Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Mulbjerg Gravers
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den antikke Grækenland
Titel 2 Vikingetid - DHO
Titel 3 Middelalder -Renæssance
Titel 4 Oplysningstid og den franske revolution
Titel 5 Danmark i 1800-tallet
Titel 6 Den industrielle revolution
Titel 7 Imperialisme
Titel 8 Kina som stormagt
Titel 9 Ideologiernes Kamp og Holocaust

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den antikke Grækenland

Fremstillinger:
Peter Fredriksen: Vores Verdenshistorie bind 1 – afsnittet: Antikkens Grækenland – Demokratiets Vugge, Columbus s. 22-47 (kilderne er fjernet)

Kilder:

Xenofon: Familielove og børneavl i Sparta

Pseudo-Xenofon: Den gamle oligark

Platon: Alle har forstand på politik, fra: Thiedecker: Europa i støbeskeen, s. 24-25, Pantheon 2005

Herodot: Tyranni og frihed, fra: Rudi Thomsen: Antikkens styreformer til de-bat, s. 25-27

Perikles Gravtale (uddrag)

Aristoteles om de retfærdige og uretfærdige styreformer (lavet om til et arbejdsark)

Uddrag af P. Munchs »Lærebog 1 Verdenshistorie for Gymnasier, højere Pigesko-ler, Seminarier og Højskoler«, 1949

Per Stig Møller: Er det repræsentative demokrati repræsentativt? 2013

Tre tekster, burt til at lave et gruppeoplæg:
Det antikke Athen gav os ikke demokratiet - Niels Ebdrup 2010, Videnskab.dk
Græsk demokrati” i nutidens Danmark? – M. H. Hansen 1989 (uddrag)
Kan vi lære af det athenske demokrati? – Moses Finley 1973 (uddrag)
Fra: antikke styreformer til debat


Fokus: Indledende forløb med fokus på kildelæsning, og forsøg på at forstå forskel-le og ligheder mellem Athens demokrati og nutidens demokrati

- Hvilke ligheder og forskelle var der på det athenske demokrati og det   moderne
- Hvordan var det athenske demokrati opbygget og hvordan fungere det
- Hvilket syn var der på demokratiet i samtiden og efterfølgende?


---
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetid - DHO

Fremstilling:
Peter Fredriksen: Vores Danmarkshisorie – Vikingetiden, Danmark bliver til (kilderne er fjernet)

Kilder:

Tacitus: Germania (uddrag)

Tre reklamefilm, der bruger vikinger:
https://youtu.be/qF3tXfMz0A8
https://youtu.be/cE68S7wI2g8
https://youtu.be/56c7BDfpJxc

Den angelsaksiske krønike 793
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954

Ibn Rustah: Om vikingerne,
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-rustah-om-vikingernerusserne/?no_cache=1&cHash=ecc746bb02575e3c23a87bc66299f364

En arabisk købmands beretning om Hedeby,
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-omhedeby/?no_cache=1&cHash=388a24210d728cebdeb379a9a9fcc329

8 indskrifter fra runesten fra Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal 1996, s. 67

Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand, fra National Museets skoletjenste, https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/widukinds-beretning-om-poppo-og-harald-blaatand/

John af Wallingfords Krønike, fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/john-af-wallingfords-kroenike/

Alkuin af York:, St Bertins årbøger
Fra: vores Danmarkshistorie.

Ibn Fadlan om vikingerne, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/

Den Store Jellingsten

Stærke Uffe – En Vikingedrens Æventyr, tegneserie udgivet af DSNAP i 1944

AD Jørgensen: Den Nationalromantiske viking, uddrag fra ”40 fortællinger af fædre-landets historie”, s. 37, Sesam 2002

Palle Lauring: Vikingerne, 1952

Vikinge-kriger var kvinde,  Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende 2017,
https://www.berlingske.dk/kultur/vikinge-kriger-var-kvinde

Materiale til DHO:
• Historien om Danmark, Vikingetiden – DR
• DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864, https://historielab.dk/dr-og-bornedal-har-aendret-vores-syn-paa-1864/
• Historie er myter, Axel Bolvig, 2008, Jyllandsposten
• Thomas Kølln: “Historien om Danmark” er en fed film, men er den også sand?,  Akademikerbladet 2017
https://www.akademikerbladet.dk/magasinet/2017/magisterbladet-nr-5-2017/historien-om-danmark-er-en-fed-film-men-er-den-ogsaa-sand


Fokus:

- Hvilke forskellige syn på vikingerne var der i samtiden
- Hvordan er vikingerne senere blevet set på og brugt
- Var vikinger ”bare” vikinger

Hvordan Danmark bliver til Danmark, og hvordan vikingerne blev set på og bliver set på, historiebrug.

---

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og ver-dens historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalder -Renæssance

Middelalderen:

Fremstillingstekster:
Hvad er Middelalderen?

Middelalderen
Vores Verdenshistorie, s. 122-141 (uden kilderne)

Kilder:

Dudo: Normandiets historie under de første hertuger, 1015
Fokus, bd. 1, s. 117-118

Biskop Fulbert om vasallens pligter, 1020
Peter Frederiksen m. fl., Grundbog til historie, 1, 2000, s. 126

Frankerkongernes befaling, 847
H. og T. Prag, Ridderliv, 1998, s. 47

Ærbarhed og at pleje sin mand, ca. 1390
Vores Verdenshistorie, bd. 1, kilde 27, s. 138

Fra Benedikts regel for munke, ca. 550
Fokus, bd. 1, s. 115-117

Niels Jensens testamente (1489)
Grundbog til Danmarkshistorien, kilde 3.2

Om Øm Klosters grundlæggelse 1172
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/om-oem-klosters-grundlaeggelse-1172/?no_cache=1&cHash=e80896eee648550e5b9fc3d8945b8b42

3 kilder om Cølibat
Benedikts Regel, Caesarius af Heisterbachs historier, Pave Innocens7 brev til Anders Sunesen
På sporet af Middelalderne, s.

3 kilder om kvinder og køn i Middelalderen
Chrétien de Troyes: Løveridderen, Geoffrey Chaucer: Konen fra Bath, Heloise: Brev til Abeland
På sporet af Middelalderen, s.

Renæssancen:

Fremstillinger:
Renæssancen - Mennesket i centrum
Vores Verdenshistorie, bd. 1, s. 215-222, 224-227, 234-235 (uden kilderne)

Kilder:

Leonardo Bruni:  En lovprisning til byen Firenze,
Renæssancen. Da mennesket kom i centrum. Systime, s. 51-54.

Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde,
Fokus, bd. 1, s. 174-176

Alessandra Strozzi: Brev til sønnen Filippo
Fokus, bd. 1, s. 177-178

Kilder om europæernes verdensopfattelse, kilder nr. 7,8, 9, 10, 13, 15 & 16
Opdagelserne – Kulturmøde eller kultur-sammenstød, s. 24-34

Både et oversigtsforløb, der ser på perioderne, men også med nedslag, der ser på styresystemet (feudalisme) og hvordan det påvirker både det verdslige og det sekulære liv, hvilke rolle religionen spillede, og menneskets syn på sig selv og hvordan man så på kvinder og køn.

Overordnede problemstillinger, Middelalderen:
- Hvad karakteriserede middelalderens feudale samfund?
- Hvilke faktorer var med til at opretholde det feudale samfund?
- Hvilken rolle spillede kirken i det feudale samfund?
- Hvilken påvirkning havde det feudale system på familielivet?
- Hvordan fremstilles det feudale samfund i kilderne?
- Hvilke værdier var centrale i det feudale samfund?

Renæssancen:
- Hvordan ændre forholdet mellem menneske og Gud sig?
- Hvilket ny menneskesyn og verdenssyn spirer frem i renæssance.

---
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Oplysningstid og den franske revolution

Fremstilling:
Oplysningstiden
Den franske revolution
Fokus 2, s. 61-75

Kilder:
Oplysningstid:

Gruppefremlæggelser om filosoffer,
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Jean-Jacques Rousseau
Voltaire
John Locke
Thomas Hobbes
Jeremy Bentham
Immanuel Kant


Beskrivelse af Københavns fængsler 1788,
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/beskrivelse-af-koebenhavns-faengsler-1788/

Francois Voltaire: Tolerance
Fokus 2, s. 48

Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten
Fokus 2, s. 50-52:

Den amerikanske uafhængighedserklæring (dansk og engelsk)

Franske revolution:
Marseillaisen (på dansk) fra: www.adjunkten.dk/historie/Menneskerettigheder/marseillaisen.asp

Hvem var aktørerne i de revolutionære dage,
Niels Høffding: Den franske revolution – kilder og tekster, s. 48, 51

Henry Essex Edgeworth de Firmont: Louis XVI henrettes, fra: Øjenvidner til historien, red. John Caray, s. 285-287

Den franske erklæring om menneskerettigheder, fra: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/ kil-der+til+historen/den+franske+menneskerettighedserkl%C3%A6ring

Torquevilles forklaring på den franske revolution
Niels Høffding: Den franske revolution – kilder og tekster, s. 83-88 (uddrag)

Tre udlægninger af revolutionen - Søren Krarup, A. Soboul, Furet/Richet

Forløb, der ser på det teoretiske fundament der skabes i oplysningstiden, og det samfunds- og menneskesyn, der opstår i oplysningstiden, og eksperimenter med styreformer. og hvordan det forsøges at udføres i praksis i Frankrig under revolutionen, med udgangspunkt i menneskerettigheds erklæringen

Overordnede problemformuleringer
- Hvilket syn på samfundet opstår i oplysningstiden
- Hvilket menneskesyn og syn på menneskerettigheder er der i oplysningstiden
- Hvad sker der når filosofiske idealer møder virkeligheden

---
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Danmark i 1800-tallet

Fremstilling:
Det danske demokrati
Fokus, bd. 2, Gyldendal 2009 s. 114-128

Kilder:

Liberal adresse til Frederik VI 20 februar 1835,
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/liberal-adresse-
til-frederik-6-20-februar-1835/?no_cache=1&cHash=159095efb8fc8ac634297f8eca3d8f8b

Frederik VI’s svar (”Vi alene vide”)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/
frederik-6s-svar-paa-de-liberaledebattoerers-
adresse-vi-alene-vide/?no_cache=1&cHash=b70e5a95b3e30433ac1b91c1002a8e0f

Danmarks Riges Grundlov 1849, IV §34-40, VIII §85-97
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/

Kildesæt om valgretten
Martsministeriet og den almindelige valgret
Fokus, bd. 2, s. 129-130
Uddrag af debatten i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, marts-april 1849
httDS://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-debatten-i-den-grundlovgivende-
rigsforsamling-marts-april-1849
"Hvo bør vælges til Rigsdagsmedlemmer?", i AImuevennen 28.august 1848
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvo-boer-vaelees-til-rigsdagsmedlemmer-i-
almuevennen-28-august-1848

Estrups statskup 1884-1886
Fokus, bd. 2, s. 132-134

Slaget på Fælleden
Baggrundsmateriale fra Danmarkshistorie.dk
- Louis Pio: Maalet er fuldt!
danmarkshistorien.dk/leksikon-os-kilder/vis/materiale/Iouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872/Pno cache=I&cHash=25d29ad999100eOb311cOd9bd2b9449f
- Rapport om mødet, hvor beslutningen tages om Fælledmødet
https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/Politibetjent-Korns-rapport-af-4.-maj-1872.pdf
- En tilskuer til Slaget på Fælleden
http://www.arbejdeitnuseet.dlc/index.php?option=com_content&view=article&id=152;slaget~pafaeUeden-1872&catid=92:udskoUng&Itemid=241

Kvinde- og familiepolitiske tiltag og love 1683-1915,
http://arbejdermuseet.dk/index.php?option=
com_docman&task=cat_view&gid=1159&limit=10&order=name&dir=ASC&Itemid=143

Kommunal Valgrets ABC for Kvinder, 1909,
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danske-kvindeforeningers-valgretsforbund-kommunal-valgrets-a-b-c-for-kvinder-1909/?no_cache=1

Jeppe Aakjær: Sang om Kvindevalgretten, 1908,
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jeppe-aakjaer-sang-for-kvindevalgretten-1908/?no_cache=1&cHash=340d9b6c9cc86d4c1a0e2f60c9115b9a

Hvad er Kvindesagen? 1888
https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=2

S. N. Mouritsen: Slaveliv, 1888
https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=65

Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888

Forløb, der ser på demokratiets indførelse i Danmark, og de udvidelser og indskrænkninger der sker i løbet af 1800-tallet, med fokus på de grupper, der ikke var en del af demokratiet til at begynde med, arbejdere og kvinder, og hvordan de grupper kæmpede for at få del af demokratiet.

Overordnede problemformuleringer arbejdet med
- Hvilke udfordringer er der i det tidlige danske demokrati?
- Hvilke syn er der, på hvem, der skal deltage i det danske demokrati
- Hvordan forsøger man at få indflydelse
- Hvilke holdninger er der til demokrati i Danmark

---

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den industrielle revolution

Fremstillingstekster:
”Den industrielle revolution i England – årsager” fra:
Fredriksen, Olsen & Søndberg: Grundbog til historie 1750-1945, s. 9-14

Kilder:
Statistik: kilder nr. 1-4, 6-8, 15-20, fra: Jensen og Kledal: Den industrielle revolution i England, 1780-1850, kolonne 117-120, 125-126

Årsagerne til den industrielle revolution:
T.S. Ashton: Forandring og forudsætninger
Eric Hobsbawn: Udviklingens afgørende fase, fra: Peter Ditlevsen: Den første industrielle revolution, s. 23-28

David Whitehead: Grundlæggelsen af en bomuldsfabrik, fra: Den industrielle revolution i England, 1780-1850, kolonne 155-158

”Et Besøg i et par Fabrikker”, artikel fra Illustreret Folkeblad 1856, fra: Industrialiseringens kirkegård (uddrag), fra:

Manchester 1835 og 1845, Tocquevilles: Manchester 1835, fra: Jensen og Kledal: Den industrielle revolution i England, 1780-1850, kolonne 215-216 og Friedrich Engels: Manchester 1844, fra Industrialiseringens kirkegård

Levevilkår, fattigdom og fabriksregler:
Ugentligt budget fra Manchester; Fabriksregler fra Whittaker & Sons,
Malthus om fattiglovene og Levevilkår
fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution i England, 1780-1850, kolonne 192-194, 220-224, 184-185, 189-191

Resultatet - Sejr...Katastrofe?
T. S. Ashton: Den økonomiske ændrings retning,
E. P. Thompson: Normer og erfaring
(alle fra: Peter Ditlevsen: Den første industrielle revolution, s. 159-165)

Malthusiansk graf: https://getthepartystarted.wordpress.com/2017/01/31/malthusian-theory/

Øve-kildesæt:
Thomas Malthus: Om Fattiglovene, 1798
Den nye fattiglov, Kommisionsrapport 1834
Andrew Ure: Børnearbejde, 1835
Robert Owen: Kritik af liberalismen, 1820

Forskellige grafer, der viser de langsigtede konsekvenser af den industrielle revolution, fra: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:World_Population_Growth_1700-2100.png
https://industrialrevolutioncth.weebly.com/statistics.html
http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/befolkning.aspx?koebstadID=64
https://ourworldindata.org/death-uk-coal
http://lukemuehlhauser.com/industrial-revolution


Fokus på samspillet mellem mennesker og teknologi, hvordan ændringer i samfundet og produktionsforholdne påvirker mennesker, både direkte og indirekte, og hvordan produktionsforholdene sætter gang i nye måder at tænke og forstå verden på.  Og arbejde med årsagsforklaringer, især struktur/aktør, og forskellige senere historieres syn på den industrielle revolution.

Overordnede problemstillinger:
Hvorfor begyndte den industrielle revolution?
Hvilke konsekvenser havde den industrielle revolution, socialt/menneskeligt/politisk?
Hvordan blev den industrielle revolution set/opfattet i samtiden og senere?
Hvordan påvirker historikeres ideologiske ståsted deres opfattelse af den industrielle revolution?

---

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Imperialisme

https://youtu.be/-zsVAHz_w1g?si=WePtGR7j8d4cQHLm

Facebook-fakebook

Fremstilling:
Fra: Bender og Gade: Imperialismen og første verdenskrig belyst ved kilder 1870-1918, s. 45-48;
Inge Adriansen mf.: Fokus – Kernestof i historie, bd. 2, Gyldendal 2009, s. 170-174, 178-186

Kilder:
Traktat med Kongen af Benin, 1892, fra Fokus – Kernestof i historie bd. 2, s. 192-193

Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning, 1851, fra Fokus – Kernestof i historie bd. 2, s. 194-195

Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme, fra Fokus – Kernestof i historie bd. 2, s. 187-188

Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien, 1871, fra Fokus – Kernestof i historie bd. 2, s. 188-190

Cecil Rhodes’ koncession i Syd-Rhodesia, 1888, fra Bender og Gade: Imperialis-men og første verdenskrig belyst ved kilder 1870-1918, s.48-49

Logengulas klage til Dronning Victoria 1889, Bender og Gade: Imperialismen og første verdenskrig belyst ved kilder 1870-1918, s.49-50

Dronning Victorias svar til Lobengula 1889, Bender og Gade: Imperialismen og første verdenskrig belyst ved kilder 1870-1918, s.50-51

Cecil Rhodes om engelsk imperialisme 1870, Bender og Gade: Imperialismen og første verdenskrig belyst ved kilder 1870-1918, s. 51-42

Wilfred Blunt: Imperialismens frugter, Bender og Gade: Imperialismen og første verdenskrig belyst ved kilder 1870-1918, s.52

Anatole France advarer imod imperialismen 1904, Bender og Gade: Imperialis-men og første verdenskrig belyst ved kilder 1870-1918, s.52-53

Løbesedler fra salget af de Dansk-vestindiske øer
Fokus, bd. 2. s. 171

Rudyard Kipling: Hvid mands byrde/White mans burden

Rudyard Kipling: Mandalay

Ronald Robinson: Samarbejdet var imperiets grundlag, 1953
Bo Lütken: Det engelske imperium, s. 129-134

Ronald Hyam: Flugten fra snerpetheden
Bo Lütken: Det engelske imperium, s. 126-129

Forløb der overvejende har været kildebaseret, hvor formålet har været at forstå, hvordan de kolonimagterne så på de koloniserede folkeslag, og hvordan britiske historikere efterfølgende har set på imperiet.

Overordnede problemstillinger
- Hvordan var synet på de koloniserede befolkninger
- Hvordan forsvarede kolonimagterne deres kolonisering
- Hvilken kritik er der af imperialismen
- Hvilke syn var der på imperialismen

---

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina som stormagt

Fremstilling:
Kina som stormagt
Fra: Bülow og Knudsen (red.): International politik NU, s. 115-141

Kilder:
Tre kilder om Kina som militær stormagt:
Er Kina en supermagt på højde med USA?
https://videnskab.dk/videnskabdk/er-kina-en-supermagt-pa-niveau-med-usa
Opinionsundersøgelse 2013: Hvem er verdens ledende supermagt?
https://overblik.gyldendal.dk/~/media/Gymnasium/overblik/Kap%204%20pdf/ Kilde_14_USA_KINA.ashx
Uddrag af Vil finanskrisen gøre Kina til en ny supermagt?
https://www.nato.int/docu/review/2009/FinancialCrisis/Financial-Crisis-China/DK/index.htm

DR Horisont: Kinas vindere og tabere
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-kinas-vindere-og-tabere_136208

Derfor er Kinas politiske model overlegen
https://www.information.dk/debat/2012/02/derfor-kinas-politiske-model-overlegen

Francis Fukuyama: Autoritære stater er ikke bedre til grøn omstilling end demokratier
https://www.information.dk/debat/2021/11/francis-fukuyama-autoritaere-stater-bedre-groen-omstilling-demokratier

Forløb med fokus på Kinas nyeste historie (fra ca. 2000), med fokus på Kinas forsøg på at blive en stormagt, og hvilke udfordringer, der kan være i den process, og hvilke syn der er på Kina og deres udvikling.

Overordnede problemstillinger:
- Hvad ligger der i at være en stormagt
- Hvilke strategier forfølger Kina
- Hvilke udfordringer er der for at nå stormagtsstatus
- Hvilke syn er der på Kina og dets ambitioner

---

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ideologiernes Kamp og Holocaust

Fremstilling:

Ideologiernes Kamp
Fokus, bd. 3, s. 916

Sofie Lene Bak: Nazisme og Holocaust, Systime, kapitel 1,2,3,4,5

Kilder:

Wilsons fjorten punkter
Fra: Frederiksen, Olsen, Søndberg: Grundbog til historie, 1750-1945, Systime 2007, s. 158-9

Clemenceau: Regnsskabets time
Fra: Frederiksen, Olsen, Søndberg: Grundbog til historie, 1750-1945, Systime 2007, s. 158-9

NSDAP’s 25-punkts-program, februar 1920
Fra: Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945, Munksgaard, 1997, s.72-75

Hvad skal jøden med et klaver?
Fra: Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til historien – 1750-1945, s. 270-271

Racetanken - tysk lærebog fra 1933
Torden Smith: Nazisme og nynazisme, s. 25

En tysk skolepiges syn på jøderne
Bender og Gade: Mellemkrigstiden, s. 121-122

Stantons teori om folkedrab
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Video om folkedrab i Rwanda
https://www.youtube.com/watch?v=NDo5bPj5iJA

Kildesæt: Ansvaret for Holocaust
- Uddrag af Daniel J. Goldhagen "Hitler's willing executioners" (1996)

- Uddrag af Mein Kampf om racelæren, 1926
Sofie Lene Bak: Nazisme og Holocaust, Systime, kilde 3

- Befaling om soldaternes deltagelse i kampen mod den "asiatisk-jødiskefare", oktoben 1941
Sofie Lene Bak: Nazisme og Holocaust, Systime, kilde 10

- Beretning om massakren ved Babi Yar i September 1941
Sofie Lene Bak: Nazisme og Holocaust, Systime, kilde 7

Overordnede problemstillinger:
- Hvilke ideologier karakteriserede det tidlige 20. årh.
- Hvilke begivenheder påvirkede det politiske system
- Hvordan blev nazismen så magtfuld
- Hvordan brugtes jøder i nazismens ideologi
- Hvordan opstod holocaust
- Hvem havde ansvaret for Holocaust

---

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer