Holdet 3a Ps CB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Jeanette Møller Christensen
Hold 2024 Ps/a (2a Ps CB, 3a Ps CB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion og metode
Titel 2 Barndommens betydning
Titel 3 Psykopati og seriemordere
Titel 4 Grupper og konflikt
Titel 5 Ungdom, senmodernitet og køn
Titel 6 Læring og distraktion
Titel 7 Normalitet og sygdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Barndommens betydning

Vi starter forløbet med dokumentaren “Tre identiske fremmede”, hvor vi diskuterer betydningen af arv og miljø i forhold til ens personlighed. Fokus herefter er på Erikson, kritik af faseteorier og den empiriske udviklingspsykologi med udgangspunkt i Stern. Vi ser dokumentaren ”Lille menneske – hvad føler jeg?” med fokus på medfødt temperament og omsorgspersonernes tilpasning.
Herefter arbejder vi med Bowlbys tilknytningsteori, Ainsworths tilknytningstyper. I forlængelse heraf arbejder vi med tilknytningsforstyrrelser, herunder Harlow og Spitz, og laver analyse af dokumentaren "Er du mors lille dreng?". Herefter arbejder vi med Jørns videre liv samt Lisbeth Zornigs fortælling, hvor fokus er på omsorgssvigt, reaktioner på omsorgssvigt, samt risiko og resiliens.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Psykopati og seriemordere

Dette forløb tager afsæt i hvad der gør mennesker i stand til at begå ondskabsfulde handlinger og hvad får mennesker til at dræbe andre. Vi kommer omkring diagnosesystemet ICD-10 i forbindelse med personlighed og personlighedsforstyrrelser, samt en diskussion omkring betydningen af arv og miljø i forhold til den dyssociale personlighedsforstyrrelse.
Vi arbejder desuden med hvorfor vi tiltrækkes af mørket ift. dokumentarer, film og serier hvor vi i forløbet har haft fællestime med Mathias Clasen, der fortalte om sin forskning om recreational fear, frygtens sweetspot og morbid nysgerrighed.
Forløbet fokuserer herefter på mænd der dræber kvinder og hvorfor kvinder falder for disse mænd. Vi afslutter forløbet med en diskussion om hvad der skal til for at ændre det stigende antal femicides.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grupper og konflikt

Vi starter ud med grundlæggende socialpsykologisk teori omkring grupper, konformitet, gruppepåvirkning (gruppetænkning og gruppepolarisering), mobning hvor vi ser dokumentarprogramserien ”Mobbet”, intergruppekonflikter og roller.
Løbende i forløbet arbejdes der med begreberne eksklusion og inklusion og gruppens betydning.
Undervejs i forløbet er holdet på studietur til Istanbul hvor der arbejdes med kulturpsykologi og stereotyper og fordomme.
Under socialpsykologien arbejdes der desuden med flere psykologiske eksperimenter udført af hhv. Asch, Milgram, Sherif, og Zimbardo.
Som afslutning på forløbet arbejder vi med hvordan gruppen og autoritære personer kan påvirke individet til at begå ondskabsfulde handlinger, og hvad der får mennesker til at sige fra. Fokus er på forskellige forklaringer på "normale" menneskers ondskabsfulde handlinger. Vi ser ”Den sorte box: Mysteriet om Rasmus”. Der lægges vægt på opvækstens betydning (Goldberg), fravær af empati (Baron-Cohen), fravær af selvkontrol (Gottfredson og Hirschi), forskellige former for ondskab (Svendsen) samt moralsk frakobling (Bandura).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ungdom, senmodernitet og køn

Vi arbejder i forløbet overordnet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Holdet arbejder med teoretikerne Ziehe og Bourdieu ift. samfundets rolle, personlighedens betydning og dobbelthed herunder Høegh-Olesen teori om den risikovillige og forsigtige type. Herefter fokuseres der på identitetsdannelsen ud fra Erikson og Giddens. I forlængelse heraf ser vi nærmere på begreberne selviscenesættelse og FOMO, samt Rosas teori om accelerationen af tiden, og Riesmans teori om den gruppestyrede socialkarakter. Derudover forholder vi os løbende til den eksistentielle psykologis perspektiv på valgets betydning ud fra frihed, ansvar og fremmedgørelse.
I afslutningen af forløbet sættes endvidere fokus på betydningen af kønsidentitet, og ser det britiske eksperiment “Genderquake”.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ungdom, senmodernitet og køn synopsis 09-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Læring og distraktion

Vi starter med fokus på hvordan automatiske ofte negative tanker påvirker en elevs tilgang til eksamen og undervisning, og i forlængelse heraf arbejder vi med stress og forskellige copingstrategier.
Forløbet har derefter fokus på hukommelsens betydning for læring, motivation, zonen for nærmeste udvikling og stilladsering samt flow.
Vi ser på forskellige perspektiver på motivation, og diskuterer hvilken betydning mindset og selvkontrol har på læring. Vi er her også omkring perception og særligt Rosenthaleffekten.
Vi afslutter med fokus på opmærksomhed, eller mangel på samme i undervisningen, og hvordan man kan arbejde med multitasking som dårlige digitale vaner der kan ændres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Normalitet og sygdom

Forløbet starter med fokus på psykologiens opfattelse af og sondringen mellem normalitet og sygdom, vi ser dokumentaren ”De raske syge”. Der er i forløbet arbejdet med Danske regioners rapport om stigmatisering, hvor fokus er på stigmatisering i forhold til psykisk syge, hvilket ses i en hierakisering af lidelserne hvor særligt personer med lidelsen skizofreni er påvirket. Her er kampagnen ”En af os” inddraget, samt et kort kig på Goffmans teori om reaktioner på et stigma.
I forbindelse med vores fokus på skizofreni har eleverne hørt oplæg af en ung kvinde der er diagnosticeret med skizofreni, men er i remission. Derudover har eleverne også hørt oplæg fra en sygeplejerske der arbejder som klinisk forsker på verdens største projekt om skizofreni - herunder fokus på betydningen af psykoedukation.

Der er foruden skizofreni arbejdet med de affektive lidelser, med fokus på depression hvor der er arbejdet med podcasten "Depression, dementorer og sorte huller" samt "Emma i psykiatrien"

Eleverne har afsluttet forløbet med et større projektarbejde i en selvvalgt psykisk lidelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - Normalitet og sygdom 30-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer