Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Skive Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 fy/x (1x fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi
FysikABbogen 1, kapitel 2 (side 33), kapitel 7 og kapitel 9 (side 189-198).
Energiformer. Energikæder. Naturloven om energiens bevarelse. Effekt og nyttevirkning. Potentiel- og kinetisk energi kvantitativt. Bevarelse af mekanisk energi. Varmekapacitet og specifik varmekapacitet. Stoffers tilstandsformer. Faseovergange. Smelte- og fordampningsvarme. Elevfremlæg om energikilder, herunder bæredygtighed, fordele og ulemper.
Rapportforsøg
• Vands specifikke varmekapacitet.
• Vands fordampningsvarme
Demoforsøg
• Opvarmning af to vandmasser til kogning og derefter afkøling
Andre øvelser
• Trappeøvelse, effekt og potentiel energi.
• Kinetisk energi ved gang.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
07 Energi.pdf
-
Kan du nævne en eller flere energi kæder, hvor en eller flere af de syv energiformer indgår? (Se eventuelt side 128-138).
-
1x energi, effekt og måleenheder.docx
-
1) Kan du definitionen/formlen for effekt? 2) Definitionen/formlen for nyttevirkning? 3) Kan du beregne effekten målt i W, hvis der på 3 min er omsat 54000 J?
-
1x potentiel energi = beliggenhedsenergi.docx
-
Fik du regnet opgave 2 sidste gang?
-
1x kinetisk energi = bevægelsesenergi.docx
-
1) Hvilke energiformer er relevante, når vi går op ad trappen? 2) Måleenheder, hvad er det vi skal huske for at forklare at watt (W) gange sekunder (s) giver joule (J)?
-
1) Kan du huske formlen for kinetisk energi udenad? 2) Kan du forklare symbolernes betydning? (side 161).
-
Demoforsøg resultater
-
1) Du skal vide at mekanisk energi er summen af kinetisk energi og potentiel energi. 2) Kan du forklare, hvornår den mekaniske energi er bevaret? 3) (Bonus), kan du gennemgå et eksempel i detaljer, hvor den mekaniske energi er bevaret?
-
Termisk energi og specifik varmekapacitet.docx
-
1) Kan du forklare symbolernes betydning i ligning 4.7, side 192 i bogen? 2) Kan du redegøre for måleenhederne i samme ligning?
-
Smelte- og fordampningsvarme.docx
-
1) Kan du forklare, hvad smeltevarme (Ls) og fordampningsvarme (Lf) er? (side 96-98). 2) Har alle stoffer sammen tabelværdi for smeltevarme og fordampningsvarme?
-
Forestil dig at du sidder ved julebordet og skal forklare en interesseret ingeniør-konsulent i din familie, hvad du har lært om energi i fysik. Ville du kunne det? Det skal selvfølgelig være spændende fortalt :-)
-
1x vands fordampningsvarme.docx
-
Aflevering energikilder præsentation.pdf
-
Fik jeres gruppe styr på journalen om vands fordampningsvarme?
-
Er I kommet i gang med jeres præsentation af energikilde?
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Bølger
FysikABbogen 1, kapitel 2 (side 61, 66-78) og kapitel 10 (undtagen side 247-255).
Eksempler mekaniske bølger og elektromagnetiske bølger. Tvær- og længde bølger. Grundlæggende bølgeegenskaber: bølgelængde, frekvens, periode, amplitude og fart. Konstruktiv- og destruktiv interferens. Afbøjning/diffraktion. Gitterligningen. Brydningsloven. Bohrs atommodel. Fotoner. Emissions- og absorptionsspektre. Forskel på fejlkilder og måleusikkerheder.
Rapporter
• Bestemmelse af laserlysets bølgelængde med gitterligningen.
• Brydningsloven.
• Atomare emissionsspektre (atomernes fingeraftryk).
Demoforsøg
• Stemmegafler frekvens og tonehøjde, og interferens
• Laser og gitter
• Laser og prisme, refleksion og brydning
• Projektor med gitter og regnbuer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Jordnær astronomi og kosmologi
FysikABbogen 1 kapitel 3 (side 60-66) og FysikABbogen 2, kapitel 3 (undtagen side 105-117).
Rødforskydning og universets udvidelse. Sammenhæng mellem rødforskydningstallet z og en galakses fart. Hubbles lov. Universets alder. Historiske verdensbilleder, herunder geocentrisk og heliocentriske verdensbilleder, Tycho Brahes kompromis, planeternes retrograde bevægelser, Keplers love og Newtons gravitationslov (Kepler og Newtons love er gennemgået ekstensivt).
Rapportøvelse: Jordens omkreds og radius med GPS.
Udsendelse/film: "Den bevægede Jord", (VIA-CFU).
Elevfremlæg:
1. Mælkevejen, galakser og sorte huller
2. Universet som helhed, (herunder mørkt stof og mørk energi)
3. Solsystemet
4. Exoplaneter
5. Liv i universet
6. Kosmisk zoom (fra det mindste til det største i universet)
7. Rumrejser
8. Stjerners liv og død
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69343126976",
"T": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69343126976",
"H": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69343126976"
}