Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Benjamin Graneberg
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Demokratiets rødder
Titel 3 Vikinger og danskere
Titel 4 DHO - Familieliv
Titel 5 Religion i Europa
Titel 6 Opdagelser og imperialisme
Titel 7 Den Industrialiserede Krig
Titel 8 Fascismens genkomst?
Titel 9 Øst mod Vest
Titel 10 Kulturkampe
Titel 11 Israel-Palæstina
Titel 12 Besættelsen
Titel 13 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

I dette forløb vil i blive introduceret til de arbejdsmetoder vi anvender i historieundervisningen.
Derudover vil vi kigge på begreber som pseudohistorie og konspirationsteorier

Introduktion til historie
1b historie 2023/24, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)
Problemformulering: Hvordan kan vi vide noget om fortiden?
Emne Pensum
1 Introduktion til historie Introduktion til historie, s. 6-9 + ”The History of everything”
2 Fortid og historie Fra fortid til historie s. 10-12 (første afsnit) + introduktion til historie s. 19 + 22-23
3 Kilder Vores Verdenshistorie 1 s. 29, 77, 176, 250, ”Vagn M. Husteds beretning”
4 Pseudohistorie Fra fortid til historie s. 49-54, 58
5 Historie i praksis ”Terrorangrebet 11. september”


Litteraturliste
Hassing, Anders & Vollmond, Christian: Fra fortid til historie, Columbus 2013, s. 10-12, 19, 22-23, 36-37, 49-54, 56-58
Larsen, Henrik Bonne & Smitt, Thorkild: Introduktion til historie, Systime 2005, s. 6-9
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2019, s. 29, 77, 176, 250
Film:
The History and Future of Everything, youtube 2013, http://youtu.be/2XkV6IpV2Y0 (7:11)

Kilder:

Vagn M. Husteds beretning om besættelsen 9. april 1940

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets rødder

I dette forløb skal vi beskæftige os med hvordan de moderne opfattelse af demokrati og stat er opstået. Vi ser på demokratiets historiske rødder i det antikke Grækenland og statens opbygning i Romerriget.
I græsk historie skal vi, udover demokrati, lære om bystater og perserkrige. Vi skal også se på holdninger til demokratiets indretning, samt hvordan græsk kultur har påvirker eftertiden. I den forbindelse kommer vi også kort omkring historiebrug af antikken i særligt populærkultur og film.
Derefter retter vi kort blikket mod Romerriget, hvor vi særligt har fokus på hvad vi i vores tid har "arvet" fra Romerriget.

Vi slutter forløbet af med at læse nogle aktuelle debatter omkring hvorvidt det egentligt giver mening at forbinde nutidens repræsentative demokrati med antikkens Grækenland.

Undervejs i forløbet vil have særligt fokus på at læse kilder og opstille problemstillinger

Problemformulering: I dag er de fleste enige om at den moderne demokratiske stat er den bedste samfundsform, selvom mange synes demokratiet er i krise. Men hvad er demokrati egentligt og hvor stammer tankerne om demokrati fra?

Demokratiets rødder
1b historie 2023/24, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)
Problemformulering: I dag er de fleste enige om at den moderne demokratiske stat er den bedste samfundsform, selvom mange synes demokratiet er i krise. Men hvad er demokrati egentligt og hvor stammer tankerne om demokrati og stat fra?
Emne Pensum
1 De græske bystater VV. s. 24-28
2 Perserkrigene VV. s. 30-32 + ”Introduktion til spillefilm og historie”
3 Det græske Demokrati VV. s. 33-34, 36-38
4 Holdninger til demokratiet VV s. 37-40 + Verden før 1914 s. 19-23
5 Græsk kultur VV s. 41, 43-47
6 Romerriget VV. s. 52-53 + 57-59
7 Supermagten Rom ”Du kan takke romerriget for at du skal følge loven”,
Dokumentar: ”supermagten”
8 Demokrati i vores tid ”Det antikke Athen gav os ikke demokratiet” + ”Hvorfor har vi ikke direkte demokrati?”
9 Toning + overblik ”Nu ved vi hvordan græsk musik lød” + ”Matematikken græske arv”


Litteraturliste
Brunbech, Peter (2016): ”Introduktion til Spillefilm og Historie”, Historielab 29. april 2016, https://www.youtube.com/watch?v=DEo8mcMmAbU, 3 min
D’Angour, Armand (2018): ”Nu ved vi, hvordan græsk oldtidsmusik lød”, Videnskab.dk 13. december 2018, https://videnskab.dk/kultur-samfund/nu-ved-vi-hvordan-graesk-oldtidsmusik-loed/, hentet 24-01-2024
Ebdrup, Niels (2010): ”Det antikke Athen gav os ikke demokratiet”, Videnskab.dk 26. december 2010, https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-antikke-athen-gav-os-ikke-demokratiet, hentet 30-11-2020 (uddrag)
Frederiksen, Peter (2019): Vores Verdenshistorie 1, Forlaget Columbus, s. 24-28, 30-34, 36-41, 43-47, 52-53, 57-71, 81-84
Hansen, Vagn Lundsgaard (2009): ”Matematikken græske arv”, Videnskab.dk 23. oktober 2009, https://videnskab.dk/naturvidenskab/matematikkens-graeske-arv/ hentet 24-01-2024
Petersen, Irene (2013): ”Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som oldtidens Athen?”, 3. juni 2013 Videnskab.dk, hentet 10-11-2023 fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/
Jessen, Mathias Hein (2016): ”Du kan takke Romerriget for, at du skal følge loven”, Videnskab.dk 24. januar 2016, hentet 10-11-2023 fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-kan-takke-romerriget-for-at-du-skal-foelge-loven/, uddrag

Videomateriale:
”Supermagten”, DR1, 50 minutter, https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321102092000
Snyder, Zack (2006): ”300”, Warner Bros, uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikinger og danskere

Problemformulering: Mange danskere identificerer sig med vikingerne som deres forfædre. Men hvem var vikingerne egentligt – og er det at være dansker det samme som at være efterkommer af vikingerne? Hvornår opstod ”Danmark” egentligt?

I dette forløb skal vi se på Danmarks tilblivelse som stat, og diskutere forskellige forståelse af hvad det vil sige at være "dansker". Vi ser primært på vikingetiden, som den tidligste fælles historie. Vi vil læse flere af de mest betydningsfulde kilder fra Vikingetiden, blandt andet "Angrebet på Lindisfarne" og "Ibn Fadlans beretning".

Metodisk kommer vi især omkring begrebet tendens, og forskellige former for historiebrug.

Vikinger og danskere
1b historie 2023/24, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)
Problemformulering: Mange danskere identificerer sig med vikingerne som deres forfædre. Men hvem var vikingerne egentligt – og er det at være dansker det samme som at være efterkommer af vikingerne? Hvornår opstod ”Danmark” egentligt?
Emne Pensum
1 Vikinger og danskere VDK s. 23-25 + ”Danskerne strides om, hvem danskerne er” + (vi ser Den Sorte Skole)
2 Danmarks tilblivelse Fokus 1 s. 64-70
3 Kilder til vikingetiden VDK s. 25-29 + Ibn Fadlan + Den trettende kriger
4 Vikingetogter VDK s. 31-37
5 Vikingernes samfund VDK s. 39-43
6 Kristendommen VDK s. 44-47 + Danernes Store Religionsskifte
7 Vikinger i eftertiden VDK s. 38
8 Arven fra vikingerne ”Arven fra vikingerne”, ”Når danskerne vil skille sig ud dyrker vi vikingerne”, + på timen: Historien om dk klip 22, ”har vikingerne givet DK et højt bnp?”, ”allerede i vikingetiden var hygge en dansk ting”
9 historiebrug ”Historiebrug”
10 Afslutning Overblik


Litteraturliste
Frederiksen, Peter (2020): Vores Danmarkshistorie, Columbus, s. 23-29, 31-47

Danielsen, Kim Beck m.fl (2007): “Fokus 1 – fra antikken til reformationen”, Gyldendal, s. 64-70

Artikler

”Arven fra vikingerne”, uddrag fra https://faktalink.dk/titelliste/vikinger/arven-fra-vikingerne, hentet 22-03-2021

”Vikingerne tog måske på togt for at finde singlekvinder”, Videnskab.dk 21. november 2016, https://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingerne-tog-maaske-paa-togt-for-at-finde-singlekvinder hentet 17-03-2022
”Historiebrug”, Historielab.dk, hentet fra https://historielab.dk/wp-content/uploads/2015/11/Forenklede-F%C3%A6lles-M%C3%A5l-i-historie.pdf d. 11-04-2024
Holm, Casper (2015): ”Historien kan også være kommerciel”, https://historieuniverset.wordpress.com/category/historiske-film/ hentet 09-03-2022
Hansen, Jesper Lykke (2020): ”Allerede i vikingetiden var hygge en dansk ting”, https://www.tv2ostjylland.dk/tv2dk/allerede-i-vikingetiden-var-hygge-en-dansk-ting hentet 22-03-2021
Hoffman, Thomas (2008): ”Har vikingerne givet Danmark et højt BNP?”, Videnskab.dk 23. maj 2008, https://videnskab.dk/kultur-samfund/har-vikingerne-givet-danmark-et-hojt-bnp, uddrag
Holm, Thrue Ahrenkilde og Morten Mikkelsen (2016): ”Danskerne strides om, hvem der er danskere”, Kristeligt Dagblad 23. september 2016, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danskerne-strides-om-hvem-der-er-danskere, hentet 19-01-2021
Mikkelsen, Morten (2018): ”Når danskerne vil skille sig ud, dyrker vi vikinger”, Kristeligt Dagblad 21. september 2018
Petersen, Irene (2015): ”Hvordan så vikingerne egentligt ud?”, Videnskab.dk 22. november 2015, https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud, hentet 26-01-2021, uddrag
Ibn Fadlan

Medier:
Danernes store Religionsskifte, DR K 2016, https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321611092130 29 min.
Den sorte skole: Da Danmark blev Danmark, https://www.dr.dk/drtv/episode/den-sorte-skole_-da-danmark-blev-danmark_49119, 10 min
Miniforedrag – Danernes oprindelse ifølge de skriflige kilder, Danmarkshistorien.dk, https://vimeo.com/200975031, 4 minutter
Den trettende kriger, 5 minutter
Viking raid on lindisfarne, https://www.youtube.com/watch?v=rS3YfhAiXHU
Historien om Danmark, afsnit 3, 22 minutter
Vikings s01e02, netflix, 47 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - Familieliv

Familieliv i Det Moderne Samfund
1b historie 2023/24, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)

0 Emne
Fælles intro Pensum
DHO-bogen s. 14-18s
1 Det traditionelle samfund KS-bogen s. 13-15
2 Familie og seksualitet KS-bogen s. 15-17
Dagens produkt: alle skriver en kort nekrolog for Inger Christensdatter
3 Det moderne samfund Ks-bogen s. 17-21
4 Tyende https://www.arbejdermuseet.dk/undervisning/historytogo/tyendet/tyendet-elevside/ + wikipedie om fagforeninger, skim ”tyende retstilling”

5 Kvindekamp Ks-bogen s. 21-24.
6 Det Senmoderne samfund Ks-bogen s. 24-29



Litteraturliste
Grundbøger
Holst, Nina og Kjeld Mazanti Sørensen (2018): Dansk og Historie, Columbus, s. 14, 15-18
Madsen, Maria m.fl (2015): KS-bogen, Columbus, s. 9, 13-29
”Modernitet”, https://faktalink.dk/titelliste/modernitet, hentet 13-04-2021, uddrag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion i Europa

Problemformulering: Hvordan blev Europa den mindst religiøse del af verden?

I dette forløb skal vi følge udviklingen i europæernes forhold til religion igennem de sidste 1000 år. Hovedfokus ligger på middelalderens kristne verden, og de konflikter der opstod i opgøret med kirkens dominans i samfundet: renæssancen, reformationen og oplysningstiden.
Selvom kirken og religion generelt fylder meget mindre i nutidens Europa, opstår der fortsat konflikter i vores tid, som vi afsluttende vil sammenligne med de fortidige konflikter vi har gennemgået.

Religion i Europa
2b historie 2023/24, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)
Problemformulering: Hvordan blev Europa den mindst religiøse del af verden?
Emne Pensum
1 Førkristne religioner European pageanism + Importance of religion by country
2 Middelalder og feudalisme Verden før 1914 s. 69 + 74-75 + 77-80
3 Kirken Vores verdenshistorie 1 s. 122, 129-131 + ”Tro” 33 min
4 Korstog Vores verdenshistorie 1 s. 142, 144-46, 148 (minus kilde 30, 31 og afsnittet ”korstog i østersøen”)
5 Den sorte død Verden før 1914 s. 97-100 + ”Pest over Europa”
6 Renæssancen Vores verdenshistorie 1 s. 216-17, 220-222, 224-225
7 Reformationen Vores verdenshistorie 1 s. 237-41 (minus ”Erasmus”, kilde 52 og 53)
Verden før 1914 s. 137-138
8 Den videnskabelige revolution Vores verdenshistorie 1 s. 234-35, 246 + ”Store sammenstød 1”, + ”Den Bevægede Jord” 50 min
9 Oplysningstiden ”Store sammenstød 2” + ”Faktalink: oplysningstiden”
10 Religion i nutiden Supplerende: ”Muhammedkrisen”


Litteraturliste
Frederiksen, Peter (2019): Vores Verdenshistorie 1, Forlaget Columbus, s. 122, 129-31, 142, 144-46, 216-17, 220-22, 224-25, 234-35, 237-41, 243-46
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, Viborg 2010, s. 69, 74-75, 77-80, 97-100
Artikler
”European paganism and Christianization”, https://decolonialatlas.wordpress.com/2018/03/17/european-paganism-and-christianization/, uddrag
”Importance of religion by country”, https://en.wikipedia.org/wiki/Importance_of_religion_by_country, uddrag
Funder, Tore Daa (2006/2017): ”Oplysningstiden”, faktalink.dk, https://faktalink.dk/titelliste/oply hentet 13-07-2021, gengivet i uddrag
Rasmussen, Søren Hein (2009): ”Muhammed-krisen”, Danmarkhistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/perioder/efter-den-kolde-krig-1989-2008/muhammed-krisen/ hentet 13-07-2021
Wojcik, Jeppe (2012): ”Store sammenstød #1 Retsagen mod Galilei”, Videnskab.dk 23. december 2012, https://videnskab.dk/kultur-samfund/store-sammenstod-1-retssagen-mod-galilei, hentet 09-07-2021
Wojcik, Jeppe (2012): ”Store sammenstød #2”, Videnskab.dk 23. december 2012, https://videnskab.dk/kultur-samfund/store-sammenstod-2-oplysningstiden  hentet 09-07-2021
Film:
”Pest over Europa – Det første angreb”, DRKultur 2011, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321107062030 40 min
”Tro”, DRkultur 2010, https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321006282000 30 min
”Den bevægede jord”, DR2 2009, https://via.mitcfu.dk/TV0000012856, 50 min


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opdagelser og imperialisme

Overordnet problemstilling: Hvordan kom europæerne til at dominere verden?

I dette forløb skal vi arbejde med de store opdagelse, og hvilken betydning Europas møde med de "nye" verdener fik for såvel de opdagede områder, som europæerne.
Vi starter med at se på hvorfor opdagelserne fandt sted, og diskutere synet på Columbus i dag - herunder debatten om hvorvidt opdagelserne i virkeligheden var et folkemord.
Herefter bevæger vi os ind på at kigge på det kulturmøde der foregik, hvor vi især skal se på hvordan europæerne så på De Vilde, og hvordan dette syn blev en del af den transatlantiske slavehandel. Vi følger udviklingen videre ind i imperialismen, hvor vi skal prøve at forstå hvordan den blev legitimeret i samtiden.
Undervejs ser vi på  historikernes vurdering af opdagelserne og de debatter der i dag finder sted omkring kolonitiden, fx om nutidige vestelige lande skal undskylde for kolonitiden

Opdagelser og Imperialisme
2b historie 2024/25, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)
Overordnet problemstilling: Hvordan kom Europæerne til at dominere verden?

Emne Pensum
1 Europa opdager Verden Verden før 1914 s. 157-59 + Opdagelserne s. 33-34 (på timen)
2 Europæerne i Asien Verden før 1914 s. 159-66 (s. 163-66 er baggrundslæsning)
3 Europæerne i Amerika Verden før 1914 s 166-72 + ”Historien udvikling”
4 Opdagelsernes betydning Opdagelserne s. 66-69 + ”Americapox”
5 Folkemord? ”Columbus er kommet i klemme” + ”Folkedrab”, Læses på timen: De amr folkemord + Historiker udfordrer
6 Imperialismen Verden efter 1914 s. 9-14 + 22-25 + ”Imperialisme”
7 Den transatlantiske slavehandel Racismens historie 1:3, 51 min.
Verden før 1914 s. 172-76 + Trekantshandlen
8 Motiver og kritik i samtiden Verden efter 1914: s. 15-18
9 Skal kolonitiden undskyldes? Verden efter 1914 s. 212-214
+ Kolonitiden skal ikke undskyldes”, ”Giver det mening at undskylde for kolonitiden?”
10 Afslutning Lex.dk: Kolonialisme, Neokolonialisme, Afkolonisering


Litteraturliste
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, Viborg 2010, s. 157-76
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, Viborg 2010, s. 9-18, 22-25, 212-14
Madsen, Flemming Kiilsgaard og Nielsen, Henrik Skovgaard: Opdagelserne, Munksgaard 1995, s. 33-34, 66-69

Carl-Johan Bryld: Verdenhistorien i dansk perspektiv, i-bog, http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/?id=1382 hentet 22-02-2015
Folderager, Christian (2024): ”Historiker udfordrer myten om Columbus”, Berlingske 22. marts 2024
Herbener, Jens-André (2012): ”De amerikanske folkemord”, Politiken 3. august 2012, https://politiken.dk/debat/profiler/herbener/art5465510/De-amerikanske-folkemord
Mogensen, Pernille (2023): ”Trekantshandlen”, https://historienet.dk/samfund/handel/trekantshandelen-slaver-blev-solgt-for-bomuld-og-tobak hentet 20-09-2024, uddrag
Risager, Miriam (2013): ”De ti vigtigste ting at vide om aztekerne”, Religion.dk 4. juli 2013, https://www.religion.dk/viden/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-aztekerne besøgt 25-10-2017
Pedersen, Evander (2017): ”Giver det mening at undskylde for slaveriet i Dansk Vestindien?”, Kristeligt Dagblad 4. januar 2017, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/giver-det-mening-undskylde-slaveriet-i-dansk-vestindien hentet 20-12-2022
Hoffman-Hansen, Henrik (2017): ”Kolonitiden skal ikke undskyldes”, Kristeligt Dagblad d. 3. januar 2017, https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/kolonitiden-skal-ikke-undskyldes, hentet 20-12-2022
Sørensen, Anne M. (2019): ”Columbus er kommet i klemme”, Politiken.dk 11. marts 2019, https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7077375/Bliver-beskyldt-for-folkemord-500-%C3%A5r-efter-70 sin-d%C3%B8d
”Hvad er et folkedrab”, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab, hentet 19-09-38 2024, uddrag
”Neokolonialisme”, https://lex.dk/neokolonialisme
”Afkolonisering”,  https://lex.dk/afkolonisering
”Kolonialisme”, https://lex.dk/kolonialisme
Film:
”Racismens historie 1:3”, DRKultur 16-09-2013
http://via.mitcfu.dk/TV0000026323, 50 min.
”Americapox”, 11. min, https://www.youtube.com/watch?v=JEYh5WACqEk

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Elevsamtale-forberedelse 04-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den Industrialiserede Krig

Overordnet problemstilling: Første Verdenskrig, eller Den Store Krig som den også kaldes, blev et afgørende brudpunkt i europæisk historie. Men hvorfor var krigen så meget anderledes end tidligere krige? Hvilke rolle spillede industrialiseringen for krigen? Og hvilken betydning har krigen fået i eftertiden?

Den Industrialiserede Krig
2b historie 2024/25, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)

Overordnet problemstilling: Første Verdenskrig, eller Den Store Krig som den også kaldes, blev et afgørende brudpunkt i europæisk historie. Men hvorfor var krigen så meget anderledes end tidligere krige? Hvilken rolle spillede industrialiseringen for krigen? Og hvilken betydning har krigen fået i eftertiden?

Emne Pensum
1 Den Industrielle Revolution Overblik s. 124-132 (læs s. 124 grundigt, skim de andre sider)
2 Industrialiseringens kultur Vores Verdens Historie 3 s. 16-18, 24-28- + ”Teknologihistorie”
3 Optakt til krig Verden efter 1914 s. 31-34 + Vores Verdens Historie 3 s. 29-31
4 Den Store Krig begynder Verden efter 1914 s. 34-40 (minus kilder)
5 En ny slags krig Verden efter 1914 s. 40-46 + ”Raseri”
6 Versailles-freden Verden efter 1914 s. 46-55+ 55-56
7 Den store krigs betydning Lektie: ”Krigen 1914-1918” +  ”Hvad var følgerne af Første Verdenskrig?”


Litteraturliste
Bryld, Carl-Johan (2008): Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, s. 9-25
Grubb, Ulrik (2005): Overblik – verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, s. 124-32
Frederiksen, Peter (2021): Vores Verdenshistorie 3, Columbus, s. 29-31


Nielsen, Kristian Hvidtfeldt (2021): ”Teknologihistorie- hvad er det?”, Danmarkshistorien.dk 18. august 2021, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/teknologihistorie-hvad-er-det/

Clausen, Bente (2014): ”Hvad var følgerne af Første Verdenskrig?”, Kristeligt Dagblad 13. januar 2014, https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/hvad-var-f%C3%B8lgerne-af-f%C3%B8rste-verdenskrig, hentet 16-11-2021

Jensen, Henrik (2015): ”Krigen 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden”, Kristeligt Dagblad 28. maj 2015, https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-litteratur/krigen-1914-1918-og-hvordan-den-forandrede-verden, hentet 16-11-2021


Medier
Første verdenskrig 1 – raseri, https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321708212155, uddrag på 36 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fascismens genkomst?

Overordnet problemstilling: I de sidste ti år har stadig flere talt om fascismens genkomst som politisk fænomen, særligt da Donald Trump blev valgt til præsident i USA. Også i Europa har mange politiske kommentatorer talt om, at udviklingen i Polen og Ungarn minder om fascisme. Men hvad er fascisme egentligt for en ideologi? Hvordan opstod den – og hvorfor er man så bange for dens genkomst? Og slutteligt: kan det virkelig passe at vi ser historien gentage sig?

I forløbet vil vi se på mellemkrigstiden som historisk periode, med særligt fokus på ideologierne fascisme og nazisme. Vi vil også komme omkring nazismens vej til magten i Tyskland og den efterfølgende konflikt: 2. verdenskrig.
Udover de historiske begivenheder vil vi beskæftige os med brugen af nazismen og fascimens historie i nutiden. Først ser vi på "nazikortet" som argument, og som afslutning på forløbet diskuterer vi om Trump virkelig er fascist og vi går en fascistisk tid i møde i verden

Fascismens genkomst?
2b historie 2024/25, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)

Overordnet problemstilling: I de sidste ti år har stadig flere talt om fascismens genkomst som politisk fænomen, særligt da Donald Trump blev valgt til præsident i USA. Også i Europa har mange politiske kommentatorer talt om at udviklingen i Polen og Ungarn minder om fascisme. Men hvad er fascisme egentligt for en ideologi? Hvordan opstod den – og hvorfor er man så bange for dens genkomst? Og slutteligt: kan det virkelig passe at vi ser historien gentage sig?

Emne Pensum
1 Krisen i 30’erne Vores Verdenshistorie 3 s. 60-61 + Verden efter 1914 s. 81-85 + Tyskerne og nazismen s. 7-9
2 Fascismen Verden efter 1914 s. 85-88 + Tyskerne og nazismen s. 9-11
3 Hitlers vej til magten Verden efter 1914 s. 89-94, 95-99
4 Nazismen Verden efter 1914 s. 100-04
5 Holocaust Verden efter 1914 s. 104-06 + ”Folkedrab.dk: Holocaust”, Verden efter 1914 s. 106-110
6 Nazikortet Vores Verdenshistorie 3 s. 61 + jeg har ret, for du er nazist + Nej Rasmus Paludan er ikke nazist
NYT: kommunismen Fokus – en anden form for fascisme?
Verden efter s. 59-64 +67-68, 74-75 (75 + 77 læses på timen) – en mulighed er også pdf’en Verdens Historie s. 385-89
7 2. verdenskrig Overblik s. 150-55
Verden efter 1914 s. 121 + 132-133 (+ s. 133-36 læses på timen og der laves en tidslinje)
8 Fascismens genkomst? Gentager historien sig? + ”Donald Trump minder om Mussolini”

Litteraturliste
Bryld, Carl-Johan (2008): Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, s. 81-110

Frederiksen, Peter (2021): Vores Verdenshistorie, Columbus, s. 60-61

Meier, Jeppe Bæk og Rasmus Thestrup Østergaard (2021): Tyskerne og nazizmen, Columbus, s. 7-11

Artikler

”Ny kampagne: Stor vrede i blå blok over nazi-Løkke”, https://localeyes.dk/a09627-3526-ny-kampagne-stor-vrede-i-blaa-blok-over-nazi-loekke/ hentet 14-03-2023

Berg, Kristine Marie (2011): ”Jeg har ret, for du er nazist: Ad Hitlerrum-argumentet”, Videnskab.dk 7. juli 2011, https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/jeg-har-ret-for-du-er-nazist-ad-hitlerum-argumenter, gengivet i uddrag

Holm, Adam (2020): ”Donald Trump minder om Mussolini. Men det gør ham ikke til fascist”, Berlingske 09. oktober 2020, https://www.berlingske.dk/kommentatorer/donald-trump-minder-om-mussolini-men-det-goer-ham-ikke-til-fascist, hentet 14-03-2023

Lywood, Charlie (2019): ”Fascismens tilbagekomst til Europa?”, http://socialister.dk/fascismens-genkomst-i-europa/ hentet 19-05-2022, uddrag

Møller, Jørgen (2017): ”Gentager historien sig?”, Weekendavisen 20. januar 2017, https://www.weekendavisen.dk/2017-3/ideer/gentager-historien-sig,  hentet 14-03-2023

Ringgaard, Anne (2019): ”Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist”, Videnskab.dk 8. maj 2019, https://videnskab.dk/kultur-samfund/historikere-nej-rasmus-paludan-er-ikke-nazist, gengivet i uddrag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Øst mod Vest

I dette forløb har vi arbejdet med Den Kolde Krig. Vi er startet med optakten, der har været behandlet bredt som perioden fra 1. verdenskrig til afslutning på 2.
Herefter har vi haft særlig fokus på de konflikter der opstod under Den Kolde Krig, herunder Koreakrigen, Vietnamkrigen, Cuba-krisen og Våbenkapløbet.
Slutteligt har vi diskuteret om historien sluttede med kommunismens fald, som Fukuyama mener, samt arbejdet med hvordan historien anvendes i nutiden til at vurdere om Vesten står i en Ny Kold Krig med Rusland.

På metodesiden er der i dette forløb i særlig grad arbejdet med årsagsforklaringer inden for 3 typologier.

Øst mod Vest
3b historie 2025/26, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)
Overordnet problemstilling: Hvorfor er der så mange konflikter mellem Putins Rusland og USA/Europa? Hvorfor siger mange analytikere at vi er på vej ind i en ny Kold Krig?

Emne Pensum
1 Sovjetunionen Verden efter 1914 s. 59-61, 74-75, 76-78, + ”The Fallen of World War II”,   https://vimeo.com/128373915

2 Den kolde krig Verden efter 1914 s. 149-53
3 Delingen af Europa Verden efter 1914 s. 153-61
4 Stedfortræderkonflikt i Asien Verden efter 1914 s. 165-168 + ”Korea 1949-53”
5 Cuba-krisen Verden efter 1914 s. 169-171 + ”Billeder der ændrede verden”, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321311190040, + ”historiens udvikling – aktør-struktur” + ”Da uret viste ét minut i dommedag”
6 Våbenkapløbet Verden efter 1914 s. 171-178
7 Vietnamkrigen Verden efter 1914 s. 207-212 + ”Billeder der ændrede verden”, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321311252050 10 min
+ ”Vietnamkrigens betydning”
8 Sovjetunionens sammenbrud Verden efter 1914 s. 287-94 + Introduktion til historie s. 10-13 + Kultur og samfund s. 28-29
9 Historiens afslutning? Verden efter s. 306-07 + Fukuyama: Liberalismens sejr + Huntington: civilisationernes sammenstød
10 Den kolde krig i dag ”Historien var alligevel ikke slut” + ”vi er ikke i en ny kold krig” + ”ekspert i politisk risiko”

Litteraturliste
Lærerbøger
Bryld, Carl-Johan (2008): Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, s. 74-75, 76-78, 149-61, 165-78, 207-08, 210-12,  287-91, 293-94, 306-07, 336
Frederiksen, Peter (2020): Vores verdenshistorie 3, Columbus, s. 62-65, 67
Larsen, Henrik Bonne & Smitt, Thorkild: Introduktion til historie, Systime 2005, s. 10-13
Reimick, Sofie m.fl (2009): Kultur og samfund, Systime, s. 28-29

Artikler
Blom, Mads: ”Historiens udvikling – Aktør/struktur”, http://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html besøgt 06-09-2016
Bremmer, Ian (2022): ”Ekspert i global politisk risiko: Den nye kolde krig kan blusse op inden længe”, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/ekspert-i-global-politisk-risiko-den-nye-kolde-krig-kan-blusse-op-inden-laenge, hentet 05-09-2022, uddrag
Fukuyama, Francis (1989): ”Historien er slut”, Weekendavisen 11. 8. 1989
Frederiksen, Peter: Ideologiernes Kamp – Fukuyama: Liberalismens Sejr, https://ideologi.systime.dk/?id=269 hentet d. 11-08-2023
Holm, Line Tolstrup (2022): ”Historien var alligevel ikke slut”, https://www.berlingske.dk/danmark/historien-var-alligevel-ikke-slut-en-ny-kold-krig-er-indledt-men-der-er-en, hentet 05-09-2022, uddrag
Nyholm, Sidsel (2012): ”Cubakrisen: Da uret viste et minut i dommedag”, Kristeligt Dagblad 8. oktober 2012
Olling, Anders (2022): ”Nej, vi er ikke i en ny kold krig”, https://politikenhistorie.dk/nyhedsbreve/politikenhistorie_nyhedsbrev/art8689528/Nej-vi-er-ikke-i-en-ny-kold-krig, hentet 05-09-2022, uddrag
”Vietnamkrigens betydning”, http://www.faktalink.dk/titelliste/vietnamkrigen/vietnamkrigens-betydning besøgt 25-08-2016, uddrag

Video

”The Fallen of World War II”, https://vimeo.com/128373915 18 min
“Korea 1949-53”, DR2 3. November 2006, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611031910, 55 minutter
”Billeder, der ændrede verden”, DRKultur 19. november 2013, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321311190040, 10 min.
”Billeder, der ændrede verden”, DRKultur 25. november 2013, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321311252050, 10 min

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturkampe

I dette forløb har vi arbejdet med kulturhistorie og har haft særligt fokus på kulturkampe i moderne danmarkshistorie. Vi startede med at kigge på debatten om den store Danmarksfilm fra 1935 og den kulturradikale strømning. Herefter har vi bevæget os igennem den kulturelle udvikling i Danmark, fra amerikanisering, ungdomsoprør og kvindebevægelse, til jordskredsvalg, indvandringsdebat og identitetspolitik
Metodisk har der overvejende været fokus på årsagsforklaringer og klassisk kildekritik. Vi har derudover især arbejdet med komparative metoder

Overordnede problemstillinger
Hvordan har dansk kultur udviklet sig i de sidste 100 år?
Hvordan har konflikter forandret kulturen?


Kulturkampe
Kulturkamp i Danmark fra 1945-nu
3b historie 2025/26, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)
Overordnede problemstillinger
Hvordan har dansk kultur udviklet sig i de sidste 100 år?
Hvordan har konflikter forandret kulturen?


Emne Pensum
1 Kampen om Danmark ”Fra systemskifte til besættelse”, ”Kulturhistorie”, ”Kulturradikalisme”, ”PH’s Danmarksfilm 1935” + ”Den Store Fiasko”
2 Kampen om Amerika ”Amerikanisering og dansk kultur 1945-65”, ”Livet i 1950’erne”, ”Marshall-planen”,
3 Kampen om velfærdsstaten ”Velfærdsstaten”, ”Miniforedrag – Velfærdsstaten”, ”Valgtema: Socialdemokraternes tid 1953-68”
4 Kampen om ungdommen ”Ungdomsoprør og kulturliv i 1960’erne”, ”Teenagere i efterkrigstiden: forbrug og kultur”, ”Teenagere i efterkrigstiden: Mode og identitet”
5 Kampen om kvinderne ”Kvindekamp og kønsroller 1968-1985”, ”Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse”, ”fru Jensen”,
”Barselslovgivningens udvikling i Danmark fra 1901 til nu”, ”Fri abort”, ”Familieliv og kvindefrigørelse”, ”Kampen for ligestilling”, ”P-pillens historie”
6 Kampen mod traditionerne ”De første danske kollektiver”, ”Fristaden Christiania”, ”Hippierne var eksotiske”,
7 Kampen mod venstrefløjen ”Jordskredsvalg”
8 Kampen om EU Lektie: ”Efter den kolde krig”, ”Danmark og EU”,
”EF/EU-modstand i Danmark”,
”18. maj 1993” (film)
9 Kampen om indvandring ”Ændrede levemåder”, ”Kulturliv i 1990’erne”, ”VK-regering fra 2001”, ”Dansk Folkeparti” + ” 20 år med Dansk Folkeparti”
10 Kampen om identitetspolitik ”Vi har alle en identitet i klemme…” og ”Identitetspolitikken er en trussel”

Litteraturliste

Materiale fra Danmarkshistorien.dk
Kold, Lotte Flugt: ”Kulturradikalisme”, Danmarkshistorien.dk 30-04.2012
Poulsen, Henning: ”Fra systemskifte til besættelse, 1901-1940”, Danmarkshistorien.dk
Nielsen, Mads Einar: ”PH’s Danmarksfilm 1935”, Danmarkshistorien.dk 18-08-2011
”Amerikanisering og dansk kultur 1945-65”, Danmarkshistorien.dk 17-08-2011
Rasmussen, Søren og Brunbech, Peter Yding: ”Livet i 1950’erne”, Danmarkshistorien.dk
Nielsen, Mads Einar: ”Marshall-planen (european recovery program)”, Danmarkshistorien.dk 24-02-2012
Rosenørn, Rasmus: ”Ungdom og jazzklubber i 1950’erne”, Danmarkshistorien.dk 18-08-2011
”Valgtema: Socialdemokraternes tid 1953-68”, Danmarkshistorien.dk 01-09-2011
Rasmussen, Søren og Brunbech, Peter Yding: ”Velfærdsstaten”, Danmarkshistorien.dk
Ibsen, Anne Ambrosius: ”Teenagere i efterkrigstiden: forbrug og kultur”, Danmarkshistorien.dk
Christensen, Nanna: ”Teenagere i efterkrigstiden: Mode og identitet”, Danmarkshistorien.dk
Rasmussen, Søren og Brunbech, Peter Yding: ”Ungdomsoprør og kulturliv i 1960’erne”, Danmarkshistorien.dk
”Kvindekamp og kønsroller 1968-1985”, Danmarkshistorien.dk
”Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse”, Danmarkshistorien.dk
”fru Jensen”, Danmarkshistorien.dk
”Barselslovgivningens udvikling i Danmark fra 1901 til nu”, Danmarkshistorien.dk
”Fri abort”, Danmarkshistorien.dk
”Familieliv og kvindefrigørelse”, Danmarkshistorien.dk
”Kampen for ligestilling”, Danmarkshistorien.dk
”P-pillens historie”, Danmarkshistorien.dk
”Fristaden Christiania 1971-”,
Rasmussen, Søren Hein: ”Efter den kolde krig”
Rasmussen, Søren Hein: ”Danmark og EU”
Hansen, Morten J.W.: ”EF-/EU-modstand i Danmark”
Rasmussen, Søren Hein: ”Kulturliv i 1990’erne
Rasmussen, Søren Hein: ”Ændrede levemåder”
Rasmussen, Søren Hein: ”VK-regering fra 2001”
Brunbech, Peter Yding: ”Dansk folkeparti”

Andre kilder
Brandenborg, Bjørn og Rasmus Stoklund (2021): ”Henrik Dahl har fuldstændig ret: identitetspolitik er en farlig trussel”, Politiken.dk 28. juni 2021, https://politiken.dk/debat/kroniken/art8255629/Henrik-Dahl-har-fuldkommen-ret.-Identitetspolitik-er-en-farlig-trussel, hentet 17-11-2022, uddrag
Hansen, Niels Gunder (2022): ”Vi har alle en identitet i klemme i tidens store kamp”, Kristeligt Dagblad 28. august 2022, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/vi-har-alle-en-identitet-i-klemme-i-tidens-store-kamp, hentet 17-11-2022 – uddrag
Oldrup, Thomas (2015): ”De første danske kollektiver”, Alt om Historie 4/2015, http://altomhistorie.dk/artikler/de-foerste-danske-kollektiver, besøgt 07-11-2016
Redder, Hans (2011): ”’Hippierne var eksotiske, men ændrede kun lidt’”, Information 28-10-2011

Video:
”Den Store Fiasko”, DR2 2. oktober 2005, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030510022150, 40 min.
Brunbech, Peter (2012): ”Mini-foredrag – Velfærdsstaten”, danmarkshistorien.dk 19. marts 2012
”Husker du – Ungdomsoprøret”, DR2 7. december 2005, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030512072115 de første 14 minutter
”24 timer vi aldrig glemmer - Jordskredsvalg 1973”, DR2 1. november 2009, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030911012100, 50 min
”24 timer vi aldrig glemmer – 18. maj 1993”, DR2 15. november 2009, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030911152130, 50 min.
”20 år med Dansk Folkeparti”, DR1 05. oktober 2015, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=011510052000 uddrag


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Israel-Palæstina

I dette temaforløb skal vi arbejde med Israel-Palæstina-konflikten. Vi skal trække tråde til andre historiske begivenheder, sætte os ind i forskellige forklaringer og diskutere USAs rolle i konflikten, med fokus på den nyeste udvikling

I de sidste mange år har Mellemøsten været et af verdens brændpunkter, og en stadig kilde til konflikter er forholdet mellem Israel og Palæstina
• Hvordan er Israel-Palæstina-konflikten opstået?
• Hvorfor er den så svær at løse?
• Hvilken betydning har den haft for Mellemøsten generelt?


Emne Pensum
1 Zionismen Israel-Palæstina s. 22-28 + ”Om den jødiske stat”

2 Krig i Mellemøsten Israel-Palæstina s. 28-31 + ”Seksdageskrigen” http://via.mitcfu.dk/TV0000004743, 50 min.

3 Staten Israel Israel-Palæstina s. 31-34
4 Intifada og Oslo-aftalerne Israel-palæstina s. 35-36, 107, 115-18
5 Bosættelse og modstand Globalis s. 1-6 + videoer med bosættere fra I-bogen
6 Den Uløselige Konflikt ”Konflikten uden ende” http://via.mitcfu.dk/TV0000012362, 25 min, + ”innovativ historiefaglighed” + ”Israel-palæstina-konflikten forklaret”
7 Konfliktens betydning for Mellemøsten Kloden Rundt s. 42-44, 52

Litteraturliste

Branner, Hans (2014): Kloden rundt – problemstillinger i global politik, Columbus, s. 42-44, 52
Fafner, Hans Henrik m.fl (2014): Israel-Palæstina, Systime, s. 22-36, 107, 115-18,
Herzl, Theodor (1896): ”Om den jødiske stat”
Tvede, Isabella (2017): ”Israel-Palæstina konflikten forklaret i 10 punkter”, Fyens Stifttidende 20. februar 2017, https://www.fyens.dk/indland/Israel-Palaestina-konflikten-forklaret-i-10-punkter/artikel/3124795, besøgt 17-12-2018
Thomsen, Kasper (2018): ”Historiefaglig arbejdsbog”, i-bog, systime, https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=frontpage, uddrag fra afsnittet ”Innovativ historiefaglighed”, hentet 17-12-2018
”Israel-Palæstina”, www.Globalis.dk, http://www.globalis.dk/Konflikter/Asien/Israel-Palaestina, besøgt 26-01-2017

Film
“The Wall? Israel's response to Palestinian terror”, Jerusalem Institute of Justice, youtube.com 10-05-2014, https://www.youtube.com/watch?v=2ph9g39muwo&feature=youtu.be
“Israel's Wall: Security Or Apartheid?”, AJ+, youtube.com 16-12-2015, https://www.youtube.com/watch?v=PecEVGStsNw&feature=youtu.be,
“Konflikten uden ende”, DR Horisont, DR1 5. januar 2009, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=010901052125, 24 min

1972 Olympics The Munich Massacre   History of Israel Explained   Unpacked
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Besættelsen

I dette forløb skal vi arbejde med den periode i Danmarks historie som flest har et forhold til: den tyske besættelse af landet fra 1940-1945.
Vi skal se på de vigtigste begivenheder i perioden, men ellers primært forholde os til de erindringer der er knyttet til perioden - især de kollektive erindringer. Et kernebegreb bliver "erindringsfællesskab".
Vi skal også forholde os til levende menneskers mundtlige fortæller og se en dokumentarfilm om netop det.

Overordnet problemstilling: Den tyske besættelse af Danmark i 1940-45 er den periode i danmarkshistorien flest danskere har et forhold til – men hvad skete der egentligt? Hvorfor fylder den så meget i danskernes erindringsfællesskab?

Besættelsen
3b historie 2025/26, Skive Gymnasium – ved Benjamin Graneberg (BGR)

Overordnet problemstilling: Den tyske besættelse af Danmark i 1940-45 er den periode i danmarkshistorien flest danskere har et forhold til – men hvad skete der egentligt? Hvorfor fylder den så meget i danskernes erindringsfællesskab?

Emne Pensum
1 9. april og samarbejdspolitikken Mellem erindring og glemsel s. 146-150 + Vores Danmarkshistorie s. 217-18 + ”Sådan blev vi invaderet”
2 Modstandsbevægelsen og jødeaktionen Mellem erindring og glemsel s. 150-53 + Vores Danmarkshistorie s. 222-227
3 Befrielsen og retsopgøret Mellem erindring og glemsel s. 155-57 + Vores Danmarkshistorie s. 227-31
4 Mundtlige kilder Mellem erindring og glemsel s. 169-73 + Vores Danmarkshistorie s. 233
5 Erindringsfællesskabet og fiktion Mellem erindring og glemsel s. 10-15 +173-76 +
     
Litteratur

Frederiksen, Peter (2021): Vores Danmarkshistorie, København: Columbus s. 217-18, 222-231, 233

Iversen, K og Pedersen U.N. (2020): Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel, 2. udgave, København: Columbus s. 10-15, 146-153, 155-57, 169-76


Medier


Befrielsen, DRK 2015, https://via.mitcfu.dk/TV0000033925, 9 minutter

Mænd af Ære?, https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=020505042245, 26 min

Matador afsnit 17, 18, 21

Den Gode nazist, https://via.mitcfu.dk/TV0000036504

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer