Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Thisted Gymnasium STX og HF
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Inger Tejlgaard Olesen Ravn, Stine Thorsen
|
Hold
|
2022 DA/a (1a DA, 1a DA 130 timer, 2a DA, 2a DA 130 timer, 3a DA, 3a DA 130 timer)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Almen sprogforståelse og dansk
Grundforløb der har til formål at forbedre elevernes sproglige analysefærdigheder og øge deres sproglige bevidsthed.
Kernetekster:
Thomas Tidholm: Ungdommens förste dag (svensk)
Julie Andem m.fl.: SKAM, sæson 1, episode 3 (norsk)
Lotte Thorsen: "Serr og drittsekk er kun på gennemrejse i det danske sprog"
Yahya Hassan: Barndom
Klaus Rifbjerg: Eventyr
Michael Strunge: Rebel
Helle Helle: hedebølge
Thomas Korsgaard: Elsker og elsker
Emma Holten: Samtykke
Fokuspunkter:
Under temaet "At være ung" er der lagt vægt på sproglig analyse og forskelligartede tekster.
En kort skriftlig aflevering (2 elevtimer)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Science fiction og dystopi
En undersøgelse af dystopiske forestillinger på dansk - hvilke forestillinger gør nyere dansk litteratur og kultur sig om fremtiden?
Tekster:
Primærlitteratur
Genretræk ved den Dystopiske fortælling og læreroplæg
Olga Ravn: Mit arbejde (2018)
Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse (1741)
Caspar Colding Nielsen: Mount København
Film 1984, inst. Michael Radford, 1984
Kristian Leth: Sci-fi og Fantasy er også litteratur
Kreativt arbejde - m. aflevering: Thystopia - graphic novel
Skriftligt arbejde: Referat og analyse af Nels Klims underjordiske rejse
Pressemeddelelse
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Niels Klims underjordiske rejse
|
10-11-2022
|
Pressemeddelelse
|
09-12-2022
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Det moderne gennembruds kvinder
Frem til DHO læser og analyser vi tekster om og af kvinder fra Det moderne gennembrud.
Vi perspektiverer til tekster fra nutiden.
Primærtekster
1800-tallet på vrangen - dokumentar fra DR - øvelse i notatteknik
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Amalie Skram: uddrag af Constance Ring (1885)
Herman Bang: uddrag af Pernille (1880)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
J. P. Jakobsen: To Verdener (1879)
Film: Lykke-Per, 2018
Sofie Linde: tale ved Zulu Comedy Awards, 2020
Sekundær:
Fra Brug Litteraturhistorien - forfatterpræsentationer samt afsnit om:
- Manderoller og kvinderoller til Debat
- Impressionisme
- Sædelighedsfejden
Fra Danskfagets Håndbog følgende afsnit:
- Hvad handler teksten om?
- Fremstillingsformer
- Tema og Perspektivering
De5 eksitentielle grundtemaer
Kort forløb om sprogrigtighed: kommatering, eget materiale
Kort forløb om argumentation og retorik
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Foropgave til DHO
|
09-02-2023
|
Foropgave til DHO II
|
17-03-2023
|
Danskfaglig refleksion i forbindelse med DHO
|
01-05-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
4
|
Islandske sagaer og remediering
Forløbsbeskrivelse:
Formål:
Eleverne skal introduceres til sagaen som genre. De skal forholde sig til sprog og tekster fra før 1700-tallet, og anvende danskfaglige redskaber til at analysere teksterne. De skal tilmed opnå forståelse for kulturen og historien omkring sagagenren, som vil bidrage til deres studietur til Island. Sagaerne skal perspektiveres til nutidige værker, så eleverne får en fornemmelse for de tematikker som går på tværs af tid og sted.
Perspektiveringen vil lede eleverne over i et remedieringsforløb, hvor eleverne skal remediere en saga til nutidige genre. Her skal eleverne igen forholde sig til de tematikker, som også er relevante i et nutidigt aspekt, især dem som er vedkommende for eleverne selv.
Forløbet har et litterært fokus, men indeholder også elementer fra sprog og medier.
Eleverne skal bl.a. blive bekendt med følgende fagtermer og begreber:
Middelalderens litteratur
Den norrøne digtning
Sagaen som genre
Noveller og kortprosa – perspektivering
Forskellige sagatyper
Remediering
Eleverne skal læse en islandsk saga som et værk. De skal læse ”Laksdølernes Saga” i sin fulde længde, hvorefter de skal i dybden med udvalgte vers derfra.
”Laksdølernes saga” er udgangspunktet for remedieringsopgaven.
Kernestof:
Håndbog til dansk (Systime)
Litteraturhistorien på langs og på tværs (side 20-34)
Dansk i tiden – om remediering
Anne og Anders på sporet af det tabte land: Island (DRTV)
Laksedølernes Saga (1230-1260)
Dy Plambæk: ”Skilsmisseskjorten” (Novelle)
Charlotte Weitze: ”Gudrun” (Novelle)
Faglige mål fra læreplanen:
• Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
• Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof fra bekendtgørelsen:
• Tekster fra før 1700-tallet
• Arbejde metodisk med litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Arbejde med tekster gennem kreative arbejdsprocesser
• Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Skriftlighed:
Remedieringsopgave
Værklæsning:
”Laksdølernes saga” (fuld længde)
Omfang: 10 moduler
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Remediering af Islandsk saga
|
29-09-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Unges trivsel til debat
Unges trivsel til debat
Et forløb om retorik og argumentation.
Tekster som på forskellige måder debatterer unges trivsel.
Formål:
Eleverne skal introduceres til fagbegreber og metoder indenfor retorik og argumentation, og lære at anvende dem både i kreativ og analysemæssig sammenhæng. De skal forholde sig til tekster i talegenren og debatgenren og selv producere tekster i disse genrer. Forløbet skal lede hen mod den debatterende artikel, hvorfor det vil blive brugt en del tid på skriftlighed.
I forløbet skal eleverne bl.a. introduceres til:
Det retoriske pentagram
Appelformerne
Retoriske virkemidler
Toulmins argumentationsmodel
Argumenttyper
Skriftlighed:
I forløbet skal eleverne skrive deres egne taler, hvor de benytter de redskaber de har lært om genren.
Kernestof:
Fagbøger:
• Håndbog til dansk
• Skriv dig frem
• Dansk i tiden
Tekster:
• Tessas Nytårstale
• Nicolaj Laue Juhls tale ved Røst i Operaen
• Chris Preuss' tale ved Ungdomspanelets overrækkelse af anbefalinger
- Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene
Faglige mål fra lærerplanen:
• Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metode
Kernestof fra lærerplanen:
• Tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
• Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Omfang:
15 moduler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Debatterede artikel
Formål:
Eleverne skal introduceres til en ny skriftlig genre, den debatterende artikel.
De skal anvende de redskaber de har lært i det tidligere forløb: det retoriske pentagram, appelformer, argumentationsanalyse og argumenttyper.
De skal læse om den debatterende artikel og sætte sig ind i opbygning og sproget i den.
Eleverne skal skrive en debatterende artikel i flere trin. De skal først analysere de tekster, som opgaven indeholder. Dernæst skal i skrive den diskuterende del og herefter den debatterende del. Til sidst skal de arbejde med sproget og binde opgaven sammen.
Baggrund/supplerende:
- Håndbog til dansk
- Skriv dig frem
- Eksamensgenrene i dansk (Systime)
Tekster/kernestof:
• Mascha Vang: ”Er det i orden at reklamere for sugardating, med ung målgruppe?” Blogindlæg fra Maj 2020
• ”Selv i en verden hvor Fie Laursen læste Kant, ville folk sugardate og få lavet buttlifts” Klumme fra Information, marts 2020
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Hvad er national identitet?
Formål:
Eleverne skal beskæftige sig med forskellige måder hvorpå national identitet kan komme til udtryk.
Den primære udtryksform forløbet centrerer sig omkring og lyrik og sange. Forløbet begynder med en introduktion af romantikken, med nationalromantikken som omdrejningspunkt. Efterfølgende skal eleverne beskæftige sig med nyere tekster/sange, med national identitet i fokus.
Som metode arbejder eleverne med diskursanalysen. Eleverne skal undersøge testerne ud fra deres diskurs omkring national identitet. De skal også anvende begrebsapparatet indenfor lyriks analyse, med særligt fokus på sproglige billeder og figurer.
Eleverne skal perspektivere nye og ældre tekster med henblik på deres forskellige diskurser omkring national identitet.
Som afslutning på forløbet skal eleverne skrive deres egne nationalsange med en række bespænd.
Eleverne skal overordnet beskæftige sig med:
Nationalisme som begreb
National identitet som begreb
Romantikken som litteraturhistorisk periode
Diskursanalyse som metode
Nationalromantikken fokus på nationalisme
Nyere teksters kritik af det nationale
Forskelle og ligheder mellem nationalromantiske tekster og nyere tekster
Arbejde kreativt ved at skrive deres egne nationalsange
Skriftlighed:
Eleverne skal skrive en opgave, som knytter sig til emnerne i forløbet.
De kan selv vælge mellem:
En analyserende artikel, som undersøger nationalkritiske sange
En debatterende artikel, som diskuterer hvorvidt nationalsangen har sin berettigelse
Kernestof:
Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
H.C. Andersen: ”Danmark, mit fædreland” (1850)
Sebastian: ”Danmark dum og dejlig” (1978)
Naja Marie Aidt: ”Alting blinker”
Sange fra DR’s underholdningsprogram ”En sang til Danmark”
Ulige numre: ”Frit Land” (til analyserende artikel)
Peter A.G.: ”Danmark” (til analyserende artikel)
Sørine Gotfredsen: ”Vi bør skifte nationalsang”, Kristeligt Dagblad 2022 (til debatterende artikel)
Annegerd Lerche Kristiansen: ”Nationalsangen har fået bange tæsk gennem tiden – hvad synes du om den?”, DR 2017 (til debatterende artikel)
Kernestof fra læreplanen:
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Domumentar og reality
I dette forløb bliver eleverne introduceret til dokumentaren og dens undergenrer, så du får en forståelse for de forskellige måder, virkeligheden bearbejdes på i levende billeder.
De skal anvende filmiske virkemidler til at analysere dokumentarer.
Dokumentargenren kan også komme til udtryk form af podcasts, hvorfor forløbet indeholde introduktion til podcastgenren og analyse heraf.
Eleverne skal også arbejde med realitygenren, med udgangspunkt i, hvad der adskiller den fra dokumentargenren. De skal se og analyserer forskellige undergenre af reality.
Eleverne skal derudover arbejde kreativt og produktivt med emnet, når du fx skal udforme eller idéudvikle en dokumentar, podcast eller reality.
Forløbet har overvejende et mediemæssigt perspektiv på danskfaget.
2 værker (to forskellige dokumentarfilm)
Analyserende artikel eller debatterende artikel, hvor reality eller dokumentar indgår: 5 timer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Den iscenesatte virkelighed
Den iscenesatte virkelighed – Et kritisk syn på dokumentar og reality
Formål:
Dette forløb er et opfølgende forløb på sidste skoleårs forløb om dokumentar. I dette forløb skal eleverne dykke endnu dybere ned i emnet og niveauet skal kvalificeres ved at eleverne skal forholde sig refleksivt og kritisk til mediebilledet i dag. Eleverne skal forholde sig til forskellige typer dokumentarfilm og analysere dem med relevante metoder og begreber indenfor levende billeder. Derudover skal eleverne have kendskab til reality-genren og dens tilknytning til dokumentaren. Ved hjælp af teorier skal eleverne undersøge reality-genrens berettigelse og arbejde selvstændigt med forskellige typer af reality-tv. Forløbet har fokus på kritisk tænkning, og eleverne introduceres for grundprincipper indenfor dette, som de skal anvende, når de undersøger det mediefaglige materiale.
Eleverne skal beskæftige sig med:
Dokumentarfilmen som genre
Dokumentargenrens grundtyper
Forholdet mellem fakta og fiktion, herindunder autenticitetsmarkører
Reality-tv som genre
Forskellige typer reality
Goffman og Meyrowitz performativitetsteorier
Analyse af forskellige typer dokumentarfilm
Analyse og refleksion over reality-tv
Forløbets omfang:
Ca. 8 moduler
Kernestof:
• Den iscenesatte virkelighed, Systime
• Håndbog til dansk, Systime
• Kritisk tænkning, Systime
• Film skal ses i dansk, Systime
Værker som analysegenstande:
• Kim Faber, Mikkel Vuorela og Katrine Jo Andersen: ”Eksperter om DR-sag: Man kan ikke lave TV uden at iscenesætte virkeligheden” (Artikel)
• TV2: ”Balladen om kolonihaven” (Dokumentarserie)
• Ekstra Bladet: ”Drengen, der ikke forsvandt” (Artikel)
• DR: ”Forfulgt af politiet” (Dokumentarfilm) (Værk)
• Realityprogrammer som eleverne selv udvælger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Outsider eller normbryder?
Outsideren i litteraturen
Formål:
I dette litterære forløb skal eleverne arbejde med litterære karakterer, som kan defineres som en outsider. De skal arbejde med begreber indenfor normalitet og anormalitet og reflektere over, hvornår man falder udenfor normalen, og hvilke menneskelige konsekvenser det har at være en "outsider".
Det er også et litteraturhistorisk forløb, som er kronologisk opbygget, og strækker sig fra ca. 1700-tallet op til i dag.
Kernestof:
Ludvig Holberg: "Jeppe på Bjerget"
H.C. Andersen: "Klodshans"
I.P Jacobsen: "Fru Marie Grubbe"
Evt. Blixen
Martin Andersen Nexø: "Pelle Erobreren"
Micheal Strunge
Yayha Hassan
Caspar Eric: Nye Balancer - Handicapdigte (værklæsning af digtsamling)
Evt. roman?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Krop, køn og sex
Krop, køn og sex
Formål:
Dette er et tematisk forløb, som tager udgangspunkt i vores nutid, med få tilbageblik til 1970’ernes feminisme og litteratur. Alle danskfagets aspekter vil komme i spil, da eleverne skal beskæftige sig med litteratur i forskellige genre, medietekster og sociale medier, samt kommunikations- og argumentationsanalyse. Forløbets hovedformål er, at eleverne skal opnå indsigt i kønsdebatten i dag, samt hvordan den har udviklet sig historisk.
Forløbet har derudover til formål at hæve 3.a's danskfaglige niveau på flere områder:
• Eleverne skal have kendskab til flere forskellige litterære metoder og teorier, samt anvende dem i praksis.
• De skal læse tekster som berører forskellige områder i den overordnede tematik, og de skal kunne sammenligne og skelne mellem teksterne på et overordnet plan.
• Eleverne skal have sig selv i spil, og reflektere over tematikkernes indvirkning på deres eget liv og det samfund vi lever vi, fordi det er en aktuel debat.
• Forløbet taler også ind i digital dannelse, da vores digitaliserede samtid i høj grad er en forudsætning for den kønsdebat, som finder sted lige nu.
• De litterære tekster er mere udfordrende, end dem de er vant til at læse.
Faglige mål fra lærerplanen:
• Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Litterære perspektiver
• Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
• Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
• Litteraturanalyse og -fortolkning
• Anvendelse af relevante litterære metoder
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Sproglige perspektiver
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Mediemæssige perspektiver
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold:
Kernestof:
• Marie Carsten Pedersen: ”Hvad er det? Er det kvindekampens nyeste fortrop?” (2016) (Artikel)
• Vita Andersen: ”Lænken om min hals” fra Tryghedsnarkomaner (1977) (Digt)
• Kvinde kend din krop (1975) (Faglitteratur/brugslitteratur)
• Sex med P3 (2022) (Dokumentarserie fra DRTV)
• Karen Blixen: ”Ringen” (1958) (Novelle)
• Dy Plambæk: ”Til min søster” (2019) (Romanuddrag)
• Olga Ravn: ”Baby” fra Jeg æder mig selv som lyng (2012) (Digt)
• Forskellige Instagramprofiler
• Glenn Bech: ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (2022) (Romanuddrag)
• Herlige Svend (Instagramprofil)
• Tobias Rahim: ”Når mænd græder” (2022) Sang/digt
Supplerende stof:
Kønskritiske litteraturteorier
Elaine Showalter: Gynokritisk læsning
Judith Butler: Kønsperformativitet
Judith Butler: Queerteori
Evt. flere
Helle Thorning-Schmidt: ”Blondines betragtninger”
Podcast: ”Der skal være flere måder at være mand på”, Mellem Linjerne på Radio4
Podcast med Glenn Bech
Supplerende artikler
Værk: Romaner - "Vi læser kvinder"
Værk: "Vi anerkender ikke længere jeres autoritet" romanuddrag og teaterforestilling
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Hvor blev håbet af?
Et tematisk forløb og håb
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Forløb#1
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Forløb#6
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Forløb#8
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Forløb#14
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Krop, køn og sex
Krop, køn og sex
Formål:
Dette er et tematisk forløb, som tager udgangspunkt i vores nutid, med få tilbageblik til 1970’ernes feminisme og litteratur. Alle danskfagets aspekter vil komme i spil, da eleverne skal beskæftige sig med litteratur i forskellige genre, medietekster og sociale medier, samt kommunikations- og argumentationsanalyse. Forløbets hovedformål er, at eleverne skal opnå indsigt i kønsdebatten i dag, samt hvordan den har udviklet sig historisk.
Forløbet har derudover til formål at hæve 3.a's danskfaglige niveau på flere områder:
• Eleverne skal have kendskab til flere forskellige litterære metoder og teorier, samt anvende dem i praksis.
• De skal læse tekster som berører forskellige områder i den overordnede tematik, og de skal kunne sammenligne og skelne mellem teksterne på et overordnet plan.
• Eleverne skal have sig selv i spil, og reflektere over tematikkernes indvirkning på deres eget liv og det samfund vi lever vi, fordi det er en aktuel debat.
• Forløbet taler også ind i digital dannelse, da vores digitaliserede samtid i høj grad er en forudsætning for den kønsdebat, som finder sted lige nu.
• De litterære tekster er mere udfordrende, end dem de er vant til at læse.
Faglige mål fra lærerplanen:
•Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Litterære perspektiver
• Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
• Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
• Litteraturanalyse og -fortolkning
• Anvendelse af relevante litterære metoder
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Sproglige perspektiver
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Mediemæssige perspektiver
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold:
Kernestof:
• Marie Carsten Pedersen: ”Hvad er det? Er det kvindekampens nyeste fortrop?” (2016) (Artikel)
• Vita Andersen: ”Lænken om min hals” fra Tryghedsnarkomaner (1977) (Digt)
• Kvinde kend din krop (1975) (Faglitteratur/brugslitteratur)
• Sex med P3 (2022) (Dokumentarserie fra DRTV)
• Karen Blixen: ”Ringen” (1958) (Novelle)
• Dy Plambæk: ”Til min søster” (2019) (Romanuddrag)
• Olga Ravn: ”Baby” fra Jeg æder mig selv som lyng (2012) (Digt)
• Forskellige Instagramprofiler
• Glenn Bech: ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (2022) (Romanuddrag)
• Herlige Svend (Instagramprofil)
• Tobias Rahim: ”Når mænd græder” (2022) Sang/digt
Supplerende stof:
Kønskritiske litteraturteorier
Elaine Showalter: Gynokritisk læsning
Judith Butler: Kønsperformativitet
Judith Butler: Queerteori
Helle Thorning-Schmidt: ”Blondines betragtninger”
Podcast: ”Der skal være flere måder at være mand på”, Mellem Linjerne på Radio4
Podcast med Glenn Bech
Supplerende artikler
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53649076306",
"T": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53649076306",
"H": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53649076306"
}