Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jens Randrup
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb GF - Ligestilling mellem kønnene i Danmark
Titel 2 2022 Valget
Titel 3 Ulighed og velfærd
Titel 4 Økonomi og inflation i Danmark
Titel 5 Kriminalitet
Titel 6 International politik (IP) og Ukrainekrigen
Titel 7 Klimapolitik
Titel 8 EU og USA
Titel 9 Medier og politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb GF - Ligestilling mellem kønnene i Danmark

I samfundsfag i grundforløbet sættes forholdene mellem kønnene i Danmark med både sociologiske, økonomisk og politiske briller i spil. Der introduceres bla. til diskussionen af hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark.
Fagets områder berøres således:
- Økonomi: Intro til økonomiske sammenhænge vha. det økonomiske kredsløb, økonomisk ulighed mellem køn ifht. indkomst og formue, markedsmekanisme,
- Politik: Politisk repræsentation ifht. køn i folketinget, kommunalbestyrelsen i Skive mv., Ideologi ifht. hvilke tiltag der evt. bør iværksættes ifht. at skabe ligestilling mellem kønnene.
- Sociologi: Socialisering til køn, roller, normer og værdier i et kønsperspektiv.

Udover grundbogsstoffet som er anført nedenfor er der arbejdet med aktuel empiri, artikler m.v.

Kernestof:
Luk samfundet op! (4.udg.);
Siderne  
10-17,Ligestilling mellem køn med sociologiske briller
17-24, Ligestilling mellem køn med økonomiske briller
29-34 Identitet i forandring
34 - 37 Socialisering, normer, roller og social kontrol i relation til køn
90 - 95  Levekår og ulighed
100-106, Politiske ideologier - Liberalisme, konservatisme og socialisme
167-174 Økonomiske ressourcer, Maslow, Markedet - udbud og efterspørgsel
172 - 179 Det økonomiske kredsløb
20 - 24 Intro til politologi - politiske forskelle ml. køn

Artikler m.v.

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Sider 51
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Politik: Politiske Ideologier og partier i Danmark Økonomi: Økonomiske kredsløb, økonomiske sammenhænge og ulighed Sociologi: Sociologi - socialisering, normer, roller og identitetsdannelse
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2022 Valget

I dette forløb har vi arbejdet med spørgsmålet: Hvordan er det danske politiske system opbygget? Valget i 2022 har været baggrundstæppe for besvarelsen af dette spørgsmål.I den forbindelse har vi arbejdet med:
Hvad er politik?
3 politiske styreformer - Demokrati, autokrati og teokrati
Konkurrence og deltagerdemokrati
Eastons model for politiske systemer
Magtens tredeling
Positiv og negativ parlamentarisme
Parlamentariske styrekæde
Udlandets indflydelse på danske beslutningsprocesser
Politisk deltagelse
Medborgerskab
Politiske ideologier - de tre klassiske (liberalisme, konservatisme og socialisme) samt ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme, grønne ideologier og nationalisme).
Populisme
Identitetspolitik
Vælgertyper
Partipolitiske valg - herunder fordelings- og værdipolitik

Sider 83
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ulighed og velfærd

I dette forløb har vi velfærd og ulighed ud fra et økonomisk, sociologisk og politologisk perspektiv.
I det økonomiske perspektiv har vi arbejdet med:
3 velfærdstyper - herunder den universelle, residuale og selektive model
udfordringer for den universelle model - herunder finanserings- og forventningsudfordringer, EU-udfordringer og globalisering  
hvordan den universelle model påvirker det økonomiske kredsløb
I det sociologiske perspektiv har vi arbejdet med:
social arv og forskelle
livsstil og levevilkår - herunder Bourdieus begreber sociale rum, kapitaler, felter og habitus
I det politologiske perspektiv har vi arbejdet med:
skillelinjer - herunder Lipset og Rokkans skillelinjeteori
hvordan de politiske partier fordeler sig i forhold til den fordelings- og værdipolitiske skillelinje  
Afslutningsvis har eleverne lavet en aflevering om velfærd og ulighed.

Sider 71
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og inflation i Danmark

I dette forløb har arbejdet med spørgsmålene: ‘Hvordan påvirker inflation den danske økonomi?’ og ‘Hvordan bekæmper vi bedst inflation?’
I det økonomiske perspektiv har vi arbejdet med:
Markedet - udbud og efterspørgsel
Elasticitet - indkomstelasticitet
BNP - Forbrug, offentlige udgifter, Nettoeksport (import-eksport)
Real BNP og BNP pr. capita og potentielle BNP
Konjunktursvingninger - høj- og lavkonjunktur samt ekspansiv og recession.
Produktionsgab og produktionskurve
Finanspolitik - ekspansiv vs. kontraktiv finanspolitik, trade-off, finanseffekter, aktive og automatiske budgetændringer, automatiske stabilisatorer, finanspolitisk brøk, multiplikatoreffekten.
Pengepolitik - Ekspansiv vs. kontraktiv pengepolitik, rentesatser, kvantitetsligning
Valutapolitik - devaluering, revulering, valutakurser (fast eller flydende), appreciering og depreciering.
Indkomstpolitik - konkurrenceevne, nicheprodukt
Strukturpolitik - skattepolitik, erhvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik
Konkurrecevne - Priskonkurrenceevne, strukturkonkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne,
Troværdighed ved økonomiske modeller - forbrugertillidsindikator
Philipskurven, Keynesianismen og neo-klassicisme  
I det politologiske perspektiv har vi arbejdet med:
Fordelingspolitik og økonomiske skoler

Sider 94
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kriminalitet

I dette forløb har vi arbejdet med spørgsmålene: ‘Hvorfor findes der kriminalitet i det senmoderne samfund, og hvordan bør det håndteres?’
Forløbet er opbygges således, at vi undersøger 1)  hvad kriminalitet er og hvor udbredt det er i Danmark, 2) ungdomskriminalitet i Danmark samt hvilken rolle social arv spiller 3)  forskelle i etnisk herkomst og kriminalitetsrater, 4) hvorfor man bliver kriminel ved at se nærmere på a) SNAP-modellen, b) Mertons typologi for sociale afvigelse, c) Sutherlands teori om påvirkninger af referencegrupper og d) Hirshis teori om social kontrol. Dernæst har vi undersøgt 5) hvordan det danske retsvæsen er opbygget og 6) hvorfor man straffer kriminelle ved at inddrage a) Thomas Hobbs forståelse af, hvorfor mennesker danner samfund, b) Webers begreb ‘statens voldsmonopol’ og c) Durkheims forståelse af samfundets sammenhængskraft. Dernæst har vi undersøgt 7) med hvilket formål vi straffer kriminelle med og 8) hvad de danske partiers holdninger til straf er. Sidst har eleverne efter et modul om metode lavet et projektarbejde inden for emnet kriminologi.   

Sider 68
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kriminalitet 10-09-2023
Kriminalitet 2 22-09-2023
Kriminalitet 3 05-10-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 International politik (IP) og Ukrainekrigen


I dette forløb er en introduktion til international politik (IP), hvor vi har arbejdet med:
Aktører i IP - herunder 1) hvad en stat, nation og nationalstat er, 2) det westfalske statssystem samt 3) IGO’er, NGO’er og MNC’er.
Forskellige former for magtanvendelse i IP - herunder 1) direkte og indirekte magt, 2) hård, blød og klog magt samt 3) ressource-, økonomisk og strukturel magt.
Realisme - herunder realismens tre grundprincipper: Stat, Overlevelse og Selvhjælp.
Neorealisme - herunder multi-, bi- og unipolaritet internationalt magtsystem samt begrebet bandwagoning.
Liberalisme - herunder (kompleks) interdependens, fredstesen, absolutte og relative gevinster ved samarbejde mellem stater, Keohanes teori om internationalt samarbejde, samhandel og globalisering.
Globalisering - herunder økonomisk, kulturel og politisk globalisering
Udenrigspolitik - herunder hvilke magtmidler en stat kan bruge og hvad der kendetegner staters udenrigspolitik.

Dette er løbende sat i forhold til Rusland vs. Ukraine konflikten, hvor eleverne har forstået denne konflikt via teorierne om IP. Herefter har eleverne lavet et feltarbejde, der undersøger et relevant emne i forhold til Ukraine - Rusland konflikten.  

Sider 94
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klimapolitik

I dette forløb har vi arbejdet med klimapolitik ud fra en økonomisk, politologisk (og international politisk(IP)) samt sociologisk tilgang.
Økonomi og klimapolitik: Her har vi arbejdet med 1) det økonomiske kredsløb og klimapolitik, 2) den neoklassiske og miljøøkonomiske tilgang til, hvordan klimakrisen skal løses, 3) heterodokse økonomiske teoriers (post kenyanismen, økologisk økonomi og kritisk økonomi ) tilgang til, hvordan klimakrisen skal løses og sidst 4) Doughnut modellen forslag til, hvordan klimakrisen kan øses.
Politologisk: Her har vi undersøgt, hvordan 1) klima- og miljøpolitik udspiller sig i FN, EU, Danmark og danske kommuner og 2) hvordan vælgerne har påvirket den grønne dagsorden.
IP: Har vi undersøgt, hvordan Danmark via udenrigspolitik kan påvirke andre landes klima- og miljøpolitik.
Sociologisk: Har vi undersøgt forholdet mellem 1) bæredygtigt medborgerskab og klimaaktivisme.
Afslutningsvis har eleverne gennemført et projektarbejde, hvor de skal undersøge danskernes holdning til klima- og miljøpolitik.    

Sider 163
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU og USA

Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i to spørgsmål, nemlig 1) hvorfor er EU opstået og 2) hvilke problemer giver EU-samarbejdet for Danmark.
Til besvarelse af det første spørgsmål har vi arbejdet med hvordan EU er opstået og hvordan EU er opbygget med inddragelse af Eastons model for politik samt teorierne føderalisme, neo-funktionalisme og liberal intergovernmentalisme.
Til besvarelse af det andet spørgsmål har vi undersøgt, a) hvordan EU påvirker den danske velfærdsstat, den danske flexicurity model samt det danske overenskomstsystem, b) hvordan flygtningekrisen i 2015 har påvirket den danske flygtningepolitik og c) om EU skal indlede et militært samarbejde (militær globalisering).

I forløbet ‘EU og USA’ har vi videre undersøgt spørgsmålet 3) hvordan det amerikanske valg 2024 vil påvirke samarbejdet mellem USA og EU. Det er gjort ved et projektarbejde, hvor eleverne skalundersøge via kvantitativ og komparativ metode, hvordan europæiske og amerikanske borgere ser på hinanden, samt om valget 2024 har ændret på dette.  

Sider 140
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Medier og politik

I dette forløb har vi undersøgt spørgsmålet: ‘Hvordan påvirker medier det politiske system - herunder det parlamentariske system, partiadfærd og vælgeradfærd?’ Herunder har vi undersøgt mediernes fremstilling af køn samt struktur-aktør diskussionen. Forløbet er afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne skulle lave en komparativ analyse af hvordan medier fra minimum 2 lande fremstiller et givent issue. Her var fokus på, at eleverne kunne udvælge relevante cases via principperne ‘most different system design’ og ‘most similar system design’.

Vi har arbejdet med:
Medieteorier (kanyle- og kakerlakteori)
Priming og framing
Emneejerskab (issue ownership)
Diskursanalyse
Marxistisk medieteori
Kritisk teori
4. statsmagt?
Adfærd på Sociale medier (identitet og roller)
Senmodernitet, identitet og medier
Medier og køn
Medier og medborgerskab (fokus på Sociale medier)
Aktør - struktur
‘Most different system design’ og ‘most similar system design’.

Sider: 92
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer