|
Titel
3
|
Forløb 1.2 Dansk kvindehistorie siden 1849
Indhold af forløbet
Forløbet er et langt forløb bestående af 3 dele, der har været flettet sammen på forskellige måder og derfor ikke skal ses som kronologisk gennemført:
Forløbet indeholder altså 1) et oversigtsforløb med lange linjer i Danmarks historie – bestående af 3 centrale elementer:
1. Museumsbesøg i Århus på hhv. KØN og Den Gamle By. Her har eleverne lavet museumsanalyse og sammenlignet måder udstillingerne er blevet lavet på ud fra de forskellige principper for udstillinger: Det didaktiske, det æstetiske og det affektive
2. Klasse-udstilling i skolens koncertsal om Danmarkshistorien. Her skulle eleverne også selv overveje på ud fra, hvilke af de forskellige principper (det didaktiske, det æstetiske og det affektive), de ville lave deres eget bidrag til klassens udstilling. Vi delte klassen i 9 grupper og hver gruppe fik til opgave at fremlægge en af de perioder, Danmarkshistorien.dk har opdelt deres hjemmeside i. (se materialer)
Mere metodisk/teoretisk arbejde knyttet til oversigtsforløbet:
- Periodisering og arbejde med brud og kontinuitet
- Indledende historiografiske overvejelser over: Danmarkshistorien -> danmarkshistorier. Hvordan påvirkes historiske fremstillinger på tværs af tid altid er præget af den samtid, de er udgivet i. Herunder også hvornår kvinder skrives ind i danmarkshistorierne
Herudover har eleverne arbejdet med et 2) forløb om dansk kvindehistorie 1849 – i dag. Vi har arbejdet diakront og dykket ned i 3 perioder:
a) Kampen for stemmeret 1849 – 1915 (se nedenstående del 3 om DHO- arbejdet)
b) Kvindekamp og rødstrømper 1960 – 1980
c) Moderne kvindehistorie - #metoo, kvinder i politik mm.
Delen om kvindekamp og rødstrømper er behandlet gennem fælles powerpoint og læste materialer. Eleverne har herudover arbejdet meget med kildearbejde/kildekritik af forskellige typer kilder (Statistik, plakater, fotos og forskellige typer af skriftlige materialer) De har fremlagt deres undersøgelse i en mundtlig formidlingsaflevering som podcast. Her fokuseret på brug af PEE-model og anvendelse af kildekritiske fagbegreber på de bearbejdede kilder.
Den moderne kvindehistorie er gennemgået overfladisk – som et matrixarbejde, hvor klassen skulle ende med at blive enige om de 5 mest centrale tendenser i debatten om kvinder i dag.
I den sidste del 3) Danskhistorieopgaven – kvinders handlemuligheder i perioden mellem 1849 og 1915, har eleverne arbejdet med skriftlig fremstilling i historie – primært genren redegørelse og skriftliggørelse af kildeanalyse – men også de mere studietekniske dele som PEE-metode/lagkagemetoden, formalia og opgavers hoveddele og deres taksonomi. Vi har også arbejdet med ”sprog i historie”: Gode forbinder-ord, faglige verber, styrkemarkører, brug af synonymordbog i Word mm. (se arket ”Sprog i historie”)
Materialer
Oversigtsforløb:
- Danmarkshistorien.dk – alle perioderne er behandlet i grupper – link: https://danmarkshistorien.dk/perioder
- Video Danmarkshistorier gennem tiden. af Appel https://danmarkshistorien.dk/perioder (video nederst på siden)
Forløbet Dansk kvinderhistorie – 3 nedslag
Grundbog: De danske kvinders historie, Chakravarty og Mortensen (ebogen)
a) Afsnit 2: 1850 – 1915 fra grundlov til stemmeret
b) Afsnit 5: 1960 – 2000 Velstandsboom og kvinder i protest
c) Afsnit 6: Efter 2000 Den danske kvinde i et nyt årtusinde
d) Tema: Rødstrømpebevægelsen (9 kilder om bevægelsen – se nedenstående)
Powerpoint om kildekritik baseret på:
- Hassing og Vollmond Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder, 2013
- https://historiskmetode.weebly.com
Museumsanalyse:
Lund og Larsen: På sporet af historien, 2019, s. 107-109 og Iversen og Persen, Danmarks historie mellem erindring og glemsel, 2014 s. 81
Kilder:
Viggo Hørup: Den gifte kvinde bliver umyndig som et barn, 1880 taget fra Erindringsmaskinen af Geert Nielsen, 2013
(fra online ebog)
Kilde 1: En unavngiven kvinde fortæller om, "hvordan rødstrømperne blev rødstrømper" i tidsskriftet MAK, 6. juli 1970, s. 1-2.
Kilde 2: Plakat: Kvindernes Internationale Kampdag, 1981
Kilde 3: Professor, cand.scient.pol. Drude Dahlerup (f. 1945) skrev i 1998 værket Rødstrømperne – Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985.
Kilde 4: Fra samme som ovenstående: Kvinderne i undersøgelsen skulle blandt andet svare på spørgsmålet: "Hvad var din stilling, da du var mest aktiv i kvindebevægelsen?". Tabellen viser, hvad kvinderne svarede.
Kilde 5: En sang lavet i perioden under rødstrømpebevægelsen. Forfatter og årstal er ukendt. Titel: Du må få min kasserolle, for jeg går.
Kilde 6: I USA grundlagde en gruppe kvinder en ny bevægelse i 1969, som de kaldte for "Redstocking". De lavede dette manifest, "Redstocking-Manifesto", som udtrykte, hvad de ønskede at kæmpe for.
Kilde 7: Artiklen "Det blev værre, da kvinderne fik magten" fra Politiken 1. juni 2013 er skrevet af Ninon Schloss (f. 1944), som var med til at stifte den danske rødstrømpebevægelse.
Kilde 8 En facebook-opdatering 8.3.2014 af Ôzlem Cekic
Kilde 9 Isabella Miehe-Renard (f. 1967) er dansk journalist. POV – POINT of VIEW International – er en uafhængig netavis, der bringer både debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof. Efter at TV-værten Sofie Linde (f. 1989) havde holdt sin tale ved Zulu Comedy Galla om seksuelle krænkelser, skrev Miehe-Renard artiklen. 'Kære Sofie Linde, tak for årets danske tale – der er godt nok langt igen', 2020
Omfang:
17 moduler
ca 35 s
Væsentligste arbejdsformer
Tavlearbejde, klassediskussioner, par – og gruppearbejder mhp. matrixfremlæggelser, ekskursion med museumsbesøg, kreativ udstilling, skriftlighed med udarbejdelse af aflevering DHO, mundtlig formidling med aflevering af podcast i par.
|