Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maja Kieffer Pedersen, Thea Ingemann Kristensen
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ligestilling mellem kønnene
Titel 2 Forløb 1: Introduktion til dansk politik
Titel 3 Forløb 2: Kriminalitet
Titel 4 Forløb 3: EU-parlamentsvalg
Titel 5 Forløb 4: Den danske velfærd under pres?
Titel 6 Forløb 5: Det amerikanske præsidentvalg
Titel 7 Forløb 6: Livet i det senmoderne samfund
Titel 8 Forløb 7: Den danske økonomi
Titel 9 Forløb 8: Danmark i en konfliktfyldt verden
Titel 10 Forløb 9: Politik og kommunalvalg
Titel 11 Forløb 10: Medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ligestilling mellem kønnene

Forløb GF - Ligestilling mellem kønnene i Danmark

I samfundsfag i grundforløbet sættes forholdene mellem kønnene i Danmark med både sociologiske, økonomisk og politiske briller i spil. Der introduceres bla. til diskussionen af hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark.
Fagets områder berøres således:
- Økonomi: Intro til økonomiske sammenhænge vha. det økonomiske kredsløb, økonomisk ulighed mellem køn ifht. indkomst og formue, markedsmekanisme,
- Politik: Politisk repræsentation ifht. køn i folketinget, kommunalbestyrelsen i Skive mv., Ideologi ifht. hvilke tiltag der evt. bør iværksættes ifht. at skabe ligestilling mellem kønnene.
- Sociologi: Socialisering til køn, roller, normer og værdier i et kønsperspektiv.

Udover grundbogsstoffet som er anført nedenfor er der arbejdet med aktuel empiri, artikler m.v.

Kernestof:
Luk samfundet op! (4.udg.);
Siderne  
10-17,Ligestilling mellem køn med sociologiske briller
17-24, Ligestilling mellem køn med økonomiske briller
29-34 Identitet i forandring
34 - 37 Socialisering, normer, roller og social kontrol i relation til køn
90 - 95  Levekår og ulighed
100-106, Politiske ideologier - Liberalisme, konservatisme og socialisme
167-174 Økonomiske ressourcer, Maslow, Markedet - udbud og efterspørgsel
172 - 179 Det økonomiske kredsløb
20 - 24 Intro til politologi - politiske forskelle ml. køn

Artikler m.v.

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1: Introduktion til dansk politik

Forløbet er om det politiske system i Danmark og dens kendetegn. Forløbet bygger videre på introduktionen i grundforløbet, hvor eleverne blev introduceret til lovgivningsarbejdet og ideologiske forskelle i forhold til temaet "Ligestilling mellem kønnene?".

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Begreber:
Borgerne/vælgerne
Kongerunde
Embedsmænd
Embedsværket
Etpartiregeringer
Flertalsregeringer
Folketinget
Forvaltningen
Koalitionsregeringer
Mindretalsregeringer
Mistillidsvotum (destruktivt og konstruktivt)
Parlamentarisk kontrol
Parlamentariske styringskæde
Regering
Regeringsdannelse

Partier/Partityper:
Catch all-parti
Downs model
Issue-ownership
Kaare Strøms teori
Klassepartier
Markedspartiet
Molins model
Partiadfærd

Politiske skillelinjer
Fordelingspolitik
Højreorienteret
Venstreorienteret
Værdipolitik

Valg:
d’Hondts fordelingsmetode
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Forholdstalsvalg
Kredsmandater
Opstillingsformer
Spærregrænse
Tillægsmandater
Valgkredse
Valgmetode


Vælgertyper:
Egotropisk vælger
Issue-voters
Kernevælgere
Marginalvælgere
Sociotropisk vælger
Vælgeradfærd

Supplerende materialer:
- Artikel: "Overblik: Det vil regeringens nye udspil betyde for dine flyrejser", JyllandsPosten.dk, Jesper Haue Hansen, 09/11/2023 (https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16588284/overblik-det-vil-regeringens-nye-udspil-betyde-for-dine-flyrejser/)
- Artikel: "Hvorfor klamrer Kaare Dybvad Bek sig til en Rwanda-løsning trods kritikken?", Information.dk, Ulrik Dahlin, 20/11/2023  (https://www.information.dk/indland/2023/11/hvorfor-klamrer-kaare-dybvad-bek-rwanda-loesning-trods-kritikken)
- Partiernes hjemmesider
- "Et år efter Folketingsvalget 2022 - En lommebog med partiernes vælgerprofiler" fundet via: https://epinionglobal.com/da/pov-da/folketingsvalget-2022-download-epinions-valgbog/
- Video om Grundloven: https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_uu0lbqvu&flashvars[streamerType]=auto
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Statistisk usikkerhed 25-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2: Kriminalitet

Forløbet handler om kriminalitet, hvor vi både har set på omkostninger for det enkelte individ, samt samfundet. Vi har yderligere anvendt den komparative metode, hvor vi har sammenlignet bandekriminalitet i Sverige og i Danmark.

Kernestof:
Vi har både berørt sociologiske årsager bag kriminalitet, samt kigget på partiernes holdninger til straf.

Begreber:
(skrevet i den rækkefølge, som de optræder i teksten og ikke alfabetisk)
- Kriminalitet

- 4 (5) forskellige grupperinger af kriminalitet
- Ejendomskriminalitet
- Voldskriminalitet
- Seksualforbrydelser
- Anden kriminalitet
- (ny gruppering: It-kriminalitet)

- Mørketal
- Ungdomskriminalitet
- Kriminalitetsfaktorer:
- Social arv og social baggrund
- Opdragelsesformer (Etnisk herkomst)
- SNAP-modellen

- Generelle kriminalitetsteorier
- Robert Merton
- Edward Sutherland
- Travis Hirschi

- Rockergrupper
- Bander

Teorier om bandemedlemsskab
- Albert Cohen
- Bloch og Niederhoffe
- Walter Miller
- Honneth
- Csikszentmihalyi
- Maffesoli
- Bourdieu
- Goffman

- Samfundsteorien
- Thomas Hobbes
- Fængslets rolle
- Straf som retfærdighed eller samfundsnytte
- Resocialisering
- Recidiv
- Sociale brændemærker
- Social stigmatisering
- Utilitarisme

Supplerende materiale:
- Dokumentar: "Ali og hans brødre". DR1, 2016
- Artikel: "Frustrerede unge finder fællesskab i kriminalitet". Berlingske, d. 27/1-2014 (Therese Rekling og Camilla Lund)
- Artikel: "Derhjemme og i skolen er der ingen, der lytter til en. Berlingske, d. 27/1-2014 (Therese Rekling og Camilla Lund)
- Statistik: "Tabel 9.1. Anmeldte straffelovsovertrædelser 1980-2021". Samfundsstatistik 2023, Columbus
- Dokumentar "Født til fængsel", afsnit 1. TV2, 2017
- Podcast "Sprængfarligt bandeopgør", Genstart, 21. september 2023
- Nøgletal fra publikationen "Rocker- og bandesituationen i Danmark", udgivet af NSK, National Enhed for særlig kriminalitet, 2023 (https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/statistikker/bander-og-rockere/rocker-og-bandesituationen-i-danmark-2023.pdf)
- "Rockerkrigen", Faktalink, red. sep. 2023 (https://faktalink.dk/rockerkrigen)
- "Bandekrig i Danmark", Faktalink, red. sep. 2023 (Bandekrig i Danmark)
- Artikel "Her melder 15-16 årige sig frivilligt for at dræbe andre. Eller dø", Politiken d. 19. dec 2023, Lars Eriksen
- Artikel "Seks skuddrab på en uge i Sverige – Danmark kan lære noget af de svenske bander, siger ekspert", https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-09-15-seks-skuddrab-paa-en-uge-i-sverige-danmark-kan-laere-noget-af-de-svenske-bander-siger-ekspert, Amalie Abildgaard
- Artikel "Børn myrder hinanden, og tilfældige bliver dræbt i den svenske bandekrig – Imens befinder hovedpersonerne sig tusinder af kilometer væk", Dr.dk, 4. okt. 2023, Sean Coogan, https://www.dr.dk/nyheder/udland/boern-myrder-hinanden-og-tilfaeldige-bliver-draebt-i-den-svenske-bandekrig-imens
- Kronik: "Hvorfor straffer vi?", af Morten Kjær og Linda Minke, oktober 2018, Jysk Fynske Medier
- Dokumentar: "Stockholms blodige bandekrig - dødsfjender", DR1, 2023, via cfu.dk
- Artikel "”Hvad skal jeg sige. 12 år. Fra lukket fængsel til gaden. 1000 ting kører gennem mit hoved. Intet sted at bo. Hvordan får jeg hjælp?”", Kristeligt Dagblad d. 26. januar 2024
- Artikel: "Claus Meyer: Jeg ansætter dømte for at forhindre ny kriminalitet", Politiken d. 20. februar 2012
- Kronik "Ofte virker møder mellem ofre og gerningspersoner bedre end fængsel – lad os bruge møderne som straf", Berlingske 19. oktober 2021
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lineær regression 21-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde


Titel 5 Forløb 4: Den danske velfærd under pres?

Vi ser nærmere på den danske velfærdsstat - hvilke udfordringer står den over for, og hvilke løsninger er der?
Vi besøgte byrådsmedlem Stine Esther Christensen (S) i Skive Byråd for at høre mere om kommunens rolle i velfærden.
På vores tur til København var det særligt besøget hos Cepos at velfærdsstatens udfordringer var i fokus.

Centrale begreber:
Den universelle velfærdsstatsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den selektive velfærdsmodel
Stat
Marked
Civilsamfund
Konkurrencestat
Interne klemmer:
- individualiserings- og forventningsklemmen
- den demografiske udfordring (ældrebyrden)
- integrationsbyrden
Eksterne klemmer:
- globaliseringsklemmen
- outsourcing
- brain drain/brain gain
- EU-klemmen
Løsninger:
- brugerbetaling
- udlicitering
- privatisering
- frivillighed (mere civilsamfund)
- velfærdsværnepligt
- forøgelse af arbejdsudbuddet
- øget kontrol med/mindsket adgang til offentlige ydelser
- indkomstregulerede/indkomstafhængige ydelser/services
- justering af skatten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Det amerikanske præsidentvalg

I dette forløb ser vi nærmere på det amerikanske politiske system og den aktuelle valgkamp - Trump vs. Harris.
Er det amerikanske demokrati udfordret?
Hvorfor er USA så polariseret?
Hvorfor er valget vigtigt for os i Danmark/Europa?

Fokus:
Centrale kendetegn ved den politiske opbygning
De føderale politiske institutioner
Lovgivningsprocessen
Partisystemet
Valg og valgmetoder
Polariseringen i USA
Parti og vælgeradfærd
Demokratiforståelse

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- demokratiopfattelser

Begreber/teori i spil:
Svingstater
Svingvælgere
Kernevælgere
Marginalvælgere
Polarisering
Republikanernes ideologi og holdninger
Demokraternes ideologi og holdninger
Hvem stemmer republikansk
Hvem stemmer demokratisk
Kongressen
Senatet
Repræsentanternes hus
Højesteret
Checks and balances
To-parti systemet
Valgmænd
Winner takes all
Gerrymandering
Polarisering
Konservatisme
Liberalisme
Negative Partisanship
Negative campaigning
Gruppepolarisering
Medianvælgermodellen
Downs rational choice-model
Michiganmodellen
Populisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Livet i det senmoderne samfund

Forløbets tema er "Identitetsdannelse og ungdomsliv i det senmoderne samfund", og knytter an til elevernes SRO.

Vi fokuserer vi på at kunne besvare spørgsmålene:

1. Hvem er jeg og hvorfor? (identitetsdannelse)
2. Hvorfor er det svært at være ung i dag?

Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Normer, roller, sanktioner og social kontrol
Multisocialiseringsmodellen

Giddens, Ziehe, Beck, Hartmut Rosa.

Minervamodellen, Pierre Bourdieu

Identitetsdannelse på de sociale medier - Goffmann
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: Den danske økonomi

Dette forløbs overordnede tema er dansk økonomi, og hvordan det står til med de økonomiske mål og hvilke udfordringer, dansk økonomi står overfor - bl.a. med Trumps trusler om forhøjede toldsatser, som var meget aktuelle, da dette forløb kørte.
Derudover har vi haft ekstra fokus på Grøn Økonomi og på det danske arbejdsmarked.  

Vi er blandt andet kommet ind på:

Økonomiske mål og målkonflikter
Finanspolitik - mulitiplikatorvirkning
Pengepolitik
Strukturpolitik (arbejds-, skatte-, uddannelses-, forsknings- og erhvervspolitik)
Konkurrenceevne (priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne herunder produktivitet)
Ny-klassikerne vs. keynesianismen
Grøn vækst
Cirkulær økonomi
Økologisk økonomi
Doughnut-modellen
Det danske arbejdsmarked
Den danske model
Flexicurity
Opkvalificerings- og stramningsstrategi
Global økonomi
Handelsteorier (Ricardo, Smith, Linder)
Globalisering og økonomi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Danmark i en konfliktfyldt verden

Forløb i international politik.

Der er mange konflikter i verden i denne tid, og i dette forløb fokuserer vi særligt på krigen mellem Ukraine og Rusland og betydningen for Danmark og EU. Forholdet til USA berøres også - både EU's forhold og Danmarks.
På vores tur til København besøgte vi Udenrigsministeriet og fik et oplæg om Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Vi besøgte også Regan Vest og fik en dybere forståelse for Den Kolde Krig, og vi fik prøvet deres dilemmafyldte rollespil.

Centrale begreber:
Magt - hård, blød, smart magt
Polaritet - super- og stormagter. Småstater (DK) - uni-, bi- og mulitpolaritet
Kapabiliteter
Determinanter
Instrumenter
Internationale aktører (stater, IGO, NGO'er, MNC'er)
Mellemstatslige og overstatslige samarbejder (FN og NATO - fredsdividende, artikel 5, den liberale og den nye verdensorden)
Udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål
Pragmatisk idealisme


Teorier:
Realismen (anarki, nulsums-spil, sikkerhedsdilemma, magtbalance, lineært historiesyn)
Idealisme (interdependens, plussums-spil, den demokratiske og kommercielle fredstese, cyklisk historiesyn)
Konstruktivismen (kun som supplerende)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Forløb 10: Medier

fefe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer