivisme
- kapabiliteter
- udenrigspolitiske mål og midler.

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det multikulturelle samfund

Faglige mål:

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Forløbet er foregået i et tværfagligt forløb sammen med Engelsk, hvor eleverne skrev SRO om Kulturmøde og multikulturalitet i Storbritannien.

I forløbet har vi arbejdet med:

- national identitet, herunder etnos- og demos-opfattelserne.
- Thomas Hylland Eriksens teori om forskellige identitetsstrategier
- Integration,  assimilation, segregation
- Danmarks integrationsbarometer ud fra nationalt fastsatte målsætninger  på https://integrationsbarometer.dk/barometer  
-  Axel Honneths teori og de tre anerkendelsesfærer og usynlighedsbegrebet
- Yvonne Mørcks teori om uddannelsesstrategi,  en kollektiv strategi, en religiøs strategi , en traditionel strategi  og en kriminel strategi for unge indvandrere.
- Maffesolis neostamme-teori
- Hofstedes kulturteori
- Bourdieus teori om habitus og human kapital

Alle teorierne er i arbejdet med dem forsøgt sat ind i en integrations- og kulturmøde-kontekst.

Vi har i forløbet arbejdet med stoffet gennem gruppearbejde, individuelle øvelser, suppleret med læreroplæg.
Eleverne har desuden udarbejdet SRO-opgaven på baggrund af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kriminalitet

Faglige mål:

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende vi-den om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser


I det samlede forløb om Kriminalitet har vi arbejdet med:

- hvad er kriminelt og kriminalitet ud fra forskellige cases i f.t. straffeloven
- kriminalitetsteori, herunder Sutherland, Cohen, Hirshi, Merton, Bourdieu, Maffesoli
- begrebet straf og strafformer og deres funktion og formål
- politiske holdninger til straf og kriminalitet sat ind i en værdi- og fordelingspolitisk sammenhæng,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 USA og præsidentvalg

Vi har arbejdet med:

- USA som land - et land af indvandrere og en smeltedigel med mange forskellige kulturer.
- partisystemet i USA og partityper i den forbindelse.
- polariseringen politisk og værdimæssigt i forbindelse med præsidentvalget.
- vælgertyper i USA
- USA som hegemon i det internationale samfund - hegemoniteori.

Klassen overværede en online forelæsning  om USA i den nye verdensorden, v. professor Derek Beach, Århus Universitet

Arbejdsformer var klassediskussion, gruppearbejde og læreroplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 EU

Faglige mål:

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, pla-cere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


I forløbet har vi arbejdet med EU set ud fra en demokratisk vinkel. Stof som er blevet bearbejdet er:
- EU's historie kort
- Integrations- og samarbejdsperspektiver i EU, herunder integration i forhold til politikområder, hvor mange lande der skal deltage, hvor forpligtende samarbejdet skal være, statslig/ikke-statslig samarbejde,
- suverænitet og suverænitetsafgivelse, herunder formel og reel suverænitet
- EU's politiske opbygning og EU's institutioner
- EU's beslutningsproces
- EU-samarbejdet i forhold til politikområder, fokus på flygtningekrise og økonomisk samarbejde og økonomisk og monitær union.
- Teorier om integration i EU, herunder føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme, transaktionsteori og traditionalisme
- politiske holdninger til EU, herunder skeptikere, modstandere og positive, set i forhold til værdipolitik og fordelingspolitik
- demokratiformer og opfattelser i f.t. EU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer