Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Preben Kjærulff
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og ideologi
Titel 2 Styreformer og demokrati
Titel 3 Sociale forskelle i det senmoderne samfund
Titel 4 Økonomi 1
Titel 5 Velfærdsstaten
Titel 6 International politik
Titel 7 USA og præsidentvalget
Titel 8 Ulighed
Titel 9 Økonomi 2 og økonomisk politik
Titel 10 Kriminalitet
Titel 11 Medier og politik (kommunalvalg)
Titel 12 EU og europæisk sikkerhed
Titel 13 Styreformer og demokrati 2
Titel 14 Økonomi 3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og ideologi

I dette forløb har vi arbejdet med:

- de tre klassiske ideologier, liberalisme, socialisme og konservatisme
- partityper, herunder klassepartier, catch-all-partier
- vælgertyper, herunder kernevælgere, marginalvælgere og issue-votere.
- issue-ownership i forhold til partier
- de danske politiske partier set i forhold til den fordelingspolitiske og den værdipolitiske akse.

Eleverne har i grupper arbejdet med et parti til fremlæggelse for klassen, hvor de skulle komme ind på følgende:

- partibogstav og logo, hvornår blev det dannet, Hvem er leder af partiet og hvem var lederen før denne person? (billeder og navne skal indgå), Andre fremtrædende politikere fra partiet med billeder? , Hvilken blok hører partiet normalt til?, Har partiet siddet i regering siden år 2000 – hvilken regeringen og sammen med hvem og hvilke år?, hvor mange mandater har partiet i folketinget efter valget i 2022? , Hvordan har deres procentvise tilslutning været ved folketingsvalget i 2011, 2015, 2019, 2022, hvem stemmer på partiet?, partiets politik på centrale emner, konkluderende partiets ideologiske basis.

Desuden har vi arbejdet med:
- Molinsmodel
- vælgeradfærd, herunder Michigan-modellen, den klassiske sociologiske teori, pocket-voting, egotropisk/sociotropisk vælgertype,

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Styreformer og demokrati

I dette forløb har vi arbejdet med:
- de tre styreformer; demokrati, autokrati og teokrati.
- demokratiopfattelser, herunder konkurrencedemokrati go deltagelsesdemokrati.
- Robert Dahls 5 kriterier for demokrati
- David Eastons model for politik
- direkte og indirekte demokrati, herunder fordele og ulemper ved flere folkeafstemninger
- parlamentarisme, herunder negativ og positiv parlamentarisme
- Den parlamentariske styringskæde
- magtformer, herunder Direkte, Indirekte, Bevidsthedskontrollerende magt, Diskursiv magt, Institutionel magt (strukturel magt)
- magtens tredeling i Danmark
- medborgerskab, herunder begreberne, den ansvarlige, den demokratiske og den værdiorienterede medborgertype, set i forhold til Men in Black - og partipolitikeres holdninger.


Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociale forskelle i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi arbejdet med:
- forskelle og ligheder i de tre samfundstyper: det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Anthony Giddens' teori om det senmoderne samfund
- Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund
- Ulrich Becks teori om risikosamfundet
- sociale forskelle, herunder livsformer, socialklasser og livsstilsegmenter, Minervamodellen.
- social arv og social mobilitet
- fattigdomsbegreber og marginalisering
- Pierre Bourdieus teori om kapitaler og habitus sat i forhold til social arv.

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi 1

I dette forløb har vi arbejdet med:

- hvad er økonomi?
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål - mål for del økonomiske politik
- skatter og afgifter - herunder proportional, progressiv og degressiv beskatning.
- økonomiske konjunkturer
- økonomiske politik, herunder finanspolitik og pengepolitik
- strukturpolitik

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstaten

I dette forløb har vi arbejdet med:

- begreberne velfærd og velstand sat i forhold til behov og goder.
- de tre klassiske velfærdsstatsmodeller og deres karaktertræk som idealtyper samt deres ideologiske ophav.
- den danske velfærdsstats indretning (kort) og dens udfordringer - interne såvel som eksterne, herunder
1. demografisk udvikling
2. forventningspres
3. nye familiemønstre
4. stigende ulighed og marginalisering
5.    globalisering og EU's indre marked

Løsninger på udfordringerne, herunder

- nedskæringsstrategien
- udvidelsesstrategien
- omprioriteringsstrategien

Konkurrencestaten og dens forskelle fra den klassiske velfærdsstat.

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udledning og hypoteser 03-06-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 International politik

Faglige mål:

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende vi-den om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

I forløbet har vi arbejdet med:

- det internationale samfund i forhold til magtstrukturer, multipolær, bipolær og unipolært system
- den unipolære magtstruktur i forandring
- det internationale samfund som fælleskab: fælles eller ikke fælles problemer og opfattelser
- Særlig fokuspunkt er: Rusland-Ukraine-konflikten
- teorier om international politik, herunder realisme, liberalisme, konstruktivisme
. Fukuyama og Huntington som teoretiske modpoler: liberalisme overfor realisme
- kapabiliteter
- udenrigspolitiske mål og midler.
- sikkerhedspolitik og særligt dansk sikkerhedspolitik, set i f.t. Ukraine. Sikkerhedsliggørelse.
- Danmarks udenrigspolitiske strategi overfor Rusland

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Foredrag med professor Derek Beach, Aarhus Universitet, Live-streaming: USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA og præsidentvalget

I forløbet er der arbejdet med:

- det særlige ved USA som land i forhold til etnisk sammensætning, værdigrundlag, forskelle mellem regionale områder i USA som fx vestkysten, midten, sydstaterne og New England. Eleverne arbejdede med dette emne i grupper, hvor de skulle undersøge og sammenligne delstater fra hvert område.

- partier og partisystemet i USA. Herunder partityper med begreberne eliteparti, et klasseparti, et catch-all-parti, et kartelparti eller et markedsparti
- Republikanerne og demokraternes placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse - og sammenligning med danske politiske partier. Betegnelserne ”liberal”, ”progressive” eller ”conservative”. Sammenligning af Trump og Harris i f.t. udtalelser og taler.
- polarisering i den amerikanske politiske debat, fx på Sociale medier, "Negative campaigning",
- analyse af det amerikanske præsidentvalgs resultat, med brug af begreberne: a. purple states, kernevælgere, svingvælgere, issuevoters

- USA's rolle i verden, herunder hegemoniteori, og USA's magtressourcer såsom råstoffer, kapital, markedsdominans. USA's aktuelle politik under Trump med fx protektionisme.


Forelæsning om USA i den nye verdensorden, v. Derek Beach https://youtu.be/MYSIU_voZSU
Arbejdet er foregået med arbejdsformerne: læreroplæg, gruppearbejder, gruppeoplæg, individuelle skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ulighed

Forløbet var et SRO forløb i samarbejde med engelsk og matematik.

I forløbet arbejdede vi med:

- målemetoder til ulighed: herunder Den maksimale udjævningsgrad, Gini-koefficient, 90/10 ulighedsmål, S80/20 raten, beregninger af disse i Excel. Kritik af målemetoderne.
- Udviklingen i ulighed i Danmark, herunder ulighed i f.t. indkomst og formue
- årsager til ulighed, herunder politiske faktorer og tiltag
- ulighedens eskalationsstige
- Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler som forklaring på ulighed. Vi arbejdede med kapitalerne i teorien, Habitus, felt, symbolsk vold (og Maxwells dæmon). Vi så i den forbindelse filmen ”En syg forskel”, afsnit 2, DR1, 30.5. 2016
- de tre klassiske politiske ideologiers syn på ulighed , herunder begreberne: Economic man, Obedient man, Virtous man. Her anvendte vi video: https://www.liberalalliance.dk/blog/18186/  med Alex Vanopslagh og Kaare Dybvad

- funktionalistisk teori og ulighed: Emile Durkheims tænkning om ulighed, organisk og mekanisk solidaritet. Fokus herunder på: Uddannelse Hvorfor har vi uddannelse – hvilken rolle eller funktion spiller det? Uddannelse og social ulighed: Uddannelse som Push og pull-faktorer i f.t. skabelse af ulighed. Undersøgelse af partiernes sympati for en funktionalistisk forklaring på ulighed.
- Karl Marx og klasseteori i forhold til at forklare ulighed
- Fokus på sammenhængskraft og ulighed: Beauvais og Jensons hovedbetydninger af sammenhængskraft. Gruppeopgave om artikelsøgning i f.t opdeling af Danmark geografisk og økonomisk-socialt-kulturelt. og problematisering af begrebet "udkantsDanmark".

- Fokus på tillid og ulighed. Putnams teori. Arbejde med TrygFondens Tryghedsmåling 2024.
- fattigdom, herunder absolut og relativ fattigdom, fattigdomsgrænser, forskellige målemetoder i f.t. måling af fattigdom. Gruppeopgave: Produkt: Powerpoint med højst 5 slides: ”Fattigdom i Danmark”, hvor disse links kunne bruges som undersøgelsesmateriale: S https://www.ae.dk/soegning?s=fattigdom  og https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/01-afskaf-fattigdom/delmaal-02/indikator-1
https://www.verdensmaal.org/1-afskaf-fattigdom  og  
https://www.cepos.dk/artikler/absolut-fattigdomsgraense-indebaerer-en-halvering-af-fattige-boern-siden-aar-2000#
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fattigdom-traekker-spor.pdf


Der var desuden fokus på samfundsvidenskabelig metode, især kvalitativ og kvantitativ metodisk tilgang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi 2 og økonomisk politik

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde,
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


I forløbet har vi arbejdet med:

- det økonomiske kredsløb
- de økonomiske mål og målkonflikter
- Forskellige økonomiske systemer, herunder planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi.
- økonomiske konjunkturer
- markedsmekanismer og markedsfejl
- økonomisk politik, herunder
- finanspolitik
- pengepolitik
- skat
- strukturpolitiske redskaber.

- økonomiske teorier: herunder klassisk liberalisme og Keynes teori.

Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kriminalitet

Faglige mål:

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende vi-den om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser


I det samlede forløb om Kriminalitet har vi arbejdet med:

- hvad er kriminelt og kriminalitet ud fra forskellige cases i f.t. straffeloven
- kriminalitetsteori, herunder Sutherland, Cohen, Hirshi, Merton, Bourdieu, Maffesoli
- begrebet straf og strafformer og deres funktion og formål
- politiske holdninger til straf og kriminalitet sat ind i en værdi- og fordelingspolitisk sammenhæng,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Medier og politik (kommunalvalg)

I forløbet arbejder vi med:
- politisk dagsordensætning
- medialisering og medielogik
- politisk kommunikation
- meningsdannelse
- medieteorier
- Sociale medier og meningsdannelse
- diskursteori og diskursanalyse
- spin
- Molins model
- kommunalvalg: kommunens styring, indtægter og udgifter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 EU og europæisk sikkerhed

Faglige mål:

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, pla-cere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


I forløbet har vi arbejdet med EU set ud fra en demokratisk vinkel. Stof som er blevet bearbejdet er:
- EU's historie kort
- Integrations- og samarbejdsperspektiver i EU, herunder integration i forhold til politikområder, hvor mange lande der skal deltage, hvor forpligtende samarbejdet skal være, statslig/ikke-statslig samarbejde,
- suverænitet og suverænitetsafgivelse, herunder formel og reel suverænitet
- EU's politiske opbygning og EU's institutioner
- EU's beslutningsproces
- EU-samarbejdet i forhold til politikområder, fokus på flygtningekrise og økonomisk samarbejde og økonomisk og monitær union.
- Teorier om integration i EU, herunder føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme, transaktionsteori og traditionalisme
- politiske holdninger til EU, herunder skeptikere, modstandere og positive, set i forhold til værdipolitik og fordelingspolitik
- demokratiformer og opfattelser i f.t. EU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Styreformer og demokrati 2

Forløbet bygger videre på forløb i 1.g.

Vi har arbejdet med:
- demokratiopfattelser
- magtformer i politik og parlamentarisme
- rettigheder i demokrati og medborgerskab
- liberalt demokrati og alternative styreformer ud fra "styreformernes etapekort"
- autoritære styreformer og deres kendetegn
- komparativ metode i forhold til styreformer og deres betydning for landet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Økonomi 3

Forløbet bygger videre på tidligere forløb om Økonomi.

Vi har arbejdet med:

- kort repetition af økonomisk teori, herunder Klassisk økonomisk teori og Keynes teori.
- miljøøkonomiske mål og klimaøkonomiske mål
- redskaber til at nå klimaøkonomiske mål.

læreroplæg og gruppeopgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer