Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Gert Westphall Poulsen
Hold	2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Det antikke Grækenland
Titel 2	Den danske velfærdsstat
Titel 3	Danmarks tilblivelse (vikingetiden
Titel 4	Vikingetiden Danmarks tilblivelse(Fortsat)
Titel 5	Middelalderens korstog
Titel 6	Enevælde oplysning og forandringer
Titel 7	Kina
Titel 8	Imperialisme og 1 verdenskrig
Titel 9	Mellemkrigsårene og 2 verdenskrig
Titel 10	Den kolde krig og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Det antikke Grækenland Forløbet omhandler det Athenske demokrati og det samfund der udspillede sig i det antikke Grækenland Her skal eleverne skal også opnå en forståelse af de styreformer der lå forud for det athenske demokrati samt opnå en forståelse af de indre og ydre magtkampe som de græske bystater gennemgik fra storhed til fald. Ovenstående skal endvidere fører til en erkendelse af den betydning demokratitanken samt klassisk græsk kultur og kunst har haft på eftertidens Europa – ikke mindst Danmark, hvor arkitekter og kunstnere fra 1700-tallet og fremefter blev dybt inspireret af de antikke forbilleder. Grundbogsmateriale: Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 9-18 (Den græske polis fra - 750 til – 300) Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 19-23 (om det athenske demokrati) Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 24 – 30 (Om perserkrigene, borgerkrige, Aleksander den store og hellenismen) Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 30 - 34 (Om Religion, livssyn og rationalitet) Supplerende materiale: Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta. Originalkilde hentet fra Lars Haastrup: Sparta, 1990 s 109. Her gengivet i Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008 s 17 Perikles tale om demokrati – 432/-430. Gengivet i Bryld s 22. Hentet fra A. Damsgaard Madsen Det athenske demokrati, 1974, sp 92-93 Kritik af demokratriet fra omkring – 430 (forfatter ukendt) Hentet fra A. Damsgaard Madsen Det athenske demokrati, 1974, sp 92-93 Her gengivet i Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008 s 17 Thukydids beretning om ”Et athensk gesandtskab i Sparta 432 udtaler sig om Athens søherredømme”. Fra Axel Damgaard Madsen: Det athenske demokrati s 148-149. ”Udbytning” (Pseudo-Xenophon: Athenernes Statsforfatning I. Frisch 1941). Fra Axel Damgaard Madsen: Det athenske demokrati s 157-158 Video med Mogens Herman Hansen om den græske polis. Varighed: 3.59.systime. http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=497 Video med Mogens Herman Hansen om at være borger i en græsk polis. Varighed: 2.36. min (Systime) http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=497. Sandheden om Athens historie Dr K? År? Mit Cfu Varighed 48 min. Videoklip med Mogens Herman Hansen ”Det direkte demokrati i det antikke Grækenland”. Varighed: 4.25 min (Systime) http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=497#c1612 Videoklip af Mogens Herman Hansen: ”Hvad kan vi lære af det græske demokrati”. Varighed: 8.59 min (Systime) http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=497#c1612 Eleverne har især arbejdet med følgende problemstillinger: Hvordan fik athenerne demokratiet til fungere i porksis Hvilke udfordringer var der i Athen i forbindelse med demokratiet. Hvilke konsekvenser fik demokratiet i det lange løb for det athenske samfund . Der lægges vægt på: Introduktion til den antikke verden, med særlig vægt på den politiske udvikling. Styreformer og magtforhold, samt synet på de forskellige styreformer. Det athenske demokrati. Diskussion af demokratibegrebet over tid. I forhold til faglige mål: • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie Kernestof: • Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • Historiebrug og formidling • Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: I bedes læse i Bryld Verden før 1914 s 18 (fra Kvindens stilling s 18-23 (Til og med spartanernes forfatning) I bedes læse i Bryld: Verden før 1914 s 24-27 (om de sagnomspundne perserkrige fra -490 til – 449 samt om den peloponesiske krig fra – 341 til – 404) Opsamling på jeres arbejde om Perserkrigene og den Peloponesiske krig fra sidste uge.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Diskutere Formidling Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Sociale Samarbejdsevne IT Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	Den danske velfærdsstat Formålet med forløbet om den danske velfærdsstat er at give eleverne en forståelse af de ideologiske kampe, der har foregået fra velfærdsstatens første spæde begyndelse til den fuldtudviklede velfærdsstat som vi kender det i dag. Der vil endvidere blive lagt vægt på aktører bag velfærdsstaten og blive fokusere på de arbejds og levevilkår som den danske befolkning levede under i udviklingsprocessen af velfærdsstaten. Alt sammen vil blive bearbejdet med nedslag i centrale historiske beslutningsprocesser Problemstillinger: Hvordan har den danske velfærdsstat udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag, og hvilke historiske begivenheder har præget denne udvikling? Hvordan har synet på velfærdsstaten ændret sig over tid, og hvilke ideologiske og politiske diskussioner har præget udviklingen? Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for i dag, og hvordan har disse udfordringer rødder i dens historiske udvikling? Grundbogsmateriale: Ebbe Kuhle Danmark - historie - Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien. Gyldendal 2 udgave 3 oplag 1996 (om Landarbejdere husmænd og tyende samt om fattigvæsenet) s 99-102 Lars Andersen m.fl. Fokus.kernestof i historie. Fra Verdenskrig til velfærd. Gyldendal 1 udg. . 5 oplag 2010 Kap 2 (Fra fattighjælp til velfærdsstat) s 48-49 (Velfærdsstatens rødder) s 50-53 (Mellemkrigstiden - et socialpolitisk nybrud s 53-57 (Efterkrigstidens sociale velfærdsstat) s 57-59 (Velfærdsstatens krise) s 59-60 (Politisk nyorientering i 1990èrne) Kilde: Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930érne. Gengivet i Andersen, Lars m.fl.: Fokus- kernestof i historie. S 65-66. Socialreformen 1933 (Som en del af Kanslergadeforliget) Fra danmarkshistorien.dk Lydfil af K.K. Steinkes tale i 1934 om Socialreformen 1933. Fra Danmarkshistorien.dk. Varighed 2.43 min Arbejder 15 timer daglig med et smil” Artikel i Billedbladet 1956. Af Anette Winding. Fra Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1992 s 101-102. 2 udgave, 1 oplag Munksgaard 1992 ”Scooterpigen” Af Eva Bostrup, Billedbladet 1962. Her hentet fra Ebbe Foged m.fl. Danmark i opbrud - tekster til danmarkshistorien efter 1945 Gyldendal 1 udgave 3 oplag 1993 s 46-47 Kühle Ebbe: hovedfaser i Danmarkshistorien, s 164-168, Gyldendal 1991. Den lille og den store historie (Kathrines historie) Husker du 1960erne om Ungdomsoprøret Dr2 mit cfu 44 min Som en del af DHO (der havde fokus på ungsomsoprør og protestbevægelser i 1960èrne og 1970`erne) arbejdede eleverne også med følgende materialer i historie: Claus Friisberg: "Det moderne Danmark bliver til - Det danske samfund 1914-1986". Vestjydsk kulturforlag 1986 (VIII Protestbevægelser) s 235-238 https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/oekonomisk-vaekst-og-velfaerdsstaten Okkels Olsen m.fl.: Når lyset bryder frem, side 15-18 Ebbe Foged m.fl.: Danmark i opbrud, side 54 "Lisbeth: En rødstrømpehistorie". Fra I kvinder og kvindebevægelse. 1974 s 11-17 Tekst 30 NOAH: Alternativt samfund. hovedbladet 10.1.1971. Hentet fra Ebbe Foged m.fl. Danmark i opbrud. Tekster til Danmarkshistorien efter 1945. 1udgave. 3 oplag. Gyldendal 1993 s 83-83 Langelandsmanifestet fra 1972 af H. Kløvedal Prins og Ebbe Reich. Hentet fra Claus Friisberg: kilder til det ny Danmark 1914-1992 2 udgave. Munksgaard. 1992 s 121-123 Finn Ejnar Madsens tale ved Københavns universitets årsfest 1968. rigsarkivet. Hentet fra Ebbe Foged m.fl. Danmark i opbrud. Tekster til Danmarkshistorien efter 1945. 1udgave. 3 oplag. Gyldendal 1993 s 73-74 Det politiske ungdomsoprør. Uddrag af Danmarkshistorien.dk "Hippierne i Danmark". Her fra Faktalink https://faktalink.dk/titelliste/hippiekulturen-i-1960erne/hippierne-i-danmark?check_logged_in=1
Indhold	Kernestof: Vi starter op på et nyt forløb om velfærdsstaten Forholdene på landet.pdf Fra fattighjælp til velfærdsstat s 48 til 53.pdf I bedes læse Fra fattighjælp til velfærdsstat 48 -49. Materialet er OCR scannet (Ligger øverst i lectio) Ligger også nedenfor. I bedes læse om efterkrigstidens sociale velfærdsstat s 53-57 (Indtil velfærdsstatens krise) Se dokumentet nedenunder I bedes læse dokumentet Protestbevægelser. Det moderne Danmark (Claus Friisberg) s 235-238 I bedes læse om velfærdsstatens krise (Se dokumentet om Efterkrigstidens sociale velfærdsstat s 57-59ø) Efterkrigstidens sociale velfærdsstat - Fokusbogen.pdf
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Danmarks tilblivelse (vikingetiden Kompetencer, læreplanens mål, progression Formålet med forløbet om vikingetiden og Danmarks tilblivelse er at eleverne opnår en forståelse af vikingerne i en såvel europæisk/global kontekst som i et nationalt. Formålet er at forstå, hvordan vikingetiden var en periode der var starten på Danmarks tilblivelse ( en begyndende statsdannelse), hvor overgangen til kristendom, infrastruktur, samling af magten, organisering af vikingetogterne m.v. spillede en rolle og samtidig var en indikator for ovennævnte. Stikord: Vikingerne som handelsfolk, Hedeby kristendommens indførelse, trælle, samfundsstrukturen, statsdannelse, vikingetogterne. I forhold til faglige mål: • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. • Dokumentere viden om forskellige samfundsformer • Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne. • Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • Historiefaglige teorier og metoder. Problemstillinger: Hvordan udvikledes den danske statsmagt i vikingetiden, og hvilken rolle spillede kongemagten i denne proces? Hvilken betydning havde kristendommens indførelse for statsdannelsen og samfundsudviklingen i Danmark i vikingetiden? Grundbogsmateriale: ”Vinkler på vikingetiden”(hæfte fra Nationalmusset) s 20- 28. Mads Blom m.fl.: (red) Udgivet af Nationalmuseet og skoletjenesten 2013 (Om levevilkår og social mobilitet og sociale skel) Mads Blom (red) mfl.: Vinkler på vikingetiden s 83-90. (Om Nordisk religion og overgangen til kristendommen) Udgivet af nationalmuseet. Og Skoletjenesten 2014 Peter Frederiksen mfl..: Grundbog til Danmarkshistorien s 44. Widukind om Haralds overgang til kristendommen. (Uddrag af Widukind af Corvey: ”Saxernes historie.”) Peter Frederiksen mfl.: Grundbog til Danmarkshistorien s 44 Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (uddrag af Adam af Bremens ”De Hamburgske Ærkebispers historie og Nordens historie”) Mads Blom (red) mfl.: Vinkler på vikingetiden (Hæfte fra nationalmuseet) s 59-74 (Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark – om centralisering af kongemagt og statsdannelsestendenser) Historien om Danmark. TV dokumentar dr1 afsnit 3 vikingerne. (2017) 59 min Mit cfu Dokumentar: Erik Kjersgaards danmarkshistorie afsnit 2. "Og gjorde danerne kristne" DR 1982 De første 30 min. https://www.dr.dk/bonanza/serie/219/kjersgaards-danmarks/28690/danmarkshistorie-0212---og-gjorde-danerne-kristne
Indhold	Kernestof: I bedes læse dokumentet Protestbevægelser. Det moderne Danmark (Claus Friisberg) s 235-238 I bedes læse om velfærdsstatens krise (Se dokumentet om Efterkrigstidens sociale velfærdsstat s 57-59ø) Efterkrigstidens sociale velfærdsstat - Fokusbogen.pdf I bedes læse dokumentet om Velfærdsstatens krise. Se dokumentet om Efterkrigstidens sociale velfærdsstat s 57-59ø I bedes læse s 87n -90 i dokumentet Nordisk religion og overgangen til kristendom (start med afsnitte nederst på s 87 Kristendommen, en ny religion i Norden)
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Vikingetiden Danmarks tilblivelse(Fortsat) Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006-2010. s 27- 35. (om landsbyer, byer, kongemagt, Harald Blåtand, Vikingetogterne) Supplerende materiale: ”En arabisk købmand i Hedeby. en arabisk købmand, At-Tartusschis beretning om et besøg i Hedeby, ca. 975”. Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien.s 45 Historiker A.D. Jørgensen (1885) syn på vikingerne. Kilde ukendt Kommunelærer T. Silladsen (1925) om vikingerne. Kilde ukendt
Indhold	Kernestof: I bedes læse s 87n -90 i dokumentet Nordisk religion og overgangen til kristendom (start med afsnitte nederst på s 87 Kristendommen, en ny religion i Norden) I bedes læse nedenstående dokument om vikingetogterne (Læs kun s 32-35)
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Middelalderens korstog Grundbogsmateriale: Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – Ide og virkelighed, systime 2004 s 7-14 (Fokus på, hvad er et korstog og hvad er hellig krig.) Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 107-111 Systime 2008-2010 (Khalifatets ekspansion) Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 112-113 Systime 2008-2010 (Korstogene den kristne modoffensiv) Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 113-115 Systime 2008-2010 (De kristne i det hellige land) Carl johan Bryld: Verden før 1914 s 115-116 (Danske korstog) Supplerende materiale: Saxos beskrivelse af Svantevis fald 1169. Gengivet i Peter Frederiksen m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien s 67-68 Systime 2010 Venderen Helmold beskrivelse af Rügens erobring 1169. Gengivet i Peter Frederiksen m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien s 68 Systime 2010 Forskellen mellem korstog og jihad (2003) s 140 i Lars Peter Visti Hansen: korstogene – Ide og virkelighed. Systime 2004. Korstogsperioden i et bredere perspektiv (1984) s 140-141 i Lars Peter Visti Hansen: korstogene – Ide og virkelighed. Systime 2004. Korstogene som kristen generobring (2004) s 141 i Lars Peter Visti Hansen: korstogene – Ide og virkelighed. Systime 2004. Historyslam om "Fra røver til ridder -- korstogsprædikener i Middelalderen" https://www.youtube.com/watch?v=nQ80YuqDYrs&list=PL213E53EE1198E563&index=2 Af Tine Dam Bendtsen YouTube · kunst og videnskab SDU · 27. jun. 2012 varighed 21 min 43 sek Kilde: Pave Urban II`s tale i Clermont (før 1128) Her gengivet i Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – Ide og virkelighed, systime 2004 s 55-56 Dokumentar Hellig krig 2 (Korstog til Jerusalem) DRK 2013 spilletid 47 min MitCFU Film: Kingdom of Heaven 2 timer og.27min (2005) Christian lund og Brian Dupont Larsen: På sporet af historien. Systime 2019-2021 Kap 8 Filmanalyse s 53 -59 (Blev anvendt til analysere Kingdom of Heaven som kilde) Lars Peter Visti Hansen korstogene – ide og virkelighed Systime 2004 s 136-138 (Hvordan man skal forstå korstogene: "Perspektiver og vurderinger) Samuel L. Huntington: Civilisationernes sammenstød. (1993) Kilde: By perrmission of Foreign Affairs, Editorial Departmanet, NY. Her efter Bryld og Haue, Kilder til Den Nye Verden, 1997, s. 222-225, oversat af forfatteren. Problemstillinger: Hvilke politiske, religiøse og økonomiske faktorer lå til grund for korstogene? Hvordan blev korstogene fremstillet og opfattet i samtiden – og hvordan har synet på dem ændret sig over tid? Hvordan kom der til udtryk et kulturmøde mellem den kristne og den muslimske verden under korstogene, og hvilke konsekvenser fik dette møde?
Indhold	Kernestof: Emnet er Mellemøsten i tiden før korstogene og Kalifates ekspansion. I bedes læse s 107-111 i Verden FØR 1914 Carl Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv s 112-113. (Korstogene den kristne modoffensiv -- Indtil De kristne i det hellige land) I bedes have læst Carl Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv s 113-115 (De kristne i det hellige land) Vi ser spillefilmen Kingdom of Heaven I bedes have læst Lars Peter Visti Hansen korstogene – ide og virkelighed s 136-138 (Se Lectio eller nedenfor) I bedes læse dokumentet om enevældens indførelse og enevældens samfund ud fra (Peter Frederiksen Grundbog til Danmarkshistorien) s 101-104 (Se Lectio)
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Enevælde oplysning og forandringer Bonne Larsen og Smith: ”Europæisk Verdenshistorie” Systime ibog 2019 Enevælden Ingen sidetal angivet men dokumentet er på 4 ½ side Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien: Enevældens indførelse 1660 Systime 2006- 2010 s 97-108. Kongeloven (1665) Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien Systime 2006-2010. s 116-117 (Uddrag) Carl Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv Systime 2008-2010 s 192-202 (Oplysningsideerne : fornuft og frihed samt det oplyste enevælde) Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien Systime 2006-2010 s 123-132 (Om landboreformerne) Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien Systime 2006-2010. s 133-138 (Om enevælden i modvind) Peter Frederiksen Vores Verdenshistorie (ibog) Columbus 2020. Om den amerikanske revolution. herfra også følgende kilder: Kilde 25 Brev fra Bostons korrespondancekomite Kilde 26 Kongen bekendtgørelse om at undertrykke oprør Kilde 27 Uafhængighedserklæringen Carl Johan Bryld Verden før 1914 s 211-221 (om den franske revolution) Supplerende materiale: Kilde: ”Ludvig den 14`s styre”. Gengivet i Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750 s 231-232, Systime 2000. Kilde: Klager over enevælden: Gengivet i Peter Fredriksen: Grundbog til historie: Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 200-2008 s 235-236. Dokumentar: Historien om Danmark (7) Enevælde og oplysning. DR1 2017. 60 min "En Kongelig affære" Dansk historisk spillefilm fra 2012 Problemstillinger: Hvordan forsøgte den enevældige stat at fastholde og legitimere sin magt i 1600- og 1700-tallets Danmark? Hvilken betydning fik oplysningstidens idéer for samfundsudviklingen og for udfordringen af enevælden? Hvilke forandringer i synet på magt og individ prægede overgangen fra enevælde til nye styreformer i oplysningstiden?
Indhold	Kernestof: I bedes læse dokumentet om enevældens indførelse og enevældens samfund ud fra (Peter Frederiksen Grundbog til Danmarkshistorien) s 101-104 (Se Lectio) Opsamling på Jeres arbejde om enevældens indførelse I bedes have læst Carl Johan Bryld: Verden før 1914 s 192-199 I bedes læse i Bryld s 211-221 i Verden før 1914 om den franske revolution. I bedes have læst s 125-129 i Peter Frederiksen grundbog til Danmarkshistorien. Dokumentet hedder "Oplyst enevælde og de store landboreformer" og ligger også i Lectio Oplyst enevælde og de store landboreformer.pdf overvej i forbindelse med læsningen, I bedes have læst s 133-137 i Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien (om Enevældens opløsning omg slesvig-problematikken)
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kina Faglige mål: • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag 2.2.. Kernestof: • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • Politiske og sociale revolutioner • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • Globalisering Problemstillinger: Hvad var kendetegnede for Kinas politik under Maos styre Hvordan har Kina udviklet sig politisk og økonomisk siden Maos død, og hvilke konsekvenser har denne udvikling haft for det kinesiske samfund? Hvordan har Kinas økonomiske vækst siden 1980’erne påvirket dets internationale rolle og forholdet til Vesten? I hvilken grad kan Kinas økonomiske modernisering forenes med det kommunistiske styres politiske kontrol? Grundbogsmateriale: Jørgensen Helmer: Det ny Kina. Kina efter 1949. Gyldendal 1989. 1udg. 1. oplag. s 12-16. Jørgensen Helmer: Det ny Kina. Kina efter 1949. Gyldendal 1989. 1udg. 1. oplag. s 17-22 (Den kinesiske folkerepubliks første år) Jørgensen Helmer: Det ny Kina. Kina efter 1949. Gyldendal 1989. 1udg. 1. oplag. s 22-28 (socialismen indføres) Jørgensen Helmer: Det ny Kina. Kina efter 1949. Gyldendal 1989. 1udg. 1. oplag. s 39-43 (”Det store spring fremad med fokus på folkekommunerne) Jørgensen Helmer: Det ny Kina. Kina efter 1949. Gyldendal 1989. 1udg. 1. oplag. s 47-78 (Om kulturrevolutionen) Fra: Peter Nedergaard: Kina – politik, økonomi, samfund. Systime (i)bog 2009: Mao som ikon: 1970-1977 Kulturrevolutionen: 1966-1969 Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Kina efter 1840 – riget i midten i fokus på ny. Systime s 110-122 + s 183-189. Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bd 2. Columbus 1 udg. 2 opl 2019. kap 7 Tilbage til riget i midten (1945-1989) s 233-250 Supplerende materiale: Hungersnød: Uddrag af historikeren Jasper Beckers bog Hungry Ghosts (1997) Gengivet i http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-29/ Deng Xiaopin – anden generation iværksætter økonomiske reformer 1978-1992. Fra: Peter Nedergaard: Kina – politik, økonomi, samfund. Systime (i)bog 2009 Fra: Fra Peter Nedergaard: Kina – politik økonomi og samfund. Systime ibog 2019: kap 4.1 Deng Xiaopeng – anden generation iværksætter reformer Kap 4.2 Jiang Zemin – tredje generation fortsætter reformkursen 1993-2003 Kap 4.3 Hu Jintao – fjerde generation gør Kina til en supermagt Kap 4.4 Xi Jinping – femte generation konsoliderer Video: Mao Zedong. Ondskabens ansigter 5 Dr K 51 min. Mit CFU ”Lad hundrede blomster blomstre”. Uddrag af tale af Lu Dingyi, direktør for CKs propagandaafdeling, til videnskabsmænd og skribenter i Peking 26 maj 1956. Her gengivet i Jørgensen Helmer: Det ny Kina. Kina efter 1949. Gyldendal 1989. 1udg. 1. oplag. s 35-36. Deng Xiaopeng om nedkæmpelsen af oprøret på Tiananmaen juni 1989 (Tale til undtagelsesenhederne den 9 juni 1989) Gengivet i Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Kina efter 1840 – riget i midten i fokus på ny. Systime s 183-185 Chai Lings beretning fra Tiananmaen 1989. Gengivet i Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Kina efter 1840 – riget i midten i fokus på ny. Systime s 185-189.
Indhold	Kernestof: Vi ser videre på "Kongelig affære" I bedes læse s 235-237 i Peter Frederiksen: Kina tilbage til riget i midten. Det ny Kina s 17-22.pdf I bedes have læst om "Det Store Spring Fremad" s 40-43. I bedes have læst om Kulturrevolutionen s 239-242 i Kina (Fra Peter Frederiksen). samt dokumentet om kulturrevolutionen (3.5 kulturrevolutionen)
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Imperialisme og 1 verdenskrig Faglige mål: • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: • Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelation • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Historiefaglige teorier og metoder. Problemstillinger: Hvilke faktorer førte til udbruddet af 1. Verdenskrig, og hvilken rolle spillede imperialisme og alliancedannelser i denne udvikling? Hvordan ændrede 1. Verdenskrig det politiske landkort i Europa, og hvilke konsekvenser fik freden i Versailles for eftertiden? I hvilken grad kan imperialismen og nationalismen betragtes som medvirkende årsager til 1. Verdenskrig? Grundbogsmateriale: Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 s 9-18 Systime 2006-2007. (Om imperialismens højdepunkt samt motiverne bag imperialismen.) Peter Frederiksen er al: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945. Systime 2001-2007 2 udgave 1 oplag s 74-80 Lutken Bo: Det engelske imperium kbh 1977. (Indien) s 62-65 Bryld, Carl johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2006-2012 s 21-28. Bryld s 31-40 (Om konflikterne i Europa og optakten til 1 verdenskrig og dets årsager) Bryld, Carl johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2006-2012 s 46-51 (Freden ideer og virkelighed) Bryld, Carl johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2006-2012 s 52-56 (Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet) Supplerende materiale: Video Arven efter imperiet 1 (Magtens sødme) BBC varighed 59 minutter. Leopold den 2 (1863) Gengivet i Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914. Gjellerup 1974 sp 56-60. Dadabhai Naoroi: Fordele og ulemper ved det engelske styre. Her gengivet i Lutken Bo: Det engelske imperium kbh 1977. s 65-70 STATSMINISTER NIELS NEERGAARDS (V) GENFORENINGSTALE PÅ DYBBØL 1920. Danmarkshistorien.dk Dokumentar: Til våben 1. verdenskrig (1) DR 2 2005. spilletid 51 min Dokumentar ”1 verdenskrigs slutspil” 56 min DRK
Indhold	Kernestof: I bedes læse dokumentet om Det moderne Kina. Opstart på nyt forløb om imperialisme og 1 verdenskrig. I bedes have læst Verden efter 1914 s 9-16 I bede læse Jeres Grundbog: Verden efter 1914 s 16-20 (Motiverne bag imperialismen.) Opsamling på Jeres arbejde om det engelske imperium og Indien fra uge 18 Vi ser dokumentaren om "Arven fra imperiet" der handler om Englands kolonisering af Indien og dets konsekvenser I bedes have læst Verden efter 1914 s 21-25. Husk at medbringe Verden efter 1914 Opsamling på jeres arbejde om optakten til 1 verdenskrig fra sidste uge I bedes have læst Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 s 37-40
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Mellemkrigsårene og 2 verdenskrig Faglige mål: • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag Kernestof: • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 2 • Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelation • Politiske og sociale revolutioner • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • Historiebrug og –formidling • Historiefaglige teorier og metoder. Problemstillinger: Hvordan forklarede og legitimerede nazisterne deres ideologi, og hvilken rolle spillede antisemitisme i denne ideologiske opbygning? Hvordan lykkedes det nazisterne at komme til magten i Tyskland i 1933, og hvilke faktorer i mellemkrigstiden banede vejen? Hvordan udviklede jødeforfølgelserne sig fra diskrimination til organiseret folkemord under Holocaust, og hvilke mekanismer muliggjorde dette? Grundbogsmateriale: Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2006-2012 s 89-93 (Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed) Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2006-2012 s 94-99 (Om bl.a Hitler og Nazistpartiet og Hitlers vej til magten) Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2006-2012 s 100-106 (Om den nazistiske ideologi og Endlõshung mv) Carl johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2008-2012 s 121-128. (om bl.a. Hitlers ekspansionspolitik, Hitlers politiske taktik. Berlin-Rom aksen. Anschluss. Sudeterland. Apeasement politikken). Carl johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2008-2012 s 132-139 (om forløbet af 2 verdenskrig) Carl johan Bryld: Verden efter 1914 Systime 2008-2012 s 140-146 (Om eftertidens refleksioner over krigen) Johan Bender og Hans Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919 – 1945. belyst ved kilder. Munksgaard. 1985 s 110 – 118 Herfra følgende kilder: Supplerende materiale: Kilde 47: ”Hitlers tale til de øverstkommanderende 22 august 1939” Kilde 48: ”Churchills radiotale 1 juli 1940” Kilde 49: ”Den store fædrelandskrig (Om operation Barbarossa)” Kilde 50: ”Hitlers testamente om Barbarossa” Kilde 52: ” ”De tre store” på Teherankonferencen 1943” Kilde: Rigsbrandsforordningen 28 februar 1933. [Kilde: RGBl., Jg. 1933, Teil I, nr. 17, s. 83] Videoklip: ”Hitler på partidagen” 1934. Systime. varighed 10.41 sek https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=342 Video: Leni Rienfenstahl: ”Triumph des Willens“, 1935. Systime. De første 15 min. https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=341 Dokumentar: jøden og arieren varighed 50 min. År? Stanton model om udviklingen af folkedrab på https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier The Persecution of German jews after the Nazi seizure of power https://www.holocaust.cz/en/history/final-solution/general-2/the-persecution-of-german-jews-after-the-nazi-seizure-of-power/
Indhold	Kernestof: I bedes have læst Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 s 46-51 I bedes have læst s 52-56 i Verden EFTER 1914 Opstart på nyt forløb om Mellemkrigsårene og 2. verdenskrig. I bedes have læst i Verden efter 1914 s 89-93. (Om Weimarrepublikken) Opsamling om jeres arbejde om Weimarregeringen fra sidste uge I bedes have læst Carl Johan Bryld. Verden efter 1914 –s 94-99 (om Hitler og nazistpartiet og Hitlers vej til magten) I bedes have læst s 100-106 i verden efter 1914 (Om den nazistiske ideologi) Opstart på FF.3.1 med historie og biologi Vi arbejder med FF.3.1 det tværfaglige forberedelse af SRP arbejdet. Fortsættelse fra sidste uge I bedes have læst om stanton model om udviklingen af folkedrab på https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier I bliver nu inddelt i følgende resterende matrixgrupper: Side 121-128 i Bryld: verden efter 1914 forventes at være læst færdigt. I får de første 30 minutter af modulet til at gøre interessespørgsmålene som i arbejdede med sidste gang færdig. i bedes have læst Bryld:verden efter 1914 s 132-139
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Den kolde krig og kronologi I forhold til faglige mål: • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: • Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • Politiske og sociale revolutioner • Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • Globalisering • Historiebrug og –formidling • Historiefaglige teorier og metoder. Problemstillinger: Hvordan afspejler flugtproblemet og opførelsen af Berlinmuren spændingerne mellem Øst og Vest under den kolde krig? Hvordan blev forholdet mellem Sovjetunionen og Vesten formet og udfordret i perioden omkring Berlinmurens opførelse? Hvordan reagerede DDR-regimet på flugtforsøgene, og hvad fortæller det om statens karakter og magtanvendelse? Grundbogsmateriale: Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2006-2007 kap 6 Den kolde krig s 151-161. (Om modsætningerne mellem de allierede og blokdannelserne m.m.) Kai Otto v Barner: Den kolde krig. kap 3 S 31 – 37. (Om Kuppet i Prag, tysklands deling og de nye tyske stater) Kai otto v Barner: Den kolde krig kap 5 Ny krise i Berlin. DDR opfører muren s 63-71 Supplerende materiale: Jaltaaftalen om Europa 11 februar 1945. Her hentet fra Bryld og Haue: ”Kilder til den nye verden.” Systime 1997 s 11-13. The Iron curtain. https://courses.lumenlearning.com/suny-hccc-worldhistory2/chapter/the-iron-curtain/ Video: Muret inde. DR K 2009 Varighed 10 min og 18 sek Video: Berlinmuren 1958-1963 Dr2. Mir CFU. De første 20 min Videoklip om Luftbroen i Berlin 1948. Filmavis/propaganda fra amerikansk TV - Berlinblokaden og luftbroen. Varighed 1 min og 36 sek https://www.youtube.com/watch?v=eITr-EDtNKA "Jeg kunne altid mærke at Stasi var efter mig" af Malene Korsgaard Lauritsen. Information 5 november 2014 "Des leben de Anderen" (De andres liv) spillefilm. tysk Fra 2006. 2 t og 17 min Desuden har klassen i forbindelse med synopsistræning arbejdet med en fremlæggelsesopgave, hvor grupperne arbejdede med forskelligt fokus på den kolde krig: KOREAKRIGEN: Kai otto v Barner: Den kolde krig kap 3 Fronterne fryser fast s 37-41. Systime 2011 + Tekst 8 og 9 https://sites.google.com/site/denkoldekrig19451989/koreakrigen https://faktalink.dk/node/1796 https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/da-den-kolde-krig-blev-varm BERLINMUREN: Kai otto v Barner: Den kolde krig kap 5 Ny krise i Berlin. DDR opfører muren s 63-71. systime 2011 Tekst 18, 19, 20 og 21 CUBAKRISEN: Kai otto v Barner: Den kolde krig kap 6 cubakrisen. På afgrundens rand s 77-86. systime 2011 https://www.his2rie.dk/temaer/cubakrisen-i-1962/ Tekst 24 og 25 VIETNAMKRIGEN: Kai otto v Barner: Den kolde krig kap 7 Vietnamkrigen s 93-103. Systime 2011 Tekst 26 samt soldaterbrevene SOVJET I AFGHANISTAN: Kai otto v Barner: Den kolde krig kap 9 Afspændingen i krise. Sovjetunionen invadere Afganistan s 119-128 systime 2011 https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/uindtagelige-afghanistan https://www.information.dk/moti/2011/10/10-myter-afghanistan Tekst 34 og 35 Danmark under den kolde krig Carl johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv s 161-165 https://faktalink.dk/titelliste/den-kolde-krig/den-kolde-krig-i-danmark https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/den-kolde-krig-paa-hjemmefronten/ https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/ Kronologi: Eleverne har hovedsagelig taget udgangspunkt i Stefan Emkjær m.fl: Verdenshistorisk oversigt. (Systime. 2006) s 13 – 83 (Fra antikkens samfund og så resten af bogen) samt taget udgangspunkt i grundboøgene: Carl Johan Bryld: Verden før 1914 og Carl Johan Bryld: Verden efter 1914. Eleverne skulle: Foretage en inddeling af historien i vigtige perioder. Give de vigtigste perioder et navn Lave en beskrivelse af den enkelte periode Skrive årstallene (kronologisk) ud for så mange begivenheder som muligt, som de anså som betydningsfulde indenfor hver enkelt periode
Indhold	Kernestof: De sidste gruppefremlæggelser. I bedes i øvrigt læse side 140-146 i Verden efter 1914 "Nu har vi hygget med Mellemkrigsårene og 2 verdenskrig. Nu skal vi lege lidt med Den Kolde krig I bedes derfor læse Brylds Verden efter 1914 s 151-157. (Indtil to tyske stater)" I bedes have læst s 31-37 i Barner den kolde krig (Fronterne fryser fast) I bedes have læst DDR opfører muren i Barner: den kolde krig kap 5 s 63-70 "Hello Friends. Ud fra jeres mange ønsker og input i chatten kan jeg fornemme at i meget gerne vil boltre jer med en Præsentationsopgave om Den Kolde Krig"
Omfang	Estimeret: 18,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb