Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Korsbæk
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Vikingetid
Titel 2 1.2 DHO: Magtens udvikling og demokratisering
Titel 3 2.1 Europæisk integration
Titel 4 2.2 Renæssance, reformation og opdagelser
Titel 5 2.3 Industrialisering og imperialisme
Titel 6 3.1 Romerriget
Titel 7 3.2 Nazisme og Holocaust
Titel 8 3.3 Kina efter 1949

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1 Vikingetid

Fremstillinger:
- Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, kapitel 1: Hvornår begynder Danmarkshistorie og kapitel 2: Vikingetid: Danmark bliver til, s. 11-21, 24-29 og 31-47
- Harding-Sørensens ”Vikinger og togter” (Gyldendal, 1990), s. 6-12
- Historien om Danmark: Vikingetiden, dansk dramadokumentarisk tv-serie, DR1, 60 min., 2017

Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie:
- Kilde 1: Hedningernes hærgen på Lindisfarne
- Kilde 2: Ibn Rustah: Om vikingerne
- Kilde 8: En arabisk købmand i Hedeby
- Kilde 9: Widukind: Biskop Popos jernbyrd
- Kilde 10: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen

Andre kilder:
Thietmar af Merseburg af om hedenskabet fra Fokus

Nationalbanken: ”Kongeriget Danmarks penge” https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2012/08/Kongeriget_Danmarks_penge_dk.pdf

Frölichs Tegning af Bue Digre, Illustreret Danmarkshistorie, 1861 i Harding-Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal, 1990, s. 8.

Nazismebillederne fra Harding-Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal, 1990, s.11


Forløbet har introduceret kildekritk og historiebrug samt begreber som historieskabende, historieskabt, historiesyn, historiebevidsthed og periodisering. Fokus har været på undersøge Danmarks tilblivelse, vikingernes samfund, tro og ageren samt forstillinger om og brug af vikinger i eftertiden.

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet bidrager til opfyldelsen af følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationerede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1.2 DHO: Magtens udvikling og demokratisering

DHO-forløb om magtstruktur og menneskesyn i 1800-tallets Danmark. (tentativ - skal redigeres)

Forløbet har taget udgangspunkt i to DHO-problemformuleringer om henholdsvis magtstrukturer omkring demokratiseringen samt kvindens position i samfundet med fokus på rettighedskampen. Hovedvægten af forløbet dækker ca. 1830-1915, men forløbet indledtes med et oversigtsforløb der undersøgte magten i Danmark i middelalderen, under enevælden og i tiden omkring Grundloven.

Herunder er listet det materiale, som alle elever i klassen har arbejdet med. Desuden er listet de kilder, som er brugt i forbindelse med DHO.

Materialer:

Fremstillinger:
- Inge Adriasen m.fl., ”Det danske demokrati” i "Fra oplysningstid til imperalisme", s. 114-125, Gyldendal 2007

- Kvindfo, ”Valgret”, senest opdateret, 6. maj, 2021  https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/519897089/Valgret

- Løkke, Anne og Jacobsen, Anette F., ”Borgerskabets familie” i ”Familieliv i Danmark 1550-2000”, s. 80-87 Systime, 1999

- Søndberg, Oluf,  Danmarks Historie, Systime, 2001, s. 81-85

Kilder:

- Orla Lehmann: De begavede, de dannede og de formuende, 1860 (Læst af alle)

- 'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/  (Læst af alle)

- Danmarks Riges Grundlov af 1849 kapitel IV, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/#indhold4 (Læst af alle)

- Danmarks Riges Grundlov af 1915 kapitel IV, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1915/#indhold4 (Læst af alle)

- Uddrag af debatten i den Grundlovgivende Rigsforsamling, marts-april 1849, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-debatten-i-den-grundlovgivende-rigsforsamling-marts-april-1849/ (Læst af de elever som skrev DHO om magtstruktur og menneskesyn)

- Carl Plough i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 - https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/ (Læst af alle)

- Uddrag af Lov om det offentlige Fattigvæsen, 9. april 1891, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-det-offentlige-fattigvaesen-9-april-1891/ (Læst af alle)

- Uddrag af K. Nommels ”Bidrag til Belysning af Sundhedsforjoldene i Almueskolerne paa Landet” (1882) fra i Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960”, Gyldendal 1984, s. 13-19 (Læst af alle)

- Henrik Scharling ”En mands erindring om sin hustru og sin datter” (1919), Kilde 39 i Løkke, Anne og Jacobsen, Anette F., ”Borgerskabets familie” i ”Familieliv i Danmark 1550-2000”, Systime 1999 (Læst af alle)

- ”Uddrag af debatten i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, marts-april 1849”, danmarkshistorien.dk, 1849: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-debatten-i-den-grundlovgivende-rigsforsamling-marts-april-1849/ (Læst af elever, der skrev om magtstrukturer)

Andet materiale:

Dokumentar:
- "Historien om Danmark" afsnit 8

Billedkilder:
- "Farvel til de blå gendarmer" satiretegning i Blæksprutten, 1894, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/farvel-til-de-blaa-gendarmer-satiretegning-blaeksprutten-1894/

- "Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindemoedet-i-1985-satiretegning-blaeksprutten-1895/

Klip fra www.danmarkshistorien.dk og www.youtube.com
- Grundloven: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundloven/

- Vedtagelsen af Grundloven: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849/

- Om systemskriftet fra 3F, https://www.youtube.com/watch?v=Qw2-k3YjFmw  

Synspunktmateriale:

- Uddrag af Lars Løkke Rasmussens grundlovstale 2012, https://www.altinget.dk/artikel/lars-loekke-rasmussens-grundlovstale (Læst af de elever som skrev DHO om magtstruktur og menneskesyn)

- Blev Danmark et demokrati i 1849?, Tim Knudsen, Professor emeritus, Institut for Statskundskab, København, Kristeligt Dagblad, 2007, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/blev-danmark-et-demokrati-i-1849 (Læst af de elever som skrev DHO om magtstruktur og menneskesyn)

- Levede der kvinder i 1800-tallets Danmark?, Læserbrev i Information af Morten Valner S. Grymer-Hansen,  Cand. Mag. i Historie og Lingvistik, https://www.information.dk/debat/2017/10/levede-kvinder-1800-tallets-danmark (Læst af de elever som skrev DHO om kvindesyn)

- Mænds kamp for kvinders stemmeret, kronik af Hans Bonde, Professor, dr.phil. i Berlingske Tidende, 2015, https://www.berlingske.dk/kronikker/maends-kamp-for-kvinders-stemmeret (Læst af de elever som skrev DHO om kvindesyn)

Diagram over Rigsdagen 1849 og 1866
Lærerforedrag ved PP om Grundloven 1915

Kompendium til oversigtsforløb:
- Peter Frederiksen. Grundbog til Danmarks historie. 2007                                                                                                                        s.101 – 108, 133 – 137 og 161 - 63 (11 s.)

- Harry Haue m. fl: Fra stammer til folk. Danmarks historie indtil 1840. 2000                                                                                                                                      s. 56 – 59, 63 – 67 og 72 - 74 (9 s.)

Kildemateriale:

- ”Knuds gavebrev” fra Kim Beck Danielsen m.fl. Fokus 1. Kernestof i historie. Fra antikken til reformationen. 2012, s. 82

- ”Kongeloven 1665” fra Peter Frederiksen. Grundbog til Danmarks historie. 2007, s.116

- ”Grundlovens kapitel 4” fra http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/grundloven-1849/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2.1 Europæisk integration

Som forberedelse til studietur til Bruxelles havde eleverne dette forløb med det formål at give dem en forståelse af EU's historiske udvikling og dens institutioner, og sætte dem  i stand til at diskutere EU’s rolle historisk og i nutiden.

Eleverne har fået indsigt i hvordan EU's institutioner fungerer, og hvordan er magten fordelt mellem dem og hvilke udfordringer har EU stået overfor siden sin oprettelse. Vi har studeret den historiske udvikling gennem udvidelserne og traktater – specifikt med nedslag i Den Fælles Europæiske Akt og dens betydning for det indre marked, Maastricht-traktaten og dens tre søjler og de danske forbehold og deres konsekvenser. Desuden har eleverne også fået indsigt i kampen mellem føderalister og funktionalister og hvilke udfordringer der har præget samarbejdet.

De primære problemstillinger, der er blevet arbejdet med i forløbet er:
- Hvad var baggrunden for af Kul og Stål unionen og senere EU, og hvilke visioner havde skaberne?
- Hvilke udfordringer er der i at skabe en europæisk føderation? Herunder kampen mellem føderalister og funktionalister og nationale interesser.
- Er EU et fredsprojekt og hvad betyder det for Europas sikkerhed?
- Hvilke udfordringer står EU overfor?



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 2.2 Renæssance, reformation og opdagelser

Hovedvægten i forløbet har ligget i overgangen mellem middelalder og renæssance og de brud, der fandt sted. Der er blevet arbejdet med forudsætningerne for renæssancen, renæssancens menneskesyn, den katolske kirkes reaktion på renæssancens ideer og den kulturelle og videnskabelige udvikling samt konsekvenserne deraf.

Arbejdet med renæssancen er kørt videre over i reformationen, hvor der er set på årsagerne til reformationen, forskellene mellem dem katolske og reformerte kirke samt den katolske reaktion på reformationen.

Slutteligt er der arbejdet med forudsætningerne for og motivationen bag opdagelserne og mødet med de fremmede kulturer som optakt til forløbet om imperialisme.

Klassen har også set og arbejdet med filmen I Rosens Navn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 2.3 Industrialisering og imperialisme

Forløbet har fokuseret på samspillet mellem industrialisering og imperialisme. I forløbet har eleverne undersøgt årsagerne til og konsekvenserne af industrialiseringen, det europæiske menneske- og verdenssyn, racetænkning og imperialismens politiske og økonomiske årsager og konsekvenser. I samarbejde med Engelsk har imperialismen i Indien og begyndende den indiske frihedsbevægelse været i centrum.

Fremstillinger:

- Smitt, Thorkil og Vollmond, Christian, ”Industrialisering og imperialisme” s. 55-93, i Verdenshistorien 2, Lindhart & Ringhof, 2015

- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020, s. 184-193

- Brimnes, Niels, “Indiens historie efter 1739”, Systime, 2007, s. 53-55 (på arbejdsarket til lektion 11)

Kilder:

- Andrew Ure: The Philosophy of Manufactures 1835 2. udg. 1967 s. 300-301. Her fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 sp. 195-97.

-  Observations on the use of Power Looms by a friend of the poor. Rochdale 1823. Her fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 sp. 162-163.

- Vladimir Iljitch Lenin om imperialismen, 1917 i Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2012, s. 17

- Kipling, Rudyard, Den hvide mands byrde, 1899, fra Smitt, Thorkil og Voldemort, Christian, ”Industrialisering og imperialisme” s. 55-93, i Verdenshistorien 2, Lindhart & Ringhof, 2015

- White Man’s Burden/Den hvide mands byrde, fra Judge magasinet, 1899 (satiretegning)

- Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialism, fra Inge Adriasen m.fl., "Fra oplysningstid til imperalisme", s. 187-188, Gyldendal 2007

- William Henry Walker, "The White (?) Man's Burden", Life magazine, 16. marts 1899

- Macaulay om sprog og uddannelse I Indien, 1835, s. 185 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020

- V.D. Savarkar, The Indian War of Independence of 1857, 1909, Uddrag fra Brimnes, Niels, “Indiens historie efter 1739”, Systime, 2007, s. 126

- Dadabhai Naoroji, Fordele og ulemper ved det engelske styre, 1871, s. 192 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020

- Gandhi, kort uddrag fra bogen ”Hind Swaraj” (Indisk Selvstyre), 1909 (lektion 11)

Film mm.:

- Racismens Historie del 2, Instruktør: David Olusoga, DRKultur, 2013, http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Racismens%20historie%20(2)&orderby=title&SearchID=6a908e50-52d8-475c-9271-28fd017c90b4&index=1

- Niall Ferguson, ” Empire: How Britain Made the Modern World”, (uddrag: 00:00-00:03), 2003, https://www.youtube.com/watch?v=moZN2UZ1k60

- John Green, “Crash Course World History: Asian Responses to Imperialism”, Crash Course World History #213, 2014, https://www.youtube.com/watch?v=nxmWfbXS4Pw&t=2s

-”Frihed og uafhængighed”, afsnit 6 af dokumentarserien ”Indiens historie”, Jeremy Jeffs (Instruktør), BBC, 2007, https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?booking=1541875

Andet:

- Lærerark om Struktur vs. Aktør og Forklaringstyper (lektion 2)

- Kildekritik – en simpel version

- Materiale om problemstillinger fra https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 3.1 Romerriget


Forløbet har fokuseret på den politiske udvikling (primært fra republik til kejserdømme), Romerrigets ekspansion og betydningen dette for det romerske samfund, romernes syn på de fremmede, brugen af slaver og overgangen til kristendom. Endvidere er forklaringer på Det Romerske Riges Fald blevet berørt samt arven efter Romerriget og brugen af Romerriget i eftertiden.

De primære problemstillinger i forløbet var:

- Hvordan fungerede styret i republikkens Rom?
- Hvilken holdning havde romerne til retfærdighed, lighed og styreformer?
- Hvordan påvirkede erobringerne det romerske samfund?
- Hvorfor overgik Rom fra republik til Kejserdømme og hvordan påvirkede dette skifte samfundet?

Materialer:

Fremstillinger:

”Alle veje fører til Rom” s. 22-56 fra Smitt, Thorkill og Vollmond, Christian: Verdenshistorien 1, Lindhart & Ringhof, 2014

”Kristendommens sejr” s. 61-62 fra Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, Systime, 2008

”Roms forfatning” s. 13-15 fra Carlsen, Jesper: Romerriget, Systime, 2001

Ørsted, Peter: Romerne s. 49 og 50, Høst & Søn, 2006

Kongerækken: Den store diktator – Julius Cæsar besejrede gallerne og marcherede mod Rom (Politikens podcastserie), 2018
https://politiken.dk/podcast/art6717127/Den-store-diktator-%E2%80%93-Julius-C%C3%A6sar-besejrede-gallerne-og-marcherede-mod-Rom

”Historiebrug” s. 26-27 fra Færk, Winnie: Undskyld – Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus, 2016

Christensen, Erik: Den romerske republiks sidste 100 år, Gjellerup, 1972 (s. 67-71)

”Kultur, Fremmedbilleder og kulturmøder” s.-20-21 fra Rostgaard og
Schou: Kulturmøder, Gyldendal, 2010

Lærerark om Historiebevidsthed, historiesyn, forklaringstyper og genstandsfelter

Skema om problemstillinger fra https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html

Diverse kort


Kilder:

L. Royers, L.: Vercingetorix i nederlagets storhed, Maleri, 1899

Gajus Julius Cæsars beretning Commentarii de bello Gallico, uddrag (25, 29 og 45) samt uddrag med sammenligning af Gallerne og germanerne oversat af Jan Brix

Apted, Michael: ”Rome”, åbningsscenen til 1. afsnit, 2005
https://www.youtube.com/watch?v=uocQ8t9K9FA

Opslag fra Salmonsens Konversationsleksikon: Civilis actio, civilisation og civitas

Tacitus om Britannerne (Tacitus, Agricola, kap 21) s. 97 fra Ørsted, Peter: Arven fra Rom, Columbus, 2000

Kilde 14: To romerske forfattere om slaven i det romerske samfund (Varro og Columella) s. 74 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie bind 1, Columbus, 2019

Thirion, Eugene Romain: ”Triumph Of Faith Christian Martyrs In The Time Of Nero”, Maleri, u. år (1800-tallet)

Kejser Theodosius den Stores religiøse lovgivning, år 391 (uddrag)

Gibbons, Edward: Uddrag fra 38. kapital af ”Det romerske riges forfald og undergang” (1776-1788)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 3.2 Nazisme og Holocaust

Dette forløb fokuserer på nazisternes vej til magten i Tyskland, deres syn på jøderne, udviklingen af Holocaust, konsekvenserne for ofrene og erindringen af Holocaust i dag. Hvordan kunne det ske? Kan vi forhindre, at noget tilsvarende sker igen? Hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust generelt lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb og udføre onde handlinger?

Forløbet har givet eleverne en dybdegående forståelse af de historiske begivenheder og de menneskelige konsekvenser af nazismens ideologi og handlinger. Forløbet har gennemgået ideologierne bag Holocaust - herunder antisemitisme, raceteorier og nationalisme - tiden op til Holocaust – herunder analyse af de love og politikker, der blev indført for at marginalisere og diskriminere jøderne, såsom Nürnberglovene – og Holocausts udvikling - fra ghettodannelser til koncentrations- og udryddelseslejre. Vi har diskuteret skyld og medskyld blandt nazister og deres medhjælpere. Desuden er Stantons teori og folkedrab blevet inddraget.

Centrale Problemstillinger:
- Hvilket ideologisk grundlag hvilede nazismen på?
- Hvordan blev jøder marginaliseret i 1930ernes Tyskland?
- Hvordan foregik jødeudryddelsen?

Læringsmål:
• Eleverne skal kunne redegøre for nazismens ideologiske grundlag og dens konsekvenser.
• Eleverne skal kunne analysere og diskutere de historiske begivenheder, der førte til Holocaust.
• Eleverne skal kunne reflektere over Holocausts betydning for nutiden og fremtiden.
• Eleverne skal kunne identificere og diskutere andre folkedrab i det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 3.3 Kina efter 1949

Vi har beskæftiget Kinas historie efter 1949. Fokus har været på tiden under Mao, om hvordan man efter Mao er gået i en vestligt inspireret markedsøkonomisk retning, mens politiske og demokratiske reformer til gengæld er blevet fejet af bordet. Kina er stadig et kæmpe rige, måske verdens kommende supermagt.

Hovedproblemstillingerne vi har arbejdet med har været: Hvordan overtog og konsoliderede Mao sin og det kommunistiske partis magt? Hvilke konsekvenser har den kommunistiske magtovertagelse? Hvordan og hvorfor bryder Deng med Maos politik og hvilke konsekvenser har dette for det kinesiske samfund? Hvorfor accepterer kineserne statens udvidede kontrol?

Materialer:

Målet med forløbet er at få indsigt i  baseret på kapitel 7 i Vores verdenshistorie.

Kilder:

Dokumentarfilm:

Kerneområder:
Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Globalisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer