Holdet 2023 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Malene Aaes Kvist
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Musikvideoen
Titel 2 ASK1
Titel 3 Sagaen
Titel 4 ASK II og DHO
Titel 5 Samtale og kommunikation
Titel 6 Fortællingen
Titel 7 Dokumentargenren
Titel 8 Fornuft og følelse
Titel 9 Værklæsning - Thomas Korsgaard
Titel 10 Romantisme - og opsamling på Romantikken
Titel 11 Autofiktion
Titel 12 Retorik og argumentation
Titel 13 Nyhedsformidling
Titel 14 Sproget i litteraturen
Titel 15 Kvindestemmer
Titel 16 Realisme og modernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Musikvideoen

I dette forløb arbejdes der med både medieanalyse og lyrikanalyse. Vi ser musikvideoer og læser sangtekster og har fokus på, hvordan tekst og video spiller sammen. Desuden introduceres via Håndbog til dansk til analyse af filmiske virkemidler.
I forhold til genren musikvideo læses: https://indidansk.dk/musikvideo-genretraek - hvorfra hentes undergenrerne: Den lyriske musikvideo, den narrative musikvideo og den performative musikvideo (Show + Koncert).
Der arbejdes også med musikvideoens historie med afsæt i følgende DR-artikel:
https://www.dr.dk/musik/kender-du-historien-saadan-har-musikvideoen-udviklet-sig-fra-stumfilm-til-boogie-listen-og

I fællesskab analyseres LOC´s "Langt ude" og Rasmus Walters "Dybt vand".
I grupper analyseres herefter en selvvalgt musikvideo. Analysen fremlægges mundtligt på klassen og formidles efterfølgende skriftligt i en analyseopgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 ASK1

Almen Skriftligheds-Kursus (fælles, tværfagligt forløb for alle 1.g´ere, varetages af dansklærerne)
Indhold:
Introduktion til skolens netside om skriftlighed (STX-metroen - udvalgte stationer)
Oprettelse af skriftlighedsmappe (til feedback fra større skriftlige opgaver) på Google drev
Typiske fejltyper og sproglig korrekthed
Tegnsætning og sætningsopbygning
Forskellige skrivemåder (Informerende, strukturerende, argumenterende, fortællende, reflekterende)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sagaen

Klassen læser Gunløg Slangetunges saga (Værk 1) og arbejder undervejs og efterfølgende med dels sagaen som genre, dels med et litteraturhistorisk blik på oldtid og middelalder.
Her læses i Litteraturhistorien på langs og på tværs
Middelalder
Middelalderens litteratur - om Den norrøne digtning (afsnitet om sagaen)

Afslutningsvist perspektiverer vi sagaen rent tematisk (arrangerede ægteskaber) til nutiden ved hjælp af spillefilmen "What´s love got to do with it" (Shekhar Kapur, Netflix 2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ASK II og DHO

Dette forløb forbereder eleverne til at skrive DHO (med opgaveaflevering d. 8. maj).

ASK II (som varetages af dansklæreren) har her i anden omgang fokus på genrebevidsthed, sammenhæng i tekster, idégenerering og opgavedisponering samt opgaveformalia (Litteraturliste, citat- og henvisningsteknik, indholdsfortegnelse og resumé).

DHO-opgaverne omhandler i år Danmark sidst i 1800-tallet med fokus på henholdsvis Tyendet på landet (Opgave 1) og Arbejderne i byen (Opgave 2). I dansk analyseres uddrag af henholdsvis "Vredens børn" af Jeppe Aakjær og "Pelle Erobreren - Den store kamp" af Martin Andersen Nexø.

DHO-forløbet tager således et kort udgangspunkt i Romantikken, hvor vi via analyse af malerier og Oehlenschlägers "Der er et yndigt land" berører de forskellige strømninger i Romantikken.
Herefter bevæger vi os igennem Det moderne gennembrud med læsning af korte tekster af de tre tænkere Georg Brandes, Karl Marx og Charles Darwin, Pontoppidans "Naadsensbrød" og Drachmanns "Engelske Socialister" for at ende i Det fokelige gennembrud, hvor vi læser Martin Andersen Nexøs "Lønningsdag" samt Jeppe Aakjærs "Jens Vejmand"

Sammen med historie (med hvert vores faglige blik) kigger vi på Brendekildes maleri "Udslidt".

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samtale og kommunikation

Vi slutter 1.g af med og starter 2.g med forløbet "Samtale og kommunikation", hvor vi som indledning kigger på mange forskellige former for kommunikation, som analyseres gennem forskellige kommunikationsmodeller.
Herefter arbejder vi med forskellene på skriftsprog og talesprog gennem teori fra Håndbog til dansk (afsnit 4,7 og 4.12) og analyse af henholdsvis en samtale og en lovtekst.
Eleverne optager og transkriberer egne gruppesamtaler og analyserer andre gruppers samtaler med fokus på begreberne:
Turtagning, gambitter, sproghandlinger, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, facework og undertekst.

I 2.g kigger vi på samtale i litteraturen og læser følgende tekster:
Uddrag af Simon Fruelunds "Mælk"
Uddrag af Henrik Ibsens "Et Dukkehjem"

Den første analyserende artikel skrives om:
"Et dejligt sted" af Kjell Askildsen
med fokus på ægteparrets samtale og kommunikation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fortællingen

"Fortællingen” er fortrinsvist et litterært forløb, men med en afstikker over i det sproglige område omkring mundtlighed (talesprog >< skriftsprog).
I dette forløb vil vi tage afsæt i den middelalderlige fortælling via folkeviser og folkeeventyr. Forløbet repeterer teorien om det episke fra grundforløbet, men suppleres med udvalgt narrativ teori fra Annemette Hejlsted: Fortællingen - Teori og analyse" (2007). Her er der fokus på, hvad der skaber en fortælling.
Desuden inddrages essensen af Bookers narrative teori: "The Seven Basic Plots" i en afsluttende perspektivering.

Undervejs spilles der Lynhistorier, hvor udgangspunktet er egne, spontane hverdagsfortællinger og en efterfølgende analyse heraf (Hvilke fortælle- elementer kan man genfinde i hverdagsfortællinger?).
Til sidst i forløbet diskuteres, hvad der skaber en god fortælling, og hvilke funktioner fortællingen har og har haft.
Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor eleverne introduceres til den reflekterende artikel og skriver om "Den gode fortælling"

Teksterne i forløbet:
Ebbe Skammelsen
Harpens kraft
Gruppe-selvvalgt eventyr, hvor analysearbejdet efterfølgende blev fremlagt mundtligt
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad
DR-dokumentar om Blixen (Øgendahl og de store forfattere)
Charlotte Weitze: Skatten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentargenren

Der arbejdes med forskellige formater inden for dokumentargenren med vægt på dokumentartype, filmiske virkemidler og fremstillingsformer samt fakta- og fiktionskoder.
Teorien hentes i Håndbog til dansk, kap. 5.2 og afsnittet "Oversigt til film"
Undervejs i forløbet indgår arbejde med gruppe-selvvalgt dokumentar, hvor analysen skal fremlægges mundtligt.

Af dokumentarer ses:
Indefra med Anders Agger: Udsat (Afsnit 1) (DR, 2024)
Døden i Annekset (Afsnit 1) (TV2, 2021)
Anders Østergaard: Gasolin (uddrag) (2006)

og der arbejdes særligt med anslaget gennem fokuseret analyse af "Finanskrisen forfra" (DR, 2015) og "Gasolin" (2006)

Som værk (Værk 2) arbejdes der med:
Jesper Dalgaards "Kandis for livet" (2023)

Der skrives i forløbet en reflekterende artikel om, hvordan musik, litteratur og/eller kunst kan hjælpe med at bearbejde sorg og ensomhed med "Kandis for livet" som konkret eksempel.

Med afsæt i dels "Kandis for livet", dels Anders Aggers dokumentarer og uddrag af "Blok på bistand" (Afsnit 2) diskuteres/debatteres, hvorvidt dokumentarer om lavere, sociale lag i samfundet er et udtryk for samfundskritik/at give en stemme til de stemmeløse eller et udtryk for socialpornografi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fornuft og følelse

Inden klassen skal se teaterforestillingen "Jeppe på Bjerget" af Christian Lollike på Aarhus Teater (Værk 3) læses dels litteraturhistorie om Oplysningstiden, dels et uddrag af Holbergs værk. Desuden ser vi uddrag af filmatiseringen af Jeppe på Bjerget fra 1981, hvorved vi gennem en sammenligning af film og teater får styr på dramaets særlige kendetegn.
For at blive klogere på både Oplysningstiden og Holberg kiggede vi også på en anden af Holbergs genrer, nemlig epistlen, gennem to eksempler: "Om Censur" og "Om Kaffe".
Herefter bevægede vi os mod Romantikken, hvor følgende tekster læstes som eksemplariske for de forskellige strømninger:
Oehlenschläger: Guldhornene og Der er et yndigt land
Staffeldt: Indvielsen og Liljen og Dugdraaben
St.St. Blicher: Præludium
Grundtvig: Er lyset for de lærde blot?
Emil Aarestrup: På Sneen, I en landsbykirke, Stævnemødet

Litteraturhistorisk læsning i Litteraturen på langs og på tværs - afsnittene om Oplysningstiden og om Romantikken
Om dramagenren (fra Litteraturens veje)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værklæsning - Thomas Korsgaard

Romanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (Værk 4) læses i mindre bidder ad gangen med småopgaver undervejs - for til sidst at lave en værklæsning med fokus på analyse og fortolkning af følgende:
Prolog/peritekst
Miljø (fysisk, socialt, psykologisk)
Komposition
Karakteristik af jegfortælleren, hans udvikling og hans relationer til det øvrige persongalleri.
Temaer (famlie, klasseforhold, sygdom/død)

I 3.g fortsætter vi med perspektivering - dels i forhold til romanen som et politisk udsagn, dels i forhold til romanen som et eksempel på autofiktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantisme - og opsamling på Romantikken

Vi starter 3.g op med at gøre et par 2.g-forløb færdige, blandt andet Fornuft og følelse, hvor vi nu beskæftiger os med strømningen Romantisme.
Vi får styr på Romantismens kendetegn og læser tre digte af Emil Aarestrup: Paa Sneen, I en Landsbykirke og Stævnemødet.
Desuden repeterer vi de forskellige strømninger i Romantikken (Universalromantik, Nyplatonisme, Nationalromantik og Biedermeier).
Første skriftlige aflevering er en analyserende artikel om menneskets forhold til naturen - indeholdende en sammenlignenden analyse af Oehlenschlägers Morgenvandring og realityprogrammet Alene i Vildmarken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Autofiktion

Vi starter 3.g op med at gøre et par 2.g-forløb færdige, blandt andet genbesøger vi Thomas Korsgaards Hvis der skulle komme et menneske forbi - med fokus på dels det politiske projekt (her læses en klumme af Korsgaard: Bonderøve, Information.dk d. 15-6-16) og dels det autofiktive element.
Her læses to avisartikler:
Politiken: Lige om lidt kommer katastrofen (28-1-17)
+ Lillebror om debutantforfatter: "Det er usandt og for groft"

Herefter læser vi nogle andre eksempler på autofiktion:
Jørgen Leth: Af Det uperfekte menneske
Yahya Hassan: Barndom + Kontaktperson
Linn Ullmann: Af Pige, 1983

-og sætter teoretiske begreber på via læsning af Livsværk, s. 11-29

Efter at have læst Yahya Hassan laver vi en perspektivering til sagen om Hassans kontaktperson Louise Østergaard og hendes autofiktive roman "Ord".
DR-interview: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/yahya-hassans-kontaktperson-jeg-fortryder-intet#!/
og læser desuden en nekrolog fra folkekirken.dk: "Yahya Hassans lys var ekstraordinært klart" af Heidi Bisgaard.

Vi ser efter læsning af uddraget fra "Pige, 1983" et interview med Linn Ullmann, hvor hun reflekterer over sin roman som erindring:
https://www.youtube.com/watch?v=qNf8lbFnkYk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Retorik og argumentation

Teorien til dette forløb er taget fra Håndbog til dansk, hvor kapitlerne 4.9 og 4.10 er læst.
Kap. 4.9 - Retorik (De tre talegenrer, Ciceros pentagram, Disposition og Appelformer)
Kap. 10 - Argumentation (Toulmins model, Argumenttyper, Fejltyper og argumentationskneb og Ordvalgsargumentation).

Teorien anvendes i analyse af taler:
Lisa Nygaards tale ved Nordisk Talefest 2024
Sofie Lindes tale ved Zulu Awards (2020)
Martin Luther Kings I have a Dream (hvor der battles i sproglige virkemidler)

I dette forløb introduceres også til den debatterende artikel

Forløbet afsluttes med, at den lærte teori forsøges anvendt i praksis i egne taler, der holdes for en mindre gruppe i klassen og desuden laves som en individuel videoaflevering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nyhedsformidling

Teorien til dette forløb hentes fra Håndbog til dansk, kap. 5.1 i form af følgende afsnit:
Hvad er en avis, Avistyper, Stofområder, Samfundsområder, De 5 nyhedskriterier, Ydre komposition, Indre komposition, Kilder, Vinkling, Avisens genrer, Det journalistiske sprog

Der laves først analyse af selvvalgte nyhedsartikler i henholdsvis Information, JyllandsPosten og Skive Folkeblad.
Hernæst laves en sammenlignende analyse af forskellig formidling af den samme nyhed på dr.dk og i Ekstra Bladet.

Idet vi kort genbesøger forløbet Fortællingen fra 2.g, arbejdes der med en analyse af et eksempel på fortællende journalistik: Kjøgx Pedersen: Jagten på rigtige ting (Weekendavisen 14-6-13)

Vi afslutter forløbet med at kigge på nyhedsformidling i dag - fordele og ulemper. Hvilken betydning har internettet haft for nyhedsformidlingen?
Der laves gruppearbejde med fremlæggelse om en af følgende tendenser:
- Alternative nyhedsmedier og ekkokamre
- Sociale medier, kommentarspor og clickbait
- Fake News
- Nyhedstræthed
- Podcasts
- AI og Liquid Journalism (flydende journalistik)

Skriftligt arbejde:
Udarbejdelse af en nyhedsreportage fra vælgermøde på Skive Gymnasium i forbindelse med Kommunalvalget 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sproget i litteraturen

I dette forløb er hovedformålet, at eleverne får et sprog til at tale om det litterære sprog med. For at styrke opmærksomheden på litteraturens sproglige side øver vi denne i forskellige tekstlæsninger:
Benny Andersen: Fløjtekedel (2001)
Tom Kristensen: Nat i Berlin (1927)
Nordstrøm: Berlin (2006)
Helle Helle: En stol for lidt (1996)
Herman Bang: Den sidste Balkjole (1887)
Annikas album: AW (2025) (Værk 5)

Der læses teori fra Håndbog til dansk: Kap. 4.2, 4.3, 4.4 og 4.5 om sproglige billeder, sproglige figurer og sætningsopbygning. Desuden repeteres semantiske kæder samt ordklasserne og deres funktion og semantik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kvindestemmer

I dette forløb laver vi tematiseret læsning af forskellige tekster, der repræsenterer kvindestemmer fra Det moderne gennembrud til i dag:
Herman Bang: Den sidste Balkjole (1887)
Amalie Skram: Uddrag af Constance Ring (1885) (kap. 11 + 12)
Introduktion til Sædelighedsfejden:
https://danmarkshistorien.lex.dk/S%C3%A6delighedsfejden_1883-1887
Opsamling (også fra DHO i 1.g) på Det moderne gennembrud: Litteraturhistorien på langs og på tværs kap. 6

Marie Bregendahl: Af En Dødsnat (1910)
Tea Lindeburgs remediering: Du som er i himlen (2021)
Tove Ditlevsens digte "Pigesind", "Der bor en ung pige i mig" og "En kvindes frygt" (1939)
Vita Andersen: Fredag, lørdag, søndag (1977)

Vi genbesøger desuden Sofie Lindes tale fra Zulu Awards
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Realisme og modernisme

Der trækkes hovedlinjer fra Det moderne gennembrud (DHO-emne) og på langs af det tyvende århundredes litteratur i en undersøgelse af de realisme- og modernisme-strømninger, der har været.
Der læses teori fra Litteraturhistorien på langs og på tværs (Kap. 7 - afsnittene: Indledning, 'Det moderne samfund', '1900-tallets stilretninger', 'Den tidlige modernisme' (ikke om symbolisme), 'Folkelige realisme og socialrealisme', 'Efterkrigsmodernisme', '60´er-modernisme', 'Nyrealisme', 'Storbymodernisme' (ikke om 80´er-prosa), 'Minimalisme'.

Der identificeres realistiske tekster, der er læst siden 1.g, ud fra, hvad begrebet realisme dækker over, og teksterne placeres i forhold til de forskellige realistiske strømninger:

Af modernistiske tekster læses/ses:
Johannes V. Jensen: Paa Memphis station (1906)
Pãr Lagerkvist: Ångest, Ångest ãr min Arvedel (1916)
Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (1922)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1927)
Martin A. Hansen: Roden (1955)
Klaus Rifbjerg: "Terminologi" (1960)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
Jørgen Leth: Det perfekte menneske (Kortfilm, 1968)
Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)
Søren Ulrik Thomsen: "Afsked", "Levende" og "Vent" (1981)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer