|
Titel
2
|
Historisk læsning i forb. med DHO
Forløbet vil give et overordnet indblik i litteraturen fra oldtiden og til tiden før det moderne gennembrud
Kernestof:
Tryllevisens dæmoniske verdensbillede.
Kernestof:
Harpens kraft
Supplerende
Efterskrift om at læse eventyr, s. 140-144, in: Prinsessen der blev en mand og andre trylleeventyr, Carsten Høgh, Kbh. 1993
Faglige forbindelser, s. 84-87
Kernestof:
Prinsessen på glasbjerget.
Supplerende:
Den gyldne nøgle, 1984
Kernestof:
Tornerose
Kernestof:
Klokkeblomst
Kernestof:
Snehvide
Kernestof:
Rødhætte
Kernestof:
Karen Blixen, Ringen, 1958
Eleverne har i grupper og remedieret "Klokkeblomst" og fremført deres arbejde for hinanden
Eventyrene i dette forløb udgør et VÆRK
Supplerende:
Enevælden, barokken og ortodoksien:
Fra runer til graffiti s. 32n-38: Enevælden og lejlighedsdigtningen, Døden og driften i barokken.
Kernestof:
Thomas Kingo, Ked af verden, og kær ad himlen, 1681
Supplerende:
Rationalisme og oplysning:
Fra runer til graffiti, s. 43-49: Rationalisme og oplysning
Kernestof:
Ludvig Holberg, Uddrag af: Ludvig Holberg: Epistel 199 - "Til Madame" (uddrag)
Supplerende:
Den litterære udvikling 1800-1830 og nyplatonisme:
Litteraturhåndbogen, 1981 Gyldendal s. 128-131: Den litterære udvikling 1800-1830, Idealisme, Ny-platonisme
Kernestof:
Schack Staffeldt, Indvielsen, 1804
Supplerende:
Universalromantik:
Litteraturhåndbogen, 1981 Gyldendal s. 131-134: Organismetanken
Kernestof:
Adam Oehlenschlâger, Guldhornene, 1802
Supplerende:
Fra runer til graffiti, s. 90-91: Kritik af borgerkulturen
Kernestof:
Supplerende:
Alternativer til borgerkulturen:
Fra runer til graffiti, s 98n-101: Om Grundtvig
Kernestof:
Supplerende:
Fra runer til graffiti, s.94-96ø: Om romantisme og Emil Aarestrup
Kernestof:
Emil Aarestrup, I en landsbykirke, 1838
Kernestof:
Edgar Allen Poe, Den sorte kat, 1843
H.C. Andersen - Kritik af borgerkulturen:
H.C. Andersen -Klokken, 1845
H.C. Andersen, Den lykkelige familie, 1848
Samlet omfang af læste sider: 12 %
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt og anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Arbejdsformer: pararbejde, gruppearbejde, mundtlige oplæg
|