|
Titel
2
|
Emnel 2: KUNST: Skulptur
Projektforløb om antik skulptur med udblik til arkitektur / vasemaleri:
Grundbøger: Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia og Fich m.fl.: Græsk kunst.
Eleverne skaffer sig viden om perioderne ved at læse i Græsk kunst om historie og kulturhistorie i arkaisk (s. 61 - 68), klassisk (s. 134 - 138, 142 - 144, 148 - 149) og hellenistisk (s. 224 - 227) tid.
I Paideia læses afsnittene om arkaisk (s. 47-53), klassisk (s. 93 - 100, 129 - 136,171 - 176), hellenistisk ( s. 201 - 206) og romersk (247 - 254) kunst.
Projektet går ud på at beskrive, datere og fortolke kunstværker (Græsk kunst: Analysemodel s. 282-283).
Grupper på ca. fire elever samler mindst to repræsentative fremstillinger af skulpturer (mand og kvinde) fra arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og romersk periode samt perspektiverende fremstillinger fra renæssance over nyklassicisme til nyeste tid. Eleverne fremlægger deres resultater gruppevis overfor hinanden og PJE (en tidsperiode ad gangen).
Eksemplerne findes i ovennævnte grundbøger samt på internationale museers hjemmesider og samles i de respektive gruppers mapper.
I projektet indgår en tur til København med et besøg på Glyptoteket. Som forberedelse til dette besøg arbejder eleverne i grupper: hver gruppe får et billede af en skulptur fra Glyptoteket, som de skal studere. På Glyptoteket skal eleverne rundt på museet og finde den pågældende skulptur - forberede og lave en præsentation for hele klassen på Glyptoteket.
|