Holdet 2023 DA/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marianne Lang Riisbøll
Hold 2023 DA/q (1q DA, 2q DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til dansk
Titel 2 Forældre og børn - novelleanalyse
Titel 3 sagprosa - forældre og børn
Titel 4 Forældre og børn - filmanalyse
Titel 5 Talens magt - argumentation og retorik
Titel 6 Romanlæsning: Doppler
Titel 7 Kortfilm
Titel 8 Sagatid og middelalder, værk
Titel 9 Eventyr i moderne dragt, skrivning
Titel 10 Forfatterbesøg og skrivekursus
Titel 11 Romantik
Titel 12 Det Moderne Gennembrud
Titel 13 Modernistiske og realistiske stemmer
Titel 14 Nyhedsbilledet
Titel 15 Eksamensforberedelse og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til dansk

Introduktion til arbejdet i dansk. Vi starter med at læse om genrerne i dansk og små eksempler på de skønlitterære hovedgenrer, drama, lyrik og epik og undersøger forskelle og ligheder.

"Biografi af en snegl" Peter Seeberg
Ludvig Holberg, "Epistel nr. 390 (1749) afsnit 3 (om læring, forskellen mellem visdom og lærdom)
"Den Højes Tale", Havamal, de første 12 strofer

"Angst" af Emil Aarestrup, 1838
"Et dukkehjem" Henrik Ibsen, 1879 (kort uddrag)
"Operaelskeren" Klaus Rifbjerg, 1966 (kort uddrag)


ca. 25 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forældre og børn - novelleanalyse


Denne del af grundforløbet indeholder tekster, der kredser om forholdet mellem forældre og børn, og introducerer faglige begreber til analyse af skønlitteratur: fortællertyper, komposition, personkarakteristik, synsvinkel, indre og ydre synsvinkel, konflikt, tid og miljø og der arbejdes med sproglig opmærksomhed og genrebestemmelse.

uddrag af:
"Operaelskeren" Klaus Rifbjerg
"Angst" Emil Aarestrup
"Et dukkehjem" Ibsen

"Alle kan ro" Pia Juul. Politikens Magasin, 2008
"Læreplads", Kim Fupz Aakesen, (1999) I: "Skriveøvelser til hf-dansk", A. Nielsen og L.T Schütter (2014)
"Sportsbutik", Anja Otterstrøm, (2010) I: "Skriveøvelser til hf-dansk", A. Nielsen og L.T Schütter (2014)
"Kælderen" i "Skriveøvelser til hf-dansk", A. Nielsen og L.T Schütter (2014)


ca 50 s
Elevernes skrivekompetencer øves igennem små skriveøvelser indenfor genrerne redegørelse, personkarakteristik, næranalyse,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 sagprosa - forældre og børn

Vi arbejder i dette korte delforløb med sproglig opmærksomhed og retorisk analyse, herunder med fagbegreber som intention,
afsender, modtager omstændigheder, emne og sprog.
Toulmins argumentationsmodel

"Unge i dag er ikke narcissister" Ida Eriksen, Videnskab.dk, d. 09. juni 2017
"Slapheden breder sig" -  Henrik Okkels, Politiken d. 28. maj 2011
"Vi voksne har ansvaret for de unges druk" Thomas Tiedje, i: Skriveøvelser til dansk
"Drak 8 liter Pepsi Max hver dag - nu er 38-årig mor død", Ronya Ryde, i: "Skriv dig frem", Albinus og Nehammer (2017)


sideløbende hermed arbejder eleverne med små skriveøvelser i "Skriveøvelser til HF-dansk"


ca. 18 sider + ca 20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Talens magt - argumentation og retorik

Talens magt i form af argumentation og overtalelse - herunder indblik i sprogets funktion og variation.

Klassen arbejder med argumentation som det beskrives i Perspektiver i dansk, siderne 157 - 161 samt Toulmins argumentationsmodel.

Der er fokus på begreberne 'hæderlighed' og 'vægt' og på at kunne skelne mellem argumentationsgreb, som er lødige og argumentationskneb, som vildleder. Typer af god og mindre god argumentation læser vi videre om i Håndbog til dansk, kap 4.10. Vi arbejdede med negative og positive ordvalg i forbindelse med begreberne konnotation og denotation.


Eleverne arbejdede to argumenterende tekster, som dannede baggrund for en skriftlig aflevering, nemlig "Fuck You til Moder Jord: Vi ses på Mars når klimaet går amok" af Jacob Skyggeberg og "Klimastrejke". Igen arbejdede eleverne med små stilladserende opgaver.

afslutningsvist arbejde eleverne kort med klimakampagne-filmen "I am mother Nature" med voice-over af Julia Roberts https://www.youtube.com/watch?v=DhhVr5iLF-c



Filmiske virkemidler
om filmanalyse

Filmiske virkemidler
om beskæring

Filmiske virkemidler
om perspektiv

Filmiske virkemidler
om kamerabevægelser

ca. 84

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romanlæsning: Doppler

Vi læser romanen Doppler (værk) af Erlend Loe med henblik på litterær analyse, personkarakteristik mv.

Der er fokus på selvstændig læsning af roman, men rammesat primært som arbejde på skolen, med arbejdsspøgsmål og samtalegrupper som støtte til forståelsen, analyse og fortolkning. Målet er elevernes eget tekstarbejde og citatanalyse, og deres mundtlige formidling af observationer, karakteristiskker og analyser.

Erlend Loe, "Doppler", Oversat af Susanne Vebel, forlaget Pocket, 2004

ca 200 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kortfilm

Vi analyserer kortfilm med udgangspunkt i de begreber der knytter sig til filmiske virkemidler (håndbog til dansk), herunder billedbeskæring, lyd, perspektiv og kamerabevægelser mv. Der introduceres til "Raskins 7 parametre" og hvordan filmtekniske greb bidrager til persontegning, stemning og budskab.

gruppearbejde om selvvalgt kortfilm, med efterfølgende elevoplæg.

Teori og baggrundslitteratur
fra Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=p222
- "Raskins 7 parametre"
- "Filmiske virkemidler"
- "Filmiske virkemidler" fra Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler


Film:
"Echo", Britisk kortfilm; https://www.shortoftheweek.com/2014/03/29/echo/
"26”, (12 minutter) Julie Bruun Bjerregaard (2018)
”Eksamen” Eddie Thomsen Petersen (1993) (7 minutter)
"Alice i Lalandia” (16 minutter)
”Mennesker og meninger”, Holger Karberg (9:00 minutter)
"Kom", Marianne Olsen Ulrichsen (4 minutter), (1995), https://www.youtube.com/watch?v=98ecT6GQ_zs&ab_channel=LarsKruse



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sagatid og middelalder, værk

Historisk læsning: Norrøn digtning og middelalderens litteratur og folkeviser. Vi læser om middelalderens samfund og ser især på slægtens betydning. Vi arbejder med fremstillignsformer og klassen omskriver et valgfrit tekstsstykke fra Ravnkel Frøjgodes Saga til en anden fremstillingsform.

Ravnkel Frøjgode, saga (værk) 2014, fra "Islændingesagaerne, bind V", læst med litterært fokus

Folkevisen "Ebbe Skammelsøn" med fokus på genretræk og slægtsforhold
Folkevisen "Valravnen", tryllevise
Folkevisen "Jomfruen og dværgekongen"

Perspektiveringstekst: "Villy" Charlotte Weize, Faglige Forbindelser

Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelssøn - hvad fanden skal det nu betyde?

Brug litteraturhistorien s 12 - 18

ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Eventyr i moderne dragt, skrivning

Vi analyserer hhv. Snehvide og Rødhætte i moderne fortolkning.

Herudover, H.C. Andersen "Klods-Hans"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romantik

Romantikken som litteraturhistorisk strømning - (dannelse og danskhed), genretræk samt verdenslitteratur i oversættelse

Vi arbejder indledningsvist med H.C.Andersen-eventyrene "Nattergalen" og "Skrubtudsen" på klassen

Klassen læser en samling romantiske digte. Der er fokus på universalromantik/ organismetanken, nyplatonisme og nationalromantik og vi ser eksempler på lyriske virkemidler; metaforer, semantiske skemaer og rim- og rytmestrukturer.

Tekster:
Video fra "Litteraturhistorien", Sytime: https://litthist.systime.dk/?id=c988

H.C. Andersen: "Skrubtudsen" og "Nattergalen"

Schack von Staffeldt: "Liljen og Dugdråben" Schack von Staffeldt: Liljen og Dugdraaben (1808). I: Samlede digte. Det danske Sprog- og Litteraturselskab og C.A. Reitzel, 2001

("Nattergalen og rosen" Oscar Wilde)

Nationalromantik og nationalsange:

Oehlenschlager: "Der er et Yndigt Land", 1819

”Kjær est du, Fødeland” (1814) – St. St. Blicher
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/kaer-est-du-foedeland

”Danmarks Trøst/ Langt højere Bjerge” (1820) – N.F.S. Grundtvig

”Hvor smiler fager den danske kyst” (1925) – Johannes V. Jensen

Den svenske 'nationalsang': "Du gamla Du fria", Richard Dybeck, 1844,
Her brugt i en Volvo-reklame:
https://www.google.com/search?gs_ssp=eJzj4tVP1zc0TLJINi_LLS82YPQSr8pJLEnMU0gpVUhPzM1JBDHSijITAQKRDTI&q=zlatan+du+gamla+du+fria&rlz=1C1GCEA_enDK836DK836&oq=zlatan+du+gamla+&aqs=chrome.1.0i355i457j46j69i57j0i22i30l2j69i61l3.6402j0j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8

Den norske nationalsang: "Ja vi elsker dette landet" - Bjørnstjerne Bjørnson 1864
https://www.youtube.com/watch?v=rRHKvTMVmx4


baggrundstekster:

afsnit "Romantikken" fra Litteraturhistorien på langs og på tværs"
afsnit: 4.2, 4.3, 4.6 i "Håndbog til dansk"
"Højromantik", fra https://dansksiderne.dk/index.php?id=5112
"Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur", YouTube-Video https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen

Supplerende litteratur:

klip fra "Pocahontas", Disney (1995)
Klip fra "The Matrix" (1999)
Maleri, "Vandreren over tågehavet" (1818), Casper David Friedrich

ca. 110
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det Moderne Gennembrud

Fordi dansk har en særlig status i udviklingen af den enkelte elevs udtryksfærdigheder, lægger vi her i første del af uddannelsen et forløb i samspil med historie, dls med fokus å samspil mellem fag og i den forbindelse , samspillet mellem tekst og samfund. Som optakt til HIO arbejder vi med det "Det moderne gennembrud" med fokus på køn, klasse og kirke, og arbejder med relevante metoder i fagene, samt skriftlighed.

Eleverne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen og det færdige produkt. (fokus på processkrivning, redegørelse, resume, notatteknik, taksonomi, mv.)

Der indgår både moduler og fordybelsestid, i alt ca 10 timer. Der er fokus på tekstlæsning i en historisk sammenhæng og danskfagets identitet og metode.

Litteraturhistorien på langs og på tværs (Systime): introduktion og video, om drama, om køn, kirke og klasse.

https://litthist.systime.dk/?id=138

Tekster:
Henrik Pontoppidan "Naadsensbrød" 1887 (7,6 ns.)
St. St. Blicher: "Hosekræmmeren" (værk)
Ludvig Holberg: "Jeppe på bjerget", teater opført på Aarhus Teater (værk)

ca. 35
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernistiske og realistiske stemmer

Sammen med baggrundslitteratur giver dette forløb eleverne et indtryk af modernistiske træk på form og indhold, og stiller realisme overfor modernisme med udgangspunkt i teksterne. Teksterne beskriver oplevelser fra både by og land, sætter fokus på sprogets funktion og variation, og viser samspillet mellem litteratur, kultur og samfund.

Vi arbejder med stiltræk og litteraturhistoriske kategoriseringer, herunder modernisme, realisme, socialrealisme, folkelig realisme, ekspressionisme og impressionisme.

Vi anvender begreber fra tidligere forløb til digt-analyse, novelleanalyse mv.

Primære tekster:
- R. Broby-Johansen, "Blod" (1922), digtsamling (VÆRK)
- T. Kristensen, "Nat i Berlin 1921" (1927)
- H. Bang, "Den sidste balkjole" (1887)
- M. A. Hansen, Af "Løgneren" (1949)
- M.A. Nexø, "Sevilla" (1903)


Baggrundslitteratur:
- "1890-2000: Modernisme og realisme" (s. 138-147) i Litteraturhistorien - på langs og tværs (2016)

Supplerende materialer:
- Nordstrøm, "Berlin" (sang), https://www.youtube.com/watch?v=DBqbJXT2-BI&ab_channel=WarnerMusicDenmark
- Diverse malerier (komparativ analyse af forskelle mellem kunst fra den modernistiske og realistiske tradition)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Nyhedsbilledet

Forløbet har fokus på klassisk avisjournalistik og nyhedsartiklen som genre. Følgende begreber har været i fokus: nyhedskriterier, vinkling, sproglige virkemidler, komposition. Ligeledes har vi undersøgt, hvordan og hvorfor forskellige aviser prioriterer nyhedskriterier, komposition og rubrikker forskelligt. Den klassiske avisjournalistik er blevet perspektiveret til clickbait og tv-nyhedsindslag.


Teori og baggrundslitteratur

Fra "Håndbog i dansk" (2024), Larsen & Nielsen
- Kapitel 5.1, Avisjournalistik (uddrag) (15 ns.)

Fra "Textur" (2019), Illum & Søndergaard
- "Vinkling af nyheder" (1 ns.)

Fra "Krydsfelt" (2019), Langdahl et al.
- "Journalistisk sprog" (1 ns.)

Tekster
- Ekstra Bladet, "Dræbt af fodboldfans: Hvorfor skulle Eylyl dø?" (2009) (2 ns.)
- Information, "Spritkørsel endte med lille piges død" (2009) (2 ns.)
- Nyhedsindslag fra TVA, d. 8/5 2025, https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-amerikaner-bliver-ny-pave_521402
- "Gåden om manden bag spejlet", Politiken, d. 27. juni 2009
- Dokumentar (VÆRK): Testamentet (2011), Christan Sønderby Jepsen (kreativt arbejde med dokumentaren ift. nyhedskriterier)

Værk
- Avisen som værk. Eleverne er i grupper blevet tildelt forskellige aviser, som de har skulle læse, analysere og præsentere. Aviser, der er arbejdet med (gruppevis): Politiken, Information, Jyllands-Posten, Skive Folkeblad, Århus Stiftstidende, Kristeligt Dagblad og Berlingske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer