Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Gitte Breum Esbjørn
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Antikken
Titel 3 Vikingetiden og Danmarks oprindelse
Titel 4 Danmark 1814-1914 (m. DHO)
Titel 5 Middelalder, renæssance, reformation
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Japans historie
Titel 8 Italien (m. studietur)
Titel 9 Grønlands historie
Titel 10 Ideologiernes kamp
Titel 11 Danmark efter 1945
Titel 12 Populisme, fjendebilleder og folkedrab
Titel 13 Repetition og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Intro til historiefaglige begreber og metode i historie. Perioder i historien. Kronologi. Periodisering. Den store historie og den lille historie. Forskellige måder at se og forstå historie på: Aktør og struktur. Idealistisk og materialistisk historiesyn. Kildekritisk analyse. Årsagsanalyse. Historiebrugsanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken

Overblik over det gamle Grækenland og Romerriget. Særligt fokus på styreformer, slaver og overgang til kristendom.
1) Grækenland: Hellas. Bystater. Athen versus Sparta. Demokrati versus oligarki. Den Peloponnesiske Krig. Perikles Gravtale om demokratiet i Athen. Perser-krigene. Alexander den Store og hellenismen.
2) Romerriget: De fire faser og forskellige styreformer (monarki, republik, kejserstyre, opløsning). Samfundets opdeling og organisering: Aristokrati, patriciere versus plebejere., patron og klient. Slaveri og slaver. Brød og skuespil, gladiatorer og gladiatorkampe. Del og hersk. Politik. Magtkampe. De puniske krige. Kejserstyre. Augustus. Årsager til Romerrigets sammenhængskraft. Årsager til Romerrigets sammenbrud. Kristendommens opståen (fra forfulgt mindretal til statsreligion, det vestromerske rige og det østromerske rige). Kristne martyrer. Romerriget og Danmark. Jernalderen og våbenofringen i Illerup Ådal (romerske våben).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetiden og Danmarks oprindelse

Stats- og nationsdannelse i Danmark. Danmark i skyggen af Romerriget i jernalderen. Centralisering og i vikingetiden overgang til kristendom. Historiebrug og -formidling. Historiefaglige teorier og metoder.
1) Jernalderen: Jernalderens krigersamfund og tidlig samling af magten. Moseofringer. Folkevandringstiden.
2) Vikingetiden: Samfundet. Kongemagten (valgkongedømme). Vikingerne som både bønder og sørøvere. Handel, overfald, erobring og kolonisering. Hird. Leding. Trelleborgene. Fascinationen af vikingerne i 1800-tallet. Vikingerne og dansk identitet. Trosskiftet fra asatro/nordisk mytologi til kristendom. Årsager til trosskiftet. Vikingetogterne. Tolkninger af vikingetiden. Kildesituationen, kilder og opfattelser af vikinger i samtiden og senere. Vikinger/vikingetiden og historiebrug. De islandske sagaer (slægt, ære).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark 1814-1914 (m. DHO)

Danmark i 1800-tallet med særligt fokus på klassesamfund og underklassens ringe forhold.
1) De tre samfundstyper (det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund).
2) Overblik over perioden, overgang fra enevælde til demokrati med Grundloven 1849, de slesvigske krige 1848-1850 og 1864, industrialisering og urbanisering, modernisering, udvikling og oplysning, udvikling på landet og i byen, stor kløft mellem samfundsklasserne.
3) Kvindernes forhold, arbejderkvinder og dobbeltarbejde, borgerskabskvinder og Det moderne gennembrud (Georg Brandes).
4) Det folkelige gennembrud, krav om bedre forhold for de fattigste.
5) Sociale klasser på landet, gårdejere versus landarbejdere, husmænd og tyende, Tyendeloven 1854, skudsmålsbøger, Medhjælperloven 1921, Carl Westergaard og organisering af tyende.
6) Sociale klasser i byen, fabriksejere og borgerskab versus arbejdere og tjenestepiger (tyende), arbejderbevægelsen og fagforeninger, Louis Pio og organisering af arbejderne.

DHO:
Opgave 1: Forhold for tyende i klassesamfundet
Gør rede for klasseforholdene i Danmark i slutningen af 1800-tallet, med særligt fokus på tyendets retsstilling og leveforhold. I forlængelse af redegørelsen ønskes en historiefaglig analyse af kilden: Carl Westergaard: ”Tyendebladet”, 6. oktober 1907 (Bilag 1). Efterfølgende skal du placere forfatteren Jeppe Aakjær litteraturhistorisk og give en analyse og fortolkning af teksten Vredens børn, 1904 (uddrag, Bilag 2). Analysen skal bl.a. give en karakteristik af miljøet samt de konflikter, tyendet står i. Giv slutteligt en vurdering af, hvordan Aakjærs bog kan ses som et indlæg i tidens samfundsdebat.
Bilag 1: Carl Westergaard: ”Tyendebladet”, 6. oktober 1907 (uddrag)
Bilag 2: Jeppe Aakjær - uddrag af Vredens børn (1904)

Opgave 2: Arbejdere og fagforeninger
Giv en kortfattet redegørelse for de sociale forhold for arbejderklassen i byen i Danmark omkring 1850-1910. Med udgangspunkt i bilag 1 “Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff” og bilag 2 “Socialisternes krav 1871” ønskes en analyse af arbejdernes politiske og faglige kamp for bedre vilkår. Giv en analyse og fortolkning af uddraget af Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren (1909). Analysen skal bl.a. indeholde en karakteristik af miljø og hovedperson og undersøge fremstillingen af arbejdernes vilkår. Vurder med udgangspunkt i bilag 1, 2 og 3 fagbevægelsens betydning for arbejderne samt litteraturens rolle i samfundsdebatten.
Bilag 1: Tabel - “Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff” fra Ole Hyldtoft m.fl.:
Det industrielle Danmark (Systime, 1981)
Bilag 2: “Socialisternes krav 1871” fra Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie. (Systime,
2018)
Bilag 3: Uddrag af Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren (Gyldendal, 1909) )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder, renæssance, reformation

Karakteristiske træk ved middelalderen, overgang til renæssancen og skift i verdensbillede, reformationen som produkt af renæssancen.
1) Middelalderens Europa, Frankerriget og Karl den Store. Feudalisme, lensvæsen, fæstevæsen. Kirken og pavemagten , klosterliv og kristenliv. Den sorte død (pesten). Korstogstanken, islam som fjendebillede, Pave Urban d. 2´s opfordring til 1. korstog, Gud vil det!, befrielse af Jerusalem og Kristi grav, tempelriddere og johannitere, Saladin, slaget ved Hattin 1187 og muslimernes tilbageerobring af Jerusalem. Historiebrug i forhold til begrebet korstog.
2) Renæssancen, genfødsel af antikken og tilbage til kilderne, humanismen, den naturvidenskabelige revolution og fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske verdensbillede.
3) Kritik af kirken og pavemagten, nepotisme og simoni, munken Martin Luther, 1517 og De 95 teser, to-regimente-læren (den allerførste start på sekularisme, begrænsning af kirkens politiske og økonomiske magt), reformationen i Danmark 1536.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

Begreber i forhold til kulturmøde, kulturmøder i verdenshistorien, definitionen på danskhed og danskernes møde med de/det fremmede.
1) De fem fremmedsyn, kulturmødebegreber, den ædle vilde og den primitive/grusomme vilde. Raceteorier og anskuelsesbilleder.
2) Ibn Fadlan og vikingerne, europæisk ekspansion, Tordesillas-traktaten 1492, spanierne og indianerne, slaveri og trekantshandlen, danskerne og slavehandel, Danmark som kolonimagt.
3) Danskhed i 1700-tallet og danskhed i 1800-tallet, indvandringens historie i Danmark, indvandring til Danmark før og efter 1960, synet på indvandring før og efter 1973, temaer i indvandringsdebatten før og efter 1979/2001.
4) Amerikanisering. Vesten og Kina. Danmark og EF/EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Japans historie

Overblik over Japans historie med særligt henblik på før og efter Meiji-restaurationen samt Japan som aksemagt og Nanjing-massakren.
1) Det gamle, feudale Japan: Tokugawa-shogunatet 1600-1868. Shinto og kami, kejseren som søn af Solgudinden. Konfuzianisme. Buddhisme. Daimyoer og samuraier, roniner, bushido, seppuku/harikiri. Ninjaer.
2) Land (bønder, ris) og by (håndværkere, købmænd, kurtisaner, geishaer).
3) Japansk selvforståelse. Japan og dets naboer. Japan lukket for omverdenen.
4) Shogunatet under forandring, Vesten trænger sig på, amerikanerne tvangsåbner Japan. Shogunen mister sin magt.
5) Den moderne japanske nation: Meiji-restaurationen 1860-1890, modernisering af forfatningen og samfundet.
6) Japansk ekspansion. Japan og 2. verdenskrig, Japan som en del af aksemagterne sammen med Nazi-Tyskland og Italien. Nanjing-massakren 1937. Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki 1945.
7) Den amerikanske besættelse og Japan tvunget til demokratisering. Japan under Den kolde krig.
8) Japan i verden i dag. Kampen om Japans historie: Tolkninger af Nanjing-massakren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Italien (m. studietur)

Italien før og efter samling som nation i 1861, og det fascistiske Italien under Mussolini i mellemkrigstiden.
1) Italiens historie: Romerriget. Renæssancen. Først samlet til en nation i 1861. Italien i mellemkrigstiden med Mussolini og fascisme.
2) Renæssancen i Italien og Toscana, Firenze, Siena, Pisa, Lucca, Medici-familien, kunst, kultur, opfindelser.
3) Italien under Napoleon.
4) Risorgimento og drømmen om at samle Italien. Monarki og Gioberti eller republik og Mazzini. Garibaldi samler Italien 1861.
5) Fascismen og Mussolini, Italien efter 1. verdenskrig og skuffelse, politisk polarisering og kommunister versus fascister, marchen mod Rom 1922, Mussolinis drøm om at genskabe Romerrigets storhed (historiebrug), diktatur og totalitarisme, ensretningen af befolkningen, Italien som en af aksemagterne (Nazi-Tyskland, Italien, Japan), 2. verdenskrig. Mussolinis fald og afvikling af fascismen.
6) Fascisme i Italien i dag? Italiens premierminister Georgia Meloni = fan af Mussolini, partiet "Italiens Brødre", den romerske hilsen.

* Studietur til Toscana.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønlands historie

Grønlands historie og møde med europæerne, og Grønland som del af Danmark. Forholdet mellem Danmark og Grønland. Grønland i verden i dag.
1) Inuit eller eskimo. Inuit religion, skriftløs/naturfolk, Havkvinden/Havets moder, angakoq (shaman), animisme (alt har en sjæl).
2) Inuitterne og nordboerne.
3) Dansk kolonisering og kristen mission i 1700-tallet, Hans Egede og Poul Egede, Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH).
4) Grønlands afkolonisering 1953, hjemmestyre 1979, selvstyre 2009.
De to Thule-sager, eksperimentet med de grønlandske børn 1951 og undskyldningen fra Mette Frederiksen 2022, spiral-sagen i 1960´erne og 1970´erne.
5) Dekolonisering, inuit identitet i dag og inuit tatoveringer.
6) Kampen om Arktis og stormagterne er alle interesserede i Grønland, Trump vil have Grønland, Grønland stadig i rigsfællesskab med Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp

Ideologiernes kamp om det gode samfund ca. 1750-2024:
1) Oplysningstiden. Den industrielle revolution i England. Opgøret med enevælden: Den amerikanske revolution og Den amerikanske Uafhængighedserklæring 1776. Den franske revolution 1789.
2) De tre klassiske ideologier: Liberalismen, socialismen, konservatismen.
3) 1. verdenskrig. Versaillesfreden og dens konsekvenser.
4) Mellemkrigstiden. Totalitarisme versus demokrati. Fascisme, nazisme, kommunisme. 2. verdenskrig.
5) Den kolde krig. USA versus USSR (Sovjetunionen) og en bipolær verden. Inddæmningspolitik og dominoeffekt. Churchill s jerntæppe-tale. Truman-doktrinen og Marshall-planen. NATO. Vietnamkrigen og soldaterbreve.
6) Berlinmurens fald 1989 og afslutningen på Den kolde krig. Overgang til en unipolær verden. Den nye verdensorden. Danmark i verden efter 1989. Aktiv udenrigspolitik (aktiv internationalisme). Krigen mod terror. Danmark i krig. Afghanistan-krigen. Irak-krigen.
7) Verden i dag: Overgang til en ny tidsperiode. Rusland og Ukraine. Trump og amerikanske doktriner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark efter 1945

Danmarkshistorie efter 1945 med særligt henblik på udviklingen af velfærdsstaten samt samfundsændringer, ungdomsoprør og kvindekamp.
1) Den danske velfærdsstats historie (kristendom, middelalder og klostre, reformationen og kongen, slutningen af 1800-tallet og arbejderbevægelsen, Kanslergadeforliget og overgangs fra skønsprincip til retsprincip, guldalder i 1950erne og 1960erne.
2) De tre velfærdsmodeller: Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel.
3) Danmark efter 1945: Udvikling på landet og i byerne. Industrialisering. Effektivisering. Velfærdsstat og universelvelfærdsmodel. Hverdagsrevolution.
4) Ungdomsoprøret 1968. Den unge generation versus den ældre generation. Politisk. Kulturelt. Seksuelt.
5) Rødstrømperne. Kvindekamp, kvindelejr, kamp for ligestilling.
6) Jordskredsvalget 1973. Protestvalg, nye partier, kritik af velfærdssamfundet (skat, den offentlige sektor) og udviklingen i Danmark efter 1945.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Populisme, fjendebilleder og folkedrab

Forståelsen af populismens virkemidler samt konsekvenser af totalitarisme og ensretning. Sammenhæng mellem fjendebilleder og historiske folkedrab.
1) Populisme. Højrepopulisme og venstrepopulisme. Krise og følelser. Hurtige og nemme løsninger og den stærke mand. For folket. Imod eliten. Imod de fremmede.
2) Trumpisme. MAGA-bevægelsen. Mange amerikanere føler sig presset af globalisering, farvede, feminister, seksuelle minoriteter m.m. Trump lover hurtige løsninger, følelser, løgne.
3) Konspirationsteorier. Fake News. Misinformation og disinformation.
4) Nazificeringen af Tyskland 1933-1939. Totalitarisme, ensretning, censur. Hitler som frelser. Indoktrinering i skoler og alle andre steder.
5) Fordomme og fjendebilleder. Både naturligt (at opdele verden for at forstå den) og kunstigt (propaganda, manipulation). Case: Vejen til Holocaust (Versaillesfreden efter 1. verdenskrig, dolkestødslegenden, Zions Vises Protokoller og antisemitisme, politisk diskriminering via lovgivning).
6) Folkedrab. Årsager til folkedrab (krisesituation, brug for syndebukke, ti faser, gruppedynamik). Otte eksempler på folkedrab (Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Holocaust, Irak, Rwanda, stalinismens forbrydelser).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition og kronologi

Eksamen i historie. Overblik over de gennemgåede forløb. Kronologi og sammenhænge mellem forløbene. Temaer og problemstillinger i forløbene. Historiefaglige begreber. Kilder og kildekritisk analyse. Årsagsanalyse. Historiebrugsanalyse. Prøveeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer