Holdet 2023 Ma/bc - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 Ma/bc - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Skive Gymnasium
Fag og niveau	Matematik B
Lærer(e)	Jens Busck
Hold	2023 Ma/bc (1bc Ma, 2bc Ma)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Procent og rentesregning
Titel 2	Eksponentielle- og logaritme funktioner
Titel 3	Statistik
Titel 4	Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Titel 5	Funktionsteori
Titel 6	Potensfunktioner
Titel 7	Andengradspolynomier
Titel 8	Proportionalitet
Titel 9	Vektorer
Titel 10	Årsprøve forberedelse
Titel 11	Vektorer (fortsat)
Titel 12	Statistik, binomialfordelingen og binomialtest
Titel 13	Differentialregning
Titel 14	Analytisk geometri
Titel 15	Lån og opsparing
Titel 16	Repetition og eksamensforberedelse
Titel 17	Logaritme- og potensfunktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Procent og rentesregning Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kap. 6. Procent. Vækstrate. Fremskrivningsfaktor. Renteformel. Indekstal.
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang 1bc Ma lærergennemgang 13-11-2023.docx Øvelse 13, side 113. Herudover skal du kunne bruge formel 1 i formelsamlingen, og kende bogstavernes betydning. Du skal kunne løse opgaver med renteformlen også kaldes kapitalformlen. Lærergennemgang eksempel renteformel.docx Lærergennemgang indekstal 24-11-2023.docx Lærergennemgang indekstal 27-11-2023.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Eksponentielle- og logaritme funktioner Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kap. 7. Formel for eksponentiel funktion sammenlignet med renteformlen. Bestemmelse af a og b ud fra to punkter. Halverings- og fordoblingskonstant. Eksponentiel regression. Intro til logaritmefunktionen (10-tals logaritmen).
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang eksponentialfunktioner 1.docx Lærergennemgang mordgåde 07-12-2023..docx Du skal kunne opskrive forskriften for en eksponentialfunktion og kunne forklare, hvad der er begyndelsesværdien og hvad der er fremskrivningsfaktoren. Du skal også kunne sige, hvilke værdier af fremskrivningsfaktoren, der gør funktionen voksende ell Lærergennemgang, fordoblingskonstant, 08-12-2023.docx Du skal vide hvordan du ud fra to punkter kan beregne a og b i en eksponentialfunktion. Eksempel, mordgåde. Lærergennemgang logaritme funktioner, 11-12-2023.docx Du skal kunne beregne fordoblingstider for voksende eksponentialfunktioner, og halveringstider for aftagende eksponentialfunktioner. (Se side 134-135). Indbyggertal New York.ggb Lærergennemgang, vækst-regression.docx Du behøver ikke være ekspert i logaritme funktioner, men du skal have en fornemmelse af hvad en logaritme funktion er, når vi siger at det er en omvendt funktion til en eksponentialfunktion. Sidste gang arbejde vi med eksponentiel/vækst-regression i Geogebra. Det skal du kunne. Uden at være helt sikker skal du også have en fornemmelse af, hvornår du skal bruge eksponentiel/vækst-regression, og hvornår du skal bruge lineær regression, som
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Statistik Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kap. 3. Ikke-grupperede observationer. Hyppighed og frekvens og kumuleret hyppighed og kumuleret frekvens. Udvidet kvartilsæt og boksplot. Grupperede observationer, herunder intervalhyppighed, gennemsnit og sumkurve. Introduktion til statistik med Wordmat og Geogebra. Udsendelse fra DR: "Statistik, magt og manipulation". (Via Cfu).
Indhold	Kernestof: Du skal kunne beregne kumuleret hyppighed, frekvens og kumuleret frekvens. (Se eventuelt starten af kapitel 3). Du skal kunne bestemme det udvidede kvartilsæt og tegne dertilhørende boksplot. Talmaterialet kunne for eksempel være 10 forskellige skonumre. (Se eventuelt side 48-51). Lærergennemgang Du skal kunne bestemme udvidet kvartilsæt og tilhørende boksplot, både uden hjælpemidler og med hjælpemidler. Data kunne for eksempel være skostørrelser. Lærergennemgang kombinatorik 18-01-2024.docx Sidst snakkede vi om grupperede observationer. Du skal kunne beregne gennemsnit med formlen midt side 53. Du skal kunne forklare en sumkurve i detaljer, herunder at det er kumulerede frekvenser i procent op ad y-aksen. Du skal kunne aflæse kvartilsæt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Sandsynlighedsregning og kombinatorik Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kap. 4. Kombinatorik: Multiplikationsprincippet ("både-og"). Additionsprincippet ("enten-eller"). Permutationer. Kombinationer og binomialkoefficient. Pascals trekant. Fakultet. Sandsynlighedsregning: Sandsynlighedsfelt og symmetrisk sandsynlighedsfelt. Multiplikationsprincippet for sandsynligheder ("både-og"). Additionsprincippet for sandsynligheder ("enten-eller").
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang Lærergennemgang, permutationer og kombinationer Du skal kunne beregne antal muligheder, når rækkefølgen har betydning (= permutationer). Eksempel, antal måder at besætte 1.-, 2.- og 3.pladsen, når der er 20 heste i et hestevæddeløb. Du skal kunne beregne antal muligheder, når rækkefølgen IKKE har betydning (= kombinationer). Eksempel, antal muligheder vi kan vælge 3 ud af 29 til at planlægge en festlig begivenhed. Lærergennemgang, sandsynlighedsfelt, 29-01-2024.docx Du skal kunne beregne sandsynligheder med formel 177, og enten-eller og både-og principperne. Eksempel, hvad er sandsynligheden for at trække enten spar 10, eller et af de fire esser, i et spil kort uden jokere. Du skal kunne de tre punkter, vi skal kende, for at afgøre om vi har med et såkaldt sandsynlighedsfelt at gøre. Eksempel, du kaster en mønt og en terning. Du skal kunne beregne sandsynligheder ved hjælp af "både-og" princippet (=vi ganger), og "enten-eller" princippet (=lægge sammen). Eksempel, vi kaster en terning og en mønt samtidig. (Side 76-77).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Funktionsteori Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kapitel 11. Definitions- og værdimængde. Intervaller. Ekstrema. Monotoniforhold. Tangent og væksthastighed. Stykkevist definerede funktioner. Parallelforskydning.
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang, funktionsteori, side 210-211.-.docx Lærergennemgang Du skal kunne give eksempler på definitionsmængde og værdimængde for en given funktion (for eksempel kvadratroden af x). Du skal kunne skrive intervaller korrekt med "firkantede" parenteser. 1) Du skal vide hvad et ekstremum er og kende de fire forskellige slags ekstrema. 2) Du skal kunne benytte ekstremums-kommandoen i Geogebra. Eksempel, find ekstremumspunktet for f(x)= 22* (0.70^x - 0.24^x). Bemærk at der i bogen er QR-koder mange steder. Skan en QR-kode og se videoen. (De varer typisk under 5 min.). Lærergennemgang, funktionsteori, tangent og væksthastighed.docx Du skal vide at monotoniforhold er en liste med intervaller, med en angivelse af om funktionen er voksende eller aftagende i hvert interval. (Er du i tvivl, se lærebogen side 214-215). 1) Du skal vide hvad en tangent er, og at tangentens hældning er de samme som grafens hældning i røringspunktet. Hældningen kaldes også væksthastighed. Lærergennemgang, funktionsteori, stykkevise funktioner.docx Lærergennemgang residualer side 32-33.docx Du skal have en rimelig god fornemmelse af hvad der menes med en stykkevist defineret funktion, og hvordan du skal tegne den i Geogebra med "hvis-kommandoen". (Se eventuelt lærergennemgang fra sidst og lærebogen side 218-219). Lærergennemgang potensfunktioner side 162-163.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Potensfunktioner Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kapitel 9. Regneforskrift. a's betydning for funktionen er voksende eller aftagende. Beregning af a og b ud fra to punkter. Potensregression.
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang potensregression, side 166-167.docx Du skal kunne regneforskriften for en potensfunktion (se formel 113 i formelsamlingen). Du skal vide for hvilke værdier af eksponenten a, funktionen er voksende eller aftagende. (Se figur i formelsamling side 21 øverst). Du skal kunne lave potensregression i Geogebra. For eksempel øvelse 25, side 167. Fint, hvis du også ved, hvordan du får tilhørende residualdiagram frem. Lærergennemgang potensfunktioner beregning af a og b.docx Du skal vide at der findes formler i formelsamlingen, side 21, hvormed a og b i en potensfunktion, kan beregnes ud fra to punkter. Du skal ikke kunne huske formlerne udenad, men altså blot vide at de findes i formelsamlingen. (Se eventuelt lærebogen Lærergennemgang 2.gradspolynomier side 8-9.docx Du skal kunne bevise to (gerne tre) af følgende sande påstande.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Andengradspolynomier Lærebog: Kernestof Mat 2 stx, kapitel 1. Regneforskrift. Betydning af konstanterne a, b og c for parablens udseende. Diskriminant og toppunktsformel. Symmetriakse. Formel til beregning af rødder. Bevis af formel til beregning af rødder. Faktorisering. Polynomier af højere grad. Polynomiel regression.
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang 2.gradspolynomier side 8-11.docx Med hjælp af formelsamlingen (side 17 nederst) skal du kunne formlen for et andengradspolynomium. Du skal også gerne kunne forklare betydningen af a, b og c for parablen udseende. Se eventuelt lærergennemgangen fra sidst og lærebog-2 side 9. Lærergennemgang 2.gradspolynomium rødder.docx Du skal kunne beregne diskriminant og toppunkts (ekstremums) koordinater ved hjælp af formelsamlingen. Du skal vide at et andengradspolynomiums rødder er de x-værdier, hvor grafen/parablen skærer x-aksen. Du skal kunne finde formlerne i formelsamlingen, men behøver ikke at kunne dem udenad. Se første del af beviset fra 0 min til cirka 3.45 min i videoen. Link herunder. Det er helt almindeligt at du ikke forstår, så meget af det første gang. Men hen ad vejen... (forstår du mere). Fraværstjek kl.9:30. Fremover vil der være fraværstjek i slutningen af modulet. Lærergennemgang 2.gradspolynomier faktorisering.docx Du skal kunne gennemgå beviset på tavle/papir, se side 13 i lærebog 2 (og tilhørende QR-kode video). Lærergennemgang polynomier af højere grad.docx 1) Du skal kende til at der er en regel der hedder "nul-reglen". 2) Du skal vide at andengradspolynomier kan faktoriseres. Eksempel f(x) = (x-1)*(x-2), hvad er rødderne? Du skal kunne give et par eksempler på polynomier af højere grad (end to). Du skal også have kendskab til de to sætninger/påstande, der siger noget om antal rødder, side 17.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Proportionalitet Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kapitel 8. Ligefrem- og omvendt proportionalitet.
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang proportionalitet.docx Lærergennemgang omvendt proportionalitet.docx Du skal kunne forklare, hvad der menes, når to størrelser er (ligefrem) proportionale. Eksempel vejarbejde, vejlængde og asfaltforbrug. Sidste gang arbejdede vi med omvendt proportionalitet. Du skal kunne forklare, hvad der menes når vi siger at to størrelser (x og y) er omvendt proportionale. (Side 152-153 lærebog 1).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Vektorer Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, kapitel 5. Definition af en vektor. Længden af en vektor. Stedvektor. Forbindelsesvektor. Sum- og differens af vektorer. Vektorparallelogram. Skalar/prikprodukt. Vektorregnereglen (m+n)vektor = mvektor+n*vektor + bevis.
Indhold	Kernestof: Du skal vide, hvordan vektorer lægges sammen, og hvordan vektorer trækkes fra hinanden, og hvordan man ganger en vektor med et tal. (Side 93-93, lærebog 1). Husk at der i bogen er QR-videoer med gennemgang, der kan skannes med mobilen. Se videogennemgang af sum af to vektorer (QR-kode side 92) 1bc Ma - årsprøve 2024.pdf 1) Du skal kunne beregne længden af en vektor, og det såkaldte prikprodukt (=skalarprodukt) mellem to vektorer. Længden af en vektor Prikprodukt (=Skalarprodukt) mellem vektorer Vi arbejder med nummer 1 i hele modulet Vi arbejder med nummer 2 i hele modulet Dokument med hjælp til Geogebra. Vi arbejder med nummer 3 i hele modulet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Årsprøve forberedelse Repetition og gennemgang af årsprøvespørgsmål.
Indhold	Kernestof: Vi arbejder med nummer 4 i hele modulet Vi arbejder med nummer 5 i hele modulet Vi arbejder med nummer 6 i hele modulet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Vektorer (fortsat) Lærebog: Kernestof Mat 1 stx, slut kap. 5 og kap.10. Repetition (vektor, længde, sum, prikprodukt). Tværvektor og determinant. Vinkel mellem to vektorer. Areal af parallelogram. Projektionsvektor. Bevis formel til beregning af projektionsvektor.
Indhold	Kernestof: Hvorfor vektorer? (det er frivilligt om du vil læse disse eksempler) Formelsamling 1) Du skal vide at en vektor er en pil med to koordinater. 2) Du skal kunne tegne en vektor og beregne længden af vektoren. 3) Du skal kunne lægge to vektorer sammen og trække dem fra hinanden. 4) Du skal kunne beregne skalarproduktet/prikproduktet a QR-koderne i bogen kan bruges til at skanne og se korte videogennemgange. Spørg altid gerne, hvis der er tvivl. Lærergennemgang vinkel mellem vektorer.docx Du skal vide hvad en tværvektor er, og kunne beregne determinanten af to vektorer. (Se eventuelt side 100-101). Du skal kunne bruge formel 51 (eller 52) i formelsamlingen til at beregne vinklen mellem to vektorer. Bonus: Hvis du kan bestemme/beregne vinklen både med Wordmat og med Geogebra er det fint. Du skal kunne regne arealet af et vektorparallelogram med formel 61 i formelsamlingen. (Se eventuelt side 100-101). Lærergennemgang Givet to vektorer, skal du kunne beregne projektionsvektoren. For eksempel projektionen af vektor b på vektor a, (se eventuelt formel 55 og side 186-187).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 12	Statistik, binomialfordelingen og binomialtest Lærebog: Kernestof Mat 2 stx, kap. 5 og 6. Stokastisk forsøg og variabel. Sandsynlighedsfelt og sandsynlighedsfordeling. Middelværdi, varians og spredning generelt. Binomialfordelt stokastisk variabel. Middelværdi og spredning i binomialfordelingen. Baggrund for binomialfordeling. Binomialtest, herunder stikprøve, antalsparameter, sandsynlighedsparameter, signifikansniveau, kritisk mængde. Systematisk fejl, skjult variabel, signifikansniveau og fejltyper. Konfidensinterval. Normale- og exceptionelle udfald.
Indhold	Kernestof: Lærergennemgang Middelværdi, varians og spredning.docx Du skal have en fornemmelse af, hvad der menes med en såkaldt sandsynlighedsfordeling. (Se eventuelt side 66-67). Du skal helst have en rimelig god idé om, hvordan vi kan beregne middelværdi, varians og spredning. Eksempel, lykkehjul. Du skal have en god fornemmelse af hvor du finder sandsynlighedslommeregneren i Geogebra. Ved hjælp af denne skal du helst kunne regne sandsynligheder i binomialfordelingen. Du skal vide at der er formler i formelsamlingen til at beregne middelværdi og spredning for binomialfordelingen. Middelværdi og spredning kan aflæses i Geogebras sandsynlighedslommeregner, hvis hjælpemidler er tilladt. Du skal gerne have en fornemmelse af baggrunden for binomialfordelingen. Se eventuelt side 74-75, og lærergennemgangen fra sidste gang. Du skal gerne have en fornemmelse af hvordan du kan anvende Geogebras sandsynlighedslommeregner, hvis du skal lave en binomialtest. Befolkningsundersøgelser og forskellige fejltyper.docx Kan du ud fra et eksempel forklare til for eksempel en fra parallelklassen, hvordan vi skal lave en binomialtest? Hvad er vigtigt at være opmærksom på? Konfidensinterval.docx Du behøver ikke være fuldstændig skarp på fejltype 1 og 2 ved hypotesetest, men godt hvis du har en forståelse af, at der er fordele og ulemper ved at hæve eller sænke signifikansniveauet. Signifikansniveauet fastlægger sandsynligheden for at forkast Differentialregning væksthastighed.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Pararbejde

Titel 13	Differentialregning Lærebog: Kernestof mat 2 stx, kapitel 7, 8 og 9. Tangenthældning, væksthastighed og differentialkvotient. Tangenter med CAS. Afledet funktion. Sum-, differens-, konstant- og produktreglerne. Differentiation af sammensat funktion (kæderegel). Monotoniforhold og ekstremumssætningen (f'(x)=0). Sekant og sekanthældning. Grænseværdibegrebet. Tretrinsreglen. Bevis med tretrinsreglen og lineær funktion. Bevis med tretrinsreglen og funktionen f(x)=ax^2. Optimering. Differentialregning i anvendelse.
Indhold	Kernestof: Differentialregning - tre ord for det samme.docx 1) Du skal kunne forklare, hvad en tangent er. 2) Du skal kende de tre ord for det samme: tangenthældning = differentialkvotient = væksthastighed. (Side 92-93). Differentialregning afledet funktion.docx Du skal vide at den såkaldte afledede funktion ("f-mærke") bruges til at beregne væksthastigheder, som jo er det samme som tangenthældning og differentialkvotient. Husk: Tre ord for det samme. (Side 94-97). Differentialregning regneregler.docx Givet funktionerne f(x)=x^2 og g(x)=x^3 og h(x)=x^4. Hvad er de tre tilhørende afledede funktioner? (Se formel 133 i formelsamlingen og side 96-97). Kan du forklare, hvordan sumreglen og konstantreglen bruges til at differentiere (formel) ? (side 110-111). Differentialregning produkt- og kæderegel.docx Differentialregning kæderegel.docx Du skal helst kunne differentiere x*ln(x) ved hjælp af produktreglen. Se side 112. Differentialregning monotoniforhold.docx Kan du differentiere f(x)=(2x+1)^3 ved hjælp af kædereglen, uden hjælpemidler og med hjælpemidler? (Se side 113 og formel 126). Geogebra, sekant og tangent Differentialregning sekanthældning og grænseværdi.docx 1) Du skal vide at f'(x)=0 (f-mærke) i et ekstremum. 2) Du skal vide at en funktions monotoniforhold, er en liste af intervaller, hvor funktionen er voksende eller aftagende. (Se side 122-123). 1) Du skal kunne tegne og forklare de tre diagrammer side 98. 2) Du skal kende til skrivemåden "lim(..)", der betegner grænseværdi. (s.99-100). (Frivilligt) QR-video gennemgang af beviset Forbered fremlæg af sætning 47 + bevis, side 102. Bliver med sikkerhed del af eksamensspørgsmål. Sekant og tangent med Geogebra (Frivilligt), se QR-video gennemgang af sætning 12 + bevis. Forbered fremlæg af sætning 12 + bevis, side 100-101. Bliver med sikkerhed del af eksamensspørgsmål. Differentialregning tangentligning og optimering.docx Geogebra Ingen. Nyd livet. I har arbejdet hårdt med beviser det sidste stykke tid. :-) Differentialregning, hvornår er f differentialbel.docx Optimering. Kan du med egne ord forklare, hvad fremgangsmetoden er i intro eksemplet side 126.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 14	Analytisk geometri Kapitel 11 i lærebogen: "Kernestof Mat 2, stx". Normalvektor og linjens ligning + bevis. Skæring mellem linjer. Afstand mellem punkter. Afstand mellem punkt og linje + bevis. Midtpunkt af linjestykke mellem to punkter. Cirklens ligning. Skæring mellem cirkel og linje. Tangent til cirkel. Linjens parameterfremstilling og retningsvektor. Tværvektor.
Indhold	Kernestof: Fik du regnet øvelse 11 og 12, side 159, i sidste modul? 1) Kan du finde skæringspunkt mellem to linjer? -Uden hjælpemidler? -med hjælpemidler? (side 160-161). 1) Kan du cirkles ligning? (side 164). 2) Kan du bestemme skæringspunkter mellem en cirkel og en linje i Wordmat og Geogebra? 1) Kan du bestemme ligningen for en tangent til en cirkel? 2) Eksempel, cirkel (x-1)^2 + (y-2)^2 = 10 og punkt P(4, 3). Hvad er ligningen for tangenten gennem punktet P? (side 166-167). Kan du beregne afstanden fra et punkt til en linje uden hjælpemidler? - og med hjælpemidler? (side 162-163). Forbered gennemgang af bevis for afstandsformlen mellem punkt og linje, sætning 28 + bevis, side 176(nederst) og side 177.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 15	Lån og opsparing Kapitel 13 i lærebogen: "Kernestof Mat 1, stx". Opsparingsannuitet. Annuitetslån, herunder begreberne ydelse, rentefod, rente, hovedstol, afdrag, primo- og ultimo saldo. Amortisationstabel. Frem- og tilbageskrivning med renteformlen/kapitalformlen. Gennemsnitlig rente. Nominel og effektiv rente.
Indhold	Kernestof: Opsparingsannuitet.docx 1) Kan du forklare, hvad en annuitetsopsparing er? 2) Kan du regne ud, med formel 5, hvilken rente man skal bede om i banken, hvis man vil spare 20000 kr op på tre år, og kan indbetale 7000 kr om året? (side 248-251, lærebog 1). ÅOP og annuitetslån - eksempler.docx Kan du forklare, hvad et annuitetslån er? (side 252-253). Frem- og tilbageskrivning med renteformlen.docx Forklar, hvad et annuitetslån er. Gennemsnitlig rente.docx Hvordan kan vi bruge renteformlen (=kapitalformlen), formel 4 i formelsamlingen til frem- og tilbage-skrivning af kapital? (Se side 256-257). Nominel- og effektiv rente.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT Regneark
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 16	Repetition og eksamensforberedelse Repetition og gennemgang af eksamensspørgmål.
Indhold	Kernestof: Differentialregning - tre ord for det samme - repetition.docx Konstantreglen for ax^2 - repetition.docx Indenfor differentialregning siger vi at vi har tre ord for det samme. Hvad er det for tre ord? (side 92-93 i lærebog 2). Flere afledede funktioner - repetition.docx Øvelse 17, side 95. Geogebra fil der benyttes til lærergennemgang Geogebra med sekant og tangent Binomialfordelingen med Geogebra.docx Binomialtest med Geogebra.docx Parenteser og reduktion.docx stxB Vejledende enkeltopgaver Marts 2019.pdf Vi arbejder med eksamensspørgsmål nummer 3 Lærergennemgang Vi arbejder med eksamensspørgsmål nummer 4 Lærergennemgang version 2 (små kommentarer og farver tilføjet) Modulplan ændret Vi arbejder med eksamensspørgsmål nummer 5 Oversigt Planen er at arbejde med eksamensspørgsmål nummer 6. Vi arbejder med eksamensspørgsmål nummer 7 (som er nummer 6 i de nye spørgsmål) 2bc Ma foreløbige eksamensspørgsmål version 2.pdf Opgave til spg. 7 (9. maj).docx Vi arbejder med eksamensspørgsmål 7 Opgave til spg. 8 (12. maj).docx Vi arbejder med eksamensspørgsmål 8 Opgave til spg. 9 (14. maj).docx Vi arbejder med det sidste eksamensspørgsmål 9 StxB 2021 13 aug.pdf Alle møder op i lokale 20 til fraværsregistrering.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Pararbejde

Titel 17	Logaritme- og potensfunktioner Logaritmefunktioner Side 234-235 + 238-239. Potensfunktioner Kapitel 9.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb