Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Skive Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Preben Kjærulff
|
|
Hold
|
2024 sa/u (1u sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Kriminalitet
Forløbets fokus er på, hvorfor kriminalitet opstår, og hvordan den kan forebygges og bekæmpes.
Vi læser sociologiske teorier om hvorfor nogle bliver kriminelle, og vi læser (overordnet) om forskellige politiske holdninger til, hvordan kriminalitet bedst kan forebygges/bekæmpes. Vi fokuserer primært på forskellen på værdipolitiske højre- og venstreorienterede holdninger.
Vi ser også kort på de økonomiske konsekvenser af kriminalitet.
Endelig læser vi også enkelte straffeteorier for at opnå forståelse for, hvorfor vi straffer.
Undervejs i forløbet er der en fællestime med en tidligere straffet, som fortæller om sin vej ind og ud af kriminalitet.
Kriminalitetsteorier i fokus:
Merton
Sutherland
Hirschi
Yderligere sociologiske begreber til at forstå kriminalitet:
socialisering (primær, sekundær og dobbeltsocialisering)
Socialiseringsarenaer
Normer - formelle, uformelle, internaliserede
Sociale roller
Social kontrol
Sanktioner
Indvandreres valg af identitet - ren, bindestregs- og kreolsk identitet
Integrationsformer - assimilation, segregation, pluralistisk integration
Honneths anerkendelsesbegreb
Politiske begreber i fokus:
Højre- venstre skala
Værdipolitik
Issuevoting
Økonomi:
Økonomiske kredsløb
Straffeteoretiske begreber i fokus:
Typer af straf
Resocialisering
Recidiv
Social arv
Repression
Generalprævention
Specialprævention
Syndebukkemotivet
Kernestof:
Bjørnstrup m.fl: Fra drengestreger til bandekrig, s. 30-37, 68-72
Brøndum og Hansen: Luk samfundet op! 4. udg., s. 47-52, 112-118, 174
Hans Hansen: Kriminalitet, s. 66-70
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Demokrati og styreformer
I dette forløb har vi arbejdet med:
- de tre styreformer; demokrati, autokrati og teokrati.
- demokratiopfattelser, herunder konkurrencedemokrati go deltagelsesdemokrati.
- Robert Dahls 5 kriterier for demokrati
- David Eastons model for politik
- direkte og indirekte demokrati, herunder fordele og ulemper ved flere folkeafstemninger
- parlamentarisme, herunder negativ og positiv parlamentarisme
- Den parlamentariske styringskæde
- magtformer, herunder Direkte, Indirekte, Bevidsthedskontrollerende magt, Diskursiv magt, Institutionel magt (strukturel magt)
- magtens tredeling i Danmark
- medborgerskab, pligter og rettigheder som medborger. Herunder begrebet modborger samt medborgerrollen som forbruger, i debatter, deltagelse i foreningsliv og andre sammenhænge. Også mobilisering og mægtiggørelse er berørt.
Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Grupperne har arbejdet med hver deres lov i f.t. hvordan en lov bliver til med de tre lovbehandlinger i folketinget (fremlagt for klassen):
1. L73: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l73/index.htm
2. L 63: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l63/index.htm
3. L 56 C: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l56c/index.htm
4. L52 A: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l52a/index.htm
5. L42: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l42/index.htm
6. L26: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l26/index.htm
7. L21: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l21/index.htm
8. L 18: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l18/index.htm
9. B3: https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b3/index.htm
Supplerende materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o (Video: En lov bliver til, Folketingets TV)
Film: Deadline DR2 ( 31.10.2024 ) Demokratiets tilstand i USA
Blogindlæg: Folkeafstemninger undergraver demokratiet, 27. juni 2016 B.dk , af Uffe Ellemann-Jensen – blogindlæg på berlingske.dk
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169 (Danmarks Riges grundlov) - særlig fokus på grundlovens hele kapitel 8 og § 70 i f.t. menneskerettigheder
https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonvention.pdf (Den europæiske menneskerettighedskonvention) - særlig fokus på rettigheder, der ikke er nævnt i grundloven
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Politik og ideologier
I dette forløb har vi arbejdet med:
- de tre klassiske ideologier, liberalisme, socialisme og konservatisme
- partityper, herunder klassepartier, catch-all-partier
- vælgertyper, herunder kernevælgere, marginalvælgere og issue-votere.
- issue-ownership i forhold til partier
- de danske politiske partier set i forhold til den fordelingspolitiske og den værdipolitiske akse.
Desuden har vi arbejdet med:
- Molinsmodel
- vælgeradfærd, herunder issuevoting og den egotropisk/sociotropisk vælgertype,
Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
Klassen har i grupper arbejdet med et dansk politisk parti for at finde ud hvilken ideologisk forgrening, partiet har som grundlag:
a. socialliberalisme
b. socialkonservatisme/nationalkonservatisme
c. socialdemokratisme
d. revolutionær socialisme
e. neoliberalisme
f. grønne ideologier
g. nationalisme
Supplerende materiale:
Bertel & Kasper Støvring (liberalisme og konservatisme), video CFU, kilde: DK4 (37 min)
”Uddannelseskamp er klassekamp!”, artikel på Socialistisk Ungdomsfronts hjemmeside: https://ungdomsfront.dk/emnepolitisk/uddannelse
Mette Frederiksen: Facebook-opslag den 19.12. 2024 om den nye ældrelov
Alex Vanopslagh: Facebook-opslag 20.1. 2025 om SVM-regeringen og skattestigninger
De to SoMe-opslag analyseres ud fra Molins model.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sociale forskelle i det senmoderne samfund
I dette forløb har vi arbejdet med:
- forskelle og ligheder i de tre samfundstyper: det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Anthony Giddens' teori om det senmoderne samfund
- Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund
- sociale forskelle, herunder livsformer, socialklasser og livsstilsegmenter, Minervamodellen.
- social arv og social mobilitet
- fattigdomsbegreber og marginalisering
- Pierre Bourdieus teori om kapitaler og habitus sat i forhold til social arv.
Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser, gruppers oplæg for klassen.
I grupper lavede eleverne et lille projekt om at lave en facebookside for en repræsentant for et livsstilssegment.
Supplerende materiale:
TV-serien Matador og de forskellige socialkarakterer i Traditionelle samfund og Moderne samfund: Matador (på Bonanza), afsnit 15 , ca 1.00.00-1.06.00, (og måske 0.50-0.54 , 1.08-1.09)
Debatfilm om parallelsamfund og kulturelle forskelle: https://luksamfundetop.dk/kapitel-3/debatfilm#c1702
"Europæiske ekstremister" video, Dr 1 2021, 34 min
"Ironmanien - når ekstremt bliver hverdag" (uddrag), Dr2, 2017
"Mændene taber: Kvinder stormer ind på uddannelser", fyens.dk, 11.2. 2018, https://fyens.dk/indland/maendene-taber-kvinder-stormer-ind-paa-uddannelser
https://lex.dk/livsstil - om livsstilssegmenter og Minervamodellen
https://hhxelev.dk/minerva-modellen/ - om livsstilssegmenter og Minervamodellen
https://player.vimeo.com/video/583759395?autoplay=1&title=0&byline=0&dnt=1 (film til bogen "Luk samfundet op" om social arv )
https://luksamfundetop.dk/typo3temp/assets/images/csm_Moensterbrydere_1bb8e23e66_csm_play_84ae0f4cfa_dc68c30214.jpg.webp (film om mønsterbrud til bogen Luk samfundet op)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Velfærdsstatens udfordringer
I dette forløb har vi arbejdet med:
- begreberne velfærd og velstand sat i forhold til behov og goder.
- de tre klassiske velfærdsstatsmodeller og deres karaktertræk som idealtyper samt deres ideologiske ophav.
- den danske velfærdsstats indretning (kort) og dens udfordringer - interne såvel som eksterne, herunder
1. demografisk udvikling
2. forventningspres
3. nye familiemønstre
4. stigende ulighed og marginalisering
5. globalisering og EU's indre marked
Løsninger på udfordringerne, herunder
- nedskæringsstrategien
- udvidelsesstrategien
- omprioriteringsstrategien
( Vi har IKKE nået at arbejde med Konkurrencestaten og dens forskelle fra den klassiske velfærdsstat.)
Arbejdet er foregået som skiftevis læreroplæg, gruppearbejde med øvelser, individuelt arbejde med øvelser.
Supplerende materiale:
https://worldhappiness.report/ed/2024/happiness-of-the-younger-the-older-and-those-in-between/#ranking-of-happiness-2021-2023
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63991212629",
"T": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63991212629",
"H": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63991212629"
}