Holdet 2024 ol/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Peter Martiny
Hold 2024 ol/x (3x ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filosofi
Titel 2 Epos. Homers Odyssé
Titel 3 Græsk kunst
Titel 4 Emne 4: DRAMA: Sofokles: Kong Ødipus
Titel 5 Historiografi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filosofi

Forløbet i filosofi tog udgangspunkt i overgangen fra en religiøs funderet verdensorden og tænkning til en mere videnskabelig og fornuftspræget tænkning i det 6. og 5 århundrede fvt., dvs. fra logos til mythos.

Vi indledte forløbet med at læse nogle uddrag af førsokratikerne Heraklit, Parmenides, Demokrit og Pythagoras fra hhv. Niels Henningsens bog "De første græske filosoffer - førsokratiske fragmenter" (Heraklit, Parmenides og Demokrit) og fra Jørgen Mejer (red): "Førsokratiske filosoffer" (Pythagoras).

Herefter læste vi korte uddrag af sofisterne Protagoras, Kritias, Gorgias, Antifon Thrasymarchos.

Protagorasteksterne og Kritias teksten er fra Niels Henningsens bog "De første græske filosoffer - førsokratiske fragmenter".
Gorgiasuddraget er fra hans "Lovtale over Helena", som I har fået i kopi.
Thrasymachosuddraget er fra Platons staten.
Antifon-uddraget er fra Paideia.

Fragmenterne findes på Google drev i filosofi-mappen > Førsokratikerne > Filosofikompendium Førsokratikerne.

Herefter gik vi i gang med et forløb om Platons syn på retfærdighed og uretfærdighed i både stat og menneske med udgangspunkt i læsning af nogle uddrag fra den nye oversættelse af Staten. Vi kom også ind på idelæren (herunder fx dualismen), idet vi også læste hulelignelsen. I forbindelse med denne del af undervisningsforløbet perspektiverede vi til Platons syn på demokratiet og det demokratiske menneske ved at se BBC-udsendelsen "Athens - the Truth about Democracy" med Bettany Hughes som vært. I kan finde udsendelsen på CFU Hval, hvor jeg har delt den med jer:
https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3869263
https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3869264

Platon: Samlede værker i ny oversættelse IV, oversat af M. Harbsmeier, S. Lund Jørgensen, R. Sevelsted og C.G. Tortzen, Gyldendal 2013

Forløbet afsluttedes med en læsning af uddrag af Senecas "Om Sindsro" samt en perspektiverende tekst, nemlig nogle uddrag fra Svend Brinkmanns "Stå fast".

Kernetekster:

Førsokratikerne (Fra Niels Henningsens "De første græske filosoffer - filosofiske fragmenter:
Heraklit: Intro s. 34-37 + fragmenter s. 37-47 (inkl. noter)
Parmenides: Intro s. 48-50 + fragmenter s. 50-56 (inkl. noter)
Demokrit: Intro s. 84-86 + fragmenter s. 86-93 (inkl. noter)

(fra Rasmus Sevelsted (red): "Førsokratiske filosoffer" (Gyldendals Filosofibibliotek)
Pythagoras: s. 86-113 (udvalgte sider)

Sekundærlitteratur: Paideia s. 137-142

Sofisterne:
Protagoras og Kritias: Intro og Fragmenter (Henningsen 94-100)
Thrasymarchos: i Platons "Staten" (ny oversættelse, bd. IV)
Gorgias: Lovtale over Helena (kopi)
Antifon: Fra Paideia

Sekundærlitteratur: Paideia s. 142-146


Platon: af Staten (alle tekster udleveret i kopi, findes også i Oldmappen på Google drev)

Hulelignelsen (7. bog, 514a-520a)

Byens egenskaber: visdom, tapperhed, besindighed og retfærdighed (4. bog 427d-434c)


Platon om demokratiet (8. bog: 555b-563e)

Alle teksterne findes i word-kopier på Google Drev i Platon-mappen, og her findes der også arbejdsspørgsmål.
Sekundærlitteratur:
Paideia: s. 148-154
Mogens Bjerring Hansen: "Det oldgræske demokrati" i "Demokratiets historie fra oldtid til nytid" (2012)


Hellenistisk filosofi:

Kernetekst:
Seneca: af "Om sindsro" kapitel 2

Perspektiverende tekst:_

Svend Brinkmann: af "Stå Fast" i kopi fra Oldportalen (se Google Drev-mappen)


Grundbøger:
i Google-drev-mappen findes også nogle kopier fra Oldportalens afsnit om de forskellige filosoffer.

Paideia:
Afsnittet "Filosofi hos grækerne" (137-142)
Agfsnittet om førsokatikerne (137-142)
Afsnittet om sofisterne s. 142-146
Afsnittet om Sokrates s. 146-148
Afsnittet om Platon s. 148-154
Afsnittet om hellenistisk filosofi s. 159-163


Hvis I kommer til eksamen i oldtidskundskab, vil det være en god ide at læse afsnittene om førsokratikerne, sofisterne, Platon og Seneca i både Paideia og i kopierne fra  Oldportalens i-bog i sammenhæng. De to værker støtter hinanden.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos. Homers Odyssé

Klassens andet forløb handler om epos, heltedigtning, med Odysséen som værk.
Det homeriske univers og den særlige mundtlige tradition præsenteres i Andreasen og Refslund Poulsen: "Paideia" s. 11-27.
Der læses flg. uddrag af Odysséen med særligt henblik på heltens kamp for at vende tilbage til Ithaca, herunder dels hvilke personlige egenskaber dette kræver, dels hvilke kræfter der søger at forhindre hans hjemrejse:  

Homer: Odysseen:
                     1. sang vers 1-44 (herunder Prooimion)
                                  vers 45-327 (Hermes til Ogygia + Athene til Ithaca)

                     5. sang vers 1 - 227 (Kalypso på Ogygia),
                                 
                     9. sang vers 1- 215 (Lotofagerne mm.)
                                  vers 216 - 565 (Kyklopen)

                

Sekundærlitteratur: hele afsnittet om epos fra Paideia:

Andre begreber:
Begrebet Gæstevenskab: https://ordnet.dk/gdo/ordbog/?query=xenios


Perspektiverende tekst: Brødrene Coen: "O Brother where art Thou". Se arbejdsspørgsmål i Googlemappen.

Links mm.
Peter Sands hjemmeside om oldtidskundskab: https://www.oldtidskundskab.dk/oldlitteratur/oldepos/oldeposhomerhomeriskstil.html

Arbejdsspørgsmål, Power points mm. kan findes i Google-mappen. Hvis I kommer op i oldtidskundskab, vil det også være en god idé at læse Oldportalens afsnit om Epos og Homer (nogle af dem brugte vi sporadisk under arbejdet med Odysseen. De ligger i Google-mappen).



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Græsk kunst

Formålet er at skabe overblik over de vigtigste historiske begivenheder i den græsk - romerske verden (krige, historiske hovedpersoner og demokratiets indførelse), samtidig med at eleverne i grupper fordyber sig i den antikke skulptur med udblik til arkitektur og vasemaleri. I den forbindelse så vi en video, der gerne skulle give et overblik, nemlig: "Ancient Greece in 18 minutes": https://www.youtube.com/watch?v=gFRxmi4uCGo&ab_channel=Arzamas


Grundbøger:
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia og Fich m.fl.: Græsk kunst
I Paideia læses afsnittene om minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk (s. 45-53), klassisk (s. 93 - 100, 129 - 136,171 - 176), hellenistisk ( s. 201 - 206) og romersk (247 - 254) kunst.

Forløbet blev indledt med en øvelse hentet fra  "Kunsten at se på skulptur". Eleverne så på en række kunstværker både fra antikken og fra senere tider og skulle først diskutere følgende spørgsmål:
a. Hvilken af skulpturerne synes du er skønnest? Hvorfor?
b. Hvilken af skulpturerne vil du udsætte for damnatio memoriae? Hvorfor?
c. Hvilken af skulpturerne udtrykker værdier, du sætter pris på? Hvorfor?
Herefter diskuterede en fra hver gruppe spørgsmålene i plenum.

I arbejdet med arkaisk kunsttil skulle eleverne i grupper beskrive, datere og fortolke forskellige kunstværker (Græsk kunst: Analysemodel s. 282-283). De kunne som udgangspunkt vælge værker fra "Græsk kunst" s. 61-132 og valgte;
a. Attisk rødfigureret kylix (billede 155-158)
b. Frise fra Sifniernes skatkammer i Delfi
c. Kore + Kouros
d. Diende mor + Kalvebæreren
e. Sirene + Døende kriger, Afaia-templet Aigina

I arbejdet med klassisk kunst arbejdede vi især med Polydoros' "Spydbæreren", "Tyranmorderne" og Myrons "Diskoskasteren" Tjek Tjek

Vi brugte her Khan Academy's videoer
Kontrapost: https://en.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/greek-art/beginners-guide-greece/v/contrapposto
Prøve: https://en.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/greek-art/classical/e/doryphoros-quiz
Tekst: https://en.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/greek-art/classical/e/doryphoros-quiz
samt prøven fra "Kunsten at se på skulptur": https://en.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/greek-art/classical/e/doryphoros-quiz

Vi så/hørte en del af Thomas Heine Nielsens PPT-foredrag om Parthenon. Se Google-drev-mappen.

Forløbet blve afsluttet med et STATIONSARBEJDE, hvor eleverne i grupper skulle forberede stationer, hvor de på skift skulle præsentere en kunstperiode for klassekammeraterne. Opgaven var:

A. Forberede en station som indfører klassekammeraterne i perioden og kunsten i den periode, gruppen er ansvarlig for.
B. Hver station skulle indeholde:
1. en skulpturanalyse og fortolkning af to antikke skulpturer fra perioden
2. en perspektivering til en selvvalgt efterantik skulptur
3. Mindst en øvelse til de besøgende, så de engageres (og så de lytter efter og prøves lidt i stoffet).

Senklassiske stationer:
Astrid, Caroline, Frida, Cecilie B. Christensen: Hermes med Dionysosbarnet
Cecilie O, Carl Emil, Celina: Afrodite fra Knidos; Herakles Farnese

Hellenistiske skulpturer:
Ida, Ole, Johanne H, Laura: Laokoon-gruppen, Sovende satyr
Johanne K, Ingeborg, Max, Tobias: Galler der dræber sig selv og sin hustru;
                                                              Afrodite, Eros og Pan

Romerske skulpturer:
Sarah W, Simon, Sofie W, Sujoud: Romersk mand (Paideia s. 247),  Kejser Augustus (Paideia s. 248)
Sarah G, Sofia Sofie M: Figur 6. 52; Kejser Cladius (Paideia s. 248)






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Emne 4: DRAMA: Sofokles: Kong Ødipus

Sofokles' Kong Ødipus, oversat af Otto Foss,  læstes i sin fulde længde.

Introduktion til drama litterært og dramaturgisk.
Fokus på Ødipus' besmittelse (Miasma), vredeskarakter (Thymos, Ménis) og på ham som gådeløser (hans Métis); desuden fokus på skæbne (Moira), tilfælde (Tyche) , ansvar, retfærdighed (dikaiosyne), besindighed/mådehold (sofrosyne), erkendelse (agnorisis) og lykke (eudaimonia) med mere. Se arbejdsarkene.

BBC: The Greatest Show on Earth. Democrats (en BBC-udsendelse om sammenhængen mellem det athenske demokrati og det græske drama. Påstanden i udsendelsen er, at der er en nær sammenhæng mellem de to størrelser.

Sekundærlitteratur:
Paideia s. 101-116 om dramaet som genre, dramatikerne og Aristoteles' dramateori. Vi havde også nogle afstikkere til Oldportalens kapitler om dramaet og og Sofokles (fx sondringen mellem de empiriske tilskuere og koret som implicerede tilskuere mm.). Hvis I kommer til eksamen, vil jeg klart anbefale jer, at I også læser og lærer af disse kapitler.


                                      
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Historiografi

Forløb med historisk og samfundsfagligt indhold.  
Basistekster:
"Hellenere og barbarer, udvalg af Herodots historie"
Thukydid: "Den peloponnesiske krig" (Adam Schwartz' oversættelse, Oldportalen).


Med udgangspunkt i historien om Kroisos behandles emnerne hybris, ate og nemesis, sofrosyne, skæbne og fri vilje og livssyn blandt hellenere og barbarer.

Vi læste også siderne om slaget ved Thermopylai i "Hellenere og Barbarer"

Thukydid, Perikles´mindetale for de faldne athenere (gravtalen) . Her lå fokusset på Det athenske demokrati og forholdet mellem teori og praksis.

Herodot: "Hellenere og barbarer" (bog 1)
                Programerklæring (s. 15)
                Mytologiske forklaringer på striden mellem
                hellenere og barbarer (s. 15-17, §1-5)
                Gyges og Kandaules (s. 18-21, bog 1, §7-14) Oplæst for klassen
                Den første der begik overgreb på hellenerne:
                Om kong Kroisos (s. 17-18, §5-6)
                Kong Kroisos (s. 22-31, §26-46 )
                Kroisos fortsat (s. 31-32, §53-54)
                Kroisos fortsat (s. 37- 42), §61 + §84-91)

                Slaget med Thermopylai (s. 144-155, bog 7, §201-228)
            
                
Thukydid: "Den peloponnesiske krig"
                  Programerklæring: bog 1 §1 + §22-23
                  Gravtalen: bog 2 §34-46
                  (alle materialer findes i Google Drev-mappen)

                         
Perspektiverende tekster: Abraham Lincoln: Gettysburgh-talen, nov. 1863

Baggrundsmateriale:
Paideia: Afsnittet om Herodot s. 61-71 og Thukydid s. 71-78.
Kopier fra Oldportalens afsnit om Herodot og Thukydid.


Hvis I kommer til eksamen i oldtidskundskab, vil det også være en god ide at læse afsnittene om Historiografi vedr. Herodot og Thukydid i både Paideia og i kopierne fra Oldportalens i-bog. Se i Googledrev-mappen.

I kan også her bruge BBC-udsendelsen: "Sandheden om Athens demokrati I + II", som vi så i Filosofi-forløbet). Udsendelserne kan findes på CFU Hval:
https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3869263
https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3869264

Det samme gælder Mogens Herman Hansen: "Det oldgræske demokrati"  i "Demokratiets historie - fra oldtid til nutid" s. 22-30, som vi også brugte i filosofi-forløbet.

I kan ligeledes med fordel se Khan-academys videoer om optakten til den peloponnesiske krig og om den peloponnesiske krig:
https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/ancient-medieval/classical-greece/v/prelude-to-the-peloponnesian-war
https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/ancient-medieval/classical-greece/v/the-peloponnesian-war

I kan med fordel og se videoerne om perserkrigene. (Det er ikke sikkert, at I kan få adgang):
https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/ancient-medieval/classical-greece/v/beginning-of-the-greco-persian-wars
https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/ancient-medieval/classical-greece/v/second-persian-invasion
                     

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer