|
Titel
5
|
Diganosekultur i et højhastighedssamfund
I dette forløb har vi arbejdet med problemformuleringen:
‘Hvordan kan det være, at flere danskere får en psykisk diagnose, når det senmoderne danske samfund aldrig har været rigere og lykkeligere?
Dette spørgsmål er besvaret via 1) patologiseringsforklaring og 2) epidemiforklaringen. Fokus har været på sidstnævnte, der er blevet uddybet via a) Hartmut Roases teori om tre typer af acceleration i samfundet - herunder teknologisk acceleration, acceleration af social forandring og livs tempo - og hans begreb resonans, b) narrativ psykologi - herunder Bruners fortællinger som meningsskabende og Horsdals generationsforskelle i narrativer - c) folkepsykologi, d) Giddens senmoderne samfund - herunder adskillelse af tid og rum, udlejringer, refleksivitet , ontologisk sikkerhed og selvet som refleksivt projekt - e) narrative kompetencer - herunder Horsdal autonoetisk bevidsthed, udtryksevne, integration af oplevelser, meningsskabelse, planlægning og åbenhed/lydhørhed - og eksternaliserende samtaler, f) Goffmans stigma - herunder kropslig, karaktermæssig og tribale stigmata.
Herudover har vi undersøgt to forskellige anskuelsesvinkler på børn og unge, nemlig determinisme - bestemmes børn og unges sårbarheder af miljøet - og resiliens - bestemmes børn og unges sårbarhed i et samspil af medfødte og miljømæssige variabler. Her har vi undersøgt resiliens, sårbarhed og arbejdet med Ungars 7 resiliensressourcer.
Antal sider 61
|