Holdet 2024 ps/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lotte Juhl Berg
Hold 2024 ps/3 (2g ps C3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er psykologi?
Titel 2 Barndommens betydning
Titel 3 Ondskabens psykologi
Titel 4 Kan du stole på din hjerne?
Titel 5 Ungdom og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er psykologi?

I dette korte introforløb skal vi stifte bekendtskab med to af de første psykologiske teorier: Freuds psykoanalyse og Adfærdspsykologien.
Derudover skal vi have afklaret, hvad forskellen er på videnskabelig psykologi og hverdags-/pop-psykologi. Igennem denne afklaring vil vi også nærme os, hvad psykologi egentligt er for et fag.
Vi afslutter forløbet med et forskudt modul (der kommer efter første "almindelige forløb"), hvor vi ser nærmere på hvad man skal være kritisk overfor, når man anvender psykologisk forskning.

Problemformulering:
Hvad er psykologi?

Emne Pensum
1 Hvad er psykologi? Grundlæggende psykologi s. 9-13 + 15-17

2 Psykoanalysen  - Psykologiens Veje s. 11-13 + 282-284 + "Forsvarsmekanismer"

3 Adfærdspsykologi Grundlæggende psykologi s. 141-143 + 148-150

4 Psykologisk forskning ”Psykologisk forskning” + tjekliste til psykologisk forskning

Litteraturliste (24s)
Bøger (20s)
Nielsen, Peder (2013): Grundlæggende psykologi, Forlaget Øknom, 3. udgave, s. 9-13 + 15-17, 141-143 + 148-150 (14s)
Larsen, Ole Schultz (2019): Psykologiens Veje 3 udg. Viborg: Systime s. 11-13, 282-284 (6s)

Artikler: (4s)
Graneberg, Benjamin (2024): ”Psykologiske undersøgelser og metoder”, Upubliceret, version 4 (3s)
Oversigt over forsvarsmekanismer (1s)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Barndommens betydning

I dette forløb skal vi beskæftige os med, hvad der gør en barndom god eller dårlig, og hvilken betydning det får for, hvem man bliver som voksen. Vi skal også diskutere arv og miljø - hvordan vi egentligt får den personlighed, vi får.
Først skal vi arbejde med den normale udvikling hos børn, og derefter se på hvad der sker, hvis forældre og omgivelser på den ene eller anden måde svigter. Teoretikerne vi skal omkring fremgår af moduloversigten. Til slut skal vi diskutere konsekvenserne af omsorgssvigt, og hvad man kan gøre for at forhindre det.
Som afsluttende perspektivering skal vi diskutere den mulige sammenhæng mellem psykopati og omsorgssvigt
Det sidste modul om psykologisk forskning hører til det første forløb: Hvad er psykologi.

Problemformulering:
Hvad betyder vores barndom for vores personlighed som voksne?

Emne Pensum
1 Personlighed: Psykologiens Veje 3 udg s. 309-11, ”Neo pi-r – klinisk version” s. 1-2, Personlighedstest: http://indadvendt.dk/big-five/test.php

2 Arv og Miljø: ”Hvad betyder barndommen for vores personlighed?” + ”Arv eller miljø?” + ”Min indre kode”, 52 min.

3 Eriksons otte aldre: Anvendt Psykologi s. 179-83

4 Bowlbys tilknytningsteori: Psykologiens Veje 3.udg s. 100-105

5 Omsorg: "Harlows abeforsøg" + "Forældrenes samspil med det lille barn" + ”Er du mors lille dreng”

6 Omsorgssvigt: "Indlært hjælpeløshed - Seligman"

7 Sårbarhed og Resiliens: Psykologiens Veje 3.udg s. 126-29, 132-34 + ”De fleste kan mere, end de tror” + ”Mors dreng - 20 år efter"

8: Opdragelse: Psykologiens Veje 3 udg s. 160-164

9: Psykopati og omsorgssvigt ”Psykopaterne” + ”Forskningsnyt: Charmør eller tyran?” + ”En morder vender hjem”

10: Afslutningsopgave


Litteraturliste (44s)
Bøger (34s)
Larsen, Ole Schultz (2019): Psykologiens Veje 3 udg. Viborg: Systime. s. 100-05, 117-29, 132-34 + 87-97 i uddrag (28s)
Levander, Martin (2005): Anvendt Psykologi, Aarhus: Systime. s. 179-83 (4s)

Artikler (10s)
Ebdrup, Niels (2012): ”Hvad betyder barndommen for vores personlighed?”, videnskab.dk 25-03-12, www.videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-betyder-barndommen-vores-personlighed, besøgt 10-12-15 (2s)
Elklit, Ask (2000): ” Forskningsnyt: Charmør eller tyran – hvad kendetegner psykopaters baggrund?”, Forskningsnyt fra Psykologi (2000, 9(3)) (1s)
Lind, Henriette og Flemming Christiansen (1998): ”Psykopaterne”, Politiken 23.08.1998, uddrag (2s)
Johansen, Stine Rendrup (2015): ”Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed?”, videnskab.dk 26-10-2015, http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/arv-og-miljo-psykologi-personlighed, besøgt 10-08-2016 (3s)
”De fleste kan mere end de tror”, Børn og Unge 1996, uddrag fra Psykologiens Veje I-bog. (1s)


Film:
”En morder vender hjem”, TV2 2000, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=020010022035 50 min
”Er du mors lille dreng?”, TV2 1998, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=020804102000 40 min
Frank, Lone (2014): ”Min indre kode”, DRKultur 26-11-2014, http://via.mitcfu.dk/TV0000031866, 60 min
”Food or Security? Harlows study on monkeys’ attachment”, https://www.youtube.com/watch?v=hsA5Sec6dAI&feature=youtu.be, 2:58 min

Andet
Personlighedstest: http://indadvendt.dk/big-five/test.php
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ondskabens psykologi

I dette forløb skal vi prøve at forstå, hvorfor nogle mennesker udfører handlinger, der kan ses som ondskab.
Vi starter med en diskussion af, hvad ondskab er og ser derefter på, hvordan psykologien forklarer ondskab. Kernebegreber her er: aggression, fravær af empati og moralsk frakobling. Vi ser også på en række berømte og berygtede socialpsykologiske eksperimenter, som fx Milgrams lydighedseksperiment.

Et andet fokus er på, hvordan mennesket påvirkes af grupper, og hvordan det agerer i grupper. Vi vil her både kigge på, hvad en gruppe er fra et videnskabeligt synspunkt og undersøge forskellige gruppeprocesser. Vi vil særligt se på begreberne konformitet og lydighed over for autoriteter, som vi også skal se afprøvet i socialpsykologiske forsøg. I den forbindelse vil vi også komme omkring grundlæggende problematikker i psykologisk forskning, primært ved eksperimenter.

Vi runder forløbet af med en caseanalyse af dokumentarprogrammet: Den sorte svane.

Problemformulering: Hvordan kan man forklare, at mennesker udfører onde og grusomme handlinger overfor hinanden?

Pensum
1 Hvad er ondskab? Psykologiens veje 3, s 459, 462-63, 481-82, 486

2 Grupper Psykologiens veje 3 s. 375, 378-81, 380-81, 391-92 + A Class Divided (film)

3 Gruppepåvirkning Psykologiens veje 3 s. 381-86 + ”Mennesket er et flokdyr”, ”Bystander-effect”, ”Menneskedyret 4” 25 min + http://imgur.com/gallery/Pk4JdG2

4 Roller Psykologiens veje 3 udg. s. 396-401 + Tøser der tæsker

5 Autoritet og Lydighed Psykologiens veje 3 s. 470-74

6 Fravær af Empati Psykologiens veje 3 udg. s. 465-67 + case: Breivik

7 Moralsk frakobling Psykologiens veje 3 udg. s. 477-81, 428-429 + Folk spørger ikke, om jeg har slået ihjel

8 Caseanalyse - Den sorte svane (2024), dokumentar TV2

Litteraturliste (41 s)
Bøger (32 s)
Larsen, Ole Schultz (2009): Psykologien Veje 3 udg.  Viborg, Systime. s. 375, 378-86, 391-392, 396-401, 459, 462-63, 465-67, 470-82, 486 (35 s)

Artikler (8s)
Knausgaard, Karl Ove (2015): ”Anders Breivik var en af os”, pol.dk 18-07-2015, http://politiken.dk/debat/ECE2762336/anders-breivik-var-en-af-os/ besøgt 02-10-2015 (2s)
Madsen, Maria Christine (2016): ”Nye oplysninger om massemorderen: Så forfærdelig var Breiviks barndom”, BT 17-03-2016, http://www.bt.dk/udland/nye-oplysninger-om-massemorderen-saa-forfaerdelig-var-breiviks-barndom, besøgt 27-09-2016, uddrag (2s)
Aagaard, Charlotte: "Folk spørger ikke, om jeg har slået ihjel. De spørger, og jeg fortryder noget...", Information d. 24.4.2010 (4s)

Hjemmesider: (1s)
”Bystander Effect”, Psychology Today, https://www.psychologytoday.com/intl/basics/bystander-effect, besøgt 21-02-2019 (½ s)

Film:
http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=010212012255
Asch Conformity Experiment, youtube.com 22-12-2007, https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA
Menneskedyret 4, TV-2 2005, 25 min http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=020510112245
A class divided – with Zimbardo, 8 min.
Den sorte svane, dokumentar Tv2, 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kan du stole på din hjerne?

Problemformulering: I det daglige tager vi det for givet at vi kan stole på vores sanser og vores hukommelse – men kan vi egentligt det?

I dette forløb skal vi se på mennesket fra en kognitiv psykologisk vinkel. Vi skal arbejde med, hvordan menneskets informationsprocesser foregår, og hvilke begrænsninger der er på vores hukommelse, opmærksomhed, perception og evne til kommunikation og læring.
Vores udgangspunkt bliver nogle eksempler på, hvorfor det kan være svært at stole på sin hjerne, fx McGurk-effektten og Stroop-testen. Undervejs kommer vi også omkring, hvilken betydning de nye digitale forstyrrelser har for vores mulighed for at koncentrere os, herunder multitaske.

Vi skal desuden arbejde med tænkningens udvikling og med, hvordan vi lærer og udvikler os forskelligt. Endelig skal vi slutte af med at kigge på vores hukommelse og på det fænomen, vi kalder for falske erindringer.


Emne Pensum
1 Kognitiv psykologi Psykologiens veje 3, s 167, 169-72 + ”The McGurk Effect” + Optiske illusioner (https://www.youtube.com/watch?v=bz7hj_YC3j0)

2 Hurtig og langsom tænkning ”Din fejlbarlige hjerne” + ”Sådan bliver du narret af din intitution”

3 Opmærksomhed Psykologiens veje 3 s. 176-78 + ”multitasking er svært”
http://davecrenshaw.com/myth-of-multitasking-exercise/

4 Perception og stereotyper Psykologiens Veje 3 s. 180-183, 186-88
”hjernevask – kan du stole på din hukommelse?”

5 Kommunikation Psykologiens veje 3, s. 345-50, Psykologiens veje 1, s. 304, ”How language shapes the way we think” 15 min

6 Hukommelse Psykologiens veje 3 s. 189-95, + 196-99

7 Tænkningens udvikling Anvendt psykologi s. 209-13 + ”At kunne eller ikke at kunne”

8 Læring Psykologiens veje 3 s. 221-24, Fra celle til selfie, s. 250-51, 255, 274

9 Falske erindringer og fortrængninger Psyk veje 3 s.  195-96 + 199 + ”Man fortrænger ikke overgreb”,
”hjernevask – kan du stole på din hukommelse?”

10. Koncentration og fordybelse "Lær eleverne at koncentrere sig", artikel af Dorthe Ågård


Litteraturliste (60 s)
Bøger (44s)
Larsen, Ole Schultz (2009): Psykologiens Veje 1 udg, Systime, Viborg, s. 304 (1s)
Larsen, Ole Schultz (2019): Psykologiens Veje 3 udg, Systime, Viborg, s. 167, 169-72, 174-78, 180-83, 186-99, 345-50
Ravn, Flemming André Phillip og Troels Wolf (2015): ”Fra Celle til Selfie”, Forlaget Columbus, s. 250-51, 255, 274, (3s)
Levander, Martin (2005): Anvendt Psykologi, 4. udgave, Aarhus: Systime. s. 209-13, 279-82 (9s)

Artikler (16s.)
Aagaard, Lars Henrik (2012): ”Din fejlbarlige hjerne”, B.dk 26-01-2012, http://www.b.dk/boeger/din-fejlbarlige-hjerne, besøgt 26-02-2016 (2s)
Engelhardt, Robin (2010): ”Multitasking er svært, tidrøvende og usundt”, Ingeniøren 22. januar 2010, https://ing.dk/artikel/multitasking-er-svaert-tidrovende-og-usundt-105700, besøgt 01-03-2017 (uddrag) (3s)
Jørgensen, Anna Sol (2013): ”Sådan bliver du narret af din intuition”, Videnskab.dk 15-03-2013, http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-bliver-du-narret-af-din-intuition, besøgt 26-02-2016 (2s)
Kjaer, Karsten R. (1999): ”At kunne eller ikke kunne – det er måske spørgsmålet?”, Aktuel Naturvidenskab nr. 2, 1999, (3s)
Ågård, Dorthe: Lær eleverne at koncentrere sig, Gymnasieskolen 30.8.22 (6s)

Film:
”Farlige Forklaringer”, DR1 2003, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=010312102000, 60 min, uddrag
”The mcgurk effect” https://youtu.be/G-lN8vWm3m0
“Test your awareness”, youtube 2008, http://youtu.be/Ahg6qcgoay4 , 1:08
”Hjernevask – kan du stole på din hukommelse?”, DR2 08-01-2013, http://via.mitcfu.dk/TV0000022968, 40 min., uddrag
”Madmagasinet”, DR1 3. marts 2015, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=011503032155, 25 minutter, uddrag.
Boroditsky, Lera (2017), TEDwomen November 2017, https://www.ted.com/talks/lera_boroditsky_how_language_shapes_the_way_we_think, 14 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ungdom og identitet

Problemformulering: Hvad er en identitet, hvordan skabes den – og hvordan er betingelserne for at skabe en identitet for nutidens unge?

I dette forløb skal vi se på en række psykologiske teorier om og psykologiske problemstillinger i det senmoderne samfund. Fokus bliver på, hvad en identitet egentligt er, hvorfor den for alvor udvikles i ungdommen, og hvilke udfordringer det senmoderne samfund skaber for identitetsdannelsen. Vi vil komme omkring centrale teoretikere som Thomas Ziehe, Ulrich Beck og Bourdieu, når vi ser på senmoderniteten og Eriksson når vi ser på identitet.
Identitetsbegrebet vil også blive belyst fra en række andre vinkler, herunder kulturens påvirkning, digital identitet, samt en narrativ forståelse af identitet.
Vi vi endvidere se på nogle særtræk ved senmoderniteten og generation Z og prøve at forstå deres psykologiske baggrund. herunder vil vi inddrage Hartmut Rosas begreb om acceleration af livstempo samt Svend Brinkmanns overvejelser om den stigende instrumentalisering.
Endeligt vil vi tale om stress og copingstrategier. I den forbindelse vil vi inddrage Antonovskys begreb OAS samt generel motivationsteori.

Emne og pensum
1 Ungdom og Identitet Psykologiens Veje 3 s. 321-323, 328-29, 333, ”Identitet”, ”Det er hårdt at være ung”, GenerationZ

2 Identitet som selvfortælling ”Uden fortællinger om os selv har vi ingen identitet” +”Narrativ psykologi”

3 Ungdomslivet betingelser og digital identitet: Psykologiens Veje 3 s. 323-328

4 Kultur og identitet Psykologiens Veje 3, s. 422, 426-428, 430-31 + Case Josef

5 Acceleration af livets tempo og instrumentalisering: Psykologi - fra celle til selfie s. 112-114 + Uddrag af "Ståsteder" af Svend Brinkmann

6 Identitet og SoMe: Psykologi - fra celle til selfie s. 123-129 + TED-talk: Are social media hurting your mental health

7 Øget selvoptagehed: Psykologi - fra celle til selfie s. 115-118 + 1. afsnit af DR-dokumentarserien: De perfekte piger

8 Stress og coping: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi - om stress og coping + caseanalyse (Marie fik stress...)

9 Motivation og OAS: Psykologiens Veje s. 448-449 + 236-238 + Youtube klip om Rosenthal-effekten.


Litteratur: (36 s)
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologien Veje 3, Systime, Viborg, s. 321-23, 328-29, 33, 236-238, 422, 426-428, 430-31, 448-449
Ravn, Flemming Andre Phillip % Wolf, Troels: Psykologi - fra celle til selfie: 112-118 + 123-129
Nielsen, Peder: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 3. udg. s. 303-307


Artikler (14 s.)
Gravesen, David Thore (2018): ”Narrativ psykologi”, i Pædagogik, https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=168, uddrag
Kristensen, Mai Valentine (2013), ”Det er hårdt at være ung”, http://www.langkaer.dk/elev/alle-elever/langkaer-life/blog/indlaeg/art/det-er-haardt-at-vaere-ung/ besøgt 12-02-2015
Rasmussen, Lars Igum (2018): ”Uden fortællinger om os selv har vi ingen identitet”, Politiken 25. marts 2018, https://politiken.dk/ramtaflivet/art6401625/Uden-fort%C3%A6llinger-om-os-selv-har-vi-ingen-identitet, hentet 02-09-2019, uddrag
Rikke Peters: "Generation Z",  https://lex.dk/generation_Z
Nielsen, Silas Bay (2020): "Josef på 21 følte sig ikke god nok som grønlænder: Nu viser han sin stolthed gennem ansigtstatoveringer"
Stougaard, Marie: "I 2.g knækkede filmen. Marie fik stress, depression og spiseforstyrrelse", Berlingske.dk, 2.dec. 2017.
Paulsen, Danni: "Alt skal være perfekt. Så stressede er de unge", Lokalavisen.dk, 2017.

Film
Is Social Media Hurting Your Mental Health: https://www.youtube.com/watch?v=Czg_9C7gw0o (TED-talk af Baily Parnell)
DR-dokumentar: De perfekte piger (1. afsnit): https://www.dr.dk/drtv/episode/de-perfekte-piger_52514
Rosenthaleffekten - Zimbardo fortæller: https://www.youtube.com/watch?v=5iMeOwuFcKY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer