Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Skive Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
|
Lærer(e)
|
Anne Brolin Gade
|
|
Hold
|
2025 bi/2a (2a bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Celler
Forløbsbeskrivelse:
Introduktionsforløb om celler og biologi som fag. Først introduceres biologi som fag. Herefter arbejdes der med forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryote celler, hvor der tages udgangspunkt i dyre-, plante- og bakteriecellen. Den overordnede funktion af cellens forskellige strukturer introduceres, og endosymbiontteorien præsenteres. Til slut arbejdes der med cellemembranens opbygning og membranprocesser, med særlig vægt på osmose.
Kernestof:
- Cellebiologi: Overordnet opbygning af pro- og eukaryote celler og membranprocesser
- Makromolekyler: Overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og DNA (Her: Lipider (fosfolipider))
- Evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer (her endosymbiontteorien)
Eksperimentelt arbejde:
- Osmose i agurk
- Mikroskopering af celler
Litteratur:
- Frøsig et al: Biologi i udvikling. 1 udgave. Nucleus. s. 14-21 + 219-220 (afsnittet ”den eukaryote celle opstår”)
- Øvelsesvejledninger:
o Osmose i agurk
o Mikroskopering af celler
Omfang:
- 5 moduler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Mikrobiologi
Beskrivelse af forløbet:
I forløbet arbejdes der hen mod, at eleverne ud fra deres viden om evolution kan forklare udvikling af resistent hos bakterier. Eleverne skal herudover være i stand til at diskutere konsekvenser af resistensudvikling, samt mulige løsningsforslag.
Derfor arbejdes der i forløbet med den prokaryote celles opbygning. Eleverne introduceres til evolution med særlig vægt på at forstå naturlig selektion. Herudover introduceres enzymer som baggrund for at forstå vækst og vækstfaktorer for bakterier.
Kernestof:
- Cellebiologi: overordnet opbygning af procaryote celler
- Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af proteiner (biologiske funktion: enzymer)
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion
- Evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer
Eksperimentelt arbejde:
- Temperatur og bakterievækst
- Denaturering af proteinet Albumin
Omfang:
- 5 moduler
Litteratur:
- Niels Høgslund og Signe Høgslund: Liv - grundbog til biologi C. Særtryk. Lindhardt og Ringhof. s.12 + 29-30 + 37-47
- Emilie Aagaard: Stor rapport: Alvorlig stigning i brugen af resistensskabende antibiotika. www.dr.dk. d. 2 oktober 2018: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/stor-rapport-alvorlig-stigning-i-brugen-af-resistensskabende-antibiotika
- Marie Louise Hagemeister: WHO advarer mod global resistens: 10 millioner risikerer at dø hvert år. www.dr.dk. d. 16 november 2017: https://www.dr.dk/nyheder/viden/who-advarer-mod-global-resistens-10-millioner-risikerer-doe-hvert-aar
- Øvelsesvejledningerne
o Temperatur og bakterievækst
o Denaturering af protein
Omfang: 20 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kroppen på arbejde
Forløbsbeskrivelse:
- Forløbet sætter fokus på hvad der sker med kroppen under arbejde. Først gives der et overblik over kroppens organsystemer, og herefter arbejdes der videre med blodkredsløbet som organsystem. Der ses på funktion og opbygningen af blodkredsløbet generelt, samt mere specifikt af hjertet. Der arbejdes med blodtryk – hvad er blodtryk og hvilke faktorer kan påvirke det? Herudover ser vi på kondition. Effekter af konditionstræning diskuteres, og den aerobe og anaerobe energiproduktion introduceres. I forbindelse hermed introduceres kulhydrater og opbygning af disse. Til sidst i forløbet ses også på musklers opbygning og arbejde.
Kernestof:
- Makromolekyler: Overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og DNA (her: carbohydrater og proteiner (aktin og myosin))
- Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring (her: respiration og gæring)
- Fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion
Eksperimenter
- Dissektion af svinehjerter
- Måling af puls og blodtryk
- Måling af vitalkapacitet
- Arbejdsintensitet og puls
Litteratur:
- Frøsig et al: Biologi i udvikling. 1 udgave. Nucleus. S. 76-77, 103-131
- Egebo et al: Biologi til tiden. Nucleus. 2 udgave (2006), s. 16-17
- Øvelsesvejledninger:
o Dissektion af svinehjerte
o Måling af puls og blodtryk
o Arbejdsintensitet og puls
- Supplerende (forventes ikke læst, men kan bruges til at øge forståelsen):
o Victor Schrøder Friis: VIDEO: Hvorfor skal vi motionere, når aberne ikke skal? www.dr.dk. 04.07.2019: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/video-hvorfor-skal-vi-motionere-naar-aber-ikke-skal?fbclid=IwAR1EF6pyT9Tder35_fRULyFxZu1xa7fr2HU5ZQ53yt-wizENOhO4MsKpY3Q#!/
o Tobias Wang: Krybdyrenes halve hjerte og kredsløbets udvikling. www.videnskab.dk 26.01.2015: https://videnskab.dk/krop-sundhed/krybdyrenes-halve-hjerte-og-kredslobets-udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
På opdagelse i generne
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet introduceres med dokumentaren ”Har Malou det dødelige gen?”, hvorefter den overordnet opbygning og betydning af DNA præsenteres. Herefter arbejdes der med cellecyklus, samt funktion af og faser i mitosen. Efterfølgende introduceres det centrale dogme og proteinsyntesen.
Efter en introduktion af grundbegreber indenfor genetik arbejdes der med nedarvning af monogene egenskaber, samt opstilling af krydsningsskemaer. Mutationer introduceres kort som baggrund for forståelse af nedarvning af monogene sygdomme.
Til sidst i forløbet arbejdes der med principperne bag gel-elektroferese, og hvordan dette kan anvendes i forbindelse med gentests.
Særlig fokus på følgende kernestof:
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af protein og DNA
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutationer
Eksperimentelt arbejde:
- Oprensning af DNA i en Kiwi
- Bestemmelse af blodtype
Litteratur:
- Frøsig et al: Biologi i udvikling. Nucleus (2014), s. 169-194 (frem til afsnittet ”De grønne øjne”)+ 196-207 (frem til afsnittet ”DNA-sekventering”)
- DR Dokumentaren ”Har Malou det dødelige gen?”
- Øvelsesvejledninger:
o Oprensning af DNA i en Kiwi
o Blodtypebestemmelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ønskebørn
Forløbsbeskrivelse
Der arbejdes tematisk omkring emnet ”ønskebørn”. Igennem forløbet arbejdes der med hormonregulering, herunder feedbackmekanismer, befrugtning og fosterudvikling. Ligesom prævention (særlig fokus på hormonel prævention) og udvalgte kønssygdomme også gennemgås. Til sidst i forløbet er der fokus på årsager og behandling af barnløshed.
Følgende kernestof inddrages i forløbet:
• fysiologi: Et udvalgt organsystems opbygning og funktion, forplantning og hormonel regulering
Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopering af æggestokke
Litteratur:
Primær:
• Frøsig et al: Biologi i udvikling. Nucleus (2014), s. 133-167
Supplerende:
• Animation: Ultralydsscanning (sundhed.dk): https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/illustrationer/animationer/ultralyd-under-graviditeten/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Livet i et vandløb
Forløbsbeskrivelse:
I forløbet tages der udgangspunkt i vandløbet som økosystem. I første del af forløbet arbejdes der med fødekæder, fotosyntese og respiration, carbonkredsløb, samt biotiske og abiotiske forhold. I den sidste del af forløbet arbejdes der mere specifikt med vandløbet, hvor vandkvaliteten af et vandløb bestemmes via faunaindex. Herudover arbejdes der med organismernes tilpasning til vandløbet, samt konsekvenser af udledning af næringsstoffer.
Eksperimentelt arbejde:
- Karsespirring og abiotiske faktorer
- Faunaundersøgelse
Kernestof:
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme C-kredsløb og biodiversitet
- Biokemiske processer: fotosyntese og respiration
Litteratur:
- Frøsig et al: Biologi i udvikling. Nucleus (2014), s. 23-27 (frem til afsnittet ”Økologisk fodaftryk”), s. 28-30 (fra og med afsnittet ”Nedbrydning og stofkredsløb” frem til afsnittet ”Drivhuseffekt”) + s. 35-37 (fra og med afsnittet ”konkurrence”) + s. 54-64 (læs fra og med afsnittet ”Abiotiske faktorer”), 70-73
- Øvelsesvejledninger til faunaindex og Karsespirring og abiotiske fodaftryk
- Biodiversitet i gymnasiet: https://biodiversitetigymnasiet.dk/introduktion-til-biodiversitet/elevtekst-c/ Københavns Universitet. (Afsnit 1-3)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71429005789",
"T": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71429005789",
"H": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71429005789"
}