Holdet 1g bk3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Ole Mortensen
Hold 2025 bk/3 (1g bk3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kroppen i kunsten
Titel 2 Billedets formelle virkemidler
Titel 3 Street art og visuel kultur
Titel 4 Kunstens og arkitekturens rum
Titel 5 Skive 700 år: Portræt og stedsspecifik kunst
Titel 6 Samtidskunst: Kunstnerkolonien
Titel 7 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kroppen i kunsten

Forløbet har fokus på, hvordan gengivelsen og betydningen af kroppen har udviklet sig med fokus på skulpturen op gennem kunstens historie med eksempler fra græsk og romersk kunst, renæssancen, modernismen og samtidskunst.

Forløbet træner elementære analytiske tilgange til skulpturelle udtryksformer fra figurative skulpturer til skulpturelle udtryk der bryder med det klassiske, figurative udtryk.

Kernestof
Katrine Charlotte Busk: ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst.”
Kapitel 4: Form, indhold og kontekst (8 ns.)
Kapitel 4: Kroppen i kunsten (7 ns.)

Supplerende stof
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse: «TAP – teori, analyse og praksis i
billedkunst.»
«Æstetik» (4 ns.)
William Gelius: "Eight Sculptures Defined by their Accessories" [12 ns.]

Øvelsesoversigt:
Øvelse 1: Et harmonisk og velafbalanceret fotografi, hvor I bruger kontrapost som dominerende
positur.
Øvelse 2: Skulpturanalyse (Vælg en af de 8 Elmgreen/Dragset-skulpturer) + tegning af den valgte skulptur med begreber
Øvelse 3: Skulpturcollage inspireret af Elmgreen/Dragset
Øvelse 4: Hvordan kan man lave de forskellige skulpturelle virkemidler i modellervoks?
Øvelse 5: Find to billeder af skulpturer, som udtrykker begreberne dramatisk og lyrisk. Søg fx på Niels Hansen Jacobsen, Lis Hooge Hansen, Robert Jacobsen, Bernini, Bertel Thorvaldsen, Liné Thordarsson, Marc Quinn, Christian Lemmerz
Øvelse 6: Makker-croquistegning
Øvelse 7: Tegn skitser af de to skulpturer fra øvelse 4, hvor du overdriver de virkemidler, der gøre skulpturerne enten lyriske eller dramatiske. Tegn skitser, hvor du ændrer skulpturerne og prøver at give dem det modsatte udtryk, så fx en statisk komposition gøres dynamisk, en tung skulptur gøres let osv.

Afsluttende miniprojekt:
Du skal lave mindst 3 billeder (og gerne flere), der viser en udvikling i udtryk fra idealiseret over naturalistisk og ekspressiv til abstrakt. Du bestemmer selv størrelsen, men de 3 billeder skal være lige store.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Billedets formelle virkemidler

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til formalanalyse af billeder på flade, hvor eleverne skal lære at anvende begreberne knyttet til komposition, rum, lys/skygge og farve korrekt. De grundlæggende begreber udgør den basis, som eleverne skal anvende på tværs af kommende forløb, hvis/når de arbejder med billeder på flade som genstandsfelt.

Kernestof
Katrine Charlotte Busk: ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst.”
Kapitel 1a Komposition [3,7 ns.]
Kapitel 1b Rum [3,2 ns.]
Kapitel 1c Lys [1,1 ns.]
Kapitel 1d Farve [3,7 ns.]
Kapitel  1.3 Ittens farveteori [4,6 ns.]

Øvelsesoversigt
Øvelse 1: Hvordan kan kompositionen påvirke billeders overordnede udtryk?
Øvelse 2: Hvordan kan man skabe rumlig effekt ved hjælp af farver?
Øvelse 3: Foto af perspektivisk rum på skolen
Øvelse 4: Tegn centralperspektivtegning på skolen
Øvelse 5: Hvordan kan man skabe fokus i et billede ved hjælp af lys?
Øvelse 6: Hvordan virker farvekontraster i et billede?
Øvelse 7: Hvilken betydning har farveklange for det udtryk, man kan skabe i et billede?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Street art og visuel kultur

I første del af forløbet analyseres forskellige typer af graffiti og street artens udtryk med fokus på:

- Typografi (lettering), ikonografi og stil
- Materiale (stencils, stickers, pixelart, poster, paste up, m.fl.)
- Politisk/kritisk kunst, kultur og kontekst, herunder forskellen på graffiti og street art

Eleverne skal kunne analysere forskellige graffiti og street art-værker og anvende de korrekte begreber i en beskrivelse af værkets materiale og dets udtryksform.
Eleverne skal kunne lave en indholdsanalyse og forklare, hvordan værket og dets budskab kan fortolkes og hvilke referencer, værket eventuelt indeholder.
Eleverne skal kunne diskutere, hvordan graffiti og street art som subkulturelle fænomener påvirker den eksisterende kunstverden, kunstmarkeder og kunstinstitutioner. Her skal eleverne kunne redegøre for street arten og graffitiens kritiske position i den visuelle kultur.

Kernestof
Katrine Charlotte Busk: ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst."
Kapitel 8.4 Street art [5,6 ns.]  inkl.  tre videoer med huskmitnavn, Banksy og Swoon

Filmklip med fokus på street art og street art kunstnere:
• DRK Tematirsdag om Street Art-optakt (5 min.)
• Nis Boye Rasmussen& Andreas Johnsen: "INSIDE-OUTSIDE" (2005), ca. 30 min.
• Ukendt instruktør "Streetosphere" (E02) (3 min. 06.30-8.00)
• Tony Silver "Style Wars" (1983) (10 min.)
• Andrew Mackenzie: "Graffitikrigen Banksy vs. Robbo" (2010) (20 min.)

Øvelser
Øvelse 1: Graffitiens forskellige typografier og udtryk
Øvelse 2: Analyse af street art værker
Øvelse 3: Praktisk opgave knyttet til 'If-You-Know-You-Know'-tema:
- En stencil skæres ud og males på mdf-plade + skriv 'forkert' citat (A3)
- Lav min. 1 sticker enten i frihånd eller i Canva. Printes på klæbende papir.
- Valgfrit produkt knyttet til temaet, fx pixel-art, poster (plakat) eller mini-installation med lego-figurer (affotograferes)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunstens og arkitekturens rum

Forløbet har fokus på at træne sammenlignende analyse af værker på flade, hvor begreber knyttet til rum, flade og form er i fokus i analysen. Eleverne skal kunne påvise en udvikling af det perspektiviske rum i billeder på flade fra middelalder/gotik og ind renæssancens genopdagelse af perspektivet. De skal grundlæggende kunne skelne mellem klassisk kunst og modernistisk kunst, hvor illusionsrum afløses af billedrum. De skal kunne perspektivere til samtidige arkitektureksempler (starten af 1900-tallet) og redegøre for modernistisk arkitekturs kendetegn.

Kernestof
Jonas Wolter "Perspektiver i kunsten" in "Temaer i kunsten" s. 17-22 [5 ns.]
Jonas Wolter: ”Flade og form i moderne kunst” in ”Kunst i teori og praksis ”s. 43-55 [9 ns.]
Video The Aestetic City: ”How Architecture became Modern” (https://www.youtube.com/watch?v=ZtFCpusLvxQ)

Øvelser
Øvelse 1: Tegn dit værelse set oppefra i et 1-punkt perspektiv
Øvelse 2: Analyser, hvordan C.W. Eckersberg skaber perspektiv i sit maleri fra Rom. Anvend begreberne fra begrebslisten.
Øvelse 3: To teoretiske opgaver - Paul Cézannes syn på verden og kubismens grundide
Øvelse 4: Tegn med blyant et motiv med en opstilling. Giv genstandene i din opstilling en rumlig form ved at skravere skyggerne i forskellige mørke nuancer.
Øvelse 5: Analyse af rumskabende virkemidler i Fernand Leger: "Tre kvinder" (1921)
Øvelse 6: Genbrug dit motiv med en opstilling fra øvelse 4. Giv genstandene i din opstilling i kubistisk formsprog. Arbejd systematisk med geometriske former og forenkling af formen. Brug også gerne din viden om farveteori til at arbejde med farvekontraster.
Øvelse 7: Lav en sammenlignende analyse med fokus på farve, flade og form i de to værker af Andy Warhol og Roy Lichtenstein
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skive 700 år: Portræt og stedsspecifik kunst

Eleverne har arbejdet med fotografiet som visuel repræsentationsform med et fokus på at portrættere deres hjemby. Anledningen er, at Skive har 700 års købstadsjubilæum. I den forbindelse skal den danske fotokunstner Helga Theilgaard udgive en fotobog om byen og dens indbyggere. Som en del af forløbet har eleverne haft besøg af Helga Theilgaard, som har fortalt om sine tidligere værker, om teknik og kompositionsprincipper samt hendes aktuelle fotoprojekt, som hun har involveret eleverne i. Eleverne skal kunne skelne mellem dokumentarisk foto og kunstnerisk foto samt arbejde med de almindelige formalanalytiske begreber knyttet billeder på flade. Desuden har eleverne arbejdet med begrebet ’stedets ånd’ samt forskellige portrættyper teoretisk og praktisk.

Kernestof:
Katrine Charlotte Busk: ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst."
Kap. 7: Fotografi (inkl. 7.1 og 7.2) [13 ns.]
RUC & Realdania // Pernille Ehlers (red.): ”Fotokartering. By og Fotografi” [2 ns.]
RUC & Dansk byplan laboratorium // Pernille Ehlers (red.): ”Stedets karakter. At opfange genius loci” [2 ns.]

Arbejdsformer og øvelser:
Øvelse 1: Mini-fotoopgave: Et sted der siger noget om fællesskab, et
sted der siger noget om hverdagen, et sted der siger noget om institutioner
Øvelse 2: Samme person - to portrætter (det neutrale og det fortællende)
Øvelse 3: Øvelse 3: Fotografer mønstre/former på gymnasiet
Øvelse 4: Fotoopgave knyttet til stedet: Lav en fotokartering (jf. folderen) eller en undersøgelse af 'stedets ånd' et valgfrit sted i Skive.
Øvelse 5: Fotocollage med motiv fra øvelse 4 digitalt bearbejdet i Canva. Benspænd jf. stil og udtryk fra Barbara Kruger samt et citat af enten Jeppe Aakjær eller Jens August Schade.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samtidskunst: Kunstnerkolonien

Vi har i dette forløb arbejdet med samtidskunstens udtryksformer hos to generationer af danske samtidskunstnere; tre etablerede kunstnere og tre unge debutanter i DR’s program ”Kunstnerkolonien” (sæson 4). Eleverne har fået indblik i forskellige kunstneriske arbejdsprocesser og har fulgt kunstnerne fra ideer/skitser til værker frem til kurateringen og den endelige udstilling. Forløbet er bygget op som et træningsprojekt, der træner proces og projektformen forud for eksamensprojektet. Processen er afviklet med Double Diamond som procesmodel.

Kernestof:
Katrine Charlotte Busk: ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst.”
Kap. 9: Sæson 4: Kunstnerkolonien i Italien + Opgave 1 Virkemidler og sted [9,7 ns.]

DRTV: ”Kunstnerkolonien”, sæson 4 (2024), særligt afsnit 5-6 og sidste del af afsnit 8.
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse: «TAP – teori, analyse og praksis i
billedkunst.» Uddrag fra følgende kapitler:
”Haptisk og optisk” som teori til arbejdet med Kirsten Justesen
”Das Unheimliche” som teori til arbejdet med John Kørner
”Det grimmes æstetik” som teori til arbejdet med Erik Frandsen
”Klassisk æstetik” som teori til arbejdet med Sophia Luna Portra
”Det relationelles æstetik og det åbne værk” som teori til arbejdet med Jo Hedegaard
”Performativitet” som teori til arbejdet med Mette Riise

Supplerende stof
Katrine Charlotte Busk: ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst.”
Kap. 8.5 Stedet [6,1 ns.]

Arbejdsformer og øvelser
Forløbet er bygget op som et projektorienteret træningsforløb, der skal træne eleverne i at arbejde procesorienteret med kombinationen af teori, analyse og praksis. Eleverne har arbejdet med den fælles problemstilling: Hvordan spiller brugen af forskellige virkemidler ind på en kunstnerisk fremstilling og fortolkning af et specifikt sted?
Derpå har den enkelte elev valgt én af de seks kunstnere og har arbejdet individuelt ud fra Double Diamond procesmodellen. Eleverne har skulle opstille en problemformulering, de har besvaret ved at lave en sammenlignende analyse af to værker (det ene af den valgte kunstner og det andet et perspektivværk) inden for temaet med brug af en specifik teori fra ”TAP”-bogen.
Det praktiske produkt har varieret afhængig af, hvilken kunstner eleverne har valgt, men har spredt sig imellem: linoleumstryk + frottage, maleri med akrylfarve og andre farvevirkninger fra forskellige materialer, fx blæk, kaffe mm. og der har været eksempler på værker med intervention/happening.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer