Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Gravgaard Ladefoged
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Det danske riges tilblivelse del 1
Titel 3 DHO-optakt
Titel 4 Det danske riges tilblivelse del 2
Titel 5 Europæisk middelalder
Titel 6 Europæerne rejser ud
Titel 7 Fra enevælde til demokrati
Titel 8 USA - fra kolonier til supermagt
Titel 9 Demokratiets død og Holocaust
Titel 10 Ideologiernes kamp
Titel 11 Kina efter Mao
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet undersøger det antikke Rom og har særligt fokus på statsdannelsen, styreformer, storhed og fald. For hvordan kan én lille bystat blandt mange udvikle sig til et imperium, og hvordan kan vi forklare så stort et riges sammenbrud?

Baggrundsmateriale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 s. 37 - 66

Øvrigt materiale:
Augustus' politiske testamente (kilde)
Fem gladiatorkarrierer (kilde)
"Colosseum: Rome's Arena of Death" (dokumentar, 2003)
Tre fremstillinger af romerrigets fald (kilde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det danske riges tilblivelse del 1

Forløbet undersøger vikingetiden, det danske riges tilblivelse og overgangen fra hedensk religion til kristendom. Undervejs bliver vi i stand til at svare på, hvad der var, før Danmark opstod som nation. Vi undersøger, hvem de første danskere var, hvordan de levede, hvorfor og hvordan de drog ud på togt, og vi undersøger, hvordan og hvorfor man overgår fra nordisk mytologi til kristendom samt hvilken rolle statsdannelsen - Danmarks fødsel - spiller i den sammenhæng.

Materiale:
Kühle, Ebbe: "Danmarks historie i globalt perspektiv" s. 33 -43
Bryld, Carl-Johan "Danmark Tider og temaer" afsnit om Nordboernes vikingetogter (Systime iBog)
Svend Tveskæg (https://danmarkshistorien.lex.dk/Svend_Tvesk%C3%A6g,_ca._987-1014)
To fremstillinger af Svend Tveskæg (kilder)
Adam af Bremen om Harald Blåtands omvendelse (kilde)
Støbeforme - kors og Thors hammer (kilde)
"Gåden om Thyra" (DR dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Det danske riges tilblivelse del 2

Forløbet undersøger vikingetiden, det danske riges tilblivelse og overgangen fra hedensk religion til kristendom. Undervejs bliver vi i stand til at svare på, hvad der var, før Danmark opstod som nation. Vi undersøger, hvem de første danskere var, hvordan de levede, hvorfor og hvordan de drog ud på togt, og vi undersøger, hvordan og hvorfor man overgår fra nordisk mytologi til kristendom samt hvilken rolle statsdannelsen - Danmarks fødsel - spiller i den sammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europæisk middelalder

Forløbet fokuserer på europæisk middelalder, renæssance og reformation med særligt fokus på den kristne kirkes centrale rolle i samfundet.
Vi har desuden fokus på den feudale samfundsstruktur herunder herre- og vasalforhold og forholdet mellem landbrug, samt fremvæksten af bykultur, på den sorte død og på magtforholdet mellem kirke- og kongemagt samt korstogene til Jerusalem. Vi har desuden vha. historiebrug undersøgt, hvordan man på forskellige tidspunkter i historien har brugt korstogene.

Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 s. 69 - 120
”Øst er øst og vest er vest og aldrig mødes de to” Lausten, Carsten Bagge Information d. 21/8 2000
Hertugen af Bayern bliver vasal
Hertugen af Bayern mister sit fyrstendømme
Kirkemødet 1215 Om kætteri
Pave Urban II kalder til korstog
Cris Deburgh "Crusader"
Film: Rosens navn
TV-serie: Arn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europæerne rejser ud

I dette forløb undersøger vi den tidlige globalisering, og hvorfor det blev lige nøjagtig europæerne, der rejste ud og opdagede verden. Vi undersøger hvilke nationer, der rejste hvorhen, samt hvad og hvem europæerne opdagede, herunder bevægelsen fra opdagelsesrejser til kolonisering. Samtidig arbejder vi med mødet mellem europæerne og den oprindelige befolkning og laver en vurdering af kulturmøde vs. kultursammenstød.

Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie II s. 14 - 61
Manuel 1’s brev til Ferdinand og Isabella
Bartolomé de las Casas om indianernes karakter
Juan Ginés de Sepúlveda om indianernes karakter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra enevælde til demokrati

I dette forløb fokuserer vi på industrialisering og demokratisering i Danmark i perioden 1776 - 1914. Vi undersøger landboreformerne, andelsbevægelse, urbaniseringen, fremvæksten af industri og jernbaner, Københavns udvikling til europæisk storby, herunder klasseskellet mellem arbejdere og borgerskab samt fremvæksten af fagforeninger.
Dertil kommer fremvæksten af nationalstaten, politiske partier og forfatningskampen, der ledte op til enevældets ophør og indførelsen af Junigrundloven af 1849 og demokrati i Danmark.

Materialer:
Busk, Kathrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet, Systime ibog (2023)
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Systime ibog (2021)
Dokumentar: Slagtebænk Dybbøl


”Boligforhold i København”, Emil Hornemann, 1858
"Farvel Du Dyrebare Dannevirke", P.V. Grove, Dagbladet, 7. februar 1864
”Maalet er fuldt”, Louis Pio, 2.  maj 1872
”Politiets bekendtgørelse” d. 4. maj 1872
"Anddelskontrakt”, Strelluf Andelsmejeri, 1883
"Krigsminder fra Dybbøl", Christian Christensen fra Dons ved Kolding, soldat i Skanse 2, krigserindringer 1886
”En agitator” Erik Henningsen, 1899
”Barndom på Christianshavn”, Karl Persson, 1972
”1. maj 2025: De tre arbejderpartier - Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten - side om side i Fælledparken”, Jan Kjærgaard for Netavisen Pio d. 25. april, 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA - fra kolonier til supermagt

I dette forløb undersøger vi, hvordan USA's rolle i verden har udviklet og ændret sig fra at være 13 engelske kolonier til en supermagt.
Vi arbejder med rollen som kolonier underlagt britisk herredømme og imperialisme, uafhængighedskrigen og -erklæringen, den amerikanske forfatning, borgerkrigen, amerikansk identitet og selvforståelse, samt frontier-tesen og bevægelsen vestpå, herunder indvandring og mødet med den oprindelige befolkning. Vi arbejder desuden med USA's ændrede udenrigspolitiske rolle og slutter forløbet efter USA's deltagelse i 2. verdenskrig.

Materiale:
Hansen, Thor Banke og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund og religion, Systime ibog

Kilder:
Teselskabet i Boston, 1773
USA’s forfatning, 1787
John L. O’Sullivan: ”Manifest Destiny”, essay 1845
Lincoln om Borgerkrigens mål, 1862
Frederick Jackson Turner: ”The Frontier”, 1893
Herbert Hoover: State of the Union, 1930
Historiebrug: Afslutningsscenen "The Patriot" Emmerich, Roland (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokratiets død og Holocaust

Forløbet undersøger, hvordan et ungt demokrati som Tyskland kan ende som et totalitært styre, der er ansvarlig for en verdenskrig og folkemordet på den jødiske befolkning under Holocaust.
Vi starter forløbet i kølvandet på afslutningen af 1. verdenskrig og undersøger Versailles-traktatens økonomiske, politiske og sociale konsekvenser for et ungt demokrati som Weimarrepublikken - herunder fremvæksten af politiske yderfløje både til højre og venstre. Vi undersøger Hitlers vej til magten og vurderer, i hvilken grad man kan tale om en demokratisk proces, og hvornår man kan tale om, at demokratiet i Nazityskland endegyldigt er dødt.
Vi undersøger nazisternes metoder til at bevæge sig fra jødeforfølgelse til regulær udryddelse, og herunder stiller vi spørgsmålet: Hvorfor sagde ingen fra?
Vi undersøger kort krigsforløbet for at forklare, hvorfor Nazityskland går under og 2. verdenskrig afsluttes.

Materialer:
Iversen, Kristian: Derfor historie (Systime, ibog)

Kilder:
Fotografier fra Weimarrepublikkens Berlin (fra 1920’erne, dato ukendt)
NSDAP’s 25-punktsprogram (1920)
Valgplakat: ”KVINDE… RED DEN TYSKE FAMILIE. STEM PÅ ADOLF HITLER” (1932)
Hitlers tale på Berlins Sportspalads (30. januar, 1941)
Lov “til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” af 15. september 1935
Børnebog: ”Den giftige svamp” (1938)
Det jødiske Spørgsmål (1937)
Ursula Bruhns dagbog (november 1944)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp

Forløbet starter med Europas deling efter 2. verdenskrig og arbejder med den ideologiske kamp mellem et kapitalistisk, demokratisk vesten overfor et kommunistisk Sovjetrusland og DDR.

Vi starter i USA og undersøger, hvordan landet i de første årtier af den kolde krig var præget af indre splittelse og fjendebilleder, herunder en udpræget kommunistforskrækkelse. Dernæst bevæger vi os til Europa og med udgangspunkt i det delte Tyskland, undersøger vi forløbet af og livet under den kolde krig, herunder den økonomiske udvikling og styrkeforholdet mellem øst og vest, inden vi slutter forløbet med Murens fald og Sovjetunionens opløsning.

Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie III s. 127 - 135, 176 - 230
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1917 s. 169 - 178

Kilder:
Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Marshall-planen om genopretningen af Europa, tale ved Harvard University af George Marshall (amerikansk udenrigsminister), 5. juni, 1947
USA's politiske pression, tale ved FN’s generalforsamling af Andrei Vyshinsky (sovjettisk udenrigsminister), september, 1947
DDR’s skolepolitik (1957)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina efter Mao

I dette forløb undersøger vi Kinas udvikling fra Mao Zedongs kommunistiske revolution til Xi Jinpings Kina i dag.

Vi arbejder med etableringen af Folkerepublikken Kina i 1949 og med Mao-periodens forsøg på at skabe et socialistisk samfund gennem blandt andet ”Det Store Spring Fremad” og Kulturrevolutionen. Herunder undersøger vi forholdet mellem ideologi, propaganda, politisk kontrol og befolkningens levevilkår.

Dernæst arbejder vi med Deng Xiaopings reformpolitik efter 1978, som lagde grunden til Kinas økonomiske vækst. Vi undersøger samtidig, hvordan kommunistpartiet fastholdt den politiske kontrol, blandt andet med udgangspunkt i demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Afslutningsvis arbejder vi med Xi Jinpings Kina og undersøger, hvordan landet har udviklet sig til en global stormagt med voksende økonomisk, teknologisk og militær betydning.

Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie III s. 232 - 252
Bech, Lene Sønderby m.fl:  Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime i bog
Making Mao (dokumentar https://www.youtube.com/watch?v=4PzRH04pIqQ )

Kilder:
Om folkets demokratiske diktatur – tale af Mao Zedong, 1949
De 23 forbud, 1966
Rødgardist under kulturrevolutionen, 1966
Kulturrevolutionær propaganda, 1967
Socialisme med særlige kinesiske træk, 1984
Journalisten Mette Holms øjenvidneberetning om massakren på Den himmelske freds plads, 1989
Udviklingen i Kinas udenrigshandel 1979-2019
Kina sendte et klart signal med åbningsceremoni, siger korrespondent, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer