Holdet 2023 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jens Randrup
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb GF - Ligestilling mellem kønnene i Danmark
Titel 2 Politik i Danmark
Titel 3 Ulighed og velfærd
Titel 4 Kriminologi
Titel 5 Dansk økonomi
Titel 6 Rusland - Ukraine krigen (International Politik)
Titel 7 EU og Skotland
Titel 8 Medier og politik
Titel 9 Klimapolitik
Titel 10 Kommunalvalg
Titel 11 Grønland - et trekantsdrama

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb GF - Ligestilling mellem kønnene i Danmark

I samfundsfag i grundforløbet sættes forholdene mellem kønnene i Danmark med både sociologiske, økonomisk og politiske briller i spil. Der introduceres bla. til diskussionen af hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark.
Fagets områder berøres således:
- Økonomi: Intro til økonomiske sammenhænge vha. det økonomiske kredsløb, økonomisk ulighed mellem køn ifht. indkomst og formue, markedsmekanisme,
- Politik: Politisk repræsentation ifht. køn i folketinget, kommunalbestyrelsen i Skive mv., Ideologi ifht. hvilke tiltag der evt. bør iværksættes ifht. at skabe ligestilling mellem kønnene.
- Sociologi: Socialisering til køn, roller, normer og værdier i et kønsperspektiv.

Udover grundbogsstoffet som er anført nedenfor er der arbejdet med aktuel empiri, artikler m.v.

Kernestof:
Luk samfundet op! (4.udg.);
Siderne  
10-17,Ligestilling mellem køn med sociologiske briller
17-24, Ligestilling mellem køn med økonomiske briller
29-34 Identitet i forandring
34 - 37 Socialisering, normer, roller og social kontrol i relation til køn
90 - 95  Levekår og ulighed
100-106, Politiske ideologier - Liberalisme, konservatisme og socialisme
167-174 Økonomiske ressourcer, Maslow, Markedet - udbud og efterspørgsel
172 - 179 Det økonomiske kredsløb
20 - 24 Intro til politologi - politiske forskelle ml. køn

Artikler m.v.

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Politik: Politiske Ideologier og partier i Danmark Økonomi: Økonomiske kredsløb, økonomiske sammenhænge og ulighed Sociologi: Sociologi - socialisering, normer, roller og identitetsdannelse
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik i Danmark

I dette forløb har vi arbejdet med spørgsmålet: Hvordan er det danske politiske system opbygget? I den forbindelse har vi arbejdet med:
Hvad er politik?
3 politiske styreformer - Demokrati, autokrati og teokrati
Konkurrence og deltagerdemokrati
Eastons model for politiske systemer
Magtens tredeling
Positiv og negativ parlamentarisme
Parlamentariske styrekæde
Udlandets indflydelse på danske beslutningsprocesser
Politisk deltagelse
Medborgerskab
Politiske ideologier - de tre klassiske (liberalisme, konservatisme og socialisme) samt ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme, grønne ideologier og nationalisme).
Populisme
Identitetspolitik
Vælgertyper
Partipolitiske valg - herunder fordelings- og værdipolitik

Ovenstående blev sat i relation til valget i x

Antal sider: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed og velfærd

I dette forløb har vi velfærd og ulighed ud fra et økonomisk, sociologisk og politologisk perspektiv.
I det økonomiske perspektiv har vi arbejdet med:
3 velfærdstyper - herunder den universelle, residuale og selektive model
udfordringer for den universelle model - herunder finanserings- og forventningsudfordringer, EU-udfordringer og globalisering  
hvordan den universelle model påvirker det økonomiske kredsløb
I det sociologiske perspektiv har vi arbejdet med:
social arv og forskelle
livsstil og levevilkår - herunder Bourdieus begreber sociale rum, kapitaler, felter og habitus
I det politologiske perspektiv har vi arbejdet med:
skillelinjer - herunder Lipset og Rokkans skillelinjeteori
hvordan de politiske partier fordeler sig i forhold til den fordelings- og værdipolitiske skillelinje  
Afslutningsvis har eleverne lavet en aflevering om velfærd og ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminologi

I dette forløb har vi arbejdet med spørgsmålene: ‘Hvorfor findes der kriminalitet i det senmoderne samfund, og hvordan bør det håndteres?’
Forløbet er opbygges således, at vi undersøger 1)  hvad kriminalitet er og hvor udbredt det er i Danmark, 2) ungdomskriminalitet i Danmark samt hvilken rolle social arv spiller 3)  forskelle i etnisk herkomst og kriminalitetsrater, 4) hvorfor man bliver kriminel ved at se nærmere på a) SNAP-modellen, b) Mertons typologi for sociale afvigelse, c) Sutherlands teori om påvirkninger af referencegrupper og d) Hirshis teori om social kontrol. Dernæst har vi undersøgt 5) hvordan det danske retsvæsen er opbygget og 6) hvorfor man straffer kriminelle ved at inddrage a) Thomas Hobbs forståelse af, hvorfor mennesker danner samfund, b) Webers begreb ‘statens voldsmonopol’ og c) Durkheims forståelse af samfundets sammenhængskraft. Dernæst har vi undersøgt 7) med hvilket formål vi straffer kriminelle med og 8) hvad de danske partiers holdninger til straf er. Sidst har eleverne efter et modul om metode lavet et projektarbejde inden for emnet kriminologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi

I dette forløb har arbejdet med spørgsmålene: ‘Hvordan håndteres dansk økonomi bedst?’ og ‘Hvordan bekæmper vi bedst inflation?’
I det økonomiske perspektiv har vi arbejdet med:
Markedet - udbud og efterspørgsel
Elasticitet - indkomstelasticitet
BNP - Forbrug, offentlige udgifter, Nettoeksport (import-eksport)
Real BNP og BNP pr. capita og potentielle BNP
Konjunktursvingninger - høj- og lavkonjunktur samt ekspansiv og recession.
Produktionsgab og produktionskurve
Finanspolitik - ekspansiv vs. kontraktiv finanspolitik, trade-off, finanseffekter, aktive og automatiske budgetændringer, automatiske stabilisatorer, finanspolitisk brøk, multiplikatoreffekten.
Pengepolitik - Ekspansiv vs. kontraktiv pengepolitik, rentesatser, kvantitetsligning
Valutapolitik - devaluering, revulering, valutakurser (fast eller flydende), appreciering og depreciering.
Indkomstpolitik - konkurrenceevne, nicheprodukt
Strukturpolitik - skattepolitik, erhvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik
Konkurrecevne - Priskonkurrenceevne, strukturkonkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne,
Troværdighed ved økonomiske modeller - forbrugertillidsindikator
Philipskurven, Keynesianismen og neo-klassicisme  
I det politologiske perspektiv har vi arbejdet med:
Fordelingspolitik og økonomiske skoler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Rusland - Ukraine krigen (International Politik)

I dette forløb har vi introduceret international politik (IP), hvor vi har arbejdet med følgende emner:

Aktører i IP: 1) Hvad en stat, nation og nationalstat er, 2) Det westfalske statssystem, og 3) IGO’er, NGO’er og MNC’er.
Forskellige former for magtanvendelse i IP: 1) Direkte og indirekte magt, 2) Hård, blød og klog magt, samt 3) Ressource-, økonomisk og strukturel magt.
Realisme: Herunder realismens tre grundprincipper - stat, overlevelse og selvhjælp.
Neorealisme: Herunder multi-, bi- og unipolaritet i det internationale magtsystem samt begrebet bandwagoning.
Liberalisme: Herunder (kompleks) interdependens, fredstesen, absolutte og relative gevinster ved samarbejde mellem stater, Keohanes teori om internationalt samarbejde, samhandel og globalisering.
Globalisering: Herunder økonomisk, kulturel og politisk globalisering.
Udenrigspolitik: Herunder hvilke magtmidler en stat kan bruge, og hvad der kendetegner staters udenrigspolitik.
Forløbet blev løbende sat i kontekst af Rusland-Ukraine-konflikten, hvor eleverne har analyseret konflikten ved hjælp af teorierne om IP. Herefter har eleverne udført feltarbejde, hvor de undersøgte et relevant emne i relation til konflikten mellem Ukraine og Rusland.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU og Skotland

Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i tre spørgsmål, nemlig 1) hvorfor er EU opstået,  2) hvilke problemer giver EU-samarbejdet for Danmark og 3) hvordan har Brexit påvirket forholdet mellem England og Skotland.
Til besvarelse af det første spørgsmål har vi arbejdet med hvordan EU er opstået og hvordan EU er opbygget med inddragelse af Eastons model for politik samt teorierne føderalisme, neo-funktionalisme og liberal intergovernmentalisme.
Til besvarelse af det andet spørgsmål har vi undersøgt, a) hvordan EU påvirker den danske velfærdsstat, den danske flexicurity model samt det danske overenskomstsystem, b) hvordan flygtningekrisen i 2015 har påvirket den danske flygtningepolitik og c) om EU skal indlede et militært samarbejde (militær globalisering).
Til besvarelse af det sidste spørgsmål har vi undersøgt a) hvorfor Brexit skete og b) hvordan Brexit har påvirket forholdet mellem England og Skotland.

Forløbet har ledt op til en studierejse til Skotland, hvor eleverne har interviewet skotter om hvordan Brexit har  påvirket deres forhold til England.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Medier og politik

I dette forløb har vi undersøgt spørgsmålet: ‘Hvordan påvirker medier det politiske system - herunder det parlamentariske system, partiadfærd og vælgeradfærd?’ Herunder har vi undersøgt mediernes fremstilling af køn samt struktur-aktør diskussionen. Forløbet er afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne skulle lave en komparativ analyse af hvordan medier fra minimum 2 lande fremstiller et givent issue. Her var fokus på, at eleverne kunne udvælge relevante cases via principperne ‘most different system design’ og ‘most similar system design’.

Vi har arbejdet med:
Medieteorier (kanyle- og kakerlakteori)
Priming og framing
Emneejerskab (issue ownership)
Diskursanalyse
Marxistisk medieteori
Kritisk teori
4. statsmagt?
Adfærd på Sociale medier (identitet og roller)
Senmodernitet, identitet og medier
Medier og køn
Medier og medborgerskab (fokus på Sociale medier)
Aktør - struktur
‘Most different system design’ og ‘most similar system design’.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Klimapolitik

I dette forløb har vi arbejdet med klimapolitik ud fra en økonomisk, politologisk (og international politisk(IP)) samt sociologisk tilgang.
Økonomi og klimapolitik: Her har vi arbejdet med 1) det økonomiske kredsløb og klimapolitik, 2) den neoklassiske og miljøøkonomiske tilgang til, hvordan klimakrisen skal løses, 3) heterodokse økonomiske teoriers (post kenyanismen, økologisk økonomi og kritisk økonomi ) tilgang til, hvordan klimakrisen skal løses og sidst 4) Doughnut modellen forslag til, hvordan klimakrisen kan øses.
Politologisk: Her har vi undersøgt, hvordan 1) klima- og miljøpolitik udspiller sig i FN, EU, Danmark og danske kommuner og 2) hvordan vælgerne har påvirket den grønne dagsorden.
IP: Har vi undersøgt, hvordan Danmark via udenrigspolitik kan påvirke andre landes klima- og miljøpolitik.
Sociologisk: Har vi undersøgt forholdet mellem 1) bæredygtigt medborgerskab og klimaaktivisme.
Afslutningsvis har eleverne gennemført et projektarbejde, hvor de skal undersøge danskernes holdning til klima- og miljøpolitik.    
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kommunalvalg

I dette forløb har vi set nærmere på kommunalvalget, hvor vi 1) har været rundt i Skive Kommune og undersøgt hvor man møder sin kommune samt hvilke dilemmaer en kommune står overfor, 2) hvordan et byråd konstituere sig og hvilken rolle et byråd har i en kommune samt 3) analyseret resultatet fra Skive Kommunalvalg via vælgeradfærd - herunder begreberne a) Landspolitiske tendenser ved kommunalvalg, b) Borgmestereffekt, c) Social baggrund og køn, d) Rational choice, e) Issuevoting og skillelinjer og f) Minervamodellen.
Forløbet bliver ikke opgivet til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Grønland - et trekantsdrama

I dette forløb har vi arbejdet med spørgsmålet:

‘Hvordan kan det være, at Grønland er blevet centrum for en krise mellem Danmark og USA, samt hvordan denne krise potentielt kan blive et opbrud i Vesten?’

Dette spørgsmål er blevet undersøge ved at se på 1) hvordan dansk kolonipolitik ses i Grønland i dag, 2) hvordan den grønlandske økonomi er opbygget, og hvilken magt dette giver Danmark over Grønland, 3) hvordan den grønlandske kollektive identitet påvirker den aktuelle krise, 4) hvordan Grønland er blevet centrum for en krise i Vesten, 5) om krisen mellem USA, Danmark og Grønland er et tegn på en ny verdensorden, 6) hvordan Danmark og USA’s udenrigspolitik er overfor hinanden, 7) om USA’s brug af tariffer kan påvirke dansk udenrigspolitik og 8) hvordan krisen mellem USA, Danmark og Grønland fremstilles indenfor politisk satire. Eleverne skulle til sidst lave et indslag med politisk satire om krisen mellem USA, Danmark og Grønland.

Det forventes at eleverne efter dette forløb har kendskab til:
Dansk kolonipolitik og dets effekt på den aktuelle krise mellem USA, Danmark og Grønland
Grønlands økonomiske struktur
Kulturel identitet i Grønland - herunder Jørgensens fire identitetsniveauer og Giddens teori om identitet
IP teorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme
Huntingtons tese om en nye verdensorden
Udenrigspolitik - herunder udenrigspolitiske mål, midler (determinanter, kapabiliteter og instrumenter), muligheder for en stat og Rosenaus adaptionsteori.
USA’s brug af tariffer - herunder protektionisme og told
Politisk satire - herunder tre teorier om humor (overlegenheds-, forløsnings- og uoverensstemmelsesteorien) samt tre typer af politisk satire ( Horatian satire, Juvenalian satire og Menippean satire.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer