Holdet 3g Ps B2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3g Ps B2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Skive Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi B
Lærer(e)	Jens Randrup
Hold	2025 Ps/B2 (3g Ps B2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Psykiske lidelser
Titel 2	Kriminalitet
Titel 3	Afhængighed
Titel 4	Gerontopsykologi
Titel 5	Diganosekultur i et højhastighedssamfund
Titel 6	Menneske og medier
Titel 7	Religionspsykologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Psykiske lidelser Dette forløb tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: “Hvorfor udvikler nogle mennesker psykiske lidelser – og hvordan behandles disse såvel psykologisk som af samfundet?” Begrebsafklaring: Vi har først arbejdet med definitionen af psykiske lidelser ud fra tre normperspektiver: - Statistisk norm - Idealkategorien - Normativ forståelse Teoretiske tilgange til behandling: Dernæst har vi undersøgt, hvordan forskellige behandlingsretninger – herunder psykoanalyse, adfærdsteori og kognitiv terapi – forsøger at “helbrede” psykiske lidelser. Vi har ligeledes diskuteret det bagvedliggende menneskesyn i disse tilgange. Fokus på udvalgte lidelser: Vi har konkret arbejdet med fire former for psykiske lidelser: - Angst (herunder specifikke fobier) - OCD (tvangslidelse) - Depression - Skizofreni Samfundets behandling af psykiske lidelser: Til sidst har vi reflekteret over, hvordan samfundet håndterer og behandler mennesker med psykiske lidelser – både på institutionelt og samfundsmæssigt niveau.´ Antal sider: 88
Indhold	Kernestof: Psykologiske Processer side 224 - 251.pdf Lektielæsning - Psykiske lidelse Psykologiske processer; sider: 223-251 Psykologiens Veje 3.udg; sider: 199-204 Psykiske lidelser side 9 - 60.pdf description Psykiske lidelser; sider: 9-25, 31-40, 42-49, 53-59 Spiseforstyrrelser.pdf description Supplerende stof: Hjemmeside Kronik- Inklusion gælder ikke for de alvorligt psykisk syge.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kriminalitet I dette forløb har vi undersøgt, hvordan kriminalitet opstår ud fra en psykologisk vinkel. Vi har taget udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan kan det være, at nogle borgere bliver kriminelle? Forløbet er startet med dokumentaren ‘Vold på hjernen’ og efterfølgende er Susan Harts neuroaffektiv udviklingspsykologi inddraget. Herefter er der arbejdet gruppepåvirkninger og kriminalitet via begreberne gruppepres. Efterfølgende har vi undersøgt relationen mellem dysfunktionel personlighedsforstyrrelse og kriminalitet og herefter har vi diskuteret, om kriminelle kan stilles til regnskab for deres forbrydelser. I denne diskussion har vi taget udgangspunkt i deterministiske og libertarianistiske synspunkter. Slutteligt har vi arbejdet med 1) vidnepsykologi - herunder problemer med menneskets troværdighed pga. hukommelse, opmærksomhed og perception - og 2) terrorisme - herunder forklaringer på, hvorfor nogle begår terror via begreberne identitet, netværk og meningsskabende processer. Antal sider: 101
Indhold	Kernestof: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer (2).pdf description Neuroaffektiv udviklingspsykologi; sider: 23-32, 59-69, 81-100 Neuroaffektiv udviklingspsykologi - Susan Hart.pdf description Neuroaffektiv udviklingspsykologi 90 - 100.pdf description Introduktion til psykologi; sider: 925-931 Kriminologi af Flemming Balvig i Introduktion til Psykologi.pdf description Ansvar uden fri vilje_.pdf description Psykologiens Veje 3.udg; sider: 176-182, 189-192, 195-199 Charmør eller tyran - hvad kendetegner psykopaters baggrund.pdf description Tryg i en terror tid; sider: 114-116, 118-141 Tryg i en terrortid kap. 7 (114 - 146).pdf description Supplerende stof: TÆL TIL 10.pdf
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Afhængighed I dette forløb har vi arbejdet med spørgsmålet: Hvordan kan det være, at nogle bliver afhængige af noget, der er dårligt for dem? Undersøgelsen har taget udgangspunkt i: 1) neurologiske forandringer ved afhængighed, 2) evolutionære forklaringer på afhængighed og 3) betydningen af sociale relationer for udviklingen og afvænningen af afhængighed. I den forbindelse har vi afhængighed af stoffer, digital afhængighed (hvor vi har problematiseret dette fænomen) og stalking. Vi har arbejdet Gabor Maté forståelse af afhængighed, Bruce Alexanders Rotte-park eksperiment samt andre videnskabelige artikler om hvordan hjernen påvirkes af afhængighed. Sidst har vi arbejdet med dokumentaren ‘100 dage uden stoffer’, hvor vi får indblik i fire unge menneskers stofmisbrug samt deres tanker og følelser i forbindelse med dette. Antal sider: 55
Indhold	Kernestof: Gabor Maté.pdf description STOF_nr._39_Er_afhaengighed_det_samme_som_fangenskab_i_usynlige_bure.pdf description Derfor bliver vi afhængige af spil og alkohol.pdf description Museforsøg afslører_ Det sker i hjernen ved afhængighed af stoffer.pdf 2g3g ps C4 Den digitale verden belønner vores hjerne.pdf description Psykologiens Veje 3.udg; sider: 27-31, 40 Afhængig af sociale medier_ .pdf description 7 dage uden sociale medier ÆNDREDE mit liv Udøvelse af stalking 2021.pdf Synopsis i psykologi på b-niveau
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Gerontopsykologi I dette forløb har vi undersøgt, hvordan det er at blive gammel. Hvilke kriser møder de fleste ældre, og hvordan håndteres et kropsligt og psykisk forfald. Herudover har arbejdet med ældre og psykiske lidelser - herunder depression og demens. Vi har arbejdet med: Erik H. Eriksons 8 kriser med særlig fokus på den 8. (integritet vs. fortvivlelse) Psykiske forandringer som følge af kropslig forfald Begrebet Life Script Intelligens hos ældre - herunder flydende og krystalliseret intelligens Depression hos ældre (især mænd) Demens Forløbet er afsluttet med et feltarbejde, hvor eleverne har undersøgt forskellige elementer ved ældres psyker. Antal sider: 58
Indhold	Kernestof: Kompendium til Gerontopsykologi.pdf description Den nye psykologihåndbog side 235 - 240 - I finder lektien i den vedhæftede PDF. Artikel_ Kan livsglæde være et problem_.pdf Den nye psykologihåndbog side 240 - 243 Artiklerne: 1) Ældres psykiske sygdomme og 2) Ældre mænds selvmord (begge findes i PDF'en fra første lektion) DRTV - 100 år og en sommer: Billard og benløse fugle Lektion 4 - Årgang 100 [Hvem er med i gruppen?] Artiklerne: Demens og Vi ignorere psykiske syge ældre (Artiklerne findes i kompendiet) Artiklen: Svækket med stærk (findes i kompendium)
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Diganosekultur i et højhastighedssamfund I dette forløb har vi arbejdet med problemformuleringen: ‘Hvordan kan det være, at flere danskere får en psykisk diagnose, når det senmoderne danske samfund aldrig har været rigere og lykkeligere? Dette spørgsmål er besvaret via 1) patologiseringsforklaring og 2) epidemiforklaringen. Fokus har været på sidstnævnte, der er blevet uddybet via a) Hartmut Roases teori om tre typer af acceleration i samfundet - herunder teknologisk acceleration, acceleration af social forandring og livs tempo - og hans begreb resonans, b) narrativ psykologi - herunder Bruners fortællinger som meningsskabende og Horsdals generationsforskelle i narrativer - c) folkepsykologi, d) Giddens senmoderne samfund - herunder adskillelse af tid og rum, udlejringer, refleksivitet , ontologisk sikkerhed og selvet som refleksivt projekt - e) narrative kompetencer - herunder Horsdal autonoetisk bevidsthed, udtryksevne, integration af oplevelser, meningsskabelse, planlægning og åbenhed/lydhørhed - og eksternaliserende samtaler, f) Goffmans stigma - herunder kropslig, karaktermæssig og tribale stigmata. Herudover har vi undersøgt to forskellige anskuelsesvinkler på børn og unge, nemlig determinisme - bestemmes børn og unges sårbarheder af miljøet - og resiliens - bestemmes børn og unges sårbarhed i et samspil af medfødte og miljømæssige variabler. Her har vi undersøgt resiliens, sårbarhed og arbejdet med Ungars 7 resiliensressourcer. Antal sider 61
Indhold	Kernestof: PsykB - Diagnosekultur i højhastighedssamfund.pdf PsykB; sider: 458-466, 468-780 Lektion 10 - Eksamenstræning i forløbet 'Diagnosekultur i det højhastighedssamfund Synopsis i psykologi på b-niveau
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Menneske og medier I dette forløb har vi undersøgt, hvordan forskellige typer af medier - som massemedier, sociale medier og computerspil - påvirker menneskets psyke. Herudover har vi undersøgt menneske-maskine-interaktion samt kunstig intelligens og robotter. Vi har arbejdet med: Kommunikation Narcissisme Massemedier Computerspil - herunder Malmøundersøgelsen Menneske-maskine-undersøgelse Kunstig intelligens Robotter Antal sider: 63
Indhold	Kernestof: Når alt ikke længere har sin tid.pdf Psykologiens Veje i-bog, kap 18 - kommunikation.pdf Psykologiens Veje 3.udg; sider: 348-350, 355-358 Hvem er jeg - Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund.pdf Nye medier er ikke farlige.pdf Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt unge Trods 40 års forskning ved vi stadig ikke, om vold i computerspil skader.pdf Introduktion til psykologi s. 691-698.pdf Hvad er kunstig intelligens_.pdf Algoritmerne blander sig i børn og unges identitet.pdf Min ven er en robot_ Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære.pdf Derfor er vi bange for robotter.pdf Knyttet til en robot.pdf Eksamenssæt (træning) - Mennesker og medier.pdf
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Religionspsykologi Har gud skabt hjernen, eller har hjernen skabt gud? I dette forløb skal vi arbejde med fænomenet religion ud fra personligheds-, social- neuropsykologisk tilgang. Fokus bliver hvordan religiøse riter, overbevisninger og oplevelser kan forklares psykologisk både fra et intra- og interpsykologisk perspektiv. Vi vil herudover arbejde med fænomenet religiøs ekstremisme. Vi vil arbejde med: William James Sigmund Freud Carl Gustav Jung Erik H. Erikson Allport Relevante socialpsykologiske begreber Neurologi Antal sider: 35
Indhold	Kernestof: Introduktion til psykologi - Religionspsykologi.pdf Introduktion til psykologi; sider: 827-848 figenbladet - Neurologisk forklaring på religion.pdf DR Netradio Hør Hjernekassen på P1 Skabte Gud hjernen eller skabte hjernen Gud på DR P1 1.flv Eksamensspørgsmål 5 - Klinisk psykologi (brugt som eksamenstræning 2026).pdf
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb